Kapitel 17
Enosh – Mormons Ord
Indledning
Dine elever kender sikkert allerede beretningen om Enosh, der beder hele dagen og hele natten. Du kan hjælpe dem til en bedre forståelse af denne beretning. Når de læser og taler om den, kan de lære om bestræbelser og indstillinger, som kan gøre deres bønner mere betydningsfulde. De kan også se, hvordan forsoningens velsignelser påvirker deres tilværelse.
Jaroms Bog, Omnis Bog og Mormons Ord dokumenterer, hvordan nogle nefitter kæmpede, fordi de valgte ikke at følge profeternes lære. Når du underviser, kan du hjælpe eleverne med at se, hvordan det at stole på Herren og hans profeter giver fred, selv på tidspunkter med prøvelser og modgang.
Nogle læresætninger og principper
-
Når vi får tilgivelse for vore synder gennem tro på Kristus og den helbredende kraft i hans forsoning, ønsker vi at hjælpe andre med at modtage frelse (se En 1:5-27).
-
Sommetider må ledere advare med skarphed for at motivere folk til at omvende sig (se En 1:22-23; Jarom 1:10-12; Mormons Ord 1:15-18).
-
Trofaste hellige bliver båret og ledt på tidspunkter med prøvelse og modgang, når de lytter til profeter (se Omni 1:12-19).
-
Herren kender til alt, der kommer (se MormO 1:1-9).
Forslag til undervisningen
Enosh 1:2-15. Bøn er åndelig kommunikation med Gud
Bed klassen om at fortælle dig alt det, de kender til Enosh. Svarene kan være følgende:
-
Han er Jakobs søn, Lehis barnebarn og Nefis nevø.
-
Han var et retskaffent menneske.
-
Han bad hele dagen og natten.
-
Herrens røst forsikrede ham om, at han var blevet tilgivet for sine synder.
-
Han bad for andres velfærd.
Del klassen op i par. Få parrene til at læse Enosh 1:1-5 og samarbejde om at finde handlinger og indstillinger, der gør bøn betydningsfuld. Bed eleverne om at fortælle om det, de har fundet frem til, efter nogle få minutter.
Skriv elevernes svar på tavlen. Bed eleverne om privat at skrive principper fra denne samtale, som kan hjælpe dem med at forbedre deres personlige bønner. For mere indsigt kan du eventuelt henvise til ældste Robert D. Hales’ og ældste Neal A. Maxwells udtalelser på s. 124-125 i elevens hæfte.
Enosh 1:5-27. Når vi får tilgivelse for vore synder gennem tro på Kristus og den helbredende kraft i hans forsoning, ønsker vi at hjælpe andre med at modtage frelse
Tegn følgende diagram på tavlen:
|
Ønsket om andre menneskers frelse |
→ |
Tilgivelse for vore synder gennem forsoningen |
Bed en elev om at læse Enosh 1:5-8.
-
Hvilken følelse havde Enosh oplevet af forsoningens rensende kraft?
-
Hvordan kan vi føle den samme kraft i vores tilværelse?
Få en elev til at læse Enosh 1:9-12.
-
Da Enosh først havde fået tilgivelse gennem forsoningen, hvem tænkte han alt, der på?
-
Hvorfor tror I, at han begyndte at tænke på andre?
-
Hvordan kan dette mønster hjælpe os?
Forklar, at når vi er blevet renset og forandret gennem forsoningen, er vi bedre forberedt på at tjene andre.
Bed eleverne om at fortælle om eksempler på mennesker, hvis liv viser et ønske for andres åndelige velfærd. Tilskynd eleverne til at søge personlige velsignelser gennem forsoningens kraft og derefter hjælpe andre med også at modtage disse velsignelser.
Enosh 1:22-23; Jarom 1:10-12; Mormons Ord 1:15-18. Sommetider må ledere advare med skarphed for at motivere folk til at omvende sig
Vis nogle få illustrationer, som skildrer advarsler (De kan omfatter trafikskilte, advarsler om gift, osv.).
-
Hvorfor har vi disse advarsler?
-
Hvilke konsekvenser kan det have, hvis man ikke giver agt på en advarsel?
Bed eleverne om at læse Enosh 1:22-23.
-
Hvad mener I, det vil sige at være »stivnakket«? Hvis vi opdager denne indstilling hos os selv, hvad kan vi så gøre for at ændre den?
Bed eleverne om at læse Jarom 1:10-12.
-
Hvorfor tror I, nogle ledere og lærere er i stand til at forblive flittige og langmodige, selv når folk afviser deres budskab?
Bed eleverne om at læse Mormons Ord 1:15-18.
-
Hvad betyder det at tale Guds ord med kraft og myndighed? Hvorfor er det nogle gange nødvendigt at tale med skarphed?
-
Hvilke klare advarsler har vore ledere givet os?
-
Hvordan kan vi anse skarpe advarsler som udtryk for kærlighed?
Tilskynd eleverne til at give agt på advarsler, der kommer fra profeter, lokale præstedømmeledere og forældre, som ønsker dem det bedste.
