Akwa Mboho
Ndidara Mbon Efen Ndika-iso
Akwa Mbono Ɔfiɔŋ Duop 2025


11:52

Ndidara Mbon Efen Ndika-iso

Jehovah ikpɔŋ otim ɔfiɔk unana ye ukeme nnyin, ndien ke ntak oro, Enye ikpɔŋ edi owo emi otimdeodot ndikpe ikpe mbaŋa edinam nnyin.

Mmi-mmi-emi ami mma ŋkot mbaŋa ifiɔk-ukpep kiet emi ekenehede otuk mi. Oro akada itie ke Masters Track ye Field National Championship ke USA— mbre mbuba eke ikpɔowo.

Kiet ke otu mbon emi ekebuanade ke mbuba 1,500-meter ekedi Orville Rogers emi ekedide owo isua ikie. Ewet-ŋwed ewet ete:

“Kini eketopde ikaŋ ŋtɔŋɔ itɔk, mme efehe itɔk ema etɔɔŋɔ itɔk, ye Orville ɔsɔpde inikiet oduk itie akpatre owo, emi enye okodude do ikpɔŋ ke ofuri ini itɔk oro, onyuŋ edifehe ata suŋ-suŋ do. [Kini] akpatre efehe itɔk ke ŋka Orville okurede itɔk esie, Orville okosuk enyeyene ukot itɔk iba ye ibio ndikure. Mbon esede mbuba itɔk emi ekewakde esim ibat owo Tosin Ita ema etie suŋ ese nte enye efehede suŋ-suŋ akanare awa itɔk—ata ikpɔŋ.

“[Edi] kini enye ɔkɔtɔŋɔde ndifehe akpatre ukot itɔk, otuowo ema eda ke ukot mmɔ, efiori itoro idara enyuŋ ekwak ubɔk. Kini enye odukde afaŋ uyɔŋ ufɔk, otu owo ema etim efiori nkpɔ. Ye ŋkpo idara ŋdɔŋesit eke tosin mbon esede mbuba, Orville ama esin akpatre nsuhɔ odudu esie. Otuowo ema etim efiori ŋkpo inemesit nte enye ebede nde edikure-itɔk ndien mbon mbuba itɔk esie edifat enye. Ke ŋsuhɔreidem ye esit ekɔm Orville ama ofuŋ ubɔk ɔnɔ otu owo onyuŋ asaŋa ke aŋwa itɔk ebe ye mbufa ufan esie.”

Emi ekedi ɔyɔhɔ itɔk ition eke Orville ke mbuba oro, ndien ke kpukpru itɔk eken enye okosuk okure ke akpatre itie. Ubakowo ekeme ndiduk idomo ndibiere ikpe nnɔ Orville, ekere ete ke enye ikpikaha mbuba itɔk ke ntak isua emana esie—ete ke aŋwa itɔk idige ebiet enye okpodude koro itɔk esie ama abiat mbon efen ini.

Edi okposukedi enye esikurede akpatre kpukpru ini, Orville ama anam mbufa edikan ŋwed-mbuba ition ke usen oro. Iduhe owo ndomokiet emi esede nte enye efehede itɔk ekemede ndinim ke oro ekeme nditibe, edi idige mme ese mbuba mme mbon itɔk esie ekedi mme ebiere-ikpe. Orville ikibiatke baba mbet itɔk kiet, ndien mme etubom itɔk ikisuhɔkede baba adaha itɔk kiet. Enye ekefehe ukem itɔk onyuŋ anam kpukpru se eyomde ukem nte mme efehe itɔk eken. Edi ndaha ŋsɔŋɔ-ŋkpɔ esie—emi edide isua emana ye ukeme idem esie—ke ekeda esin enye ke otu mbon itɔk emi eyɔhɔde isua ikie. Ndien ke otu ŋka oro , enye ama enim mbufa-ŋwed ition ke editi.

Kpa nte Orville okoyomde akwa uko ndisin ukot ke aŋwa itɔk ke kpukpru ini mbuba itɔk, ntre ŋko ke ndusuk nditɔ-eka irenowo ye iban nnyin eyom uko ndisin ukot ke aŋwa uwem kpukpru usen, efiɔkde ete ke eyebiom mmɔ ikpe ke idiɔk okposukedi mmɔ edinamde ofuri eti ukeme mmɔ ke ufɔt akwa afanikɔŋ nditiene Andinyaŋa nyuŋ mkpono ediomi mmɔ.

