Kapitel 36
Helaman 5-9
Indledning
Kapitlerne i Helaman 5-9 fortæller om vanskelighederne for de mennesker, der blev stolte, kom på afveje og omfavnede ugudelighed. De fortæller også om den styrke, der kom til mennesker, som forblev retskafne, tro og trofaste mod vor himmelske Fader, selv når andre ignorerede befalingerne og frelsens principper. Eleverne kan få styrke gennem Nefi og Lehis eksempel og de, der troede på deres ord og lærdomme. De kan se, at det er muligt at efterleve evangeliet og elske vor himmelske Fader, selv når de er omringet af verdens indflydelser. De kan »husk[e], at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at [de] skal bygge [deres] grundvold« (Hel 5:12), og de kan lære at »se hen til Guds Søn med tro« (Hel 8:15).
Nogle læresætninger og principper
-
Vi styrker vores liv mod det onde ved at bygge på Kristi grundvold (se Hel 5:1-14).
-
Tro på Jesus Kristus og omvendelse forandrer hjertet og bringer fred (se Hel 5:14-52).
-
Satan er ophav til al uretfærdighed (se Hel 6).
-
»Medmindre I omvender jer, skal I omkomme« (se Hel 7; 8:1-12).
-
Alle profeter vidner om Jesus Kristus og hans forsoning (se Hel 8:13-23).
Forslag til undervisningen
Helaman 5:1-14. Vi styrker vores liv mod det onde ved at bygge på Kristi grundvold
Få en elev til at læse Helaman 5:2. Henled elevernes opmærksomhed på vendingen »modne til udryddelse.« Vis klassen et stykke frugt, der er blevet råddent. Forklar, at på samme måde som når et stykke frugt bliver for modent, og bliver til sidst råddent, kan mennesker blive fordærvede, når de er »modne i ugudelighed« (Eter 2:9).
Skriv Helaman 5:2-3; 6:37-40 på tavlen. Få eleverne til at læse disse vers i stilhed og identificere måder, hvorpå det nefitiske folk var »modne til udryddelse.« Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet.
Få eleverne til hver især at læse Helaman 5:4-13. Foreslå, at de understreger ordet huske hver gang, det kommer i versene. Spørg eleverne, hvorfor de tror, at Helaman brugte dette ord gentagne gange. Du kan eventuelt få dem til at læse præsident Spencer W. Kimballs udtalelse på s. 259 i elevens hæfte.
-
Hvad kan vi gøre, som vil hjælpe os med at huske Frelseren og vore pagter hver eneste dag?
Få eleverne til at vende tilbage til v. 5-13 og identificere det, som Helaman opfordrede sine sønner til at huske. Du kan eventuelt skrive elevernes svar på tavlen. Bed eleverne om at tænke over måder, hvorpå Helamans råd gælder i deres tilværelse. Den følgende liste viser nogle eksempler på det, eleverne kan finde.
Helaman opfordrede sine sønner til at huske:
-
At holde befalingerne (se v. 6).
-
At de fik deres navn efter mænd, der havde været et godt eksempel i at gøre gode gerninger (se v. 6-7; se også præsident George Albert Smiths udtalelse på s. 258-259 i elevens hæfte om, hvordan navne på store personer i fortiden kan inspirere os til at leve retskaffent).
-
Kong Benjamins vidnesbyrd om Jesus Kristus (se v. 9; se også Mosi 2-5).
-
At der ikke findes noget andet middel til frelse end Jesu Kristi forsonende blod (se v. 9).
-
At Frelseren forløser mennesker fra deres synder på grund af »betingelserne for omvendelse« (v. 10-11).
-
At de skal bygge grundvolden for deres tilværelse på Jesus Kristus (v. 12).
Få eleverne til at læse Helaman 5:14.
-
Hvad gjorde Nefi og Lehi, fordi de huskede Helamans råd?
-
Hvordan kan det at huske disse principper hjælpe os?
For at hjælpe eleverne med at huske Helaman 5:12
, så vis dem en stor sten og spørg om, hvad der ville ske med den, hvis nogen efterlod den udenfor i en storm. Læs Helaman 5:12. Vis dem derpå en håndfuld sand og spørg, hvad der kan ske med den i en storm.
