Kurser om skrifterne
Kapitel 15: Jakob 1-4


Kapitel 15

Jakob 1-4

Indledning

»Efter først at have modtaget [sit] ærinde af Herren« (Jakob 1:17) advarede Jakob nefitterne om den store ugudelighed, der herskede blandt dem: Stolthed, upassende brug af rigdom og overtrædelser af kyskhedsloven. Efter at have advaret mod disse synder bad Jakob indtrængende sit folk om at blive »forligt med [Faderen] ved Kristi, hans enbårnes Søns, forsoning« (Jakob 4:11).

I verden i dag falder mange mennesker for de samme fristelser, som Jakob formanede nefitterne om at undgå. Når eleverne forstår og anvender Jakobs lærdomme, vil de modtage styrke til at modstå fristelse. Når de føler Ånden vidne om disse lærdomme, vil de være mere forberedte på at leve i overensstemmelse med Herrens standarder.

Nogle læresætninger og principper

Forslag til undervisningen

Jakob 1:17-19; 2:1-11. Kirkeledere har et guddommeligt ansvar for at advare mod synd

lightbulbLæs følgende udtalelse af præsident Harold B. Lee, (1899-1973), Kirkens 11. præsident (findes også på den medfølgende dvd DVD A iconA):

»Jeg mindes en bemærkning, som ældste Charles A. Callis fra De Tolv Apostles Kvorum, sagde til mig en dag … Han sagde: ›Jeg tror, at det vigtigste vi som generalautoriteter bør forkynde ikke blot er omvendelse fra synd, men endnu vigtigere er det at undervise især de unge og hele Kirken i det frygtelige ved synd og rædsel, som følger ham, der har indladt sig på det‹« (Conference Report, apr. 1956, s. 108).

Forklar, at I i dag skal drøfte dele af en prædiken, hvor Jakob kalder nefitterne til omvendelse. Læs Jakob 2:3-9 sammen med eleverne. Få dem til at lede efter ord eller sætninger, der beskriver, hvad Jakob følte om sit ansvar den dag.

  • Hvad bedrøvede Jakobs sjæl?

  • Hvorfor følte Jakob, at det var vigtigt for ham at tale til nefitterne om deres synder?

Få eleverne til at læse Jakob 1:17-19; 2:2-3, 9-11 i stilhed. Du kan eventuelt også bede dem om at læse Jakobs ord i 2 Nefi 9:48. Når de læser, kan du opfordre dem til at lede efter årsager til, at Jakob underviste sit folk om omvendelse på trods af den byrde, som denne forpligtelse pålagde ham. Instruér eleverne i at markere det, de finder, og sæt dem sammen parvis, så de kan fortælle hinanden om det. Når alle har haft mulighed for at fortælle en anden om det, beder du nogle få elever om at fortælle hele klassen om det. Svarene kan være følgende:

  1. Herren befalede ham at gøre det (se Jakob 1:17; 2:10-11).

  2. Det var en del af at højne hans embede (se Jakob 1:18-19; 2:2).

  3. Han ville ikke holdes ansvarlig for folkets synder (se Jakob 1:19; 2:2).

  4. Han følte stor ængstelse for folkets sjæles velfærd (se Jakob 2:3).

  • Hvad imponerer jer ved Jakobs grunde til at forkynde omvendelse? Hvorfor?

Mind eleverne om, at præstedømmeledere repræsenterer Frelseren, når de kalder mennesker til omvendelse. Bed eleverne om at tænke over, hvordan de reagerer, når de hører deres lokale ledere eller generalautoriteter advare mod synd og dens konsekvenser.

Jakob 2:12-21. Vi bør søge Guds rige, før vi søger rigdom

lightbulbSkriv et stort beløb op på tavlen.

  • Hvad ville I gøre, hvis I skulle bruge så mange penge på en dag?

Bed nogle elever om at skrive deres svar.

Forklar, at profeterne konstant har advaret mod faren ved at søge rigdom på bekostning af retskaffenhed. Jakob gav sådan en advarsel i sin prædiken til nefitterne. Få eleverne til at læse Jakob 2:12-16.

  • Hvilke åndelige farer truer os, hvis vi søger rigdom mere, end vi søger retskaffenhed?

  • Hvorfor tror I, at stolthed og misbrug af rigdom kan føre os til at behandle andre mennesker uvenligt? Hvordan kan stolthed ødelægge folks sjæle?

Du kan eventuelt som en del af denne samtale læse præsident David O. McKays udtalelse på s. 111 i elevens hæfte.

Få eleverne til at læse Jakob 2:17-20 og sammensætte en liste med retningslinjer, der kan styre vores indstilling til rigdomme (bemærk, at Jakob 2:18-19 er et mesterskriftsted scripture mastery). Når eleverne har gjort dette, beder du dem fortælle om deres lister. Du kan eventuelt skrive deres svar op på tavlen. Deres lister kan omfatte udtalelser som følgende:

  • Vi bør tænke på andre som vore ligestillede (se v. 17).

