Kurser om skrifterne
Kapitel 4: 1 Nefi 12-15


Kapitel 4

1 Nefi 12-15

Indledning

Efter at Nefi fik fortolkningen af synet om livets træ, modtog han et panoramisk syn om fremtiden. Han så det forjættede land, hvor hans familie ville bosætte sig. Han så perioder med strid, krig og syndighed og perioder med retfærdighed og fred blandt sine efterkommere og Lamans og Lemuels efterkommere. Han så Frelserens virke på det amerikanske fastland. Han så også det store frafald, evangeliets gengivelse, Satans fortsatte kamp mod sandheden og Jesu Kristi centrale rolle som verdens Frelser. Når eleverne drøfter Nefis syn og læser om Guds riges sidste sejr over Satan, kan de finde trøst i en viden om, at Herren altid husker sine pagter med de hellige. Du kan forsikre dem om, at Gud på trods af trusler fra Djævelen og dem i hans rige står ved roret og styrker de trofaste disciple, når de tager del i hans værk.

Nogle læresætninger og principper

Forslag til undervisningen

1 Nefi 13:1-9, 26-29; 14:9-13. Djævelen grundlagde en »[stor] og [vederstyggelig] kirke« for at »fordreje Herrens rette vej«

lightbulbForklar, at Nefi fik et syn, hvor han så sit folks og Lamans og Lemuels folks fremtid. I dette syn så han »dannelsen af en stor kirke« (1 Ne 13:4). Få eleverne til at læse 1 Nefi 13:5-9, 26-29 og lede efter denne kirkes kendetegn. Skriv disse kendetegn op på tavlen (eller bed en elev om at gøre det).

Forklar, at vendingerne »[stor] og [vederstyggelig] kirke« og »Djævelens kirke« faktisk ikke henviser til én kirke. For at hjælpe eleverne med at forstå dette kan du bede dem om at læse ældste Bruce R. McConkies udtalelse på s. 26 i elevens hæfte.

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at vide, at Satan organiserer sine hære til at lede os væk fra Gud?

  • Englen fortalte Nefi, at der kun er to kirker (se 1 Ne 14:10). På hvilke måder er dette en sand udtalelse? Hvordan kan vi sikre os, at vi tilhører Guds Lams kirke?

1 Nefi 13:20-42. Herren har gengivet enkle og dyrebare sandheder for at hjælpe os med at komme til ham

lightbulbBed eleverne om at forestille sig, at de tager til lægen, fordi de er syge. Efter en undersøgelse afgør han, hvilken sygdom det drejer sig om og udskriver en recept. Men farmaceuten ændrer recepten.

  • Hvordan tror I, at dette ville påvirke jeres sygdom?

Bed eleverne om at læse 1 Nefi 13:20-29. Stil derpå følgende spørgsmål:

  • Hvordan minder denne beretning om eksemplet på farmaceuten, der ændrer lægens recept?

  • Vers 23 handler om Bibelen. Hvilke ord i dette vers henviser til Bibelen?

  • Hvad stod der oprindeligt i Bibelen ifølge v. 23-25?

  • Hvem lavede de mest alvorlige ændringer i teksten i Bibelen? Hvad fjernede de? Hvad var deres motiv? (se v. 26-29).

Bed eleverne om at læse 1 Nefi 13:34-39.

  • Hvad var ifølge disse vers nødvendigt at gengive/genoprette?

  • Udover Mormons Bog, hvilke »andre bøger« kan v. il?

  • Hvordan har sandheden i Mormons Bog og andre sidste dages hellige værker påvirket jeres vidnesbyrd?

Bed eleverne om at slå op på s. 28 i elevens hæfte. Bed dem om at læse præsident James E. Fausts udtalelse om og forklaringen fra Guide til Skrifterne på, hvor vi finder enkle og dyrebare sandheder, som er gengivet i de sidste dage. (Præsident Fausts udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD A iconA).

Bed en elev om at læse 1 Nefi 13:40-41.

