Kapitel 50
Eter 1-5
Indledning
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at Jereds brors oplevelse med Frelseren »rangerer blandt de største øjeblikke, vi kender fra historien, helt sikkert blandt de største øjeblikke vi kender fra hellig skrift. Det etablerede Jereds bror blandt de største af Guds profeter for evigt« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 17). Disse kapitler beretter indgående om de velsignelser, som kom til de tidlige jereditter som et resultat af Jereds brors tro og bønner. Når eleverne studerer og drøfter Eter 1-5, kan de evaluere deres egne bønner og se frem til de velsignelser, der kommer af at udøve tro på Herren. Denne skriftstedsblok afslutter med et indblik i fremkomsten af Mormons Bog og de vidner, der blev udvalgt til at vidne om den.
Nogle læresætninger og principper
-
De trofastes bønner kan give guddommelig vejledning og udfrielse (se Eter 1:34-43; 2:5-25).
-
Herren kræver, at vi gør alt, hvad vi kan for at løse vore problemer (se Eter 2:16-25; 3:1-5).
-
Stor tro kan føre os ind til Guds nærhed (se Eter 3-4).
-
Herren udpegede tre vidner til at vidne om Mormons Bog (se Eter 5).
Forslag til undervisningen
Eter 1:34-43; 2:5-25. De trofastes bønner kan give guddommelig vejledning og udfrielse
Skriv følgende på tavlen før undervisningen:
Hvorfor besvarede Herren Jereds brors bønner?
Hvad vil det sige at være »meget begunstiget af Herren«?
Som svar på Jereds anmodninger »anråb[te Jereds bror] Herren.« Hvad er nogle af forskellene på at anråbe Herren og bede en bøn?
Bed eleverne om at fortælle om tidspunkter, hvor de har stået i udfordrende situationer og modtaget hjælp gennem oprigtig bøn. Tak dem for deres deltagelse og forklar, at i dag skal de studere en lignende beretning fra Jereds brors liv.
Bed en elev om at læse Eter 1:33. Bed derefter en anden om kort at beskrive, hvad der skete i forbindelse med Babelstårnet.
-
Hvis I havde været der, hvad havde da været jeres største bekymring omkring denne spredning af folket og forvirring af sproget?
Skriv Eter 1:34-43 på tavlen. Bed eleverne om at læse versene for sig selv og finde svar på de tre spørgsmål på tavlen. Når de er færdige, beder du dem om at komme med deres svar.
Bed eleverne om at udfylde nr. 2 i »Forslag til opgave« på s. 355 i elevens hæfte for at hjælpe dem til at anvende disse principper i deres liv. Overvej at stille følgende spørgsmål som en del af denne opgave:
-
Hvordan kan vi forbedre vore bønner?
-
Hvordan påvirker vores lydighed mod Gud vore bønner? Hvordan ville ulydighed påvirke vore bønner?
Bed en elev om at læse Eter 2:14 og den første sætning i v. 15.
-
Hvilket onde havde Jereds bror begået?
-
Hvad kan vi lære af disse vers?
-
Hvorfor ønsker Gud, at vi ofte kommer til ham i bøn?
Skriv revser på tavlen. Læs Lære og Pagter 95:1 og bed eleverne om at finde årsager til, at Herren revser os. Hjælp eleverne til at forstå, at Gud revser os, fordi han elsker os. Du kan eventuelt også bede eleverne om at læse udtalelserne fra ældste Jeffrey R. Holland og ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum på s. 351 i elevens hæfte. Bær dit vidnesbyrd om bønnens kraft og de velsignelser, vi kan modtage gennem bøn.
Eter 2:16-25; 3:1-5. Herren kræver, at vi gør alt, hvad vi kan for at løse vore problemer
Bed eleverne om at læse Eter 2:18-19 i stilhed. Bed dem om at finde tre problemer, som Jereds bror bragte frem for Herren.
-
Hvilke tre problemer var det? (Fartøjerne havde ikke lys ombord, folket vidste ikke, hvor de skulle sejle hen, og folket ville løbe tør for luft i fartøjerne).
Forklar, at vor himmelske Fader besvarer bønner på forskellige måder. Bed derefter en elev om at læse Eter 2:20.
-
Hvordan besvarede Herren spørgsmålet om mangel på luft i fartøjerne?
Bed en anden elev om at læse Eter 2:22.
-
Hvad lærte Jereds bror om, hvordan fartøjerne skulle styres? (Folket skulle ikke bekymre sig om styringen af fartøjerne. Herren ville lede dem over havet ved hjælp af vinde og »havets bølger.« Se også Eter 6:4-8).
-
Hvad sagde Herren om, hvordan de skulle få lys i fartøjerne?
-
Hvad kan vi lære af Herrens krav om, at Jereds bror fandt en løsning på dette problem? (Svarene kan omfatte, at Herren forventer, at vi gør brug af vores handlefrihed, intelligens og tro; at han giver os ansvar, og at han sommetider ønsker, at vi udtænker vore egne planer, så vi kan udvikle os).
Bed en elev om at læse Eter 3:1-5 op for klassen.
-
Hvad gjorde Jereds bror for at få lys i fartøjerne?
Når eleverne drøfter dette spørgsmål, kan de eventuelt foreslå følgende svar: Jereds bror tænkte nøje over problemet. Han fandt en løsning. Han forberedte nogle sten, men han kunne ikke selv få dem til at lyse – han have brug for Herrens hjælp til dette. Så han vendte tilbage til Herren for at få sin plan bekræftet.
