Glæde gennem et pagtsbaseret liv som discipel

En dag i 2023 var Uyanga Altansukh på arbejde i den nordmongolske by Darkhan, da den mongolske missionspræsident trådte ind på hendes arbejdsplads. Hun fortæller:

»Jeg så ham og tænkte, at hans ansigt udstrålede et klart lys. Han var meget venlig og omgængelig, og jeg følte en varme. Inden han gik, stillede jeg ham nogle spørgsmål. Et par dage senere kom han ind på min arbejdsplads igen og spurgte, om jeg havde lyst til at besøge hans kirke. Jeg tænkte, at det kunne være godt. Jeg var bekymret for mine børns fremtid, for samfundet virkede fyldt af stress og mørke. Jeg ønskede, at mine børn skulle være som denne mand med en udstråling af lys i deres ansigt og sprede glæde til andre omkring dem.

En dag underviste missionærerne os i tiendeloven. Mine børn sagde begejstret: ›Vi skal betale vores tiende, mor.‹ Jeg kunne se mine børns tro i det øjeblik. Før jeg blev medlem af Kirken, så jeg generalkonferencen og lyttede til præsident Russell M. Nelson. Han annoncerede nye templer over hele verden og sagde, at der ville blive bygget et nyt tempel i Ulaanbaatar i Mongoliet. Jeg blev jublende glad og fældede tårer, selvom jeg ikke forstod hvorfor. Med denne glæde kunne jeg se, at min tro og mit vidnesbyrd voksede.«

Uyanga er, ligesom millioner af andre, en del af den store indsamling af Israel, der sker som forberedelse til Jesu Kristi genkomst. Hun har påbegyndt sin rejse ad pagtens vej og er blevet en Kristi discipel. Hvad betyder det at være en Kristi discipel? Jeg sætter pris på det japanske ord for discipel – deshi – de, som betyder lillebror, og shi, som betyder barn.

Jesus Kristus sagde: »Jeg var i begyndelsen hos Faderen og er den Førstefødte.« På grund af hvem han er, og hvad han har gjort, tilbeder vi ham, vi ærer ham, vi hædrer ham, og vi følger ham. Kristus har forløst os, og vi er evigt taknemmelige for hans uendelige og forsonende offer.

Vi har en himmelsk Fader, som elsker os som sine børn. Hans kærlighed til os er fuldkommen. Jesus Kristus og hans mission illustrerer Guds kærlighed til os. Som Johannes skrev: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«

I vores søgen efter at forstå, hvad vi ikke ved, kan vi nogle gange støtte os til vores velkendte jordiske erfaringer eller ting, vi faktisk ved. For eksempel kan vi lære noget om Gud Faderen gennem vores eget forældreskab og jordiske familieforhold. Vi må dog være forsigtige med at gå for langt med disse sammenligninger i vores forsøg på at forstå vores himmelske Fader. Gud Faderens egenskaber overgår ethvert faldent menneskes langtfra fuldkomne egenskaber. Gud Faderen er den fuldkomne Fader. Han er fuldkommen i sin kærlighed, venlighed, tålmodighed og forståelse og er fuldkomment herlig. Vi kan have fuldkommen tillid til ham. Kristi kærlighed afspejler Gud Faderens kærlighed og er en repræsentation af denne kærlighed.

Jesus Kristus er både eksemplet og midlet. I Kristus kan vi bedre forstå Faderens fuldkomne egenskaber og plan. Gennem Kristus får vi den kraft, der gør det muligt at overvinde det naturlige menneskes tilbøjeligheder, så vi kan blive mere som Faderen.

Ligesom vor himmelske Fader er Jesus Kristus fuldendt i sin barmhjertighed og retfærdighed. De guddommelige egenskaber, retfærdighed og barmhjertighed, er ikke modsætninger. De supplerer hinanden. Både retfærdighed og barmhjertighed illustrerer Guds fuldkomne kærlighed til sine børn. Vi kan stole på Gud Faderen og Jesus Kristus, fordi de er retfærdige og fair over for os alle.

Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, er fuldkomment afstemt i hensigt og kærlighed. Fordi Gud og Jesus Kristus elsker os, får vi som sande disciple muligheden for og privilegiet af at indgå pagter med dem. Ved at gøre det styrkes vores forhold til Kristus: »Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre.«

Når vi som disciple indgår og holder hellige pagter, bliver vi velsignet med åndelig kraft. Vi knyttes til Kristus og Gud Faderen i et særligt forhold og kan opleve deres kærlighed og glæde i et omfang, der er forbeholdt dem, der har indgået og holdt pagter. Vores evne til at fornemme et fuldt mål af Guds kærlighed, eller til at fortsætte i hans kærlighed, er afhængig af vores retfærdige ønsker og handlinger.