  • Hvordan stadfæster Mormons Bog Bibelens sandhed? (se Morm 7:8-9).

  • Hvad tror I, at det betyder, når man siger, at Mormons Bog og Bibelen er blevet »stadfæste[t] … i ét«?

  • Hvordan kan vi bruge Mormons Bog til at vidne om sandheder i Bibelen?

1 Nefi 14. Guds rige skal sejre i de sidste dage

lightbulbSpørg eleverne, hvad de tror, at en fordums profet, der ser vor tid i et syn, ville sige om vor tids åndelige tilstand. Skriv hurtigt deres svar på tavlen.

Bed eleverne om at kigge i 1 Nefi 14 for at se, hvordan deres svar kan sammenlignes med Nefis syn om de sidste dage. Du er måske nødt til at hjælpe dem med at se, at Nefi beskrev åndelig styrke såvel som åndelig undergang og fangenskab (se fx v. 7, 14 og 17).

Tidligere i synet havde Nefi set sine efterkommeres undergang. På dette tidspunkt i synet så han dog Guds rige sejre. Få eleverne til at læse 1 Nefi 14:10-17.

  • Hvor kunne man ifølge Nefis syn finde Guds Lams kirke i de sidste dage? Hvor stor ville den være i sammenligning med jordens overflade? (se v. 12).

  • Hvordan ville de onde og verdslige reagere på Guds Lams kirke? (se v. 13).

  • Hvilke to ting vil Guds Lams kirke være udrustet med som beskyttelse? (se v. 14).

  • Hvorfor er det vigtigt for at os at vide, at Guds værk i sidste ende vil sejre?

  • Hvordan kan denne viden have hjulpet Nefi, da han håndterede prøvelser og tragedier i sit liv?

1 Nefi 15:1-11. Bøn fører til åbenbaring

lightbulbBed eleverne om at læse 1 Nefi 15:1-3 og forklare, hvorfor de tror, at Laman og Lemuel ikke forstod deres fars undervisning. Skriv elevernes svar på tavlen.

Bed en elev om at læse 1 Nefi 15:6-9. Bed alle eleverne om at tænke over, hvordan nogle mennesker i dag er ligesom Laman og Lemuel i deres tilgang til Gud.

Du kan eventuelt påpege, at mange mennesker går gennem livet uden at forsøge at gøre sig egnede til inspirationens røst. Mange af disse mennesker er ikke onde eller rebelske, men de nægter simpelthen at lære og gøre Herrens vilje.

Læs profeten Joseph Smiths udtalelse på s. 30 i elevens hæfte. Stil derpå eleverne følgende spørgsmål:

  • Hvordan var Nefi et eksempel på disse principper?

  • Hvad var resultatet af Nefis ønske om at kende det, der kommer fra Gud?

  • Hvad har Herren lovet med hensyn til vores evne til at få kundskab om hans veje? (Når eleverne drøfter dette spørgsmål, kan du eventuelt få dem til at læse nogle eller alle af følgende skriftsteder: Jak 1:5 scripture mastery; 1 Nefi 10:19; Lære og Pagter 88:63-64; 121:26–33).

  • Nævn nogle specifikke måder, hvorpå vi kan blive mere som Nefi og mindre som Laman og Lemuel, når vi søger at kende Guds vilje.

Læs 1 Nefi 15:10-11 sammen med eleverne. Få dem til at finde frem til fire ting, som Nefi sagde, at Laman og Lemuel skulle gøre for at få åndelig forståelse fra Herren. (Ikke forhærde deres hjerte, bede i tro, tro på, at de vil modtage og flittigt holde befalingerne).

  • Hvordan kan vi ved at gøre disse fire ting få hjælp til at modtage svar på bønner?

1 Nefi 15:12-20. Herren husker sine pagter med Israels hus

Et tilbagevendende tema i Mormons Bog er, at Herren husker sine pagter med Israels hus. Til sidst vil Israel blive samlet og forløst af Frelseren. Foreslå, at eleverne kigger efter denne sandhed i Mormons Bog. Du kan eventuelt nævne, at billedet af oliventræet i 1 Nefi 15 kommer igen i lignelsen om oliventræet i Jak 5.

lightbulbHvilke dele af Lehis undervisning i 1 Nefi 15:7 forstår Laman og Lemuel ikke?

Skriv oliventræ på tavlen. Få eleverne til at læse 1 Nefi 15:12 og opdage, hvad oliventræet repræsenterer.

  • Hvad repræsenterer oliventræet? (Skriv oliventræ = Israels hus på tavlen).

  • Hvordan blev Lehis efterkommere »brækket af fra Israels hus«?

Bed en elev om at læse 1 Nefi 15:13.

  • Hvornår ville evangeliet ifølge Nefi komme til Lehis efterkommere? Hvem ville bringe evangeliet til dem?

Skriv ordet Ikke-jøder på tavlen. Forklar, at dette ord har flere betydninger. Det kan henvise til mennesker af ikke-israelitisk oprindelse, til mennesker af ikke-jødisk oprindelse eller til nationer, som ikke har evangeliet (se Bible Dictionary, “Gentile”; Guide til Skrifterne, »Ikke-jøder«, scriptures.lds.org; se også L&P 109:60-62). Henvis eleverne tilbage til 1 Nefi 15:13. I dette vers henviser ordet til sidste dages hellige. Mennesker, som under genoprettelsen levede i en ikke-jødisk nation. Læs ældste Bruce R. McConkies udtalelser på s. 30 i elevens hæfte.

Led elevernes opmærksomhed hen på sætningen »indpodningen af de naturlige grene«.

  • Hvad vil det sige at indpode en gren?

Hvis det er nødvendigt, så forklar, at det at indpode en gren er at sætte en gren fra et træ på et andet træ. Den indpodede gren får næring fra træet og bliver en permanent del af træet.

Oplys, at 1 Nefi 15:14 forklarer, hvordan Lehis efterkommere ville blive indpodet i oliventræet eller Israels hus. Bed eleverne om at læse 1 Nefi 15:14-16. Bed dem om at sammenfatte disse vers med deres egne ord. Du kan eventuelt stille følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver mennesker »indpodet« eller indsamlet, når de »komme[r] til kundskab om deres Forløser«?

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt for os at forstå »hver enkelt detalje af hans lære«?

  • Hvordan får vi næring gennem vores medlemskab af Kirken?

Bed eleverne om at fortælle om, hvornår de blev »indpodet« i Kirken, eller hvornår de har hjulpet andre med at modtage denne velsignelse.

1 Nefi 15:24. Guds ord beskytter os mod Djævelens brændende pile

lightbulbHenvis eleverne til 1 Nefi 15:24 og få dem til at understrege vendingen »brændende pile«. Bed dem så om at sammenligne og krydshenvise dette vers med Ef 6:16 og Lære og Pagter 27:17.

  • Hvilke »brændende pile« møder vi i verden i dag?

  • Hvad advarer 1 Nefi 15:24 om, vil blive resultaterne af at bukke under for Satans brændende pile?

  • Hvordan kan Guds ord hjælpe os med at modstå modstanderens brændende pile?

Du kan sammenfatte dette princip med den følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd DVD B iconB):

»Virkelige disciple [modstår modstanderens brændende] pile ved at holde troens skjold højt hævet i den ene hånd og godt fast i jernstangen med den anden (se Ef 6:16; 1 Nefi 15:24; L&P 27:17). Vi bør ikke tage fejl, det kræver begge hænder!« (i Stjernen, juli 1987, s. 63).

Bed eleverne om at fortælle, hvordan deres tro og forståelse af skrifterne har hjulpet dem med at modstå fristelser.

Bær dit vidnesbyrd om skrifternes vigtighed og hvordan de hjælper os med at modstå Satans brændende pile.