»Bror David J. Wunderli«, Liahona, maj 2025.
Bror David J. Wunderli
Førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab
Bror David J. Wunderli har altid vidst, at Jesus Kristus lever.
»Jeg har været velsignet med at føle hans nærvær, så længe jeg kan huske,« siger han. »Jeg har altid haft en naturlig tilbøjelighed til at tro.«
Det betyder ikke, at han ikke har haft udfordringer, »men i mine overvejelser har jeg altid hældt til visheden om, at der er svar fra ham.«
Bror Wunderli ønsker, at Kirkens unge føler et tilhørsforhold og ved, at de har kammerater i alle lande, og at Jesus Kristus kender dem personligt.
David John Wunderli blev født i Salt Lake City den 22. juni 1961 som søn af Fredric Theodore Wunderli og Bernardine Lyman Wunderli. Han mødte Diane Robins, da hun flyttede fra Canada til hans menighed. De blev beseglet i templet i Salt Lake City i 1984 og har opfostret deres fire børn i Californien og sidenhen i Alpine i Utah.
Bror Wunderli tjente i Rio de Janeiro-missionen i Brasilien og tog en bachelorgrad i bogføring med bifag i portugisisk på University of Utah. Han har været direktør hos Easton Sports og præsident for OGIO International. Han har også siddet i flere virksomhedsbestyrelser og filantropiske bestyrelser.
Da han blev kaldet, tjente han i Unge Mænds vejledende råd. Søster Wunderli tjener i Primarys vejledende råd. Fra 2020 til 2023 tjente de som ledere i Praia-missionen i Kap Verde. Bror Wunderli har også tjent som stavspræsident og biskop for unge voksne, rådgiver i grenspræsidentskabet på missionærskolen og Unge Mænds præsident i menigheden.