Kurser om skrifterne
Kapitel 14: 2 Nefi 31-33


Kapitel 14

2 Nefi 31-33

Indledning

Da Nefi gav et sidste budskab til folket, underviste han i Kristi lære »i overensstemmelse med tydeligheden af [hans] måde at profetere på« (2 Ne 31:2). Han underviste os i, at vi må følge Jesu Kristi eksempel, omvende os fra vore synder, blive døbt, modtage Helligånden og holde ud til enden. Denne »Kristi lære« blev åbenbaret af Jesu Kristi røst og bekræftet af Faderens røst (se 2 Ne 31:12, 15). Nefi erklærede, at når vi følger Kristi lære, modtager vi evigt liv (se 2 Ne 31:20).

I fortsættelsen af sit budskab opmuntrede Nefi os til at »tag[e] for [os] af Kristi ord« (2 Ne 32:3), »modtage Helligånden« (2 Ne 32:5) og »altid … bede« (2 Ne 32:9). Når du underviser ud fra Nefis budskab, kan du forsikre eleverne om, at hvis de efterlever Helligåndens tilskyndelser, vil Helligånden »vise [dem] alt det, som [de] skal gøre« (2 Ne 32:5).

Nefi afsluttede sit budskab med en bøn om, at vi tror på Jesus Kristus. Han underviste os i, at når vi tror på Kristus, er vi forberedte på at modtage hans ord i skrifterne (se 2 Ne 33:10). Du kan hjælpe eleverne med at se, hvordan deres tro på Herren Jesus Kristus styrker deres forståelse og påskønnelse for hans ord, der er overdraget af sidste dages hellige profeter.

Nogle læresætninger og principper

  • Kristi lære fører til evigt liv (se 2 Ne 31).

  • Kristi ord og Helligånden underviser os i, hvad vi bør gøre (se 2 Ne 32; 33:1-5).

  • De, der tror på Jesus Kristus, vil også tro på Nefis ord (se 2 Ne 33:3-15).

Forslag til undervisningen

2 Nefi 31. Kristi lære fører til evigt liv

lightbulbSkriv Kristi lære på tavlen. Påpeg, at Nefi bruger denne vending i 2 Nefi 31:2, 21.

Læs følgende udtalelse, hvor ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarer enkelheden og ligefremheden i »Kristi lære«, som den fremgår af Mormons Bog.

»›Nefi sammenfattede i sin storslåede, sammenfattende tale, at Kristi lære fokuserer på tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse, dåb ved nedsænkning, modtagelse af Helligåndsgaven og at holde ud til enden … Som den forekommer i Mormons Bog, er ›Kristi lære‹ enkel og ligefrem. Den fokuserer kun på evangeliets første principper, og rummer en opmuntring til at holde ud, blive ved og fortsætte. Det er i sandhed ›Kristi læres‹ tydelighed og enkelhed, at man finder dens betydning.

… Kristi lære er ikke kompliceret. Den er dybsindigt, smukt og målbevidst tydelig og fuldstændig« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 49-50, 56).

Forklar, at Nefi underviste os i Kristi lære i 2 Nefi 31.

Bed eleverne om at studere 2 Nefi 31:5-9 og påpege årsager til, at Jesus Kristus blev døbt. Skriv elevernes svar på tavlen. De kan omfatte, at han blev døbt for at opfylde al retfærdighed, ydmyge sig for Faderen, indgå en pagt om at være lydig, få adgang til det celestiale rige og være et eksempel, som vi kan følge.

Bed eleverne om at læse 2 Nefi 31:10-18 i stilhed. Bed dem om at søge i disse vers for at se, hvad de kan lære om tro, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden. Forklar, at de bør lede efter betydningen af Nefis undervisning, så vel som specifikke ord. De bør fx lede efter eksempler på tro foruden ordet tro.

Hjælp eleverne med at drøfte det, som de har lært, når de har haft tid nok til at læse og tænke. For at hjælpe dem med at forstå den grundlæggende natur i de principper og ordinancer, der nævnes i disse vers, drøftes principperne og ordinancerne én ad gangen.