  • Vi bør give gavmildt af vore materielle goder (se v. 17).

  • Vi bør søge Guds rige, før vi søger rigdom (se v. 18).

  • Vi bør få håb i Kristus, før vi søger rigdom (se v. 19).

  • Vi bør gøre godt med vores rigdom (se v. 19).

  • Vi bør ikke forfølge andre, hvis de har mindre end vi har (se v. 20; se også v. 13).

Mind eleverne om det spørgsmål, du stillede i begyndelsen af dette forslag til undervisning: Hvad ville I gøre, hvis I skulle bruge mange penge på en dag? Få eleverne til at henvise til det svar, de skrev og overveje, om de vil ændre det på baggrund af Jakobs lærdomme. Bed hver elev om at skrive et kort afsnit, der sammenfatter vedkommendes indstilling til materiel rigdom.

Påpeg, at vi formentlig aldrig vil modtage mange penge, som vi skal bruge på en dag. I stedet beder Herren os om at være generøse med det, vi har, hvad enten det er meget eller lidt. Bed eleverne om at grunde over, hvordan de kan følge Jakobs råd, selv hvis Herren aldrig velsigner dem med megen rigdom.

Bed eleverne om at gennemgå Jakob 2:20-21.

  • Hvordan kan denne lære påvirke vores anvendelse af penge og andre materielle ejendele? Hvordan kan denne lære påvirke måden, vi behandler andre mennesker på?

Jakob 2:22-35; 3:1-14. Herren fryder sig ved kyskhed

lightbulbSkriv på tavlen Begynde at begå synd og Begynde at vokse i ugudelighed.

Bed en elev om at læse Jakob 2:5 og 2:23. Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum for at hjælpe eleverne med at forstå, hvad Jakob mente, da han sagde, at nogle mennesker var begyndt at »begå synd« og »vokse i ugudelighed«. Hjælp eleverne til at forstå det, som ældste Oaks underviser i om den tiltagende natur af seksuelle synder.

»I andet kapitel i den bog, som bærer Jakobs navn, fordømte han mændene for deres ›utugtigheder‹ (v. 23, 28) … Hvori bestod disse forfærdelige ugudelige ›utugtigheder‹? Nogle mænd var uden tvivl allerede skyldige i onde gerninger. Men det vigtigste i Jakobs storslåede prædiken var ikke de onde gerninger, som var begået, men de onde gerninger som blev overvejet.

Jakob indledte sin prædiken med at fortælle mændene, at ›indtil nu [havde de] været lydige mod Herrens ord‹ (Jakob 2:4). Han fortalte dem dog derpå, at han kendte deres tanker, hvorledes de er ›begyndt at begå synd, hvilken synd forekommer … meget vederstyggelig … for Gud‹ (v. 5). ›Jeg må vidne for jer om jeres hjertes ugudelighed‹ (v. 6), tilføjede han. Jakob talte, som Jesus talte, da han sagde: ›Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte‹ (Matt 5:28; se også 3 Nefi 12:28; L&P 59:6; 63:16)« (Liahona, maj 2005, s. 87-88; også fremhævet i den oprindelige tekst).

Hjælp klassen med at forstå, at uretskafne tanker går forud for uretskafne handlinger. Seksuelle synder sker sjældent, medmindre vedkommende lader sig indrulle gradvist i uretskaffenhed.

Bed eleverne om at læse Jakob 2:23-27.

  • Hvordan forsøgte nefitterne at retfærdiggøre deres synder?

  • Hvorfor tror I, at vi sommetider forsøger at retfærdiggøre synd?

Bed en elev om kort at forklare kyskhedsloven.

Forklar, at selvom vi ikke bliver fristet til at begå de samme synder, som disse nefitiske mænd blev fristet til at begå, kan Satan forsøge at friste os på lignende måde, forsøge at overbevise os om at retfærdiggøre syndige tanker og handlinger. Læs følgende citater for at hjælpe eleverne med at forstå kyskhedsloven og hvordan den gælder i deres liv. (Du kan eventuelt før timen sætte dem på en plakat, en overhead eller et stykke papir, du deler ud. Ældste Richard G. Scotts udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD B iconB).

»Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru« (Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101).

»Gør ikke noget før ægteskabet, der kan vække de stærke følelser, som kun må komme til udtryk i ægteskabet. Deltag ikke i lidenskabelig kyssen, lig ikke ovenpå en anden person eller rør ved en anden persons kønsdele, med eller uden tøj på. Tillad ikke nogen at gøre det ved dig. Væk ikke disse følelser i din egen krop« (Til styrke for de unge, 2002, s. 27).