Isehe ebiet emi nnyin iduŋde ke ererimbot, isehe isua emana nnyin, ndinyene ekikere edidu edi se kpukpru nnyin iyomde, ndifiɔk nte ke eyom nnyin ndien ke uwem nnyin enyene ntak ye uduak, isehe ndaha uwem mme unana nnyin.

Ke akpatre ukot itɔk, otu owo ofuri ofuri efiori itoro idara enɔ Orville, enɔ enye odudu ndisu-suk nka iso. Ibeheke mme enye edikure nte akpatre owo. Eke mbon mbuba itɔk ye otuowo, emi ama okpon akan mbuba. Ke ediwak usuŋ, emi ekedi ediye uwutŋkpɔ eke Andinyaŋa ndiwut ima. Kini Orville okurde, kpukpru mmɔ ema ekop inemesit ɔtɔkiet.

Ukem nte ke Masters Championship, mme eboho ufɔk Abasi nyin ye mme ufɔkemana nnyin ekeme ndidi ebiet ediboho emi nnyin iforide itoro idara inɔ kiet eken—obio ediomi emi ɔyɔhɔde ye ima ɔnɔ kiet eken—eŋwamde kiet eken ndikan mfina ekededi emi nnyin ikutde, ɔnɔde kiet eken odudu ye ndɔŋesit ke mibiomke kiet eken ikpe. Nnyin imiyom kiet eken. Edisana ɔsɔŋɔ edi oto edidiana kiet, ndien oro edi ntak emi Satan oyomde ndibahade nnyin.

Ke ndiɔkiso, edi ɔkpɔsɔŋ ŋkpɔ ɔnɔ ubak nnyin ndika ufɔk Abasi otode ke ediwak nsi-nsio ntak. Enye ekeme ndidi owo emi aŋwanade ye mme mbume mbuɔtidem mme owo ntimede esit mme mfuhɔ. Enye ekeme ndidi owo otode obio mme idut efen, mme owo enyenede isio isio ifiɔk-ukpep eke uwem mme owo esede ŋkpɔ ke usuŋ efen mme mbon ekerede ke mmimɔ iduk-ke kotu. Enye ekeme ndidi mme ataba-idap ete ye eka mkpri nditɔ mme owo midɔhɔ ndɔ odudu ke eboho ufɔk Abasi emi ɔyɔhɔde ye mme ɔdɔ-ndɔ ye mme ufɔkemana. Enye nko ekeme ndidi owo emi enyenede uko ndifiak ndi ke ama ekefiak edem ke ediwak isua mme owo emi osuk ekerede ke imɔ ifɔnke nte mbon efen ndien ke imɔ idikemeke ndiduk otu.

President Nelson ama ɔdɔhɔ ete: “Edieke ŋwan ye ebe ke ward fo ediaŋare ŋdɔ, mme ekpri missionary ɔsɔpde ɔnyɔŋ mission, mme ekpri eyen enyene eyighe abaŋa ikɔ-ntiense esie, mmɔ iyomke ubiere ikpe mbufo. Ana nte mmɔ ekut ata ima Jesus Christ ewutde idem ke ikɔ ye edinam mbufo.”

Ifiɔk-ukpep nnyin ke ufɔk Abasi akana nte ɔnɔ ata ebuana ye Abasi ye kiet eken emi enehede eyom ke nsɔŋidem eke spirit ye eke ekikere nnyin. Esinede ke mme ediomi emi nnyin inamde ye Abasi, ɔtɔŋɔde ke uduɔkmmɔŋ, edi ubiɔŋ utom nnyin ndima nyuŋ ŋkama kiet eken nte mbon ufɔkemana Abasi, ikpɔkidem Christ idige ndinim idiɔŋɔ ibat ŋkpɔ emi edinamde kpɔt.

Mbiet ima ye ukpeme Christ edi edisana ye ŋkoŋ-ŋkoŋ. Edisana ima Christ edi ata ima Nte President Nelson ama ekpep ete ke, “Ata ima anam nnyin “ibiom mbiomo kiet eken[Mosiah 18:8utu ke ndidorimbiomo keibuotkiet eken.”

Andinyaŋa ɔdɔhɔ ete, “Ke emi ke kpukpru owo edifiɔk ke mbufo edi mbet Mi, edieke mbufo emade kiet eken.” Ndien President adian ete: “Ima edi ata akpan edu eke ata anditiene Jesus Christ.” Etop Andinyaŋa aŋwaŋa ete: Mme ata mbet Esie ebɔp, emenere, enɔ nsɔŋɔ, ekpek, enyuŋ enɔ nsɔŋ-idem. … Nte nnyin itiŋde ikɔ ye kiet eken … enehede enyene-ufɔn.”

