Kapitel 35
Helaman 1-4
Indledning
Vi lever i en tid med stadig større ugudelighed. Og jo nærmere vi kommer på Frelserens andet komme, jo større vil ugudeligheden blive. Når eleverne studerer begivenhederne på det amerikanske fastland, der gik forud for Frelserens første komme, kan de vokse i deres forståelse af modsætningen mellem ugudelighed og retskaffenhed. Du kan hjælpe dem med at genkende og ønske freden og fremgangen, der kommer til dem, der forbliver faste i troen under modgang.
Nogle læresætninger og principper
-
Strid er ødelæggende (se Hel 1:1-9, 14-24).
-
Hemmelige sammensværgelser kan føre til samfundets undergang (se Hel 1:11-12; 2).
-
De ydmyge og retskafne bliver helliggjort og modtager styrke fra Herren, mens de stolte og syndige overlades til deres egen styrke (se Hel 3:27-37; 4).
Forslag til undervisningen
Helaman 1:1-9, 14-24. Strid er ødelæggende
Læs Helaman 1:1 sammen med eleverne. Bed dem derefter om at lede i v. 2-4 og identificere den »alvorlig[e] vanskelighed«, der er nævnt i v. 1. (De kan eventuelt foreslå, at den alvorlige vanskelighed var behovet for at erstatte overdommeren. Hvis de gør det, så bed dem om at lede efter et ord – eller forskellige former for ord – der gentages i v. 2-4. Fortæl dem, at ordet viser, hvorfor erstatningen af overdommeren blev en alvorlig vanskelighed. Ordet er strid eller strides).
Bed en elev om at læse ældste Joseph B. Wirthlins udtalelse på s. 253 i elevens hæfte.
-
Hvordan kan vi drage fordel af at huske, at strid er et af Satans redskaber?
Bed en elev om at læse præsident James E. Fausts udtalelse på s. 253 i elevens hæfte.
-
Hvad sker der ifølge præsident Faust, når vi er stridbare?
Bed eleverne om at læse Helaman 1:5-7.
-
Hvordan forsøgte folk at løse striden om, hvem der skulle være overdommer?
-
Hvorfor fjernede folkets stemme ikke striden?
Forklar, at mens nefitterne kæmpede med strid indefra, nærmede en ny fare sig udefra. Læs v. 14-15 for eleverne. Få eleverne til at kigge i v. 18-22 for at finde resultatet af lamanitternes angreb.
-
Hvilken by gik tabt under angrebet?
-
Hvad gjorde nefitterne sårbare over for dette angreb?
For at hjælpe eleverne med at anvende principperne i disse vers, så bed dem om at foreslå områder af menneskers tilværelse, som kan blive splittet af strid. Skriv deres svar på tavlen. Svarene kan omfatte venskaber, familie, ægteskab, arbejde osv.
Vælg et eller to af elevernes svar. Bed eleverne om forslag til, hvordan undgår (eller afhjælper) strid. Hvilke aktiviteter kan fx anspore til enighed i familien og dermed undgå strid? Eller hvis en familie strides, hvad kan de så gøre for at mindske eller fjerne striden?
Helaman 1:11-12, 2. Hemmelige sammensværgelser kan føre til samfundets undergang
Bed en elev om at holde en pind op foran klassen. Forklar, at pinden repræsenterer en person. Vis, hvor nemt det er at brække pinden. Sæt så flere pinde sammen. Forklar, at bundtet med pinde repræsenterer personer, der er forenet med hinanden. Vis, hvor svært det er at knække selv en pind, når alle pinde er bundtet sammen.
-
Hvad kan vi lære af dette?
-
Hvordan kan styrke i antal blive brugt til retskafne formål?
-
Hvordan kan det bruges til ugudelig formål?
Påpeg, at Satan brugte styrke i antal til at nære ugudelighed blandt nefitterne gennem hemmelige sammensværgelser. Bed en elev om at læse Helaman 1:11-12, der forklarer begyndelsen på Gadiantonrøverne gennem Kishkumens handlinger.