I Johannesevangeliet kapitel 15 vers 9 læser vi: »Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer.« Og så får vi en opfordring: »Bliv i min kærlighed.«

I det næste vers får vi anvist, hvordan vi kan blive i hans kærlighed: »Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.«

Dernæst ser vi formålet med at holde buddene i vers 11: »Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

Gennem et trofast pagtsbaseret liv som discipel kan vi bedre begynde at forstå Guds væsen og den glæde, som han ønsker, at alle hans børn skal opleve. Vi kan også begynde at forstå nogle principper, som i første omgang kan virke forvirrende. Hvordan kan Gud for eksempel være fuld af glæde, når nogle af hans børn lider så meget? Svaret ligger i Guds fuldkomne perspektiv og i hans fuldkomne plan. Han ser os lige fra begyndelsen og til vores strålende potentielle fremtid. Han har gennem sin Søn, Jesus Kristus, sørget for en måde, hvorpå vi, hans børn, alle kan overvinde jordelivets smerter, lidelser, synder, skyld og ensomhed. Gud har givet os vejen og valget.

Eksempler på dem, der har oplevet glæde gennem et liv som discipel, kan hjælpe os til bedre at forstå dette. Måske har I hørt vendingen: Vi er kun lige så lykkelige som vores mest ulykkelige barn. Jeg har set, at det ikke behøver at være tilfældet. Min 94-årige mor har over 200 levende efterkommere. På et hvilket som helst tidspunkt vil mindst én af de 200 være ulykkelig. Hvis dette udsagn var sandt, ville min mor konstant være ulykkelig, hvilket hun ikke er. De, der kender hende, ved, hvor glad hun er.

Nu vil jeg gerne dele en anden oplevelse. I januar 2019 blev min kone, Debbie, og jeg inviteret ind på præsident Nelsons kontor. Han havde placeret en stol tæt på os, og vi sad næsten knæ mod knæ. Efter at have givet os vores nuværende kaldelse vendte præsident Nelson sig mod Debbie og fokuserede på hende. Han var venlig, kærlig, blid og fuld af glæde, som den perfekte far eller bedstefar. Han holdt Debbies hånd og klappede den, mens han forsikrede hende om, at det nok skulle gå, og at vores familie ville blive velsignet. I det øjeblik virkede det, som om vi var de vigtigste mennesker for ham, og at han havde alverdens tid til os. Da vi forlod hans kontor den fredag eftermiddag, følte vi os beroligede, elskede og glade.

Om mandagen så vi nyhederne. I løbet af den dag, som præsident Nelson havde tilbragt sammen med os, var en af hans døtre død af kræft. Vi var lamslåede. Vores hjerter blev fyldt med sorg, da vi sørgede med ham og hans familie. Vores hjerter var også fyldt med taknemmelighed over hans kristuslignende opmærksomhed på os, mens han sørgede over sin datter, som led.

Da vi tænkte over denne oplevelse, spurgte vi os selv: »Hvordan kunne han være så venlig, kærlig og endda glad i en så svær tid?« Svaret er, at han véd det. Han véd, at Kristus har sejret. Han véd, at han skal være sammen med sin datter igen og tilbringe en evighed sammen med hende. Glæde og evigt perspektiv kommer ved at være knyttet til Frelseren, ved at indgå og holde pagter og ved kristuslignende discipelskab.

Præsident Nelson har sagt: »Ligesom Frelseren tilbyder en fred, som ›overgår al forstand‹ [Fil 4:7], tilbyder han også en intensitet, dybde og bredde i den glæde, som trodser menneskelig logik og dødeliges fatteevne. Det synes for eksempel ikke muligt at føle glæde, når ens barn lider af en uhelbredelig sygdom, eller når man mister sit job, eller når ens ægtefælle svigter. Alligevel er det lige præcis den glæde, Frelseren tilbyder.«

Når vi indgår og holder pagter, vil vi naturligt rette os udad og få et ønske om at hjælpe andre med at føle det samme mål af glæde og kærlighed, som vi føler i vores pagtsforhold. Vi kan være en del af den største sag på jorden i dag – Israels indsamling. Vi kan hjælpe med at bringe Guds børn til Kristus. Profeten Jakob underviste således: »Og velsignede er I; for eftersom I har været flittige til at arbejde sammen med mig i min vingård og har holdt mine befalinger og har bragt mig den naturlige frugt igen … skal I glæde jer sammen med mig på grund af min vingårds frugt.«

Når vi forpligter os til at handle som pagtsdisciple, i den grad vi nu kan, bliver vores forhold til Faderen og Sønnen beriget, vores glæde bliver større, og vores evige perspektiv bliver udvidet. Vi begaves med kraft og kan føle glæde i et omfang, der er forbeholdt Guds sande pagtsdisciple. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.