»Vend tilbage til mig … så jeg kan helbrede dig«

Vi boede engang i et hjem omgivet af majestætiske træer. Lige ved hoveddøren stod der et smukt piletræ. En trist aften ramte en voldsom storm, og piletræet væltede. Det lå på jorden med oprykkede rødder og udgjorde et sørgeligt syn.

Jeg var klar til at starte motorsaven og save træet op til brænde, da vores nabo kom løbende for at stoppe mig. Han irettesatte mig for at ville kassere træet, og han opfordrede os empatisk til ikke at skille os af med det. Han pegede på en rod, der stadig var nede i jorden, og sagde, at hvis vi understøttede træet, skar grenene af og nærede det, ville rødderne igen finde rodfæste.

Jeg var skeptisk og tvivlede på, at et væltet træ, der var i så store vanskeligheder, kunne overleve og komme sig. Jeg antog, at selv om det begyndte at vokse igen, så ville det med sikkerhed ikke overleve den næste storm. Men med visheden om, at vores nabo troede på, at træet havde en fremtid, gik vi i gang med planen.

Og hvad blev resultatet? Efter nogen tid så vi tegn på liv, i takt med at træet igen fik rodfæste. I dag, 12 år senere, er træet fuld af liv, har stærke rødder og bidrager igen til områdets skønhed.

Når jeg mødes med hellige rundt om i verden, husker jeg på dette piletræ, og hvordan der er håb, selv når alt synes tabt. Nogle havde engang vidnesbyrd om evangeliet, der var stærke, ligesom piletræet. Men så svækkedes deres vidnesbyrd af forskellige årsager, hvilket førte til, at de mistede deres tro. Andre hænger kun lige fast i evangeliets muld med det yderste af rødderne.

Igen og igen bliver jeg inspireret af beretninger om de mange, der har valgt at forny deres forpligtelse som disciple og er kommet tilbage til deres kirkehjem. I stedet for at kassere deres tro og overbevisning, som værdiløst brænde, har de reageret på åndelige tilskyndelser og kærlige invitationer til at vende tilbage.

Jeg deltog i en stavskonference i Korea, hvor et tilbagevendt medlem fortalte følgende: »Jeg takker brødrene for deres villighed til at acceptere min manglende tro og mine svagheder, for at række ud til mig og for medlemmerne, der altid er så venlige overfor mig. Jeg har stadig en masse venner i min omgangskreds, der er mindre aktive. Det er lidt sjovt, fordi de opfordrer faktisk hinanden til at vende tilbage til kirken for at genfinde deres tro. Jeg tror måske, at de allesammen længes efter at tro.«

Vi vil gerne invitere alle jer, der længes efter at tro, til at komme tilbage. Jeg lover jer, at jeres tro kan blive styrket, når I igen tilbeder sammen med de hellige.

En tidligere missionær fra Afrika skrev og undskyldte til en ældre kirkeleder, og han bad om tilgivelse for at have taget anstød af hans undervisning om en bestemt kulturel tradition, hvilket førte til, at han forlod kirken. Han udtrykte det ydmygt: »Det faktum, at jeg tog anstød for 15 år siden, har desværre gjort, at jeg har måttet betale en meget høj pris. Jeg har mistet så meget – meget mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Jeg er pinligt berørt over den skade, jeg har forvoldt undervejs, men mere end noget andet er jeg glad for at have fundet vej tilbage.«

Vi vil gerne invitere alle jer, der føler, at I har mistet, til at komme tilbage, så I igen kan smage evangeliets fantastiske frugt.

En søster i USA var væk fra kirken i mange år. Hendes beretning om at vende tilbage indeholder kraftfulde lektier til forældre og familiemedlemmer, der tynges, fordi kære vælger evangeliet fra. Hun skrev:

»Jeg kunne opskrive myriader af grunde til, hvorfor jeg valgte kirken, evangeliet og til dels min familie fra. Men det giver ikke rigtig mening. Jeg traf ikke én stor beslutning om at forlade kirken – jeg traf sikkert tusind. Men jeg har altid været sikker på én ting, og det er, at mine forældre traf én stor beslutning, og de holdt fast i den. De besluttede at elske mig.