Ukpepŋkpɔ Andiyaŋa kabaŋa emi edi ata mmem-mmem. Esin enye ofuri-ofuri ke Ediye Ibet ete: Se ededi mbufo eyomde owo anam ye mbufo enam kpa ntre ye mmɔ. Sin idem fo ke itie owo oro yuŋ nam ye mmɔ ke ukem usuŋ emi afo okpoyomde mmɔ enam ye afo edieke afo okpodude ke itie emi mmɔ edude.

Ndinam ye mbon efen ke mbiet-ido Christ okpon ebe ufɔkemana ye mbon ufɔk Abasi nnyin. Oro esine nditɔ-eka nnyin irenowo ye iban emi edude ke mme ido ukpono efen mme emi miduhe ke ido ukpono ndomokiet. Oro esine nditɔ-eka nnyin irenowo ye iban emi etode mme obio ye mme idut efen ye mbon edude ke nka mbre ukara efen. Nnyin kpukpru idi ubak eke ufɔkemana Abasi, ndien Enye amama kpukpru nditɔ Esie. Enye oyom nditɔ Esie ema Enye ndien enyuŋema kiet eken.

Uwem Andinyaŋa ekedi uwutŋkpɔ ke ndima, ndibɔk, ye ke ndimenere mbon emi obio ekebiomde ikpe nte mbon ebinde esio ke obio ye ndedehe. Enye edi uwutnkpɔ emi ewukde nyin ete itiene. Nnyin idu mi man inyene mbiet-ido Christ ndien ke utit ikabare itie nte Andinyaŋa nnyin. Ikɔ Abasi Esie idige ikɔ Abasi emi enamde ibat; enye edi ikɔ Abasi eke erikabare ndindikabare ntie nte Enye etiede nyuŋ mma nte Enye amade. Enye oyom nnyin ikabade idi mbon obio Zion.

Kini ami mkperede ndisim isua Edip-ye-duop, ami mma nnyene ini eke ami ŋkodude ke akwa mfuhɔ, ke mme ini oro, eketie nte ke akpanikɔ ke Abasi edidu ikoduhe. Ami ŋkemeke nditim ntiŋ ekikere mi nkan ndidɔhɔ ete ke eketie mi nte ami mmosop ofuri-ofuri. Tɔŋɔ ke ini eke ami ŋkedide ekpri eyen, ami mma mfiɔk nte ke Ete mi Heaven ke Enyɔŋ odu ndien ke ami mmekeme nditiŋ ikɔ nnɔ Enye. Edi kini ini oro, ami ŋkifiɔkke aba mme Abasi odu uwem. Akananam ami ŋkopke ŋkpɔ eketiede ntre ke uwem mi, eketie mi nte ofuri itiat nsɔŋɔ-nda mi ama oduɔ.

Nte ibɔrɔ, ekedi ɔkpɔsɔŋ ŋkpɔ ɔnɔ mi ndika ufɔk Abasi. Ami mma nka, edi ekedi ke ntak ŋkefehede owo ndikot mi“owo mfiak edem” mme “owo ekpri mbuɔtidem,” ndien ami mma mfehe ndikabare ndi iso-utom emi eyakde enɔ owo kiet. Se ami ŋkenehede nyom ke ini oro ekedi ndikop ata ima, owo edidiɔŋɔ mi ye uŋwam nto mbon edude ekpere mi, idige ubiom-ukpe.

Ubak ekikere emi ami mmikiyomke yak mme owo ekere ebaŋa miami ke idem mi mmasi kere mmɔ mbaŋa mbon efen kini mmɔ mikiwak-ke ndidi ufɔk Abasi. Ubiak-ubiak ifiɔk-ukpep oro ama ekpep me nti ŋkpɔ abaŋa ntak emi ekpande nnyin ete yak nnyin iku ubiom kiet eken ikpe ke idiɔk.

Ndi odu mme owo ke otu nnyin emi ebɔde ufen ke ndobo, ekop ndik ndiyak mbon efen efiɔk ndibe eŋwan mmɔ koro mmɔ ifiɔkke nte mbon efen edinamde ye mmɔ?

