Akwa Mboho
Ntuak-ibuot
Akwa Mbono eke Ɔfiɔŋ Inaŋ 2025


14:14

Ntuak-ibuot

Nso ke edituak-ibuot nnɔ Abasi ɔwɔrɔ ɔnɔ afo ye ami?

“Idahaemi ke ini Jesus amanade ke Bethlehem obio Judea ke eyo edidem Herod, sese, mme ɔfiɔk-ŋkpɔ owo eto ke edem usiaha-utin edi ke Jerusalem.

“Ete, Enye emi akamanade nte Edidem mme Jew odu mmɔŋ? koro nnyin ikokut ntantafiɔŋ Esie ke edem usiaha-utin, imɔnyuŋ idi ndituak ibuot nnɔ Enye.”

Mme Magi, nte ekesikotde mmɔ ke ubak-ini, ema efiɔk-ŋkpɔ ke ndiyom man ekut enyuŋ etuak-ibuot enɔ Messiah. Eke mmɔ, ndituak-ibuot ɔwɔrɔ edinuhɔ kiso nsek Jesus nyuŋ nnɔ Enye mme enɔ gold ye mme nsɔŋurua, inem ufik aran.

Nso ke edituak-ibuot nnɔ Abasi ɔwɔrɔ ɔnɔ afo ye ami?

Ini emi nnyin ikerede ibaŋa ntuak-ibuot, ekikere nnyin ɔwɔŋɔre aka mme usuŋ nte nnyin iwutde nsinifik edu-ukpono ke ndedibe ye ke esop ntuak-ibuot eke Ufɔk Abasi. Nte ami ŋkereke mbaŋa mbubehe edituak-ibuot nnɔ Ete Heaven nnyin ye Edima Eyen Esie, Andinyaŋa nnyin, ukpep inaŋ ediduk esit mi: akpa, mme utom emi anamde ntuak-ibuot nnyin; udiana, mme ido ye ekikere emi odukde edi ntuak-ibuot nnyin; ɔyɔhɔ ita, ofuri-ŋkpɔ eke ntuak-ibuot nnyin; ye ɔyɔhɔ inaŋ, ufɔn ke nditiene Ndisana Ibon emi nnyin ituakde-ibuot inɔ.

Akpa, mme Utom Emi Anamde Ntuak-ibuot Nnyin

Kiet kotu ata mmem-mmem ye akpan ndaha ntuak-ibuot edi ediboho ke ebiet ediɔŋde-enim enɔ edi-nam mme utom nsinifik. Abasi ete, “Ndien man afo ekpenehede anana-ndo onim idem fo osio ke ererimbot, afo enyene ndika ke ufɔk akam onyuŋ ɔnɔ edisana edinam fo ke edisana usen mi.” Emi edi, ntre, akpan ntak emi nnyin ibɔpde mme chapel. Edi, edieke odotde, ebiet emi owo midiɔŋke eyekem edieke nnyin ikemede edinim ebiet oro ye esisit ndaha ukpono.

Esop Udia-Ɔbɔŋ.

Ata akpan-ŋkpɔ edi se nnyin inamde kini nnyin ibohohde ke usen Abasi. Nte ededi, nnyin isine nti ɔfɔŋ emi ikemede nte ekemde ye ndaha nnyin—idihe ɔkpɔsɔŋ edi emi ekemde ke usuŋ ndiwut idiɔŋɔ ukpono ye uteŋe nnɔ Abasi. Edu nnyin edibiet uteŋe ye ukpono. Nnyin ituak-ibuot ke edidiana ke akam,; nnyin ituak-ibuot ke edikwɔ ikwɔ (idihe ke edikpaŋ-utɔŋ nnɔ edi edikwɔ mme ikwɔ); nnyin ituak-ibuot ke editeme nyuŋ mkpep nto kiet eken. Jesus ete, “ti ete ke usen emi, usen Abasi, afo enyene edinɔ ekɔm fo [ɔwɔrɔde, enɔ fo … eke ini, mme okuk, ke utom Abasi ye eke owo’ye edinam mbufo nnɔ Ata Edikɔŋ, ayarare idiɔkŋkpɔ ɔnɔ nditɔ-ete fo, ye kiso Abasi.” Nnyin idi ɔtɔkiet idihe ke edikop-inem mme edibɔ-inem—nte otode ibit, nte uwutŋkpɔ—edi nditi Enye nyuŋ vmbɔ mfɔn-ma item” ke gospel Esie.