Omni 1:12-19. Trofaste hellige bliver båret og ledt på tidspunkter med prøvelse og modgang, når de lytter til profeter
Skriv følgende op på tavlen før klassen eller forbered det som et stykke papir, du kan dele ud til hver elev:
|
|
Bed eleverne om at læse Omni 1:12-19 i stilhed. Bed dem om at udfylde øvelsen på tavlen eller på deres papir, når de læser, ved at få spørgsmålene til at passe sammen med de tilsvarende bogstaver. Gennemgå kort de rigtige svar, når de har haft tid nok. (1-E, 2-D, 3-B, 4-A, 5-C.)
-
Hvordan blev de trofaste hellige, som fulgte Mosija ud i ødemarken, båret og ledt væk fra fare?
-
Hvordan frelste Mosjias folks ankomst folket i Zarahemla fra åndelig blindhed?
-
1 Nefi 4:13 indeholder Herrens forklaring på, hvorfor Nefi var nødt til at dræbe Laban og få fat på bronzepladerne. Hvordan hænger dette vers sammen med Omni 1:14-17? (Eftersom Zarahemlas folk ikke have taget optegnelser med, var deres sprog blevet forvansket, og de havde mistet deres tro på Gud. De var et folk, som var svundet ind og omkommet i vantro. De frydede sig, da de så, at Mosijas folk have en optegnelse om jøderne på bronzepladerne).
Forklar, at lydighed mod profetens råd ikke garanterer frihed fra alle livets vanskeligheder. Men ved at følge profeten kan vi få en forsikring om, at vi befinder os på den sikreste sti, og at vi vil blive båret gennem prøvelser.
Læs Lære og Pagter 21:4-6 sammen med klassen.
-
Hvorfor kan vi stole på profetens råd?
-
Hvordan har profetens råd hjulpet jer gennem svære tider?
Omni 1:25-26. »Bring hele jeres sjæl som et offer til ham«
Få eleverne til at kigge i kapiteloverskriften for Omni 1 for at afgøre, hvor mange skrivere, der bidrog til denne bog. Påpeg, at Amaleki, den femte skriver, var den sidste til at bidrage til Nefis små plader og skrev mere end halvdelen af Omnis Bog (se Omni 1:12-30).
Bed eleverne om at læse Omni 1:25-26 i stilhed. Lad dem understrege (eller på et stykke papir skrive) specifikke eksempler på de formaninger og råd, som Amaleki gav. Bed eleverne om at fortælle om det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.
-
Hvilken betydning mener I, at den gentagne opfordring »kom« har?
-
Hvad føler I, at forholdet er mellem at komme til Kristus og bringe »hele [vores] sjæl som et offer til ham«?
Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, (1899-1994), Kirkens 13. præsident:
»Gud elsker os. Han iagttager os. Han ønsker, at det skal lykkes for os. En dag vil vi vide, at han har gjort alt for vores evige velfærd … Det er dagen, hvor vi skal vise, at vi kan – hvordan vi kan leve vores liv, og hvilke ofre vi kan skænke Gud hver dag, hver time, ja hele tiden. Hvis vi giver alt, hvad vi kan, så modtager vi alt, hvad Gud, der er den største af alle, har at give« (»Jesus Kristus – gaver og forventninger«, Stjernen, dec. 1978, s. 5).
Hvorfor skal vi tilbyde »hele vores sjæl« for at modtage frelsens velsignelser?
Bed eleverne om i stilhed at overveje, hvad de kan ofre i denne uge for at komme nærmere til Gud. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer ved at acceptere Herrens opfordring om at komme til ham.
Mormons Ord 1:1-9. Herren kender til alt, der kommer
Bed eleverne om at finde datoer, der svarer til Omnis Bog og Mormons Ord og bemærke forskellen mellem, hvornår Omnis Bog og Mormons Ord blev skrevet. Forklar, at Mormons Ord indeholder nogle af Mormons kommentarer om hans uddrag af de hellige optegnelser om hans folk.
Bed adskillige elever om at læse Mormons Ord 1:1-9, et eller to vers ad gangen pr. elev.
-
Hvad følte Mormon sig påvirket til at gøre med de små plader, han fandt? Hvorfor?
-
Hvilken begivenhed i Kirkens historie illustrerer, hvorfor Herren inspirerede Mormon til at tilføje denne optegnelse på dette tidspunkt?
Bed en elev om at læse indledningen til Lære og Pagter 10.
-
Hvordan blev Joseph Smith og Mormons Bog beskyttet af Mormons inddragelse af Nefis små plader? Hvordan er vi blevet velsignet på grund af Mormons inddragelse af disse plader?
Opfordr eleverne til at understrege sætningen »Herren kender til alt det, der skal komme« i Mormons Ord 1:7.
-
Hvordan hjælper det jer at vide, at Herren kender til alt? Hvordan kan denne forståelse påvirke vores tro på Herren og hans plan for os hver især?
Bed eleverne om at slå op på ældste Neal A. Maxwells udtalelse på s. 128-129 i elevens hæfte.
Bed eleverne om at fortælle om oplevelser, der har hjulpet dem til at genkende vor himmelske Faders opmærksomhed på deres fremtidige behov. Du kan eventuelt fortælle dine egne følelser om, hvordan du har set Guds forudviden virke i dit liv.