Kurser om skrifterne
Kapitel 45: 3 Nefi 23-26


Kapitel 45

3 Nefi 23-26

Indledning

Da Jesus Kristus besøgte folket på det amerikanske fastland, underviste han i skrifternes værdi og vigtighed. Han befalede nefitterne at søge flittigt i skrifterne (se 3 Ne 23:1-5). Denne befaling om at søge omfatter mere end afslappet læsning. Han befalede dem også at tilføje visse detaljer og profetier til optegnelserne til gavn for fremtidige generationer (se 3 Ne 23:6-14; 24-25). Nogle af disse tilføjelser, især Malakias’ profetier, kan hjælpe os i vore bestræbelser på at forberede os på Frelserens andet komme i dag. Når du forbereder dig på at undervise i disse sandheder, så overvej, hvordan du kan opfordre eleverne til at styrke dybden og fliden af deres personlige skriftstudium. Du kan også hjælpe eleverne til at se, hvordan Malakias’ profetier kan hjælpe dem med at forberede sig på det andet komme.

Nogle læresætninger og principper

  • Frelseren befaler os flittigt at søge profeternes ord (se 3 Ne 23:1-5).

  • Vores lydighed mod evangeliets principper hjælper os med at forberede os på Jesu Kristi andet komme (se 3 Ne 24-25).

  • Når vi giver agt på det, som Herren har åbenbaret, forbereder vi os selv på at modtage større åbenbaring (se 3 Ne 26:7-11).

Forslag til undervisningen

3 Nefi 23:1-5. Frelseren befaler os om flittigt at søge profeternes ord

lightbulbSkriv følgende på tavlen før undervisningen:

Hvad befaler Herren os at gøre i disse vers?

3 Nefi 23:1-5

Lære og Pagter 1:37-38

Instruér eleverne om at læse disse vers i stilhed. Du kan eventuelt forklare, at selvom disse vers især henviser til Esajas’ ord og åbenbaringer i Lære og Pagter, gælder de vore bestræbelser på at studere alle skrifterne. Når de har haft tid nok, så spørg dem, hvordan de ville besvare spørgsmålet på tavlen.

  • Hvorfor tror I, at Herren lægger så stor vægt på at søge i skrifterne?

Læs og drøft følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, (1899-1994), Kirkens 13. præsident:

»Når det enkelte medlem og familierne regelmæssigt og konsekvent fordyber sig i skriften, så vil aktiviteten på andre områder automatisk stige. Vidnesbyrdene vil blive flere og større. Forpligtelserne vil blive styrket. Familierne vil blive stærkere. Personlige åbenbaringer vil tilflyde os« (»Ordets magt«, Stjernen, okt. 1986, s. 83).

  • Hvorfor vil aktiviteten på andre områder stige som et resultat af regelmæssigt og konsekvent skriftstudium?

Bed eleverne om at fortælle om det tidspunkt på dagen, hvor de som regel læser i skrifterne. Spørg hvilke strategier og metoder de bruger for at få mest ud af deres tid med skrifterne.

Læs følgende råd fra Tro mod sandheden:

»De sidste dages profeter råder os til at studere skrifterne dagligt, både individuelt og sammen med vores familie …

Du vil få stor gavn at af følge dette råd. Dagligt, meningsfyldt studium af skriften vil hjælpe dig med at være modtagelig for Helligåndens tilskyndelser. Det opbygger din tro, styrker dig mod fristelse og hjælper dig med at komme nærmere til din himmelske Fader og hans elskede Søn.

Lav en plan for dit personlige studium af skrifterne. [Afsæt] en vis tid hver dag til at studere skrifterne. Læs omhyggeligt i dette tidsforløb og vær opmærksom på Åndens tilskyndelser. Bed din himmelske Fader om at hjælpe dig med at vide, hvad han ønsker, at du skal lære og gøre« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s 135-136).

  • Hvordan kan I bedre opfylde befalingen om flittigt at søge i skrifterne og sidste dages profeters ord?

Bed eleverne om at udvikle en plan for at forbedre deres personlige studievaner. Overvej at give dem tid i klassen til at skrive deres planer ned.

3 Nefi 23:6-14. Jesus Kristus befaler profeten at bevare en nøjagtig optegnelse

lightbulbSkriv et afsnit på tavlen inden klassen eller på et stykke papir, men udelad adskillige vigtige vendinger. Vis afsnittet. Vis eleverne stederne, hvor der mangler ord.

  • Hvordan påvirker udeladelsen læserens evne til at forstå hele meningen med afsnittet?

Forklar, at Jesus Kristus har bedt profeterne om at bevare nøjagtige optegnelser. Bed eleverne om at læse 3 Nefi 23:6-14 og lede efter Frelserens bekymring over noget, der manglede i nefitternes optegnelse.

  • Hvorfor tror I, at det vil være vigtigt for folk i fremtiden at vide, at denne profeti var blevet opfyldt?

3 Nefi 24-25. Vores lydighed mod evangeliske principper hjælper os med at forberede os på Jesu Kristi andet komme

lightbulbBed eleverne om at tænke over aktiviteter, der kræver omhyggelig forberedelse i en tidsperiode. Bed dem om at komme med deres ideer. (Eleverne kan identificere aktiviteter, som at løbe et langdistanceløb eller spare penge op til mission eller kørekort).

Læs 3 Nefi 24:1 sammen med eleverne og forklar, at det er en profeti om Frelserens andet komme. Bed dem identificere ordet, der beskriver måden, hvorpå Herren vil komme til sit tempel.

Forklar at selvom Frelserens tilsynekomst i templet virker »pludselig«, er den kulminationen på megen forberedelse af ham og hans folk.

  • Hvad skulle der ifølge profetierne ske for at forberede Herrens rige til det andet komme? (Svarene kan omfatte evangeliets og præstedømmets gengivelse, fremkomsten af Mormons Bog og evangeliets forkyndelse over hele verden).

Påpeg at på samme måde som Herrens rige skal være forberedt til hans komme, skal alle medlemmer af riget være forberedte. I 3 Nefi 24 og 25 finder vi de profetier, som Frelseren befalede nedskrevet til gavn for fremtidige generationer (se 3 Ne 26:2-3). Disse profetier var ikke medtaget på pladerne – de blev optegnet af Malakias omkring 430 f.Kr., ca. 170 år efter at Lehi forlod Jerusalem (se Guide til Skrifterne, »Malakias«, s. 122).

Forklar, at vi kan læse 3 Nefi 24 og 25 som en vejledning, der kan hjælpe os med at forberede os til Frelserens andet komme. Giv eleverne tid til at læse kapitlerne på egen hånd og identificere mindst to evangeliske principper, som hjælper os med at forberede os til det andet komme.

Bed eleverne om at fortælle om de principper, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Vis dem, hvordan de kan anvende principperne i deres tilværelse. (Du kan eventuelt vælge at drøfte tiende og tempeltjeneste mere detaljeret senere i lektionen. Hvis du vælger det, skal du ikke bruge for meget tid på at drøfte disse principper i denne aktivitet).

lightbulbI 3 Nefi 24:8-11 befaler Herren sit folk at efterleve tiendeloven. Når du drøfter tiendeloven med eleverne, kan du eventuelt bruge nogle af følgende hjælpemidler: Side 333-334 i elevens hæfte; »Tiende« i Tro mod sandheden, s. 153-154 og »Tiende og offerydelser« i Til styrke for de unge, s. 34-35.

Bed eleverne om at overveje, hvordan det at betale tiende og offerydelser hjælper dem med »udholde den dag, han kommer« (3 Ne 24:2; se også L&P 64:23 scripture mastery). Få en elev til at læse 3 Nefi 24:8.

  • Hvorfor er det ikke at betale tiende det samme som at stjæle fra Herren?

Få eleverne til at kigge i 3 Nefi 24:9-12 og finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke velsignelser har Herren lovet dem, som betaler deres tiende og offerydelser?

  • Hvordan adskiller befalingen om at betale tiende de retskafne fra de ugudelige?

Bed eleverne om at fortælle, hvordan de er blevet velsignet, når de har efterlevet tiendeloven.

lightbulbVis nogle slægtshistoriske genstande, såsom billeder af forfædre, anetavler eller familiegruppeskemaer.

  • Hvilke forpligtelser har vi i forhold til vore forfædre?

Læs følgende udtalelse af profeten Joseph Smith:

»Det største ansvar, som Gud har pålagt os her i verden, er at søge efter vore døde« (History of the Church, 6:313).

Bed eleverne om at læse 3 Nefi 25:5-6. Du kan eventuelt påpege, at englen Moroni gentog denne profeti første gang, han besøgte Joseph Smith (se L&P 2; JS-H 1:36-39). Med henblik på denne profeti har profeten Joseph Smith sagt: »Verden vil blive slået med en forbandelse, medmindre der er et sammenføjende led … mellem fædrene og børnene« (L&P 128:18).

  • Hvad sagde Herren ville gå forud for det andet komme?

  • Hvorfor blev profeten Elias sendt?

Foreslå, at eleverne understreger 3 Nefi 25:6 eller skriver Lære og Pagter 110:13-16 i margen af deres skrifter tæt på 3 Nefi 25:5-6. Bed en elev om at læse afsnitsoverskriften til Lære og Pagter 110. Bed derefter en elev om at læse Lære og Pagter 110:13-16.

  • Hvornår og hvor vendte Elias tilbage?

Du kan eventuelt læse følgende udtalelse om Elias’ tilbagevenden. Ældste Russell M. Nelsons udtalelse findes også på den medfølgende dvd DVD A iconA.

»Det er interessant at vide, at jøderne den 3. april 1836 fejrede påskemåltidet og lod deres døre stå åbne for profeten Elias. Den dag kom Elias, men ikke til jødernes hjem, men til templet i landsbyen Kirtland … til Herrens to ydmyge tjenere« (Joseph Fielding Smith, Church History and Modern Revelation, 2 bd., 1953, 3:84).

»Profeten Elias’ genkomst til jorden fandt sted i det første tempel, der blev bygget i denne uddeling, hvor han og andre himmelske sendebud under Herrens ledelse overdrog præstedømmemyndighedens særlige nøgler til den genoprettede kirke …

Med dette begyndte den naturlige hengivenhed mellem generationerne at tage til. Denne genoprettelse blev fulgt af det, som til tider kaldes Elias’ ånd – en tilkendegivelse fra Helligånden, som vidner om familiens guddommelige natur. Derfor samler folk i hele verden – uanset deres tro – optegnelser om afdøde slægtninge i et stadigt stigende tempo.

Elias kom ikke kun for at anspore til at søge oplysninger om vore forfædre. Han gjorde det også muligt, at familier kan blive forbundet til hinanden for evigt ud over det jordiske livs grænser. Muligheden for at familier kan blive beseglet for evigt er virkelig den egentlige grund til vores slægtsforskning« (Russell M. Nelson, Stjernen, juli 1998, s 35).

  • Hvordan vender tempelordinancerne vores hjerte mod de forfædre, der er døde? Hvordan kan tempelordinancerne vende vores hjerte mod de familiemedlemmer, der stadig er i live?

Bed eleverne om at fortælle, hvordan deres tilværelse er blevet velsignet eller kan blive velsignet på grund af tempelordinancerne. Bed dem overveje, hvad de kan gøre for at opfylde deres forpligtelser mod deres forfædre.

Bær dit vidnesbyrd om velsignelserne, der kommer fra tempelordinancerne.

3 Nefi 26:7-11. Når vi giver agt på det, som Herren har åbenbaret, forbereder vi os selv på at modtage større åbenbaring

lightbulbGiv eleverne nogle få minutter til at skrive spørgsmål, der kan besvares ved hjælp af 3 Nefi 26:7-11. Bed dem om at gemme deres spørgsmål til senere i lektionen.

Læs præsident Spencer W. Kimballs udtalelse på s. 324 i elevens hæfte.

  • Hvad kan vi lære af præsident Kimballs udtalelse?

  • Hvorfor bør vi studere og følge det, som er blevet åbenbaret, før vi forventer at modtage mere?

Bed en elev om at læse 3 Nefi 26:7-11. Bed så nogle få elever om at læse spørgsmålene, de tidligere skrev til versene. Få resten af eleverne til at lede efter svar på disse spørgsmål i 3 Nefi 26:7-11. Når I har drøftet elevernes spørgsmål, kan du eventuelt spørge om følgende:

  • Hvordan prøver det at have »en mindre del« vores tro?

  • Hvad skal vi gøre for at få »det, som er større«?

  • Hvilken trosartikel kan bedst sammenlignes med princippet i 3 Ne 26:9-10?

Læs følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd) DVD B iconB):

»Ligesom der vil være mange flere medlemmer, familier, menigheder, stave og templer – senere, således vil der også komme mange flere nærende og inspirerende skrifter. Dog må vi først på værdig vis mætte os med det, som vi allerede har!« (Stjernen, jan. 1987, s. 47).

Bed eleverne om at tænke over en oplevelse, hvor de lærte større sandheder, fordi de var trofaste mod de sandheder, de allerede havde. Bed dem om at fortælle om deres oplevelser.