Guds kærlighed

En sommer, hvor vi var på ferie i et øde område, sov vores familie en nat udendørs under en skyfri himmel. Tydeligt synlig over os var Mælkevejen i sin storslåethed fyldt med utallige stjerner og lejlighedsvise stjerneskud. Mens vi frydede os over storheden i Guds skaberværk, følte vi en ærbødig forbindelse til ham. Vores små børn, der var vokset op i Hong Kong, havde aldrig oplevet noget lignende. De spurgte uskyldigt, om vi boede under den samme himmel derhjemme. Jeg prøvede at forklare dem, at det var den samme himmel, men luft- og lysforurening, hvor vi boede, forhindrede os i at se disse stjerner, selvom de var der.

Vi lærer af skriften, at »tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«. Selvom vildledende distraktioner og terrestriale fristelser skygger for vores åndelige udsyn, så vil vi, når vi udøver tro på Gud og hans Søn, Jesus Kristus, modtage en klar vished om, at de lever og bekymrer sig om os.

I Mormons Bog så profeten Lehi »et træ, hvis frugt var ønskværdig til at gøre én lykkelig« og var »yderst sød, mere end alt andet«. Da han smagte frugten, blev hans sjæl fyldt med stor glæde, og han ønskede, at hans familie også skulle smage den. Vi lærer, at dette træ repræsenterer »Guds kærlighed«, og ligesom Lehi kan vi også modtage et glædens vidnesbyrd om Gud, når vi byder ham ind i vores liv.

Jesus Kristus legemliggør vor himmelske Faders kærlighed til os. Gennem sit sonoffer påtog han sig vores synder og blev knust for vores syndighed. Han har personligt tålt vores sorger, båret vores lidelser og påtaget sig vores smerter og sygdomme. Han sender Helligånden for at trøste os, og Åndens frugter omfatter glæde, fred og tro, som fylder os med håb og kærlighed.

Selvom Guds kærlighed er tilgængelig for alle, og mange søger oprigtigt efter den, er der også nogle, der ønsker at føle Guds kærlighed, men som ikke tror, at de fortjener den. Andre prøver desperat at holde fast i den. Vi lærer af skrifterne og Herrens profet, at vi hele tiden kan føle Guds kærlighed, når vi gennem Jesu Kristi nåde gentagne gange omvender os, tilgiver uforbeholdent, stræber efter at holde hans befalinger og uselvisk tjener andre. Vi føler Guds kærlighed, når vi gør noget, der drager os tættere på ham, som dagligt at tale med ham gennem bøn og skriftstudium, og holder op med at gøre det, der distancerer os fra ham, såsom at være stolte, stridslystne og oprørske.

Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til med »Frelserens hjælp at fjerne det gamle affald i vores tilværelse« og »lægge bitterhed til side«. Han har opfordret os til at »styrke vores åndelige fundament« ved at centrere vores liv om Frelseren og om ordinancerne og pagterne i hans tempel. Han har lovet, at »når vi holder vores tempelpagter, får vi større adgang til Herrens styrkende kraft … Vi oplever Jesu Kristi og vor himmelske Faders rene kærlighed i stor overflod!«

Jeg har en ven, der blev velsignet med en smuk familie og en lovende karriere. Dette ændrede sig, da en sygdom gjorde ham ude af stand til at arbejde, hvilket blev efterfulgt af en skilsmisse. De efterfølgende år var svære, men hans kærlighed til sine børn og de pagter, han havde indgået med Gud, holdt ham oppe. En dag fandt han ud af, at hans tidligere ægtefælle havde giftet sig igen og anmodet om at få ophævet deres tempelbesegling. Han blev bekymret og forvirret. Han søgte fred og forståelse i Herrens hus. Dagen efter han havde været i templet, modtog jeg følgende besked fra ham:

»Jeg havde en fantastisk oplevelse i templet i går aftes. Jeg tror, det var tydeligt, at jeg stadig følte en del bitterhed … Jeg vidste, at jeg måtte ændre mig, og jeg havde bedt hele ugen om at gøre det … I går aftes i templet følte jeg bogstavelig talt Ånden fjerne bitterheden fra mit hjerte … Det var sådan en lettelse at blive befriet for den … En mørk fysisk byrde, der tyngede mig, er blevet lettere.«

Selvom min ven stadig har sine udfordringer, værdsætter han den oplevelse i Herrens hus, hvor den frigørende kraft i Guds kærlighed hjalp ham til at føle sig tættere på Gud, mere optimistisk omkring livet og mindre bekymret for sin fremtid.

Når vi oplever Guds kærlighed, kan vi bære vores byrder med lethed, og vi kan tålmodigt og med glæde underkaste os hans vilje. Vi har tillid til, at Gud vil huske sine pagter med os, besøge os i vores trængsler og udfri os af trældom. Vi vil også få lyst til at dele den glæde, vi føler, med vores familie og kære. Ligesom det gjaldt for Lehis familie, har hvert individ handlefrihed til at vælge, om de vil spise af frugten eller ej, men vi har mulighed for at elske, dele og indbyde på en måde, der gør, at vores kære kan føle Guds kærlighed.

