Kapitel 46
3 Nefi 27-30
Indledning
Ved slutningen af sin tjenestegerning blandt nefitterne besvarede Frelseren sine disciples spørgsmål om, hvad de skulle kalde kirken og fortalte dem, at de skulle kalde kirken ved hans navn. Han hjalp dem til at forstå, at kun hans kirke kunne bygges på hans evangelium. Senere definerede han sit evangelium. Når du underviser ud fra disse beretninger, har du mulighed for at minde eleverne om, at Kirken og evangeliet er de hjælpemidler, som Herren bruger for at hjælpe os med at komme tilbage til ham.
Denne skriftstedsblok er unik, fordi den fortæller historien om forvandlingen af de tre nefitter – deriblandt flere oplysninger om andre forvandlede personer end noget andet sted i skrifterne. Du kan hjælpe eleverne til at forstå, hvorfor Herren vælger at forvandle nogle af sine tjenere her på jorden.
Til sidst slutter 3 Nefi med Mormons beskrivelse af Mormons Bogs rolle i indsamlingen af Israel i de sidste dage. Du kan opfordre eleverne til igen at forpligte sig til at bruge denne værdifulde gave i deres tilværelse og i deres bestræbelser på at invitere andre til at komme til Frelseren.
Nogle læresætninger og principper
-
Jesu Kristi kirke er opkaldt efter ham og bygger på hans evangelium (se 3 Ne 27).
-
Nogle af Herrens trofaste tjenere er blevet forvandlet, så de kan fortsætte deres tjenestegerning på jorden (se 3 Ne 28).
-
Fremkomsten af Mormons Bog signalerede indledningen på indsamlingen af Israel (se 3 Ne 29:1-3).
Forslag til undervisningen
3 Nefi 27. Jesu Kristi kirke er opkaldt efter ham og bygger på hans evangelium
Bed eleverne om at læse 3 Nefi 27:1-3 og lægge mærke til det spørgsmål, som Jesu disciple stillede. Bed dem derefter om at gå sammen parvis og studere 3 Nefi 27:4-9. Før de begynder deres studium, kan du bede dem om at lede efter så mange årsager, som de kan, til, hvorfor Jesu Kristi kirke skal bære hans navn. Når de har haft til nok til at drøfte dette, kan du bede dem om at fortælle klassen om deres forslag.
Spørg eleverne, hvor i skriften Herren afslører det fulde navn på sin kirke i denne uddeling. Bed en af dem om at læse Lære og Pagter 115:3-4. Skriv så følgende på tavlen:
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Jesu =
Kristi =
Kirke =
af Sidste Dages =
Hellige =
Bed eleverne om at drøfte betydningen af hver enkelt del af Kirkens navn.
Læs præsident Gordon B. Hinckleys udtalelse på s. 325 i elevens hæfte eller på den medfølgende dvd
A. Forklar, at præsident Hinckley sagde dette i sin første konferencetale til hele Kirken, da han var blevet opretholdt som Kirkens præsident. Følgende spørgsmål kan være nyttige:
-
Hvordan vil I sammenfatte præsident Hinckleys udtalelse i en eller to sætninger?
-
Hvilket budskab sender vi, når vi bruger Kirkens fulde navn i stedet for noget andet?
-
Hvad kan I sige til en person, der spørger om, I er mormoner? Hvorfor?
Bed eleverne om at læse 3 Nefi 27:8-11. Henled deres opmærksomhed på gentagelsen af ordet evangelium.
-
Hvis nogen spurgte, hvad I mener, når I taler om »evangeliet«, hvad vil I så sige?
Når eleverne giver deres svar på dette spørgsmål, kan du eventuelt skrive deres forslag op på tavlen. Du kan også overveje at læse følgende udtalelse fra Tro mod sandheden og sammenfatte det på tavlen.
»Evangeliet er vor himmelske Faders plan for lykke. Den centrale lærdom i evangeliet er Jesu Kristi forsoning … Evangeliet indeholder i sin fylde alle de lærdomme, principper, love, ordinancer og pagter, som er nødvendige for at blive ophøjet i det celestiale rige« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s 25).
Bed eleverne om at slå op på 3 Nefi 27:13-22. Instruér dem om for sig selv at læse og understrege de principper, som Jesus Kristus nævnte som del af sit evangelium. Bed dem om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Føj det gerne til listen på tavlen, hvis det er nødvendigt.
Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen:
Inddel klassen i tre grupper og vælg en af disse skriftstedsblokke til hver gruppe. Bed eleverne om at kigge i deres skriftstedsblokke og lede efter yderligere indsigt i betydningen af begrebet evangelium. Henvis dem til listen på tavlen for at hjælpe dem til at forstå betydningen af de skriftsteder, de læser. Bed elever fra hver gruppe om at dele den indsigt, de har fået fra deres læsning.
Tilskynd eleverne til at lave en skriftstedskæde ved at krydshenvise 3 Nefi 27:13-22 med de tre skriftsteder på tavlen. I margenen ud for 3 Nefi 27:13-22 kan de fx skrive Se 2 Nefi 31. I margenen i begyndelsen af 2 Nefi 31 kan de skrive Se Lære og Pagter 20:8-36. I margenen ud for Lære og Pagter 20:8-36 kan de skrive Se Moses 6:53-62. I margenen ud for Moses 6:53-62 kan de afslutte kæden ved at skrive Se 3 Nefi 27:13-22. De kan også slå op på en tom side forrest eller bagerst i deres Mormons Bog og skrive disse skriftsteder under en overskrift som fx »Jesu Kristi evangelium.«
Brug følgende skema og spørgsmål til at hjælpe eleverne med at drøfte og inddrage principperne fra de skriftsteder, de har læst.
|
Jesu Kristi evangelium |
Skriftstedshenvisninger |
|
Jesu Kristi forsoning | |
|
Tro | |
|
Omvendelse | |
|
Dåb | |
|
Helligånden | |
|
Hold ud til enden | |
|
Opstandelse | |
|
Dom |
-
Hvilke velsignelser modtager vi ifølge disse vers, når vi efterlever Jesu Kristi evangelium?
-
Hvordan har jeres studium af disse vers styrket jeres forståelse af, hvad evangeliet er?
-
Hvorfor har vi brug for sidste dages åbenbaring for at forstå evangeliet?
Hjælp eleverne til at se, at evangeliets principper, når de bliver præsenteret i skrifterne og i nutidige åbenbaringer, er bevis på Guds ønske om at dele ophøjelsens velsignelser med hans børn.
Afslut med at læse 3 Nefi 27:27 . Bed eleverne om at tænke over, hvad de kan gøre for bedre at følge Frelserens formaning om at blive, som han er.
3 Nefi 28. Nogle af Herrens trofaste tjenere er blevet forvandlet, så de kan fortsætte deres tjenestegerning på jorden
Få eleverne til at læse 3 Nefi 28:1-10 i stilhed og bemærke, hvad de tolv nefitter svarede, da Jesus spurgte dem: »Hvad er det, I ønsker af mig, efter jeg er gået til Faderen?«
-
Hvilke velsignelser lovede Herren de første ni disciple? Hvilke velsignelser lovede han de andre tre?
Hjælp eleverne til at forstå, at de tre disciple blev anbragt i en tilstand, vi kalder at være forvandlet. Hjælp dem til at forstå, at der er forskel på at være forvandlet og opstanden. Henvis dem til definitionerne på s. 327 i elevens hæfte for yderligere oplysninger.
Bed eleverne om at nævne andre i skriften, som er blevet forvandlet (mulige svar omfatter Enok og hans folk, Moses, profeten Elias og Johannes den elskede). Forklar, at Herren forvandler dem, som er nødt til (1) at leve ud over den normale levetid på jorden og (2) beholde deres fysiske legeme for at opfylde deres guddommeligt udpegede mission.
Del klassen op i grupper med tre eller fire personer i hver. For at hjælpe eleverne med at forstå de tre disciples oplevelser og tilstand, som de præsenteres i 3 Nefi 28, kan du bede dem om at gennemgå v. 6-40 og dele deres tanker om versene. Mens eleverne arbejder i deres grupper, kan du gå fra gruppe til gruppe og lytte til deres kommentarer. Tilskynd alle elever til at bidrage til gruppens samtale. Bed eleverne om at understrege den indsigt, de er nået frem til i deres grupper i deres skrifter. Denne bør omfatte, at de tre nefitter –
-
aldrig skulle smage døden, men blive forandret fra dødelighed til udødelighed »på et øjeblik« (se v. 7-8).
-
ikke skulle lide smerter, undtagen sorg over verdens synder (se v. 9).
-
modtog et sikkert løfte om ophøjelse (se v. 10).
-
så og hørte uudsigelige ting (se v. 13-14).
-
ville være beskyttede, så de ugudelige ikke ville få magt over dem (se v. 19-22).