Ke akwa mbono eke mmi-mmi-emi, Elder Patrick Kearon eti nnyin ke nnyin ibohoke ke Sabbath man iduk esop udia-ɔbɔŋ inyuŋ iyere enyiŋ ke ŋwed. Nnyin idu ɔtɔkiet man ituak-ibuot. Akamba ukpuhɔre odu kotu ŋkpɔ iba oro. Ndi ka ɔwɔrɔ ndidu ke. Edi ndi tuak-ibuot edi ndikokoi ntoro nyuŋ nteŋe Abasi nnyin ke usuŋ emi okpuhɔde nnyin!”

Ndiyak mme Sabbath nnyin nnɔ Abasi ye utom Esie ke idemesie edi utom ntuak-ibuot. Esisit mme isua ekebede, Elder Russell M. Nelson eke idahaoro eketiŋ ete: “Didie ke nnyin ikpono usen Sabbath? Ke mme isua emi ŋkedide eyenɔŋwɔŋ, ami mma ŋkot mme utom eke mbon efen emi ekediande ibat ŋkpɔ edinamde ye ŋkpɔ midi namke ke Sabbath. Oro ikidige tutu ini edikem ke ami ŋdikpep nto ŋwed Abasi ke edinam mi ye ido mi ke Sabbath owut idiɔŋɔ ke ufɔt mi ye Ete Heaven mi [se Exodus 31:13; Ezekiel 20:12, 20]. Ye edifiɔk oro, ami nyomke ibat ŋkpɔ emi nnamde ye se minamke aba. Ini eke ami nnyenede ndinam ubiere mme ke mme ke midihe edinam oro odot ke usen Sabbath, ami nyebup idem mi nte, ‘Ewe idiɔŋɔ ke ami nyom edinɔ Abasi?’”

Ediɔŋɔ ntuak-ibuot ke usen Abasi ke akpan ntiŋenyin ke akwa uwa ufak Jesus Christ. Nnyin iminehede inyuŋ itim idara Eriset Esie ke Easter, edi ŋko ke ofuri udua nte nnyin idiade mme idiɔŋɔ udia-ɔbɔŋ eke Erisio-isop Esie, esinede Eriset Esie. Eke owo emi atuade-mkpɔfiɔk, edidia udia-ɔbɔŋ edi akpan-ŋkpɔ eke ntuak-ibuot Sabbath.

Ndituak-ibuot ɔtɔkiet nte “eboho Christ” enyene nsio-nim odudu ye ufɔn nte nnyin ikppde, inamde-utom, inyuŋ iberede ye kiet eken. Nte enemde, nduŋɔre kiet eke idahaemi okut ete ke mbon emi esede uwem ŋkpɔ-Abasi mmɔ ke ata ndedibe idinehede inyime ŋkɔri ŋkpɔ-Abasi, mme edidɔhɔ ke mbuɔtidem esi akpan-ŋkpɔ, mme edinyene akpan ini ntuak-ibuot ye Abasi. Nte eboho nditɔ Abasi, nnyin isɔŋɔ kiet eken idem ke ntuak-ibuot ye ke mbuɔtidem.

Kpa ntre, nnyin ikemeke edifre mme edinam ntuak-ibuot ke kpukpru usen nte nnyin inamde ke idem nnyin kiet-kiet ye ke ufɔkiduŋ. Andinyaŋa eti nnyin ete, “Ndien enyene edinɔ mme eŋwɔŋɔ mbufo ke edinen ido ke kpukpru usen ye ke kpukpru ini.” Eyeneka aŋwan kiet otim etiɔ ŋ ete, “Ami ŋkutke akpan usuŋ efen ke edituak-ibuot nnɔ Abasi akan edidara mkpri ikɔt Esie nsin ke uwem nnyin nyuŋ mkpeme mmɔ nyuŋ mkpep mmɔ uduak Esie nnɔ mmɔ.”

Alma ye Amulek ekekpep mme Zoramites eke ekebinde esio ke mme synagogue mmɔ etuak-ibuot enɔ Abasi ebe inikiet ke udua, edi ke ofuri ini, ye “ke ebiet ekededi emi mmɔ ekpedude.” Mmɔ eketiŋ ebaŋa akam nte ntuak-ibuot ete:

“Ana mbufo eŋwaŋare esit mbufo ke ubet-ufɔk, ye ke ndedibe ebiet, ye ke wilderness mbufo.

Iŋ, ndien ini emi mbufo mituaha-eyet inɔ Abasi, yak esit mbufo ɔyɔhɔ, ebɔŋ-akam enɔ Enye ke ofuri ini.”

Mmɔ ŋko eketiŋ ebaŋa ediduŋɔre ŋwed Abasi, enɔ ikɔ-ntiense ebaŋa Christ, ndinam mme ido ye utom ima, edibɔ Edisana Spirit, ye edidu ke enɔ-ekɔm ke ofuri usen. Kere kabaŋa ekikere oro: “edidu ke enɔ-ekɔm ke ofuri usen.” Oro etiŋ adian ke udiana ukpep mi iba:

Mme Ido ye Ekikere emi Odude ke Ntuak-ibuot

Ekikere ye ediwut esit-ekɔm nnɔ Abasi ke akpanikɔ edi, se inamde ntuak-ibuot ye esit enyene ɔyɔhɔ-idara akan edibat oro nte utom emi ekpenamde inikiet.

Ata ntuak-ibuot ɔwɔrɔ ndima Abasi ye ediyak uduak nnyin nnɔ Enye—ata nsɔŋurua enɔ emi nnyin ikemeke edinɔ. Ini emi ebupde mme ewe edi akamba item ke ofuri ibet, Jesus ɔbɔrɔ ete, “Ma Jehovah Abasi fo ke ofuri esit fo, ye ke ofuri ukpɔŋ fo, ye ke ofuri ekikere fo.” Enye ŋko okot emi nte akpa ibet.

Emi ekedi usuŋ nte Jesus akataukde-ibuot ɔnɔ Ete. Enye akayak Uwem Esie ye uwa ufak Esie ɔnɔ ubɔŋ Ete. Ke akpanikɔ nnyin imiti ata akpan mkpe-ubɔk Jesus kini ukut ye nta-edet ete: “O Ete Mi, edieke usuŋ odude yak cup emi ebe ɔkpɔŋ Mi; edi yak okudi nte Ami nnyimede; edi yak nte Afo onyimede.”

Christ ke Gethsemane.

Ntuak-ibuot edi edidomo ntiene mfɔn-ma uwutŋkpɔ Esie. Nnyin idisimke ndaha mfɔn-ma ke uwem emi inikiet, edi edieke ke usen kiet-kiet nnyin “inam nwaidem inɔ [Enye] eke mbuŋɔ esit ye edinuaha spirit,” Enye eyefiak enim nnyin baptism ye Spirit Esie onyuŋ ɔyɔhɔ nnyin ye mfɔn Esie.

Ɔyɔhɔ Ita, Ofuri-ŋkpɔ eke Ntuak-ibuot Nnyin

Ke akpa ikpehe eke Doctrine ye Covenants, Abasi ama odori ererimbot ikɔ emi ete:

“Mmɔ ekekpɔŋ mme edinam Mi, enyuŋ ebiat nsinsi ediomi Mi;

“Mmɔ iyomke man Abasi edisiak edinen-ido Esie, edi kpukpru owo ekasaŋa ke usuŋ esie, enyuŋ etiene mbiet abasi esie, mbiet emi edide ke ukem ererimbot.”

Ɔfɔn ɔnɔ nnyin nditi uwutŋkpɔ eke mkparawa irenowo mbon Jew ita Hananiah, Mishael, ye Azariah, emi ekemumdeukat eka Babylon ibighike ke Lehi ye ufɔkemana esie ekpɔŋde Jerusalem. Owo-utom eke Babylon edifiak-ɔnɔ mmɔ enyiŋ nte Shadrach, Meshach, ye Abed-nego. Edikem, kini owo ita esinde edituak-ibuot nnɔ mbiet ŋkpɔ emi Nebuchadnezzar ekenimde, enye edinɔ-uyo ete emen mmɔ eduɔk ke akwa ikaŋ emi asakde, ɔdɔhɔ mmɔ ete, “Ewe Abasi eke edikemede ndinyaŋa mbufo nsio mi ke ubɔk?”

