Kapitel 31
Alma 36-39
Indledning
I disse kapitler giver Alma sit sidste råd til sine sønner, Helaman, Shiblon og Corianton. Almas råd omfatter undervisning om syndsforladelse, skrifternes kraft til omvendelse, standhaftighed og alvoren ved seksuel overtrædelse. Som Helaman, Shiblon og Corianton vil eleverne være i stand til bedre at bære Herrens værk frem, når de forstår og anvender disse lærdomme. Når de studerer og drøfter dette råd, især angående kyskhedsloven, bør du være påpasselig med ikke at give dem mulighed for at tale om deres personlige overtrædelser.
Nogle læresætninger og principper
-
Når vi omvender os, fjerner forsoningen den bitre smerte og giver udsøgt glæde (se Alma 36:12-21).
-
Kristi ord fører til evigt liv (se Alma 37).
-
Standhaftighed og trofasthed bringer store velsignelser (se Alma 38).
-
Seksuel synd er vederstyggelig i Herrens øjne (se Alma 39:1-11).
Forslag til undervisningen
Alma 36-39. Oversigt
Bed eleverne om at forestille sig en gang i fremtiden, hvor de ønsker at give deres sidste råd og vidnesbyrd til deres børn.
-
Hvilke råd ville I give?
-
Hvilke advarsler ville I give?
Skriv elevernes svar på tavlen. Forklar, at eleverne i dag vil studere og drøfte Almas sidste ord og vidnesbyrd til hver af sine tre sønner.
Bed eleverne om at læse nogle af Almas første ord til hver af sine sønner: Alma 36:1-3; 38:1, 5; 39:1.
-
Hvorfor understreger Alma vigtigheden af at holde befalingerne og sætte sin lid til Gud om at få hjælp?
-
Hvordan kan Almas råd i disse vers anvendes på os i dag?
-
Nogle få år efter dette råd førte Helaman anti-nefi-lehiernes sønner i kamp (se Alma 53:14-19). Hvordan tror I, at hans fars råd kan have hjulpet ham med dette ansvar?
Forklar, at en grund til, at Alma bar sit vidnesbyrd, var at hjælpe sine sønner med at forstå, at han ikke rådgav dem ud fra sin egen visdom, men fra inspiration og åbenbaring fra Gud (se Alma 36:4-5; 38:6). Som en del af Almas råd til sine sønner fortalte han om sin omvendelse og bar sit vidnesbyrd om Jesus Kristus (se Alma 36:3-22; 38:6-9; 39:15). Vendepunktet i Almas tilværelse var, da han huskede, hvad hans far havde undervist i om Jesus Kristus, og da han vendte sig til Frelseren for at få hjælp. Alma fandt ikke lykke, før han vendte sig til Frelseren.
-
Hvorfor er det vigtigt for børn at høre deres forældre bære deres vidnesbyrd?
Forklar, at da Alma fortalte historien om sin omvendelsen, delte han dybe og vigtige lærdomme, der velsignede hans sønners tilværelse. Disse lærdomme kan også velsigne vores tilværelse – de kan udvide vores forståelse af forsoningen. Af denne grund fokuserer meget af denne lektion på det, vi lærer om forsoningen, af Almas oplevelser.
Alma 36:12-21. Når vi omvender os, fjerner forsoningen den bitre smerte og giver udsøgt glæde
Forklar, at da Alma fortalte om sin omvendelse, beskrev han den smerte, han oplevede, da englen talte til ham. Giv eleverne tid til at læse Alma 36:12-21 i stilhed.
-
Hvilke ord og vendinger brugte Alma til at beskrive sin smerte?
-
Hvad kan vi lære af disse vendinger om virkningen af synd?
For at hjælpe eleverne til at se, at Almas smerte havde et positivt resultat – og for at hjælpe dem til at se, at deres skyldfølelser kan føre til positive resultater – stiller du dem følgende spørgsmål:
-
Hvilket formål tjener fysisk smerte i vores tilværelse? (Skriv elevernes svar på tavlen).
-
Hvordan kan åndelig smerte tjene et lignende formål?
-
Hvad var resultatet af Almas åndelige smerte? Hvad kan vi lære af Almas eksempel, når vi føler denne åndelige smerte?