»Satan frister os til at tro, at der findes en tilladt grad af fysisk kontakt mellem to mennesker, der indvilliger i at søge den magtfulde stimulering af følelser, som de fælles kan fremkalde, samt at det, hvis de holder det inden for visse grænser, ikke vil medføre nogen skade. Som et vidne for Jesus Kristus vidner jeg, at det er fuldkommen usandt.

Satan søger især at friste den, som har levet et rent liv, til at eksperimentere gennem blade, videoer eller film, som er fulde af magtfulde billeder af et [menneskes] legeme. Han ønsker at skærpe appetitten, så man begynder at eksperimentere, hvilket hurtigt vil føre til intimitet og besudling« (Richard G. Scott, Stjernen, jan. 1995, s. 36).

Når eleverne har læst ældste Scotts udtalelse, kan du eventuelt få dem til at læse ældste Scotts udtalelse på s. 112-113 i elevens hæfte. Denne udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD C iconC.

  • Hvordan frister Satan ifølge ældste Scott os til at være ukyske i dag?

  • Hvordan truer pornografi vores personlige kyskhed?

Bed en elev om at læse Jakob 2:28.

  • Hvorfor tror I, at Herren fryder sig over kyskhed?

Læs Jakob 2:31-35 og 3:10 for klassen. Få eleverne til at lede efter og markere nogle af konsekvenserne ved at bryde kyskhedsloven, mens du læser. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har markeret. Hjælp eleverne med at forstå, at seksuelle synder, udover at skade de personer som begår synden, ofte har en ødelæggende virkning på familien.

  • Hvordan kan en persons umoralske adfærd påvirke familien? (Afhængigt af elevernes familieomstændigheder kan du eventuelt specifikt spørge, hvordan en persons seksuelle umoralskhed kan påvirke personens ægtefælle, børn, forældre, søskende eller fremtidige ægtefælle og børn).

Giv eleverne nogle få minutter til at nedskrive deres personlige motiver til at efterleve kyskhedsloven. Bed eleverne om igen at forpligte sig over for Herren til, at de fortsat vil leve værdigt til de velsignelser, der kommer fra denne befaling. Bær vidnesbyrd om kyskhedslovens hellige natur og den glæde, der kommer af at efterleve den.

Jakob 4:1-15. »Hvorfor ikke tale om Kristi forsoning?«

lightbulbTegn følgende illustration på tavlen:

Grader af kundskab

rart at vide

vigtigt at vide

afgørende at vide

Bed eleverne nævne eksempler på oplysninger, der er »rare at vide«. (Svarene kan omfatte sportsresultater, sjove historier eller interessante men ubetydelige kendsgerninger). Bed dem derefter om at nævne eksempler på oplysninger, der er »vigtige at vide«. (Svarene kan omfatte matematiske formularer, historiske kendsgerninger eller vigtige nutidige begivenheder).

Påpeg, at når vi stræber efter ophøjelse i det celestiale rige, er nogle oplysninger »afgørende at vide«. Bed eleverne om i stilhed at læse Jakob 4:4-12. Få dem til at markere de lærdomme, der er »afgørende at vide«, mens de læser. Bed dem om at fortælle nogle af de lærdomme, de har markeret, når de har haft tid nok. Spørg dem, hvorfor de føler, at de lærdomme er afgørende.

  • Hvad forklarer v. 8 og 10 om, hvordan vi kan lære det, der er afgørende for os at vide?

Du kan om nødvendigt hjælpe eleverne med at se, hvordan de oplysninger, de har givet, hænger sammen med Jesu Kristi forsoning. Henvis til illustrationen på tavlen, når du drøfter følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at kundskab om forsoningen er afgørende?

  • Hvad kan være en konsekvens af ikke at kunne se det, som er afgørende at vide om Jesu Kristi liv og tjenestegerning?

Jakob fortalte om mennesker, der ikke gjorde kundskab om Jesus Kristus til det vigtigste i deres tilværelse. Læs Jakob 4:14.

  • Hvad tror I, at det vil sige at se »forbi målet«?

For at give yderligere indsigt om den vending kan du eventuelt bede en elev om at læse udtalelsen af ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum på s. 114 i elevens hæfte.

  • Hvordan bliver folk blinde, når de ser forbi målet?

  • Hvilket »mål« så jøderne ikke ifølge Jakob? (Se Jakob 4:15).

Sæt et billede af Jesus Kristus fast på tavlen ved siden af illustrationen. Bekræft, at Frelseren og hans sonoffer er kernen i vor himmelske Faders store plan for lykke. Bed eleverne om at læse Jakob 4:15-16 og lede efter konsekvenserne af at se forbi Jesus Kristus og den afgørende lære i hans evangelium.

Afslut lektionen med at læse Jakob 4:12.

  • Hvordan kan vi »tale om Kristi forsoning«? Hvad tror I, det vil sige at få »fuldkommen kundskab om [Kristus]«?

  • Hvordan er I blevet velsignet, når I har fokuseret på Frelseren og kraften i hans forsoning?

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du bære dit vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning.