Himmelsk hjælp til jordelivet

Gennem profeten Joseph Smith åbenbarede Herren nogle få ting om vores førjordiske liv. Der boede vi som Guds åndelige børn. Eftersom Gud ønskede at hjælpe sine børn til at udvikle sig, besluttede han at skabe en jord, hvorpå vi kunne få et legeme, lære gennem erfaring, udvikle guddommelige egenskaber og blive prøvet for at se, om vi ville holde Guds bud. De, der bestod denne prøvestand, skulle »få tildelt herlighed på deres hoved for evigt og altid« (Abr 3:26).

For at etablere betingelserne for denne himmelske plan, udvalgte Gud sin enbårne Søn til at blive vor Frelser. Lucifer, der med sit alternativ ville forpurre menneskenes handlefrihed, blev Satan og blev nedstyrtet. Forvist til jorden og samtidigt fornægtet privilegiet af et jordeliv, fik Satan lov til at forsøge at »bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til [Guds] røst« (Moses 4:4).

I Guds store plan for sine børns udvikling på jorden var det afgørende, at de oplevede »modsætning i alt« (2 Ne 2:11). Akkurat som vores fysiske muskler ikke kan udvikles eller vedligeholdes, uden at vi anstrenger os imod tyngdeloven, kræver jordisk vækst, at vi anstrenger os for at stå imod Satans fristelser og anden jordisk modstand. Vigtigst for den åndelige vækst er kravet om at vælge mellem godt og ondt. De, der vælger det gode, vil gå fremad mod deres evige skæbne. De, der vælger det onde – hvilket alle i en eller anden udstrækning vil gøre i mødet med jordelivets fristelser – behøver den hjælp til frelse, som en kærlig Gud har udformet og sørget for.

Den største hjælp, Gud har tilvejebragt for sine børn på jorden, er helt ubestrideligt en Frelser, Jesus Kristus, som led for at betale prisen for og at udvirke tilgivelse for synder, der aflægges. Den nåderige og herlige forsoning tydeliggør, hvorfor tro på Herren Jesus Kristus er evangeliets første grundsætning. Hans forsoning »tilvejebringer de dødes opstandelse« (Alma 42:23) og »sone[r] for verdens synder« (Alma 34:8), sletter alle de synder, vi har omvendt os fra, og giver vor Frelser kraft og magt til at bistå os i vores skrøbeligheder som dødelige.

Udover den prægtige udviskning af begåede synder og at tilgive os, rummer en kærlig himmelsk Faders plan mange andre gaver til vores beskyttelse, deriblandt at beskytte os imod overhovedet at begå synd. Vores jordeliv begynder altid med en far og en mor. Ideelt set er begge tilstedeværende med forskellige gaver, der bidrager til vores vækst. Hvis det ikke er tilfældet, er deres fravær en del af den modstand, vi må overvinde.

Vor himmelske Faders plan byder på anden hjælp for at bistå os på vores rejse gennem jordelivet. Jeg vil tale om fire former af den. Hold mig venligst ikke oppe på tallet fire, for de overlapper hinanden. Desuden er der også anden nådig beskyttelse end den her nævnte.

Først, vil jeg gerne tale om Kristi lys eller ånd. I Moronis store undervisning i Moronis Bog citerer han sin fars ord om, at »Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt« (Moro 7:16). Vi læser den samme lærdom i nutidige åbenbaringer:

»Og ånden giver lys til enhver, som kommer til verden; og ånden oplyser enhver overalt i verden, som lytter til åndens røst« (L&P 84:46).

Og igen: »For min Ånd er blevet sendt ud i verden for at oplyse de ydmyge og angerfulde og til fordømmelse af de ugudelige« (L&P 136:33).

Præsident Joseph Fielding Smith forklarede disse skriftsteder: »Herren har ikke efterladt noget menneske (der er blevet født ind i denne verden) hjælpeløst, famlende efter lys og sandhed, derimod er ethvert menneske … født med retten til at modtage vejledning, instruks og bistand fra Kristi ånd eller sandhedens lys.«

Den anden store hjælp, som Herren har tilvejebragt for at hjælpe os med at vælge det rette, er de mange guddommelige vejledninger i skrifterne, som udgør en del af frelsesplanen (planen for lykke). Disse vejledninger er bud, ordinancer og pagter.

Bud definerer den sti, som vor himmelske Fader har anvist os for, at vi kan udvikle os frem mod evigt liv. Folk, der forestiller sig, at bud er den måde, hvorpå Gud vælger, hvem han vil straffe, har ikke forstået formålet med Guds kærlighedsfyldte plan for lykke. På den sti kan vi gradvist opnå det fornødne forhold til vor Frelser og blive i stand til at modtage mere af hans kraft, der hjælper os videre mod det mål, han ønsker for os alle. Vor himmelske Fader ønsker brændende, at alle hans børn vender tilbage til det celestiale rige, hvor Gud selv og vor Frelser bor, og at de får det liv, som de, der bor i den celestiale herlighed, nyder.