-
Hvordan kan Satans fristelser sammenlignes med en storm?
-
Hvordan kan vi sammenligne stenen med Jesus Kristus?
-
Hvad tror I, at det betyder at bygge en grundvold på Jesu Kristi klippe? Hvilket løfte gav Helaman sine sønner, hvis de ville bygge på denne klippe?
-
Hvordan hjælper det at bygge vores tilværelse på Jesu Kristi lærdomme os med at klare Satans storme og livets prøvelser?
Læs følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum (du er måske nødt til at forklare, at fundament er et andet ord for grundvold):
»Men selv en sikker grundvold kan ikke hindre livets problemer. Vildfarne børn volder forældre sorg. Nogle familier undgår ikke skilsmisse. Der er meget, vi ikke forstår omkring homoseksuelle tilbøjeligheder. Af forskellige årsager er der ægtepar, som ikke velsignes med børn. Selv i vore dage går ›de skyldige og de ugudelige … ustraffede på grund af deres penge‹ (Helaman 7:5). Nogle ting synes bare uretfærdigt.
Men med et solidt fundament har vi lettere ved at søge Herrens hjælp, når vi står over for spørgsmål, som der ikke gives lette svar på …
Skønt vi ikke ved alt, ved vi dog, at Gud lever, og at han elsker os (se 1 Ne 11:16-17). Når vi står på den faste grundvold, kan vi søge Gud og finde styrke til at udholde livets tunge byrder« (Liahona, juli 2002, s. 84).
Bed eleverne om stille at overveje følgende spørgsmål:
-
Hvad gør I dagligt for at bygge jeres tilværelse på Jesu Kristi grundvold? Hvad kunne I gøre bedre for at sikre jer, at I bygger jeres tilværelse på hans faste grundvold?
Bær dit vidnesbyrd om Jesus Kristus som vores faste grundvold. Del dine tanker om, hvordan vi kan bygge på hans grundvold.
Helaman 5:14-52. Tro på Jesus Kristus og omvendelse forandrer hjertet og bringer fred
Læs følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Frugterne af sand omvendelse er Guds tilgivelse, som åbner døren til at modtage alle de pagter og ordinancer, som er tilvejebragt på denne jord, og som muliggør at nyde de dertil hørende velsignelser. Når omvendelsen er sluttet, og man er blevet renset, kommer der et nyt syn på livet og dets strålende muligheder« (Liahona, nov. 2004, s. 17).
Når eleverne læser og drøfter beretningen i Helaman 5, så bed dem om at lede efter beviser på »et nyt syn på livet« blandt dem, der reagerede på Nefi og Lehis forkyndelse.
Læs Helaman 5:14-19 sammen med eleverne. Mens I læser, leder eleverne efter svar på følgende spørgsmål:
-
Hvad bidrog ifølge disse vers til Nefi og Lehis fremgang med at forkynde omvendelse?
-
Hvad skete som resultat af deres forkyndelse?
Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet.
-
Hvordan forandrer sand omvendelse en persons hjerte og bringer fred?
Vis billedet af Nefi og Lehi på s. 130.
Giv eleverne en oversigt over de resterende begivenheder i Helaman 5 ved at bede dem om at læse kapiteloverskriften, der begynder med »Nefi og Lehi omvender mange og bliver fængslet.« Del så klassen op i fem grupper og giv hver gruppe en af følgende skriftstedsblokke med de medfølgende spørgsmål. Du kan eventuelt skrive spørgsmålene på et stykke papir før timen.
Gruppe 1
-
Hvilke velsignelser kan blive som en »ildsøjle« omkring os, når vi forbliver tro mod vore pagter?
-
Hvordan kan disse »ildsøjler« hjælpe os med at fatte mod på vanskelige tidspunkter?
Jerry Thompson, © IRI
Gruppe 2
-
Hvad følte de, der var i en »sky af mørke«? Hvordan kan det at føle sådan påvirke vores indsats på at gå frem i tro?
-
Hvordan hjalp budskabet, de fik af den »stille røst af fuldkommen mildhed«, dem med at overvinde skyen af mørke? Hvordan hører vi det samme budskab i dag?
