Åndeligt hel i ham
At blive hel er ikke nødvendigvis det samme som komplet fysisk og følelsesmæssig genoprettelse i dette liv. Følelsen af at være hel opstår gennem tro på og omvendelse til Jesus Kristus.
Ti spedalske råbte til Frelseren: »Forbarm dig over os!« Og det gjorde Jesus. Han bad dem om at lade sig undersøge af præsterne, og mens de var på vej derhen, blev de rene.
Og én af dem priste højlydt Gud, da han så, at han var blevet helbredt. Han vendte tilbage til Frelseren og faldt ned for hans fødder i taksigelse.
Og Frelseren sagde til ham, der udviste taknemlighed: »Din tro har frelst dig.«
Jesus Kristus havde helbredt ti spedalske. Men den ene, der vendte tilbage til Frelseren, modtog noget yderligere. Han blev gjort hel.
Ni spedalske var blevet helbredt fysisk.
Én var blevet helbredt fysisk og var blevet åndeligt hel.
I min refleksion over denne beretning har jeg spekuleret på, om det modsatte også gælder. Hvis helbredelse og det at blive hel ikke er det samme, kan man så blive åndeligt hel gennem ham, uden at blive fysisk eller følelsesmæssigt helbredt?
Helbredelsens mester vil helbrede alle vores lidelser – fysiske og følelsesmæssige – til sin tid. Men kan man være hel, mens man venter på at blive helbredt?
Hvad mon det betyder at være åndeligt hel?
Vi bliver hele i Jesus Kristus, når vi bruger vores handlefrihed til at følge ham i tro, give ham vores hjerte, så han kan ændre det, holde hans befalinger og indgå i et pagtsforhold med ham. Alt imens vi sagtmodigt udholder og lærer af denne jordiske prøvestands udfordringer, indtil vi vender tilbage til hans nærhed og bliver helbredt på enhver måde. Jeg kan være hel, mens jeg venter på at blive helbredt, hvis mit forhold til ham er helhjertet.
Tro på Jesus Kristus avler håb. Jeg finder håb i min stræben efter at blive hel – den helhed, der kommer af tro på Jesus Kristus. Tro på ham forstørrer mit håb om helbredelse, og det håb forstærker min tro på Jesus Kristus. Det er en kraftfuld cyklus.
Herren fortalte Enosh, at hans tro havde gjort ham »ren«. Enosh blev ren eller hel, da han grundede over sin fars, profeten Jakobs ord, da han hungrede efter at forstå muligheden for evigt liv, og han anråbte Gud i indtrængende bøn. Og da han således var fyldt af et stærkt ønske og ydmyghed, kom Herrens røst til ham og sagde, at han var blevet tilgivet sine synder. Og Enosh spurgte Herren: »Hvordan er det sket?« Og Herren svarede: »På grund af din tro på Kristus … din tro har gjort dig ren.«
Gennem vores tro på Jesus Kristus kan vi søge at blive åndeligt hele, mens vi venter og håber på fysisk og følelsesmæssig helbredelse.
I kraft af Frelserens sonoffer, og når vi oprigtigt omvender os, helbreder han os fra synd, ligesom han gjorde det med Enosh. Hans uendelige forsoning omfatter også vores sorger og kvaler.
Men han helbreder ikke altid sygdomme og lidelser – kroniske smerter, autoimmune lidelser som multipel sklerose, kræft, angst, depression og lignende. Den form for helbredelse kommer, når Herren finder, at tiden er inde. Og i mellemtiden kan vi vælge at blive helet ved at udøve tro på ham!
At være hel betyder, at man bliver komplet og fuldendt. Som med de fem kloge brudepiger, der havde olie på deres lamper, da brudgommen kom, kan vi blive hele i Jesus Kristus, når vi fylder vores lamper med omvendelsens nærende olie. Derigennem vil vi blive forberedte på den symbolske bryllupsmiddag, hans andet komme.
I lignelsen ventede alle ti brudepiger på brudgommen på det rette sted. Alle var mødt frem med en lampe.
Men da han kom i den uventede time ved midnat, havde de fem tåbelige ikke olie nok på deres lamper. De blev ikke beskrevet som ugudelige, men som tåbelige. De tåbelige havde ikke i tilstrækkelig grad forberedt sig, så deres lamper kunne blive ved med at brænde med omvendelsens olie.
Så som svar på deres anmodning om at deltage i bryllupsmiddagen svarede brudgommen: »I kender mig ikke.«
I det ligger der, at de fem kloge brudepiger kendte ham. De var gjort hele i ham.
Deres lamper var fulde af den værdifulde omvendelsesolie, der tillod de kloge brudepiger at deltage i bryllupsfesten på brudgommens højre side.