Edi Jehovah ikpɔŋ ɔfiɔk ɔyɔhɔ-ɔyɔhɔ ata ndaha afanikɔŋ emi nnyin owo kiet kiet ikamade ifehe itɔk uwem nnyin—mme mbiomo, mfina ye ubiɔŋɔ emi nnyin ikutde emi ke ediwak ini mbon efen ikemeke ndikut. Enye ikpɔŋ otim ɔfiɔk mme ndiɔi unan ye mme ubiak emi ubak nnyin ikikutde ke usen edem emi osuk afinade nnyin idahaemi.

Ediwak ini, ibiom idem nnyin ikpe idiɔk-idiɔk, inyuŋ ikere ke nnyin ikpikisɔsɔp ifehe itɔk. Jehovah ikpɔŋ otim ɔfiɔk unana ye ukeme nnyin, ndien ke ntak oro, Enye ikpɔŋ edi owo emi otimde odot ndikpe ikpe mbaŋa edinam nnyin.

Nditɔ-eka iban ye irenowo, yak nnyin itie nte mbon esede mbuba oro ke mbuk oro inyuŋ ifiori itoro idara inɔ kiet eken ke usuŋ isaŋ mbet nnyin isehe ndaha nnyin. Emi iyomke nnyin ibiat mbet mme ndisuhɔre ndaha. Oro enehede edi udiana akamba ibet—ndima mbɔhiduŋ nnyin nte idem nnyin. Ndien kpa nte Andinyaŋa nnyin eketiŋde, “Adaŋa nte mbufo ekenamde ŋkpɔ emi enɔ kiet ke otu nditɔ-ete mi … , mbufo ekanam enɔ mi,” ke eti mme ke idiɔk. Enye ŋko ama ɔdɔhɔ nnyin ete, “Edieke mbufo midige kiet mbufo idige okim”

Eyedu mme ini ke uwem nnyin emi nnyin ididide owo emi oyomde uŋwam ye ndɔŋesit. Yak nnyin ibiere idahaemi ndika iso nnam oro kpukpru ini nnɔ kiet eken. Nte nnyin inamde oro, nnyin iyebɔp akwa edidiana kiet inyuŋ inɔ Andiyaŋa ifet ndinam edisana utom Esie ndikɔk nyuŋ mkpuhɔ nnyin owo kiet-kiet.

Eke mbufo kiet kiet emi ekerede ete ke mmimɔ idu ke ata edem ke itɔk uwem, usuŋ-isaŋ ererimbot emi, mbɔk eka iso. Andiyaŋa ikpɔng ekeme ndikpe ikpe mbaŋa ebiet emi afo okpodude idahaemi, ndien Enye enyene esit-mbɔm onyuŋ ɔfɔn ama. Enye edi Akwa Ebiere-ikpe eke itɔk uwem, ndien Enye ikpɔŋ ɔfiɔk ɔyɔhɔ-ɔyɔhɔ ndahaɔkpɔsɔŋ ŋkpɔ emi afo akamade efehe itɔk mme akamade asaŋa isaŋ mme ekpekde ikpat. Enye eyenam ibat ŋkpɔ eke ananade fi, ukeme fo, mme ifiɔk-ukpep ke uwem fo, ye mme ndedibe mbiomi emi afo obiomde, ye mme udɔŋ esit fo. Afo ke abiat mme ŋwed editi eke ererimbot ŋko. Mbɔk ku-duɔk idorenyin. Mbɔk, eka iso! Mbɔk edu! Afo amakam odu! Abasi oyom fi, ndien nnyin imoyom fi!

Ebiet ekededi emi afo oduŋde ke ererimbot, ibeheke nte obio fo etiede, mbɔk ti kpukpru ini ete ke Ete fo ke Heaven ye Andinyaŋa fo efiɔk fi ɔyɔhɔ-ɔyɔhɔ enyuŋ enehede ema fi. Mmɔ idifreke fi ke baba ini kiet. Mmɔ eyom ndida fi nnyɔŋ ufɔk.

Wuk enyin fo se Andinyaŋa. Enye edi esaŋ ukwak fo. Ekusana Enye eyak. Ami mmɔnɔ ikɔ ntiense nte ke Enye odu-uwem ndien ke afo emekeme ndibuɔt-idem ye Enye. Ami mmɔnɔ ikɔ ntiense ŋko nte ke Enye ke fiori itoro idara ɔnɔ fi.

Yak nyin itiene uwutŋkpɔ Andinyaŋa inyuŋ ifiori itoro idara inɔ kiet eken ndika iso edi akam mi ke enyiŋ Jesus Christ, amen.