Gruppe 3
-
Nefi og Lehis ansigter strålede, da de talte med englene. I dag, hvordan er de, som modtager budskaber fra himlen, som et lys for os?
-
Tænk på mennesker, I kender, der virker til at stråle i en stadig mørkere verden. Hvilke egenskaber har de?
Gruppe 4
-
Hvad ønskede folket, der befandt sig i en sky af mørke, at vide?
-
Hvordan kan Aminadabs svar på deres anmodning være en hjælp for dem, som søger at komme ud af åndeligt mørke?
-
Hvad identificerer v. 44 som et resultat af at vende sig til Herren i tro og omvende sig?
Gruppe 5
-
Hvilket bevis giver v. 45-52 på, at de, som virkelig var omvendt, havde et »nyt syn på livet«, som ældste Scott sagde? Hvordan kan vi opleve lignende velsignelser?
-
Hvad identificerer v. 47 som en kilde til fred? (Se også Mosi 4:3).
Når eleverne har haft tid nok til at besvare deres spørgsmål, bedes de om at komme med deres svar.
Når du afslutter denne del af lektionen, bed da eleverne om at overveje, hvordan de ville udfylde følgende udtalelser:
På grund af det, jeg har studeret i dag, ved jeg
På grund af det, jeg har studeret i dag, føler jeg
På grund af det, jeg har studeret i dag, ønsker jeg
Helaman 6. Satan er ophav til al uretfærdighed
Forklar, at Helaman 5:14-52 kan læses som et eksempel på at bygge på Jesu Kristi klippe. På lignende måde kan Helaman 6 læses som et eksempel på at bygge på en grundvold af sand. Når du underviser i denne skriftstedsblok, så sørg for, at eleverne forstår, at Satan er ophav til al den ustabilitet, der er beskrevet.
Læs Lære og Pagter 93:37-39 sammen med eleverne. Du kan eventuelt foreslå, at de krydshenviser dette skriftsted med Helaman 6:21.
-
Hvad er vi ifølge Lære og Pagter 93:37 i stand til at gøre, når vi har lys og sandhed?
-
Hvad giver Satan lov til at tage lys og sandhed fra os?
Bed eleverne om at læse Helaman 6:9-17 i stilhed.
-
Hvordan kan kærlighed til materialistisk rigdom lede til, at vi mister evangeliets lys og sandhed?
Bed eleverne om at kigge hurtigt i Helaman 6:17-40 og identificere mørkere adfærd eller ugudelighed blandt nefitterne. Vær især opmærksom på v. 27-30, 35 og 40. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Få eleverne til at læse Helaman 6:1-4, 20, 36-37 for at sammenligne nefitternes adfærd med lamanitternes adfærd.
-
Hvad førte til, at lamanitterne havde åndelig fremgang på et tidspunkt med stor ugudelighed blandt nefitterne?
-
Hvordan var lamanitternes handlinger anderledes end nefitternes?
-
Hvordan var lamanitternes indstilling og handlinger mod gadiantonrøverne anderledes and nefitternes?
Afslut denne undervisning med at læse Lære og Pagter 50:23-25. Du kan eventuelt foreslå, at eleverne krydshenviser dette skriftsted med Helaman 6:21 og Lære og Pagter 93:37-39.
Helaman 7; 8:1-12. »Medmindre I omvender jer, skal I omkomme«
Læs Helaman 7:1-9, 22-24 sammen med eleverne.
-
Hvad førte ifølge disse vers til Nefis store sorg?
-
Hvad identificerede Nefi som den eneste måde, nefitterne kunne undgå at blive »fuldstændig udryddet«?
Læs Helaman 8:1-9 sammen med eleverne.
-
Hvordan reagerede folk på Nefis ord?
-
Hvorfor tror I, at folk, der har overtrådt, sommetider reagerer på sandheden ved at blive vrede? Hvad er nogle af de åndelige konsekvenser ved denne adfærd?
Afslut med at læse ældste F. Burton Howards udtalelse på s. 261 i elevens hæfte.
