Værn om livet

Hun fortsatte: »Jeg har modtaget så meget kærlighed og støtte fra vores menighedsfamilie. Det har været overvældende. [Min] biskop og Unge Kvinders præsident har gjort langt mere, end man kunne forvente for at vise deres kærlighed og støtte … Jeg har set Herrens hånd … vejlede mig og min familie … Min menighed er den slags familie, alle har brug for, især en ung kvinde i min situation.«

Hun og hendes familie og hendes menighedsfamilie bød kærligt hendes lille nye baby velkommen i sidste februar.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Et kendetegn for Herrens sande og levende kirke vil altid være en organiseret … indsats for at drage omsorg for hvert enkelt af Guds børn … [at drage omsorg med kærlig venlighed] til den ene, ligesom han selv gjorde.«

Når en enlig kvinde opdager, at hun bærer et uventet barn, kan helbredsproblemer, åndelig uro, forlegenhed, økonomiske bekymringer, uddannelsesmæssige spørgsmål, usikkerhed om ægteskab og tristheden over knuste drømme i et øjebliks smerte og forvirring føre en tænksom kvinde til at tage skridt, der vil medføre dyb smerte og fortrydelse.

Til alle, der har oplevet den dybe smerte og fortrydelse ved at få foretaget eller deltage i en abort, så husk: Selvom vi ikke kan ændre fortiden, kan Gud helbrede fortiden. Tilgivelse kan komme gennem miraklet ved hans forsonende nåde, når I vender jer til ham med et ydmygt og angrende hjerte.

Der knytter sig ofte to ord til den jordiske fødsels hellighed: liv og valg. Livet er en yderst dyrebar del af vor Faders fuldkomne plan, og ved hans forordning værner vi om og bevarer livet; og vi vælger livets fortsættelse, når det først er undfanget. Vi værdsætter også valgets gave, handlefrihedens gave, der styrker retskafne valg, som er godkendt af Gud og bringer evig lykke.

Når en kvinde og en mand står i så sårbare tider og over for så afgørende et valg, kan vores ord, vores hænder, vores hjerter – åndeligt, følelsesmæssigt og økonomisk – velsigne dem med at føle Frelserens kærlighed og, som præsident Henry B. Eyring har sagt, rette deres blik fra »det, de tror, de ser« til »det, de endnu ikke kan se«.

Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Vores holdning til abort er ikke baseret på åbenbaret viden om, hvornår jordelivet begynder … Den er fastsat af vores viden om, at … der er et storslået formål med, at alle Guds åndelige børn skal komme til denne jord, og den individuelle identitet begyndte længe før undfangelsen og vil fortsætte i alle evighederne fremover.«

Herrens ord om de ufødte, som får stemme gennem Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, har aldrig ændret sig og genlyder i profeternes ord gennem tiderne og har givet os guddommelig klarhed om, hvad Herren har bedt os om.

»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror på menneskelivets hellighed. Derfor er Kirken imod frivillig abort af personlige eller sociale årsager og råder sine medlemmer til ikke at få foretaget, udføre, opmuntre til, betale for eller arrangere sådanne aborter.

[Herren] tillader mulighed for undtagelser … når:

• Graviditeten er en følge af voldtægt eller incest eller

• en kompetent læge skønner, at der er alvorlig fare for moderens liv eller helbred, eller

• en kompetent læge skønner, at fosteret har alvorlige misdannelser, der gør, at det ikke vil kunne leve videre efter fødslen.«

Det Første Præsidentskab fortsætter: »Abort er en meget alvorlig sag. [Selv i disse sjældne tilfælde] bør det først overvejes, når de ansvarlige personer har modtaget bekræftelse gennem bøn« og har drøftet det med andre.

For tredive år siden udstedte Herrens profeter en proklamation til verden. Den indeholder disse ord:

»Vi … erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun må anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.

Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan.«

At nære og beskytte liv, der endnu ikke er født, er ikke et politisk standpunkt. Det er en moralsk lov, som Herren bekræfter gennem sine profeter.

En udtalelse af præsident J. Reuben Clark jun., der tjente i Det Første Præsidentskab, beskriver smukt vores unge i dag: »Kirkens unge hungrer efter det, som hører Ånden til. De er ivrige efter at lære evangeliet at kende, og de ønsker det direkte og ufortyndet. De ønsker at kende til de grundlæggende principper … De ønsker at få et vidnesbyrd om sandheden. De er … undersøgere, de søger efter sandheden.« Lad os tale oftere om Herrens kyskhedslov, livets hellighed og omsorgen for de ufødte og deres mødre med tro og medfølelse med vores unge i vores hjem og med hinanden ved vores møder i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum.