For at forstærke den tidligere samtale lader du en elev læse følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum:
»I har et alarmsystem indbygget i både legeme og ånd. I legemet er det smerte; i ånden er det skyld – eller åndelig smerte. Mens hverken smerte eller skyld er behageligt, og en overdosis af begge kan være ødelæggende, så er begge en beskyttelse, for de sætter alarmen i gang: ›Gør det aldrig mere!‹
Vær taknemlig for begge … Lær at være opmærksom på den åndelige advarselsrøst inden i jer« (Stjernen, juli 1989, s 52).
Bed eleverne om at læse præsident Spencer W. Kimballs udtalelse på s. 226 i elevens hæfte. Bed dem om at lede efter Jesu Kristi rolle i vores omvendelse.
-
Hvordan får alle overtrædere ifølge præsident Kimball lindring?
-
Hvordan vil I forklare forholdet mellem Jesu Kristi forsoning og Almas lindring?
-
Hvordan bringer omvendelse os glæde?
For at hjælpe eleverne med bedre at forstå Jesu Kristi rolle i vores omvendelse, kan du bede en elev om at læse præsident Ezra Taft Bensons udtalelse på s. 226 i elevens hæfte.
-
Hvad er ifølge præsident Benson forskellen mellem forbedring og omvendelse?
»Den glæde, som følger syndsforladelse, stammer fra Herrens Ånd (se Mosi 4:3, 20). Det er opfyldelsen af Herrens løfte om, at ›jeg vil give dig af min Ånd, som kan … opfylde din sjæl med glæde‹ (L&P 11:13). Apostlen Paulus sagde: ›Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred‹ (Gal 5:22). Alle opnår det på samme måde – både rig og fattig, den berømte og den ukendte. Gud kender ikke til personanseelse, når han uddeler sin største nådegave gennem forsoningen« (Stjernen, jan. 1992, s. 88).
Hjælp eleverne med at forstå, at den største gave, Faderen kunne give os, var hans Søns sonoffer, der muliggjorde glæde. Du kan eventuelt bære vidnesbyrd om glæden over forsoningen, når vi omvender os.
Alma 37. Kristi ord fører til evigt liv
Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen (uden at skrive teksten i parenteserne):
Alma 37:5-9 (Store ting bliver udrettet ved små og enkle ting; skrifterne bør bevares, fordi de giver folk en viden om Gud Faderen og Jesus Kristus og fører til frelse. Bemærk, at v. 6-7 er et mesterskriftsted ).
Alma 37:34-37 (vederstyggelig aldrig trætte af at gøre gode gerninger; lær visdom i din ungdom – lær at holde Guds befalinger; rådfør dig med Herren i alt, hvad du gør og han vil lede dig til gavn. Bemærk, at v. 35 er et mesterskriftsted ).
Alma 37:38-47 (Ligesom Lehis familie modtog Herrens vejledning gennem Liahona, når de var trofaste og flittige, kan vi modtage Herrens vejledning gennem skrifterne, når vi er trofaste og flittige).
Del klassen op i tre grupper. Få hver gruppe til at studere en af disse skriftstedsblokke for at søge efter indsigt i, hvordan vi kan modtage Kristi ord.
Når grupperne har haft tid til at studere deres afsnit, lader du hver gruppe vælge en talsmand til at fortælle klassen om det, de har fundet frem til.
Alma 38. Standhaftighed og trofasthed bringer store velsignelser
Forklar, at vi kan lære vigtige principper, når vi sammenligner Shiblon med Corianton.
Få eleverne til at læse Alma 38:2-3 og understrege ord og vendinger, der beskriver Shiblons adfærd. Få derefter eleverne til at læse Alma 39:1-5 og understrege ord og vendinger, der beskriver Coriantons adfærd.
Hjælp eleverne til at forstå, at fordi Shiblon var standhaftig og trofast, var han forberedt på at modtage Herrens rige velsignelser. Selvom der ikke blev skrevet meget om Shiblon, er han et eksempel på trofasthed.
-
Hvilke prøvelser var Shiblon i stand til at udholde på grund af sin tro?
Bed eleverne om at læse Alma 63:1-2.
-
Hvad viser disse vers om Shiblons standhaftighed i løbet af hans liv?
Bed eleverne om at beskrive nogle mennesker, de kender, som minder om Shiblon – trofaste hellige, der ikke er skrevet eller sagt meget om. Bed eleverne om at fortælle, hvad de beundrer ved disse mennesker.
Det kan være nyttigt at minde eleverne om, at Corianton til sidst omvendte sig og vendte tilbage for at tjene Herren (se Alma 49:30; 63:1-2). Eleverne er nødt til at forstå, at selv dem, der synder alvorligt, kan og bør omvende sig. De er også nødt til at blive mindet om, at prisen for Coriantons synder var stor, både for Corianton og dem, der blev påvirket af hans dårlige eksempel.
Alma 39:1-11. Seksuel synd er vederstyggelig i Herrens øjne
Læs Alma 39:1-4 for eleverne og lad dem følge med og lægge mærke til Coriantons fejltagelser, som førte ham til at synde seksuelt. Skriv elevernes svar på tavlen. Svarene kan omfatte, at Corianton:
-
Ikke fulgte sin brors eksempel (v. 1).
-
Ikke gav agt på sin fars ord (v. 2).
-
Pralede af sin egen styrke og visdom (v. 2).
-
Opgav tjenestegerningen – forlod et trygt sted (v. 3).
-
Tog til Siron, et sted med fristelser (v. 3).
-
Fulgte andre i synd (v. 4).
Spørg eleverne om, hvordan disse fejltagelser førte Corianton til at synde seksuelt. Drøft med dem, hvordan de samme fejltagelser kan føre til synd i dag.
Få eleverne til at læse Alma 39:5-8.
-
Hvad var Almas hensigt med at undervise Corianton i dette?
Bed eleverne om at studere Alma 39:9-14 parvis. Få eleverne til at lave en liste over principper, som Alma underviste Corianton i for at hjælpe ham til at omvende sig fra sine synder. Få adskillige par til at fremføre det, de har fundet frem til, for klassen.
Bed eleverne om med deres egne ord at forklare betydningen af følgende udtalelser fra v. 9:
-
»Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær.«
-
»[Fornægt] dig alt dette.« (Se 3 Ne 12:29-30 og Matt 16:24 for yderligere hjælp med denne udtalelse).
Denne lektion giver mulighed for at tale om det vidtrækkende problem med pornografi. For at understrege vigtigheden af at undgå pornografi kan du læse og drøfte citaterne på s. 230-231 i elevens hæfte. Du kan eventuelt læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd
B):
»Gør alt, hvad I kan for at undgå pornografi … Imødekom aldrig på nogen måde fristelse. Forebyg synd og undgå at blive udsat for dens uundgåelige følgeskader. Derfor, sluk for det! Se den anden vej! Undgå den ligegyldigt hvad. Led jeres tanker ad sunde veje … Køb ikke pornografi. Brug ikke jeres købekraft til at støtte moralsk nedværdigelse. Og unge kvinder, forstå venligst, at hvis I klæder jer usømmeligt, forværrer I dette problem ved at blive pornografi for nogle af de mænd, der ser jer« (Liahona, maj 2005, s. 90).
-
Alma bad Corianton om at »rådføre [sig] med [sine] ældre brødre i [sine] forehavender« (Alma 39:10). Hvorfor ville dette hjælpe Corianton? Hvilke mennesker kan i dag hjælpe et medlem af Kirken, der har brug for at omvende sig fra seksuel synd?
-
Hvad vil det sige at »[vende sig] til Herren af hele [sin] kraft, [sit] sind og [sin] styrke«? (Alma 39:13). Hvordan hjælper det os med at overvinde fristelse? Hvad kunne der ske, hvis Corianton halvhjertet vendte sig til Herren?
-
Hvordan hjælper tilståelse og erkendelse med omvendelse? (Se Alma 39:13).
Understreg det ødelæggende og alvorlige ved seksuel synd. Bær vidnesbyrd om sandheden i Almas råd om, hvordan man undgår og omvender sig fra synd.
Denne undervisning er tilrettelagt for at hjælpe dig med at undervise om seksuel intimitets rolle i frelsesplanen.
Skriv følgende på tavlen: Herren har befalet, at seksuel intimitet forbeholdes en mand og kvinde inden for ægteskabets rammer. Bed eleverne om at slå op på forklaringen om kyskhedsloven på s. 229 i elevens hæfte. Bed en elev om at læse det.
Bed en elev om at læse Alma 39:3-6, og bed eleverne om at nævne tre alvorlige synder, der bliver påpeget i disse vers. (Hvis de spørger, hvad det betyder at fornægte Helligånden, kan du henvise dem til profeten Joseph Smiths udtalelse på s. 230 i elevens hæfte).
For at hjælpe eleverne med at forstå, hvorfor seksuel synd er så alvorlig, lader du dem slå op på s. 229-230 i elevens hæfte og læse den første udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd
C). Du kan eventuelt også læse følgende udtalelse af ældste Holland:
»Hvad er det, Gud ønsker at fortælle os om dette emnes plads i hans plan for alle mænd og kvinder – ved at tildele fysiske ønsker, som så universelt er skænket så stor betydning? Jeg fortæller jer, at det er nøjagtig det, han gør – han udtaler sig om selve planen med livet. En af hans bekymringer med hensyn til livet på jorden er helt klart, hvordan man kommer til verden, og hvordan man forlader den. Han har sat meget faste grænser for det« (Liahona, jan.1999, s. 90).
-
Hvorfor er fødslen ind i dette liv så vigtig for Herren?
Understreg igen det, ældste Holland sagde om, »hvordan man kommer til verden« (fødsel) og »hvordan man forlader den« (døden). Forklar, at bevidst at ændre på fødsel eller død er en alvorlig synd i Herrens øjne. Læs følgende udtalelse af ældste Holland:
»Den, der uden guddommelig godkendelse bruger en andens gudgivne legeme, misbruger den persons sjæl, misbruger livets centrale formål og forløb« (Liahona, jan. 1999, s. 91).
Denne undervisningsidé er tilrettelagt for at hjælpe dig med at undervise i forholdet mellem Jesu Kristi forsoning og seksuel intimitet.
Forklar, at forholdet mellem Jesu Kristi forsoning og vores brug af formeringen er en af de helligste årsager til at efterleve kyskhedsloven. Bed en elev om at læse ældste Hollands anden udtalelse på s. 230 i elevens hæfte (findes også på den medfølgende dvd
D). Før vedkommende læser, beder du alle eleverne om at lytte efter svar på følgende spørgsmål (du kan eventuelt skrive dem på tavlen):
-
Hvad er forbindelsen mellem sjæles værdi og forsoningen?
-
Hvilke ord bruger ældste Holland for at beskrive alvoren ved udødelighed?
-
Hvad tror I, det i denne udtalelse betyder at »korsfæste … Guds Søn igen«?
Når eleven har læst udtalelsen, beder du alle eleverne om at besvare spørgsmålene.
Bed eleverne om at læse 1 Kor 6:19-20.
-
Hvilken pris betalte Jesus Kristus for jer?
-
Hvad siger denne pris om jeres værdi?
Fortæl følgende med dine egne ord: Vi tilhører Gud, ikke blot fordi vi er hans børn, men fordi hans enbårne Søn har forløst os – »købt [os] med en pris«. Gud ønsker, at vi kommer tilbage til ham. Personer, der synder seksuelt, misbruger deres eget og andres legeme. De sætter for alvor deres mulighed for at vende tilbage til ham på spil.
Alma 39:13. »[Vend jer] til Herren … og [erkend jeres] fejl«
Hvis du beslutter dig for at undervise i denne del af lektionen, bør du være opmærksom på, at næste lektion fokuserer mere på omvendelse og tilgivelse.
Bed eleverne om at læse ældste Richard G. Scotts udtalelse på s. 232 i elevens hæfte. Den findes også på den medfølgende dvd
E.
-
Hvilke trin mod omvendelse henviser ældste Scott til i denne udtalelse?
-
Hvorfor er det ifølge ældste Scott nødvendigt at involvere biskoppen, når man omvender sig fra seksuelle overtrædelser?
Bed eleverne om at læse ældste Jeffrey R. Hollands udtalelse på s. 232 i elevens hæfte.
-
Hvad er Frelserens rolle i omvendelsesprocessen?
-
Hvad er overtræderens rolle?
Forsikr eleverne om, at selvom vejen til tilgivelse fra seksuel overtrædelse er svær, er den ikke uden for rækkevidden af Jesu Kristi forsonings helbredende kraft. Fortæl om dine følelser for forsoningens kraft og bær vidnesbyrd om den. For at hjælpe eleverne med at forberede sig på studium og samtale om Alma 40-42, kan du forklare, at Alma fortsatte med at undervise Corianton i væsentlige lærdomme for at hjælpe ham med at omvende sig fra sine overtrædelser og forblive trofast.