2025
Præsident Timothy L. Farnes
Maj 2025


»Præsident Timothy L. Farnes«, Liahona, maj 2025.

Præsident Timothy L. Farnes

Unge Mænds hovedpræsident

Da præsident Timothy L. Farnes var 14 år gammel, begyndte en ven fra en anden trosretning at prikke til hans religiøse overbevisning. For første gang i sit unge liv vidnede Timothy om, at Joseph Smith var Guds profet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand.

»Ånden fyldte værelset. Det var håndgribeligt,« husker han. »Vi følte det alle, og vi ændrede os alle.«

Præsident Farnes siger, at han ønsker, at Kirkens unge skal vide, at de tilhører Guds familie.

»De er Guds børn og børn af pagten,« siger han, »og de kan blive Jesu Kristi disciple, hvis de vil acceptere ham – tage imod den gave, der er deres, på grund af hans forsoning.«

Timothy Lowell Farnes blev født den 29. juni 1969 i Baltimore i Maryland som søn af Gary William Farnes og Mary Ellen Farnes. Da han var barn, flyttede hans familie til Utah, hvor han voksede op. Han er den ældste af syv børn.

Præsident Farnes har også tjent som missionær i Porto Alegre-missionen i Brasilien. Han studerede økonomi på Brigham Young University og startede senere flere virksomheder, herunder MedSource Direct, Aspire og den humanitære almennyttige organisation World Joy.

Han blev gift med Linsey Anne Farnes i templet i Salt Lake City den 27. august 1992. De har fem børn og seks børnebørn, og de bor i Bountiful i Utah.

Præsident og søster Farnes tjente som missionsledere i São Paulo Nord-missionen i Brasilien fra 2014 til 2017. Præsident Farnes’ tidligere kaldelser omfatter områdehalvfjerdser i Utah-området, stavspræsident, højrådsmedlem, biskop og biskop for unge voksne.