Bed eleverne om at gennemgå præsident Harold B. Lees udtalelse på s. 352 i elevens hæfte.
-
Hvordan kan I anvende dette råd i jeres tilværelse?
Eter 3-4. Stor tro kan føre os ind i Herrens nærhed
Læs Eter 3:6-14 højt i klassen og lad eleverne skiftes til at læse versene.
-
Jereds brors tro bragte ham ind i Herrens nærhed. Hvilket lignende privilegium bliver vi lovet i Eter 4:7?
Tegn følgende skema på tavlen:
|
Hvad gjorde Jereds bror? |
Hvad bør vi gøre? |
Bed den ene halvdel af klassen om at læse Eter 3:4-26 og finde det, som gjorde Jereds bror i stand til at se Frelseren. Bed dem også om at tænke over hans handlinger, der står i Eter 1-2. Bed den anden halvdel af klassen om at læse Eter 4:4-19 og finde det, som Moroni råder os til at gøre for at »[sønderrive sløret] af vantro« (v. 15). Du kan eventuelt forklare, at ordet sønderrive betyder at rive noget i stykker, og at et slør bruges til at dække noget. Vendingen »slør af vantro« beskriver, hvordan vantro kan adskille os fra Gud.
Bed eleverne om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Skriv deres svar på tavlen.
-
Hvilke ligheder bemærker I mellem de to lister?
Bed en elev om at læse Alma 19:6.
-
Hvordan blev »slør[et] af vantro« fjernet fra Lamonis sind? (Tilføj elevernes svar på den højre side af skemaet på tavlen).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 67:10.
-
Hvilket råd har Herren ellers givet for at hjælpe os med at sønderrive sløret af vantro? (Tilføj elevernes svar på den højre side af skemaet på tavlen).
Bed eleverne om at tænke over, hvordan det råd, der står på tavlen kan hjælpe dem til at komme tættere på Herren. Du kan eventuelt bede dem om at skrive deres forslag ned.
Bær dit vidnesbyrd om, hvordan vi ser stadigt mere af Herrens plan i vores tilværelse, når vi udøver tro på ham. Herren har lovet, at hvis vi lever retfærdigt, udøver tro på ham og holder vore pagter, vil dagen komme, hvor vi er i stand til at se ham og leve i hans nærhed.
Bed eleverne om at studere Eter 3:6-15, enten hver for sig eller parvis. Bed dem om at nævne de evangeliske sandheder, som Jereds bror enten lærte eller fik bekræftet under sin oplevelse i Herrens nærhed. De kan eventuelt understrege disse sandheder i deres skrifter. Bed eleverne om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Du kan eventuelt skrive deres kommentarer på tavlen.
Svarene kan omfatte følgende:
-
Herren ville påtage sig kød og blod (v. 6).
-
Herren forløser os fra faldet (v. 13).
-
Jesus Kristus var beredt fra verdens grundlæggelse (v. 14).
-
Evigt liv kommer gennem Frelseren (v. 14).
-
Jesus er Faderen og Sønnen (v. 14).
-
De trofaste bliver Kristi sønner og døtre (v. 14).
-
Ingen havde nogensinde set Herren på den måde, som Jereds bror gjorde (v. 15).
-
Gud skabte mennesket i sit billede (v. 15).
Hvis eleverne har spørgsmål om v. 14, kan du overveje at henvise dem til oplysningerne om Mosija 15:1-7 på s. 145-146 i elevens hæfte. Hvis eleverne har spørgsmål om v. 15, kan du overveje at henvise dem til ældste Jeffrey R. Hollands udtalelse på s. 353 i elevens hæfte.
-
Hvordan kan beretningen om Jereds bror styrke vores vidnesbyrd?
Eter 5. Herren udpegede tre vidner til at vidne om Mormons Bog
Bed eleverne om at læse Eter 5:2-4, Lære og Pagter 5:11-15 og Lære og Pagter 17:1-6 og krydshenvise dem med hinanden.
-
Hvad er navnene på Mormons Bogs tre vidner?
Bed eleverne om at slå op på indledningen i Mormons Bog. Bed dem om at læse De tre vidners vidnesbyrd.
Læs følgende udtalelse af profeten Joseph Smith til sin far og mor kort tid efter sin oplevelse med de tre vidner:
»Far! Mor! … I aner ikke, hvor glad jeg er. Herren har ladet pladerne vise til tre andre end mig, som også har set en engel og skal vidne om det, jeg har sagt, for de ved selv, at jeg ikke forsøger at narre folket. Og det føles som om, jeg er blevet lettet for en forfærdelig byrde, som næsten var for meget for mig at bære. Men de skal nu bære en del af den, og det glæder min sjæl, at jeg ikke længere skal være helt alene i verden« (citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 126).
-
Hvorfor tror I, at oplevelsen med de tre vidner gjorde profeten Joseph så glad?
Bed eleverne om at læse Eter 5:2-4 og understrege fire forskellige vidner om Mormons Bog. (Se s. 354-355 i elevens hæfte for information om disse vidner).
Få eleverne til at læse ældste Dallin H. Oaks’ udtalelse på s. 354-355 i elevens hæfte. Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd
A.
-
Hvordan kan I være et vidne om Mormons Bog?
-
Hvordan kan jeres vidnesbyrd om Mormons Bog påvirke andre mennesker?
Afslut med at bære dit vidnesbyrd om Mormons Bog.