Jeg kan på ingen måde vide, hvor mange tårer der er blevet grædt, hvor mange søvnløse nætter der har været, eller hvor mange dybfølte og tryglende bønner der er blevet opsendt på mine vegne. De fokuserede ikke på mine synder; men rakte i stedet ud til mig i min syndighed. De var ikke årsag til, at jeg følte mig uvelkommen i deres hjem eller til familiesammenkomster; de følelser fostrede jeg selv. De blev derimod ved med at invitere mig. De må have set, at mit lys blev svagere over tid. Men de vidste, at den person, jeg var dengang, kun var en skygge af, hvad jeg skulle blive til.

Lige så kompleks som min vej væk fra kirken var, lige så kompleks var min vej tilbage også. Men én ting, der ikke var svær ved at vende tilbage, var følelsen af at være hjemme, hvor jeg hører til.«

Mit budskab i dag er til alle, der har mærket Ånden, men som tvivler på, at der er en vej tilbage eller en plads til jer i Jesu Kristi genoprettede kirke. Det er også til alle, der kun hænger i med det yderste af neglene, eller som føler sig fristet til at forlade kirken.

Dette budskab er ikke en udfordring, og det er ikke en fordømmelse. Det er en invitation, fremrakt i kærlighed og med et oprigtigt ønske om at byde jer velkommen tilbage til jeres åndelige hjem.

Jeg har bedt om, at I vil mærke Helligåndens vidnesbyrd, når I hører denne kærlige invitation og dette fantastiske løfte fra vor Frelser Jesus Kristus.

»Vil I nu ikke vende tilbage til mig, og angre jeres synder, og blive omvendt, så jeg kan helbrede jer?«

Hver uge er der mange, der tager imod Frelserens opfordring til at vende tilbage til kirken som aktive disciple, som roligt og ydmygt søger den helbredelse, Jesus lover. Og i modsætning til fortællinger, der nogle gange florerer, så indikerer optegnelserne over vores unge, at de vælger at forblive stærke og udvikle deres tro på Jesus Kristus.

Da nogle af Jesu følgere i Kapernaum fandt hans lærdomme svære og derfor valgte at gå deres vej, vendte han sig til sine apostle og spurgte: »Vil I også gå jeres vej?«

Det er det spørgsmål, vi må stille os selv, når vi står overfor vores personlige prøvelser. Peters svar til Jesus er tidløst og genlyder: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord.«

Så, når I overvejer Frelserens invitation til at vende tilbage til ham, hvad kan I så lære af historien om piletræet?

1. Vejen tilbage er ofte hverken nem eller bekvem, men den er det hele værd. Da vores piletræ blev rejst op, blev alle dets grene skåret af. Det var ikke noget kønt syn. Vi kan på samme måde føle os sårbare, når vi aflægger gamle vaner og vores stolthed. Når I fokuserer jeres tro på Jesus Kristus og hans evangelium – stammen og rødderne – vil det give jer håbet og modet til at tage det første skridt tilbage.

2. Det tog vores piletræ mange år at genvinde sin tidligere styrke og skønhed. I dag er det både endnu stærkere og endnu smukkere end før. Vær tålmodig med udviklingen af jeres tro og vidnesbyrd. Dette indebærer, at man ikke tager anstød af tankeløse kommentarer såsom: »Hvor har du været i alle disse år?«

3. Piletræet ville aldrig have overlevet uden konstant omsorg og næring. Jeres tro og jeres vidnesbyrd vil blive næret hver uge, når I tager for jer ved nadverbordet, og når I tilbeder i Herrens hus.

4. Ligesom piletræet havde brug for sollys, for at dets grene og blade kunne vokse igen, således vil jeres vidnesbyrd også vokse, når I forbliver modtagelige overfor Åndens tilskyndelser og vidnesbyrd. Lær af Amulek, der beskrev sin tid som et mindre aktivt medlem ved at sige: »Der blev kaldt på mig mange gange, og jeg ville ikke høre.«

5. Min nabo vidste, hvad piletræet igen kunne blive til. På samme måde ved Herren, hvad jeres guddommelige potentiale er, og hvad jeres tro og jeres vidnesbyrd kan udvikle sig til. Han vil aldrig opgive jer. Gennem Jesu Kristi forsoning kan alt, der er gået i stykker, blive helet.

Jeg vidner om, at der er glæde i himlen over jeres tilbagevenden. I er ønskede, og I er elskede. Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vores Frelser, og at han velsigner alle, der vender tilbage til ham, med større fred og med stor glæde. I sin barmhjertighed står han ikke med armene over kors – de er åbne og udstrakte mod jer. Det er ikke for sent for jer at vende tilbage. Med al den kærlighed, der er i vores hjerter, byder vi jer velkommen hjem. I Jesu Kristi navn. Amen.