Mkpri ŋwed

  1. Jeffrey C. Strong, personal correspondence; used by permission.

  2. One of the priorities of our presidency has been for our sisters to feel a sense of belonging at church and especially in Relief Society. I’ve had occasions to read letters and hear experiences that have saddened me.

  3. See 1 Corinthians 12:26.

  4. See Henry B. Eyring, “Our Hearts Knit as One,” Liahona, Nov. 2008, 68–71; see also Ulisses Soares, “One in Christ,” Liahona, Nov. 2018, 37–39; “One in Christ” (video), Gospel Library.

  5. See 3 Nephi 11:29.

  6. Russell M. Nelson, “Peacemakers Needed LiahonaMay 2023, 100. In the same talk, he said that “contention drives away the Spirit—every time” (page 100). I would add that judgmental thoughts about others can drive the Spirit away as well. When we look down on others with critical thoughts, that is evidence of pride, and President Henry B. Eyring has said that “pride is the great enemy of unity” (“Our Hearts Knit as One,” 70).

  7. See J. Anette Dennis, in “Come and Take Your Place as Covenant Women” (address given by the Relief Society General Presidency at Brigham Young University Women’s Conference, May 1, 2024), Gospel Library; see also Mosiah 18:8–10.

  8. See 1 Corinthians 12:14–26.

  9. See Moroni 7:47.

  10. Russell M. Nelson, “Peacemakers Needed,” 101; emphasis added.

  11. John 13:35; emphasis added.

  12. Russell M. Nelson, “Peacemakers Needed,” 100, 99.

  13. See Matthew 7:12.

  14. As we follow the Savior and desire to become like Him, we will strive to see everyone the way He sees them, and as we continue to pray for the gift of charity, a sincere feeling of love and care can eventually grow in our hearts. We’ll develop a desire to “build, lift, encourage, persuade, and inspire” others, not out of a sense of duty but because we are gradually becoming like our Savior (Russell M. Nelson, “Peacemakers Needed,” 100). Christlike ministering to others will become who we are, not just what we do.

  15. See Mosiah 23:15.

  16. See, for example, Matthew 9:10–13; Mark 1:40–42; Luke 8:43–48; 14:13–14; John 4:7–26; 5:2–9; 8:3–11.

  17. See 3 Nephi 27:27; see also Robert C. Gay, “Taking upon Ourselves the Name of Jesus Christ,” Liahona, Nov. 2018, 97–100.

  18. “The only permanent solution to the differences that divide us is for all of us to follow our Savior’s teachings and to gradually become even as He is” (Dallin H. Oaks, in Joel Randall, “Following Christ Is ‘a Continuous Commitment and Way of Life,’ President Oaks Teaches European Saints from Belgium,” Church News, July 14, 2025, thechurchnews.com).

  19. See Dallin H. Oaks, “The Challenge to Become,” Liahona, Jan. 2001, 40–43.

  20. See John 13:34.

  21. “The clarion call to members of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints is to strive to be a Zion people who are of one heart and one mind and dwell in righteousness” (Quentin L. Cook, “Hearts Knit Together in Righteousness and Unity,” Liahona, Nov. 2020, 21).

  22. See J. Anette Dennis, “Why I Choose to Stay” (address given at Brigham Young University Women’s Conference, May 2, 2024), Gospel Library.

  23. See Joseph Smith Translation, Matthew 7:1–2 (in Matthew 7:1, footnote a); Alma 41:14.

  24. See J. Anette Dennis, “His Yoke Is Easy and His Burden Is Light,” Liahona, Nov. 2022, 80–81.

  25. See Alma 7:11–12.

  26. See Matthew 22:36–40.

  27. Matthew 25:40.

  28. Doctrine and Covenants 38:27.

  29. See Psalm 145:8–9; Ephesians 2:4–5.

  30. See Tamara W. Runia, “Your Repentance Doesn’t Burden Jesus Christ; It Brightens His Joy,” Liahona, May 2025, 91.

  31. See Doctrine and Covenants 137:9.

  32. See Romans 8:38–39.

  33. See Patrick Kearon, “God’s Intent Is to Bring You Home,” Liahona, May 2024, 87–89.

  34. See John 1, chapter heading and verse 1; 1 Nephi 11:24–25.

  35. See Jeffrey R. Holland, “Tomorrow the Lord Will Do Wonders Among You,” Liahona, May 2016, 127.