Bed eleverne om at gennemgå kapiteloverskriften til Helaman 2. Bed dem om at læse Helaman 2:4-5, 8 og ud fra disse vers sige, hvad Gadianton var villig til at gøre for at få magt og myndighed over folket.
Påpeg, at et samfund udgøres af mennesker. For at et samfund kan falde, skal mange mennesker bukke under for det ondes kræfter.
Bed eleverne om at identificere nutidige eksempler på ødelæggende grupper eller indflydelser. (Du kan eventuelt henvise dem til ældste M. Russell Ballards udtalelse på s. 253-254 i elevens hæfte for eksempler. Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd
A).
Hjælp eleverne til at forstå, at Satan altid står bag hemmelige sammensværgelser. Mind eleverne om, at Satan har stor erfaring med at bedrage mennesker, men Herrens Ånd kan hjælpe os med at undgå at falde for hans løgne. Du kan eventuelt bede eleverne om at læse Lære og Pagter 10:5 , der underviser os i, at bøn styrker os mod Satan.
Du kan eventuelt også gøre opmærksom på den kendsgerning, at Gadiantons planer om at styrte regeringen på det tidspunkt blev forpurret af Helamans tjener (se Hel 2:6-10). Selvom ugudelighed til tider vokser i styrke omkring os, kan vi stå fast i vores retskaffenhed og modstå det onde.
Helaman 3:20. Vi bør bestandigt stræbe efter at gøre det, der er ret
Bed en elev om at læse Helaman 3:20.
-
Hvilket ord i Helaman 3:20 viser, at Helaman var konsekvent i at gøre det, der var ret? (Bestandig).
-
Hvilke resultater har I set i jeres liv, når I bestandigt har arbejdet på at adlyde befalingerne?
-
Når eleverne har delt deres tanker om dette spørgsmål, bedes de om at lave en oversigt, de kan bruge til at holde en tale om bestandigt at adlyde Herrens befalinger.
Fortæl eleverne, at vi, ligesom Helaman, skal stræbe efter at gøre »bestandig det, der [er] ret i Herrens øjne« (Hel 3:20). Overvej at bede klassen om at synge »Gør hvad er ret« (Salmer og sange, nr. 153). Eller du kan eventuelt bede en, der synger godt om at synge versene og lade klassen synge med på omkvædet.
Helaman 3:20-30. Når vi holder Herrens befalinger, har vi fremgang i hans værk
Spørg eleverne, hvordan de tror, at de fleste mennesker ville definere ordet fremgang.
Få eleverne til at gå sammen i par og studere konceptet fremgang, som det findes i Helaman 3:20-30. Når de studerer og drøfter disse vers sammen, bedes de om at understrege nøgleord og vendinger, der er tilknyttet nefitternes fremgangsrige omstændigheder. Bed dem også om at lede efter svar på følgende spørgsmål:
-
Hvordan kan fremgangen, der tales om her, sammenlignes med verdens definition på fremgang?
-
Hvilken sammenhæng har principperne i v. 29-30 med fremgang?
Når parrene er færdige med deres drøftelser, bedes nogle få frivillige om at fortælle resten af klassen, hvad de har fundet frem til.
Helaman 3:27-37, 4. De ydmyge og retskafne bliver helliggjort og modtager styrke fra Herren, mens de stolte og syndige overlades til deres egen styrke
Vis et beskidt stykke stof. Sig, at tøjet repræsenterer en verdslig person. Vis så et rent, hvidt stykke stof (såsom et lommetørklæde).
-
Hvad hjælper en person med at blive som dette rene stykke stof? (Skriv elevernes svar på tavlen).
Bed en elev om at læse Helaman 3:35.
-
Hvad tror I, det vil sige at give vores hjerte til Gud?
Bed en elev om at læse definitionen på helliggørelse fra Guide til Skrifterne, der er citeret på s. 256 i elevens hæfte.
-
Er helliggørelse en begivenhed eller en proces? Hvorfor?