Ordinancer og pagter er en del af den lov, der definerer den sti, der fører til evigt liv. Ordinancer og de hellige pagter, vi indgår med Gud gennem dem, er nødvendige trin og et livsvigtigt rækværk langs den sti. Jeg anser den rolle, pagter spiller, som værende at vise, at i Guds plan gives hans højeste velsignelser til dem, der på forhånd lover at holde visse bud og så holder disse løfter.

Andre former for gudgiven hjælp til at træffe de rette valg er Helligåndens tilkendegivelser. Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. Hans funktion, der er defineret i skrifterne, er at vidne om Faderen og Sønnen, undervise os, minde os om alt og vejlede os i hele sandheden. Skrifterne indeholder mange beretninger om Helligåndens tilkendegivelser, for eksempel om en åndelig vished som svar på en forespørgsel om, hvorvidt Mormons Bog er sand. En tilkendegivelse må ikke forveksles med Helligåndsgaven, som man får, efter man er blevet døbt.

En af de største former for hjælp fra Gud til hans trofaste børn er Helligåndsgaven. Vigtigheden af denne gave er tydelig i den kendsgerning, at den formelt overdrages efter »omvendelse og dåb med vand; og da, [forklarer skrifterne,] får I forladelse for jeres synder ved ild og ved Helligånden« (2 Ne 31:17). Personer, som får denne forladelse for deres synder – og derefter regelmæssigt fornyer deres renselse gennem daglig omvendelse og efterlevelse af de pagter, de indgår gennem nadverordinancen – kvalificerer sig til opfyldelsen af løftet om, at »de altid må have [Helligånden, Herrens Ånd,] hos sig« (L&P 20:77).

Præsident Joseph F. Smith underviste om, at Helligånden vil »oplyse menneskers sind om de ting, der hører Gud til, ved deres omvendelse at overbevise dem om, at de har gjort Faderens vilje, samt at være et varigt vidnesbyrd i dem som en ledsager gennem livet, der virker som den pålidelige og sikre vejviser til al sandhed, og som dag efter dag fylder dem med lykke og glæde, med tilbøjelighed til at gøre godt mod alle, hellere at lide uret end at begå uret, være gode og barmhjertige, langmodige og næstekærlige. Alle, der er i besiddelse af denne uvurderlige gave, denne kostelige perle, tørster konstant efter retfærdighed. Uden Helligåndens hjælp,« konkluderede præsident Smith, »kan intet menneske på denne jord vandre på den lige og snævre sti.«

Med så mange stærke kilder til hjælp på rejsen gennem jordelivet er det skuffende, at så mange forbliver uforberedte på deres berammede møde med vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus. Hans lignelse om de ti brudepiger, der er blevet nævnt mange gange ved denne konference, antyder, at kun halvdelen af de indbudte vil være forberedte på at møde ham.

Vi kender alle eksempler på disse uforberedte: Hjemvendte missionærer, der har forstyrret deres åndelige udvikling med perioder af inaktivitet, unge, der spiller hasard med deres åndelige vækst ved at adskille sig fra Kirkens lære og aktiviteter, mænd, som udskyder deres ordination til Det Melkisedekske Præstedømme, mænd og kvinder – sommetider efterkommere af tapre pionerer eller trofaste forældre – der forlader pagtsstien, før de kan indgå og holde hellige tempelpagter.

Mange sådanne afvigelser sker, når medlemmer ikke følger den basale åndelige vedligeholdelsesplan, der består af personlige bønner, regelmæssigt studium af skriften og hyppig omvendelse. Nogle ignorerer den ugentlige fornyelse af pagter ved ikke at tage nadveren. Nogle siger, at Kirken ikke imødekommer deres behov. De gør hellere det, de opfatter som deres fremtidige behov, frem for det, Herren har tilvejebragt i sine mange lærdomme og muligheder for, at vi kan tjene andre.

Ydmyghed og tillid til Herren er modvægte til sådanne udsving. Som Mormons Bog lærer os: Herren »velsigner og giver fremgang til dem, der sætter deres lid til ham« (Hel 12:1). At sætte sin lid til Herren er især et behov hos dem, der fejlagtigt måler og vejer Guds bud og hans profeters lærdomme op mod menneskers seneste opdagelser og visdom.

Jeg har talt om de mange jordiske hjælpemidler, som vor kærlige Fader i himlen har givet for at hjælpe sine børn til at vende tilbage til sig. Vores del i denne guddommelige plan er at stole på Gud og søge og bruge denne guddommelige hjælp, især hans elskede Søns, vor Frelser og Forløsers, Jesu Kristi, forsoning. Jeg beder om, at vi vil undervise i og efterleve disse principper, i Jesu Kristi navn. Amen.