Helaman 8:13-23. Alle profeter vidner om Jesus Kristus og hans forsoning
Denne undervisningsidé koncentrerer sig om det vidnesbyrd, Nefi bar, ikke de mirakuløse omstændigheder i forbindelse med det. Hvis eleverne ikke kender beretningen om Nefis profetiske bekendtgørelse om mordet på overdommeren og identifikationen af morderen, kan du overveje på forhånd at bede en elev om at fortælle de begivenheder, der er beskrevet i Helaman kapitel 8-9.
Læs følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum (findes også på den medfølgende dvd
A):
»Når I læser Mormons Bog, så koncentrer jer om hovedpersonen i bogen – fra første til sidste kapitel – Herren Jesus Kristus, den levende Guds Søn …
“… Store profeter fra Mormons Bog har – på deres egen måde og i deres egen tid – båret vidnesbyrd om Herren, Jesu Kristi guddommelighed. Blandt disse var Jereds broder, Zenock, Neum og Zenos. Mange vidnesbyrd om Jesus Kristus, der er fra før hans fødsel i Betlehem, blev også nedskrevet fra kong Benjamin, Abinadi, Alma den Ældre, Alma den Yngre, Amulek, Mosijas sønner, hærføreren Moroni, brødrene Nefi og Lehi og lamanitten Samuel. I en tilsyneladende endeløs rækkefølge af profetiske udtalelser – vidnesbyrd fra ›alle de hellige profeter‹ (Jakob 4:4) i ›flere tusinde år fra hans komme‹ (Hel 8:18) – fremsætter Mormons Bog den højtidelige erklæring, at Jesus er Kristus, vores Frelser og Forløser« (Liahona, jan. 2000, s. 82-83).
Hjælp eleverne til at se, at ligesom mange andre profeter udsatte Nefi sit liv for fare ved at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forsoning.
Bed en elev om at læse Helaman 8:13-15.
Bed eleverne om at kigge på billedet af Moses og kobberslangen på s. 262 i elevens hæfte. Du kan eventuelt også få dem til at læse 4 Mos 21:5-9 og 1 Nefi 17:41.
-
For at blive helbredt behøvede israelitterne blot at se på kobberslangen. Men mange gjorde det ikke »på grund af vejens enkelhed« (1 Ne 17:41). Hvilke »enkle« handlinger bliver vi bedt om at gøre for at vise tro på Jesus Kristus?
-
Hvorfor tøver vi sommetider med at gøre det, der virker for enkelt?
-
Fra Helaman 8:15 lærer vi, at kobberslangen var et forbillede eller symbol på Jesus Kristus og hans forsoning. Hvordan kan vi »se hen til Guds Søn med tro«?
Få eleverne til at læse Helaman 8:16-23 i stilhed.
-
Hvad imponerer jer ved disse profeters vidnesbyrd?
-
Hvad ser I i v. 23, der kan hjælpe os til at forstå, hvorfor disse profeter risikerede forfølgelse, fare og døden for at bære vidnesbyrd om Frelseren?
-
Hvordan kan det at læse eller høre profeternes vidnesbyrd styrke vores vidnesbyrd? (Se L&P 46:13-14).
Del dine tanker og følelser om, hvordan vidnesbyrd, råd og befalinger givet af profeterne hjælper os med at vide, hvordan vi skal »se hen til Guds Søn med tro« og »leve, ja, få det liv, som er evigt« (Hel 8:15).
Skriv følgende skema på tavlen og udelad forklaringerne, der står under »Profeternes egenskaber«. Bed eleverne om at læse versene, der står til venstre i skemaet. Bed dem derefter om at komme op til tavlen og skrive, hvad de fundet ud af om profeternes egenskaber. Mulige svar står nedenunder sammen med krydshenvisninger, som eleverne eventuelt kan skrive i deres skrifter.
|
Skriftsted |
Profeternes egenskaber |
|
De underviser altid i omvendelse (se også Eter 9:28; L&P 6:9; 11:9). | |
|
Deres budskab kommer fra Herren (se også Am 3:7; L&P 1:38). | |
|
Deres budskab ophidser ofte de ugudelige (se også 1 Ne 16:1-3). | |
|
De vidner altid om Jesus Kristus (se også Jakob 7:11). | |
|
Der findes andre beviser, der understøtter deres budskab (se også Alma 30:44). | |
|
De profeterer eller fortæller om ting, andre ikke ved (se også Mosi 8:17). |