Frelseren sagde: »Vær derfor trofaste, bed altid og hold jeres lamper i god stand og tændt, og hav olie med jer, så I kan være rede, når Brudgommen kommer.«
Fem kloge brudepiger [Five Wise Virgins], af Ben Hammond
En storslået skulptur, der portrætterer de fem kloge brudepiger, blev for nylig rejst på Temple Square, lige udenfor dørene til Hjælpeforeningensbygningen og i skyggen af templet i Salt Lake City.
En meget passende placering i forhold til lignelsen. For når vi indgår og holder pagter, især dem der er tilgængelige i Herrens hus, så fylder vi vores lamper med omvendelsens olie.
Omend kvinderne, der repræsenteres ved de fem kloge brudepiger, ikke deler af deres omvendelsesolie, så deler de deres lys, idet de holder deres oliefyldte lamper frem. Det er væsentligt, at de portrætteres som hinandens støtter – stående side om side med armene om og øjnene på hinanden og drager andre til at komme til lyset.
»[Vi] er [i sandhed] verdens lys.« Frelseren har sagt:
»Jeg byder jer at være et lys for dette folk. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Se, tænder [vi] et lys og sætter det under en skæppe? Nej, men på en lysestage, så det giver lys til alle, der er i huset.
Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.«
Vi er blevet befalet at dele hans lys. Så lad jeres lampe være fyldt med omvendelsens olie, og forbered jer ved at holde jeres lamper tændt og i god stand. Og lad da det lys skinne. Når vi deler vores lys, deler vi Jesu Kristi lindring med andre, vores omvendelse til ham bliver dybere, og vi kan blive mere hele, selv mens vi venter på helbredelse. Når vi lader vores lys skinne klart, kan vi være fyldt med glæde, selv mens vi venter.
Et eksempel fra skriften er gavnligt til at indprente princippet om, at vi bliver hele, når vi omvender os til Jesus Kristus og modtager af hans styrke, selv mens vi venter på helbredelse.
Apostlen Paulus led af en form for lidelse – han beskrev den som en »torn i kødet«, hvilken han tre gange havde bedt Herren om at fjerne. Og Herren svarede Paulus: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Hvortil Paulus erklærede:
»Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.
Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed … og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.«
Eksemplet med Paulus antyder, at selv i vores svaghed kan vores styrke i Jesus Kristus være fuldendt – komplet og hel. De, der kæmper med jordiske trængsler og ligesom Paulus henvender sig til Gud i tro, kan modtage velsignelserne ved at blive bekendt med Gud.
Paulus blev ikke helbredt for sin lidelse, men han blev åndeligt hel i Jesus Kristus. Og selv i sin modgang strålede han på grund af sin omvendelse til Jesus Kristus og den styrke, han modtog fra ham, og han var fuld af glæde. I sit brev til Filipperne sagde han: »Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!«
Søstre og brødre, svaret er ja. Vi kan være åndeligt hele, selv mens vi venter på fysisk og følelsesmæssig helbredelse. At blive hel er ikke nødvendigvis det samme som komplet fysisk og følelsesmæssig genoprettelse i dette liv. Følelsen af at være hel opstår gennem tro på og omvendelse til Jesus Kristus og ved at lade lyset fra den omvendelse skinne.
»Mange er kaldet, men få [vælger at være] udvalgt.«
Alle vil blive fysisk og følelsesmæssigt helbredt i opstandelsen. Men vil I vælge at blive hele i ham nu?
Jeg bærer med stor glæde vidnesbyrd om, at jeg er omvendt til Herren Jesus Kristus. Jeg stræber efter at være hel i ham. Jeg er overbevist om, at alt vil blive genoprettet og helbredt til hans tid, fordi han lever.
Maria Magdalene var en kvinde, der blev helbredt af Jesus Kristus. Og hun var en kvinde, der var hel i Jesus Kristus. Som hans discipel fulgte hun Frelseren gennem Galilæa og betjente ham.
Hun stod ved foden af korset og var vidne til hans død.
Hun gik til hans grav for at færdiggøre begravelsesforberedelserne og opdagede, at stenen var blevet fjernet, og at Herrens legeme var væk. Maria græd ved graven, da hun blev spurgt, først af en engel og derefter af Frelseren selv: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?«
Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.«
Nænsomt kaldte Jesus hende da ved navn: »Maria.« Og hun genkendte ham og svarede ærbødigt: »Rabbuni … Mester.«
Esajas sagde, da han profeterede om Frelseren: »Døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt.«
Hans opstandelse tørrede Marias tårer. Han vil helt sikkert også tørre jeres tårer bort.
Maria blev det første vidne til den opstandne Frelser. Og hun var den første til at vidne for andre om det, hun havde set.
Jeg føjer ydmygt mit vidnesbyrd til Marias. Han er opstået. Jesus Kristus lever. I sidste ende vil vi alle blive helbredt, fysisk og følelsesmæssigt, i ham. Og mens vi venter på den helbredelse, vil tro på Mesterhelbrederen hele os åndeligt. I Jesu Kristi navn. Amen.