-
ville være i stand til at vise sig for hvem som helst, de ønskede (se v. 30).
-
ville blive velsignede, så Satan ikke ville få magt over dem (se v. 39-).
-
ville blive på jorden indtil dommedag (se v. 40).
Påpeg, at Frelseren fortalte de tre nefitter, at de ville være blandt jøder og ikke-jøder, som ikke ville kende dem (se 3 Ne 28:25-30). Derfor er mange af de historier, folk hører om de tre nefitter, sikkert usande. Forklar også, at sætningen »I skal aldrig lide dødens smerter« (v. 8) ofte bliver misforstået med, at de tre nefitter aldrig ville dø. Som Paulus sagde: »Alle dør med Adam« (1 Kor 15:22). Dette gælder alle, også forvandlede personer. Forvandlede personer går dog hurtigere gennem døden og bliver derefter opstandne personer. De oplever ikke adskillelsen af legeme og ånd i lige så lang tid, som de fleste af os vil opleve det. Denne forandring vil, som skrifterne siger, ske »på et øjeblik« (v. 8). Så på den måde skal de ikke »smage døden« (v. 7).
Bed tre elever om at læse følgende skriftsteder. Bed resten af klassen om at lytte efter beskrivelser på de tre nefitters arbejde og tjenestegerning.
-
Hvad lærer vi om de tre disciple fra disse skriftsteder?
-
Hvordan hjalp de tre nefitters forvandlede tilstand dem med til at udføre deres arbejde?
Bed en elev om at læse 3 Nefi 28:9-10.
-
Hvorfor ønskede disse tre disciple at blive på jorden?
-
Hvad er ifølge disse vers et af resultaterne af at fortælle andre om evangeliet?
Bed eleverne om at fortælle om den glæde, de har følt, når de har fortalt andre om evangeliet. Du kan eventuelt også bede dem om at fortælle om den glæde, de har følt, når andre har fortalt dem om evangeliet.
3 Nefi 29:1-3. Fremkomsten af Mormons Bog signalerede indledningen på indsamlingen af Israel
Få eleverne til at læse 3 Nefi 29:1-3 og Moses 7:60-62. Du kan eventuelt skrive disse henvisninger på tavlen. Bed eleverne om at finde frem til de to lærdomme, som disse to skriftsteder har til fælles. (De profeterer begge om indsamlingen af Israel og fremkomsten af Mormons Bog. Hvis eleverne ikke opdager henvisningerne til Mormons Bog, kan du eventuelt henlede deres opmærksomhed på vendingen »disse ord« i 3 Nefi 29:1 og til udtalelsen »sandhed vil jeg sende frem af jorden for at vidne om min Enbårne« i Moses 7:62.
-
Hvornår vil indsamlingen af Israel begynde ifølge 3 Nefi 29:1-2? (Når »disse ord« i Mormons Bog skal komme … i overensstemmelse med hans ord«).
Mind eleverne om, at sidste dages profeter har understreget, at fremkomsten af Mormons Bog er mere end et tegn på, at indsamlingen af Israel er begyndt. Den er også et redskab til brug for indsamlingen.
Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, (1899-1994), Kirkens 13. præsident (findes også på den medfølgende dvd
B):
»Sammen med Herrens Ånd er Mormons Bog det bedste stykke værktøj, Gud har givet os til at omvende verden. Hvis vi skal høste alle de sjæle … må vi benytte det redskab, Gud har beregnet til denne opgave – Mormons Bog« (Stjernen, oktoberkonferencen 1984, 1985, s. 5).
-
Hvordan deltager vi i indsamlingen af Israel, eller sagt på en anden måde, hvordan inviterer vi andre til at komme til Kristus?
-
Hvordan kan Mormons Bog hjælpe os i vores bestræbelse på at invitere andre til at komme til Kristus?
Bed en elev om at læse 3 Nefi 29:3, mens de andre lytter efter, hvad Herren lover at huske.
Mind eleverne om, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige også er medlemmer af Israels hus.
-
Hvilke beviser har I som medlemmer af Israels hus på, at Herren har husket de pagter, som han har indgået med jer?
-
Hvordan kan jeres kundskab om, at Herren husker sine pagter med jer, påvirke jeres handlinger?
Hvis der er tid, kan du få eleverne til at læse 3 Nefi 29:4-9 og finde Herrens ord til dem, som lever i de sidste dage – hans advarsler og hans lovede velsignelser.
Del dine følelser om Herrens kærlige omsorg og om hans arbejde for at redde os alle og bringe os hjem til ham igen.