Afo eyeti ɔsɔŋɔ ibɔrɔ mmɔ ete:

“Abasi nnyin emi nnyin inamde ŋkpɔ esie emekeme ndinyaŋannyin nsio ke akwa ikaŋ emi asakde, ndien enye eyenyaŋa nnyin osio ke ubɔk fo, O edidem.

“Ndien midige ntre, fiɔk, … ete ke nnyin ikwe nte idinamde ŋkpɔ abasi fo, inyuŋ ikwe nte ituakde ibuot inɔ owo o-gold emi afo enimde.”

Ema-enyaŋa Shadrach, Meshach, ye Abed-nego esio ke esit akwa ikaŋ.

Ikaŋ oro ama enehede ofiop anamde oro owot eketopde mmɔ esin do, edi ikaŋ ikitaha Shadrach, Meshach, ye Abed-nego. “Ekem Nebuchadnezzar etiŋ, ndien ɔdɔhɔ ete, Ekɔm Abasi Shadrach, Meshach, ye Abed-nego, emi … anyaŋade ikɔt esie emi ebuɔtde idem mmɔ ye enye, … enyuŋ eyak idem mmɔ, man ekunam ŋkpɔ, ekunyuŋ etuak ibuot enɔ baba abasi kiet, ke mibɔhɔke Abasi mmɔ.” Mmɔ ema enim ke Abasi eyenyaŋa, edi edieke minyaŋake, oro edi, kpa edieke Abasi ke mbufiɔk Esie mikikpanke mkpa mkpa mmɔ, edi mmɔ eyenam akpanikɔ enɔ Enye.

Se ikpidida itie edituak ibuot nnɔ Ete ye Eyen akabare edi edikpono ndem. Mbon emi esinde Abasi nte ntɔŋɔ akpanikɔ, mme edisin edinam ibat nnɔ Enye, ke akpanikɔ edida idem mmɔ nte abasi mmɔ. Owo eke enimde nsukibuot ɔnɔ ŋka mme ntak ke nde edisana ndausuŋ atuak-ibuot ɔnɔ ikpikpu abasi. Kpa mbon emi ekerede ke imituak-ibuot inɔ Abasi edi inimke ibet Esie esaŋa ke usuŋ idem mmɔ ete: “Mmɔ etiene mi ke mkpɔk-inua mmɔ, edi esit mmɔ ada nsan-nsan ye ami.” Se nnyin ikpituak-ibuot inɔ ofuri-ofuri edi “ata Abasi kpɔt, ye Jesus Christ, emi [Enye] ɔkɔdɔŋde.”

Akpatre, Ufɔn ke Edikpebe Ete ye Eyen

Ke akpatre, nte nnyin idude uwem ekeme edidi andifɔn-ŋkan, ata eti ndaha eke ntuak-ibuot. Ediwut nsinifik nnyin ɔwɔrɔ editiene Ete ye Eyen—inamde ido Mmɔ ye edu-uwem ke idem nnyin. Edieke, nte esitiŋde ete, editiene-nnam edi ata ndaha abiaŋa, ndien nnyin imikeme editiŋ ye ukpono nnɔ Abasi ete, edikpebe edi ata ndaha uteŋe. Emi owut eti, edibighi ukeme eke idem nnyin ke ediyom se isanade. Edi edikabare mbiet Christ ŋko edi ata ibɔrɔ eke utom ntuak-ibuot nnyin. Ikɔ eke Elder Kearon emi eketiŋde akpa kabaŋa ntuak-ibuot, “ke usuŋ emi okpuhɔde nnyin,” edi akpan-ŋkpɔ. Ata ntuak-ibuot edi edikpukpuhɔ.