En kær søster skrev til mig om en oplevelse, hun havde for årtier siden: »Som 17-årig var jeg blevet gravid med ringe eller nærmest ingen støtte fra min kæreste. Jeg skammede mig og følte mig alene, [men jeg] overvejede aldrig [en abort] … Jeg [havde] min kærlige familie og min biskop, som jeg regelmæssigt mødtes med for at få vejledning … Jeg vendte mig til Gud. Jeg studerede skrifterne … og bad [og] fandt styrke gennem min Frelser og omvendelsesprocessen … Jeg modtog et svar [på mine bønner], som jeg ikke kunne fornægte … Det var hjerteskærende, men jeg vidste, at jeg ville bortadoptere min datter … Jeg bad om mod [og] følte Frelserens kærlighed så tydeligt gennem omvendelse. Jeg ved, at Gud … besvarer bønner og styrker os.«

Et kærligt ægtepar adopterede denne dyrebare lille pige og underviste hende i evangeliet. Hun er nu gift og har selv en smuk familie.

Til tider kan beskyttelsen af liv ledsages af meget vanskelig og pinefuld usikkerhed.

For nylig skrev et ungt par, som Kathy og jeg elsker, om det dyrebare barn, de ventede sig.

Faren skrev: »[Da min kone var] 10 uger henne i graviditeten, fandt vi ud af, at vores mirakelbarn lider af trisomi 21, en genetisk tilstand, der almindeligvis er kendt som Downs syndrom. Vi følte presset … fra det lægefaglige personale til at overveje at afslutte graviditeten. Et par uger senere opdagede vi, at … vores ufødte barn … ville få brug for flere hjerteoperationer i sit første leveår. Gennem hele denne proces … har vi følt Ånden trøste os, når vi inderligt har bedt om guddommelig hjælp. Vi modtog åbenbaring og forståelse af, at vores datter er vor himmelske Faders udvalgte barn, og at hun har et stort ønske om at være i vores familie og komme til jorden.«

Spædbarnets mor skrev: »[Vi] var fuldstændig chokerede, forvirrede og ærlig talt knuste over nyheden … Da jeg var 14 uger henne, fandt vi ud af, at vores barn havde flere medfødte hjertefejl, og at en af dem kunne være potentielt dødelig. Vi så utallige læger og specialister mellem den 10.-18. uges svangerskab … Ved hver aftale, vi var til, blev vi spurgt, om vi ville fortsætte med graviditeten eller afslutte den … Frelseren helede mit hjerte og gav mig en følelse af fred og begejstring over vores lille pige … [Vor himmelske Fader] har gang på gang vist mig, at han har en fuldkommen plan for mig, [og] jeg stoler på ham.«

De bød begejstret deres lille pige velkommen for præcis en uge siden. Hun er deres, og de er hendes for evigt.

Uforfærdet tro og bemærkelsesværdigt mod er kendetegnende for Jesu Kristi disciple.

Gennem årene har jeg haft det privilegium at møde mænd og kvinder, der ydmygt har forsøgt at vende tilbage til pagtsstien og til deres præstedømme- og tempelvelsignelser, mange år efter de mistede deres medlemskab.

Ved en lejlighed interviewede jeg en mand på vegne af Det Første Præsidentskab i forbindelse med gengivelsen af hans præstedømme- og tempelvelsignelser.

Efter at have indgået ægteskab i det hellige tempel og efter at have fået tre vidunderlige børn var manden sin hustru og sine hellige pagter utro. En enlig kvinde blev gravid og ønskede en abort.

Mandens hellige hustru bønfaldt kvinden om at få barnet og lovede, at hun ville opfostre barnet sammen med sine egne børn, når han blev født.

Den enlige kvinde indvilligede eftertænksomt i ikke at afslutte graviditeten.

Der var nu gået ti år. Den ydmyge søster, der sad foran mig, elskede drengen som sin egen og fortalte mig om sin mands indsats for at gøre det godt igen og elske og tage sig af hende og familien. Faren græd, mens hun talte.

Hvordan kunne denne ædle Guds kvinde tage et barn til sig, som kunne være en daglig påmindelse om hendes mands utroskab? Hvordan? Fordi hun fandt styrke gennem Jesus Kristus, og hun troede på livets hellighed. Hun vidste, at det ufødte barn var et af Guds børn, uskyldigt og rent.

Mine kære brødre og søstre, den aftagende kærlighed til ufødte børn verden over giver anledning til alvorlig bekymring. Gud værdsætter livet. Det er hans gerning og herlighed at bringe udødelighed og evigt liv til sine børn. Som Jesu Kristi disciple værdsætter vi livet. »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.« Må vi i rigere omfang dele vores kærlighed endnu mere med dem, der har så desperat brug for os. Jeg udtrykker min kærlighed til jer og vor himmelske Faders kærlighed til hans børn, der kommer til jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.