Sørg for at eleverne forstår, at hvert princip og ordinance er nødvendig, for at vi kan nyde forsoningens fulde velsignelser. Disse principper og ordinancer er grundvolden for Jesu Kristi lære, fordi de er nødvendige for, at vi kan blive i stand til at komme til ham.

Inddrag nogle af eller alle følgende spørgsmål for at lede elevernes samtale:

  • Hvorfor er det nødvendigt for os at blive døbt, udover de årsager I har nævnt for Jesu dåb? (For at modtage Helligånden (se v. 12-14), få syndsforladelse (se v. 17) og blive medlemmer af Kirken (se L&P 20:37)).

  • Hvad lærte I om tro, da I kiggede i disse vers? Om omvendelse? Om dåb? Om Helligåndsgaven? Om at holde ud til enden?

  • Hvordan hænger hvert af de første principper og ordinancer sammen med Jesu Kristi forsoning?

  • Hvordan fører hvert punkt i Kristi lære til det følgende punkt? Hvordan fører tro fx til omvendelse? Hvordan hjælper Helligånden os med at holde ud til enden?

  • Hvordan hænger alle disse principper og ordinancer sammen med hinanden?

Hjælp eleverne til at se, at omvendelse og dåb er ikke indgangen til det celestiale rige. De er indgangen til stien, der fører til evigt liv. Bed eleverne om at søge i 2 Nefi 31:19-20 og finde frem til principper, vi må følge for at få evigt liv. Lad eleverne understrege disse principper i deres skrifter.

  • Hvad må vi gøre for at få evigt liv, udover at omvende os og blive døbt?

  • Hvad betyder ordet standhaftighed? Hvordan beskriver dette ord vores fremgang på stien mod evigt liv?

  • Hvorfor tror I, at det er et krav at elske alle mennesker for at få evigt liv?

  • Hvordan hjælper 2 Nefi 31:16 med at forklare, hvad det betyder at holde ud til enden?

  • Du kan eventuelt opfordre eleverne til at lære 2 Nefi 31:20 udenad.

Giv eleverne et øjeblik til at tænke over følgende spørgsmål. Foreslå, at de skriver deres personlige svar på spørgsmålet.

  • Hvordan kan I mere fuldt ud følge Frelseren?

2 Nefi 31:19-20; 32:2-3. Tag for jer af Kristi ord

lightbulbBed eleverne om at læse 2 Nefi 31:19-20; 32:2-3.

  • Hvad betyder det for jer at trænge jer frem? Hvad betyder det for jer at tage for jer af Kristi ord? Hvor kan vi finde Kristi ord?

Læs følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson, (1899-1994), Kirkens 13. præsident:

»Vi er nødt til at ›kom[me] til Kristus og bliv[e] fuldkommengjort i ham‹ (Moro 10:32). Vi skal komme ›med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 12:19), med hunger og tørst efter retfærdighed (se 3 Ne 12:6). Vi skal komme og »tag[e] for [os] af Kristi ord‹ (2 Ne 31:20), efterhånden som vi modtager det gennem hans skrifter, hans salvede og hans Helligånd« (A Witness and a Warning, 1988, s. 51).

  • Hvordan hjælper det at tage for sig af Kristi ord os med at have et »fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og alle mennesker«?

  • Hvordan kan vores kærlighed til skrifterne hjælpe os med at holde ud til enden?

Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan vi kan tage for os af Kristi ord:

»Hvis I og jeg skal tage for os af Kristi ord, må vi studere skrifterne og tage hans ord til os ved at overveje dem og gøre dem til en del af hver tanke og handling« (Liahona, jan. 1999, s. 16).

  • Hvad har I gjort for at gøre jeres daglige skriftstudium til en meningsfyldt oplevelse?

  • Hvordan har I taget for jer af skrifterne?