Emi edi inem-ŋkpɔ eke usuŋ ediomi—usuŋ ntuak-ibuot, ima, ye ndisuk ibuot nnɔ Abasi. Nnyin iduk ke usuŋ uduɔkmmɔŋ, iŋwɔŋɔ ndida enyiŋ Christ ndori ke idem nnyin nyuŋ nim mbet Esie. Nnyin ibɔ enɔ Edisana Spirit, isuŋutom eke mfɔn Andinyaŋa emi afakde onyuŋ eyetde nnyin osio ke idiɔkŋkpɔ nte nnyin ikabarede esit. Nnyin imikeme edidɔhɔ ke edikabare esit nnyin imituak-ibuot inɔ Enye

Oro editiene ndadian edinam itie-oku ye ediomi enamde ke Ufɔk Jehovah emi akade iso edi-nam nnyin isana. Mme usɔrɔ ye edinam eke temple adiana-anam edikɔŋ ndaha ntuak-ibout.

President Russell M. Nelson eketiŋ ke “kpukpru erenowo ye ŋwan emi ebuanade ke mme edinam itie-oku enyuŋ enimde ediomi ye Abasi enyene ata unen ndibɔ odudu Abasi.” Emi idige odudu eke nnyin idade ndinam-utom nyuŋ nnɔ edidiɔŋ kpɔt. Oro ŋko edi edisana odudu emi anamde utom ke idem nnyin ndifiak nneŋede nyuŋ nnam nnyin isana. Nte nnyin isaŋade ke usuŋ ediomi, nam-nsana “odudu Abasi owut idiɔŋɔ” ke idem nnyin.

Yak nnyin, nte mbon Nephi ye Laman eke eset, “iduɔ ke ukot Jesus, inyuŋ … ituak-ibuot inɔ enye.” Yak nnyin, nte Jesus eketemede, “iduɔ ke isɔŋ inyuŋ ituak-ibuot inɔ Ete [ke] enyiŋ [Eyen].” Yak nnyin ibɔ Edisana Spirit inyuŋ iyak esit nnyin inɔ Abasi, inyeneke mme abasi efen ikɔrɔ ye Enye, ndien nte mme mbet Jesus Christ, ikpebe edu Esie ke uwem nnyin. Ami ntiŋ ikɔ-ntiense ke nte nnyin inamde, nnyin iyenyene idara ke ntuak-ibuot. Ke enyiŋ Jesus Christ, amen.

Mkpri ŋwed

  1. Matthew 2:1–2; emphasis added.

  2. See Matthew 2:11.

  3. Doctrine ye Covenants 59:9.

  4. Doctrine and Covenants 59:12, footnote b.

  5. Doctrine and Covenants 59:12.

  6. See Doctrine and Covenants 88:78.

  7. Patrick Kearon, “Welcome to the Church of Joy,” Liahona, Nov. 2024, 36.

  8. Russell M. Nelson, “The Sabbath Is a Delight,” Liahona, May 2015, 130.

  9. See, for example, 1 Corinthians 12:12–27.

  10. See “Stats for Sermons: Most Christians Have Entirely Private Spiritual Lives,” Barna Group, Feb. 21, 2025, barna.com/trends/stat-download-spiritual-lives.

  11. Doctrine and Covenants 59:11.

  12. Alma 34:38; see also Alma 32:10–11.

  13. Alma 34:26–27; see also Alma 33:3–11.

  14. See Alma 33:12–23; Alma 34:8, 28–39.

  15. See Matthew 22:36–38; Mark 12:28–30. Jesus was not asked what the second commandment was, but He volunteered, “And the second is like unto it, Thou shalt love thy neighbour as thyself” (Matthew 22:39; see also Mark 12:31).

  16. Matthew 26:39; see also Mark 14:36; Luke 22:42.

  17. Jesus says simply, “If ye love me, keep my commandments” (John 14:15).

  18. See 3 Nephi 9:20.

  19. Doctrine ye Covenants 1:15–16.

  20. Daniel 3:15.

  21. Daniel 3:17–18.

  22. Daniel 3:28.

  23. Joseph Smith—History 1:19; see also Isaiah 29:13; Luke 6:46.

  24. John 17:3; see also Exodus 20:2–3; Mosiah 12:33–35; Doctrine and Covenants 20:17–19.

  25. See 2 Nephi 31:17.

  26. Russell M. Nelson, “The Everlasting Covenant,” Liahona, Oct. 2022, 10.

  27. Se Doctrine ye Covenants 84:19–21.

  28. 3 Nephi 11:17.

  29. Doctrine and Covenants 18:40.