For at hjælpe andre til at føle Guds kærlighed, må vi selv udvikle kristuslignende egenskaber, såsom ydmyghed, næstekærlighed, medfølelse og tålmodighed, og lede andre til Frelseren ved at følge de to store bud om at elske Gud og elske vores næste.

En af vores sønner kæmpede med sit selvværd og med at passe ind i sine teenageår. Min hustru og jeg bad om at vide, hvordan vi kunne hjælpe ham, og vi var villige til at gøre, hvad end Herren ønskede, at vi skulle gøre. En dag følte jeg mig tilskyndet til at spørge ældsternes kvorumspræsident, om han kendte til nogen i nød, som jeg kunne besøge sammen med min søn. Efter nogen overvejelse bad han os om at besøge en kvinde med store helbredsmæssige udfordringer, og med tilladelse fra grenspræsidenten at tage nadveren med til hende hver uge. Jeg var spændt, men også bekymret for, hvordan min søn ville reagere på denne ugentlige forpligtelse.

Ved vores første besøg blødte vores hjerte for denne kære kvinde, da hun var i konstant smerte. Hun var meget taknemmelig for nadveren, og vi nød at tale med hende og hendes mand. Efter nogle få besøg var jeg en søndag væk og kunne ikke ledsage min søn, men jeg mindede ham om vores opgave. Da jeg kom hjem, glædede jeg mig til at høre, hvordan besøget var gået. Min søn svarede, at han ikke troede, at hans klassekammerater fik lov til at gøre lige så seje ting. Og han uddybede det og sagde, at han havde taget sin bror med sig for at hjælpe, og at det gik fint med at få givet hende nadveren, men denne kære søster havde været ked af det i løbet af ugen, fordi hun havde inviteret venner hjem til sig for at se en film, men hendes videoafspiller virkede ikke. Min søn sagde, at han søgte online, fandt ud af problemet og ordnede det for hende på stedet. Han følte sig nyttig, glad og selvsikker i at gøre noget, der gjorde hendes dag bedre. Han følte Guds kærlighed til sig.

Hvis livet, trods jeres bedste indsats, er overskyet, hvis I føler, at jeres bønner ikke bliver hørt, eller I ikke kan føle Guds kærlighed, så vid, at hver eneste indsats betyder noget, og lige så sikkert som stjernerne er over os, kan I vide, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender, hører og elsker jer.

Ved en lejlighed, hvor Frelserens disciple var i en båd og »kæmpede med bølgerne«, gik han hen imod dem på vandet og beroligede dem med ordene: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke.« Da Peter ønskede at gå hen til Frelseren på vandet, rakte Jesus hånden frem mod ham og sagde: »Kom!« Og da Peter mistede fokus og begyndte at synke, rakte Frelseren straks sin hånd ud for at gribe ham og føre ham i sikkerhed, mens han sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«

Når vi har modvind i livet, er vi så villige til at være frimodige og tapre? Hvordan kan vi huske, at Frelseren ikke forlader os, og at han er os nær på måder, som vi måske endnu ikke kan se? Er vi villige til at gå til ham i tro, især når stien foran os synes umulig? Og på hvilke måder løfter han os i sikkerhed, når vi snubler? Hvordan kan vi trofast se hen til ham i alle vores tanker, uden tvivl eller frygt?

Hvis I gerne vil føle Guds kærlighed i større grad i jeres liv, så lad mig opfordre jer til at overveje følgende:

• For det første, stop ofte op for at huske på, at I er Guds barn, og tænk på det, I er taknemmelige for.

• For det andet, bed dagligt om, at vor himmelske Fader vil hjælpe jer til at vide, hvem omkring jer, der har brug for at føle hans kærlighed.

• For det tredje, spørg oprigtigt, hvad I kan gøre for at hjælpe den person til at føle Guds kærlighed.

• Og for det fjerde, reager straks på den inspiration, I modtager.

Hvis vi konsekvent beder for andre, vil Gud vise os de mennesker, vi kan hjælpe. Og hvis vi handler uden at tøve, kan vi blive et middel, hvorigennem han besvarer deres bønner. Når vi gør det, vil vi med tiden modtage svar på vores bønner, og vi vil føle Guds kærlighed i vores liv.

For nogle få måneder siden, mens vi var på ferie i Vietnam, var min hustru og jeg ombord på et fly, der lettede i en kraftig storm. Turbulensen var voldsom, og vi kunne se mørke skyer, kraftig regn og lyn uden for vores vindue. Efter en lang og ustabil opstigning hævede vores fly sig endelig over uvejret og nåede op til en herlig udsigt. Vi blev endnu engang mindet om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og vi følte deres store kærlighed til os.

Kære venner, som en, der har oplevet Guds kærlighed, vidner jeg med glæde om, at Frelseren Jesus Kristus er Guds kærlighed. Hans kærlighed til os er fuldkommen, personlig og uendelig. Må vi, når vi trofast følger ham, være fyldt med hans kærlighed, og må vi være et fyrtårn, der leder andre til hans kærlighed. I Jesu Kristi navn. Amen.