2 Nefi 32; 33:1-5. Kristi ord og Helligånden underviser os i, hvad vi bør gøre

lightbulbBed eleverne om at læse 2 Ne 32:3, 5. Påpeg, at Nefi i disse vers vidner om to store kilder til åndelig kundskab. Kristi ord og Helligånden. (Du kan eventuelt minde eleverne om, at 2 Ne 32:3 er et mesterskriftsted scripture mastery.)

  • Hvor kan vi læse eller høre Kristi ord? Hvordan hjælper Kristi ord os med at vide, hvad vi bør gøre?

  • Hvordan hjælper Helligånden os med at vide, hvad vi bør gøre?

  • Hvordan hænger Kristi ord og Helligåndens vejledning sammen med hinanden?

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen:

Forklar, at dette er nogle få af mange eksempler på, hvordan Kristi ord og Helligåndens vejledning hænger sammen med hinanden. Giv eleverne tid til at studere disse vers i stilhed.

  • Hvad gjorde disse profeter, som førte til modtagelsen af yderligere åbenbaring fra Herren? (Understreg, at de udover at tage for sig af skrifterne, grundede over ordet. Se 1 Nefi 11:1; L&P 76:15-19; 138:1, 11; JS-H 1:12-13).

  • Hvordan blev Kristi ord og Helligåndens tilskyndelser kombineret i disse åbenbaringer?

  • Hvorfor tror I, at det at tage for sig af Kristi ord hjælper os med at modtage Helligåndens tilskyndelser?

Bed en elev om at læse 2 Nefi 33:2. Fremhæv, at når folk forhærder deres hjerte, har Helligånden »ikke … plads hos dem«. Bed derefter eleverne om at gå sammen to og to. Bed hvert par om at læse og drøfte 2 Nefi 32:4-9 og 33:1-3. Tilskynd dem i deres samtale til at tale om, hvordan de kan forberede deres hjerte, så Helligånden får plads hos dem. Når de har haft tid nok, stilles nogle af eller alle følgende spørgsmål for at vurdere elevernes forståelse:

  • Hvorfor kæmper vi nogen gange for at opleve og forstå åndelige ting?

  • Hvad lover Nefi, når vi følger læren i disse vers?

  • Hvilke ord i 2 Nefi 32:8 angiver alvoren i forsømmelsen af bøn?

  • Hvorfor er det vigtigt, at vi beder, før vi »udføre[r] noget for Herren«? (2 Ne 32:9). Hvordan er I blevet velsignet, når I har fulgt dette råd?

  • Nefi sagde, at Helligånden bærer budskaber »til menneskenes børns hjerte« (2 Ne 33:1). Hvad betyder det for jer? (Du kan eventuelt bede eleverne om at slå op på ældste David A. Bednars udtalelse på s. 106 i elevens hæfte).

2 Nefi 33:3-15. De, der tror på Jesus Kristus, vil også tro på Nefis ord

lightbulbBed eleverne om at læse 2 Nefi 33:4-5 og nævne de årsager, som Nefi gav til, at hans ord ville være en kilde til styrke for dem, der ville læse dem. Listen bør omfatte følgende årsager:

  1. Nefis ord formår mennesker til at gøre godt.

  2. De underviser Lehis efterkommere om deres forfædre.

  3. De taler om Jesus Kristus og formår mennesker til at tro på ham.

  4. De opfordrer mennesker til at holde ud til enden.

  5. De taler strengt imod synd.

Stil eleverne følgende spørgsmål for at hjælpe dem til at forstå Nefis rolle – og alle profeters rolle – til at formå mennesker til at tro på Kristus:

  • Hvilke slags oplysninger optegnede Nefi for at formå mennesker til at tro på Kristus?

  • Hvordan har det at studere Nefis ord hjulpet jer med et ønske om at komme Kristus nærmere?

  • Hvad gør nutidige profeter for at formå os til at tro på Kristus? (Bed eleverne om at gennemgå råd fra de seneste generalkonferencer).

Afslut med at bære dit vidnesbyrd om Nefis ord. Bed eleverne om også at bære deres vidnesbyrd.