Bed eleverne om at læse Helaman 3:27-30. Hold en pause efter hvert vers og bed eleverne om at foreslå principper i verset, der hænger sammen med at blive helliggjort. Giv dem også mulighed for at kommentere på andre vendinger, der er vigtige for dem.
Som en afslutning på denne samtale om helliggørelse, som kommer, når vi giver vores hjerte til Gud, kan du eventuelt bede eleverne om at bruge nogle få minutter og skrive, hvordan de kan anvende disse principper i deres tilværelse.
Bed eleverne om i stilhed at læse Helaman 3:29-30 og i deres skrifter understrege alt, de kan finde, som beskriver, hvad Guds ord kan gøre. Stil derefter følgende spørgsmål:
-
Hvordan er Guds ord »levende og virksomt«?
-
Hvordan kan ordet »sønderdele«, eller nedbryde »al Djævelens snedighed og alle hans snarer og rænker«?
-
Hvor fører ordet os til sidst hen?
For at understrege, at skrifterne hjælper os med at bekæmpe modstanderens snarer, læses følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, (1899-1994), Kirkens 13. præsident:
»Succes i retfærdighed, magt til at undgå bedrag og til at modstå fristelser, vejledning i vort daglige liv, helse for sjælen – det er blot nogle få af de løfter, Herren har givet dem, der vil komme til hans ord. Vil Herren love noget uden at opfylde sine løfter? Hvis han siger, at vi vil få disse ting, så vil vi selvfølgelig også få dem. Hvis vi griber fat i Guds ord, så kan vi få disse velsignelser. Men gør vi det ikke, vil velsignelserne måske gå tabt. Uanset hvor flittige vi er på andre områder, så er der visse velsignelser, som kun kan findes i skrifterne ved at komme til Herrens ord og holde fast ved det på vores vej gennem mørkets tåge til livets træ« (»Ordets magt«, Stjernen, okt. 1986, s. 83).
Bed eleverne om at kigge i Helaman 3:33-34, 36 og lede efter vendinger, der viser, hvordan stolthed kan vokse inden i os. (I v. 33 står der fx, at stolthed »begyndte at komme ind i … hjertet på … folk.« I v. 34 står der, at folket blev »indbildske i stolthed.« I v. 36 står der, at »overordentlig stor stolthed … var kommet ind i folkets hjerte«).
-
Hvorfor går stolthed som regel fra lidt til meget?
-
Hvorfor er det sværere at komme af med stolthed, når den har haft mulighed for at vokse?
-
Hvordan kan daglig bøn og skriftstudium vokse på en lignende men positiv måde?
Få eleverne til at finde nogle af stolthedens konsekvenser, som står i Helaman 4:12-13. Du kan eventuelt sammenligne folket beskrevet i disse vers, der pralede af deres egen styrke og »blev overladt til deres egen styrke«, med folket, der er beskrevet i Helaman 3:35, der blev »stærkere og stærkere i deres ydmyghed.« Hjælp eleverne med at forstå, at stolthed kan begynde i det små, men kan vokse til at have enorme konsekvenser.
Læs følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolvs Apostles Kvorum:
»Vær ikke bange for ar, som I måtte få ved at forsvare sandheden eller kæmpe for det, der er ret, men vogt jer for ar, som vansirer åndeligt, som I får ved handlinger, som I ikke skulle have gjort, som forekommer på steder, hvor I ikke skulle være taget hen« (Liahona, jan. 1999, s. 92).
-
Hvad tror I, at ældste Holland mente, da han henviste til »ar … som forekommer på steder, hvor I ikke skulle have taget hen«?
Få eleverne til at læse Helaman 4:23-26.
-
Hvad sker der med mennesker, når de begynder at følge syndens sti?
-
Hvilken løsning gives i v. 25 til dem, der befinder sig på syndens sti?
-
Hvordan fører retskaffenhed til styrke?
Afslut lektionen med at læse Helaman 4:15. Tilskynd eleverne til at gennemgå deres tilværelse og sætte en kurs mod styrke og lykke.