Min kærlighed til Frelseren er min »drivkraft«

Har I nogensinde lagt mærke til, at vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, løbende kommer med opfordringer til os? Ikke overraskende har han opfordret os til at studere og overveje de budskaber, der blev delt ved de seneste to konferencer. I april 2024 sagde han: »Jeg håber, at I gentagne gange vil studere budskaberne fra denne konference i løbet af de kommende måneder.« Derefter sagde han i oktober 2024: »Jeg opfordrer jer indtrængende til at studere [talernes] budskaber. Brug dem som en lakmusprøve på, hvad der er sandt, og hvad der ikke er, i løbet af de næste seks måneder.«

Disse opfordringer kan føjes til de øvrige profetiske opfordringer, vi har modtaget gennem hele vores liv, herunder og især dem vi har modtaget de seneste år. Vi kan måske føle eller tænke, at disse opfordringer er endnu en ting, vi skal føje til vores liste over gøremål, blot fordi vi er blevet opfordret til eller bedt om at gøre det. Men kunne der ligge mere i det?

Mens jeg overvejede dette og alle de opfordringer, vi har fået, mindedes jeg noget, som jeg lærte og besluttede for længe siden. Jeg forsøger at gøre de ting, som er vigtige for mig, fordi jeg elsker ham; jeg elsker vor Frelser. Det er den egentlige og mest kraftfulde årsag til, at jeg gør, hvad jeg gør, og det er forbundet med min kærlighed til jer, mine brødre og søstre.

Som jeres bror håber jeg, at I vil betragte mine ord som en oprigtig opfordring til at stræbe efter at forstå muligheden for at forbinde alt, vi gør, med vores kærlighed til Frelseren.

Det vil hjælpe os med at forstå den egentlige »drivkraft« bag alt, vi gør som Frelserens disciple. Det vil styrke vores pagtsmæssige forbindelse med Gud, forståelsen af hans guddommelige og evige sandheder og hans evige, absolutte og uforanderlige sandheder. Evige sandheder såsom; »for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«

Det er interessant, at vi nogle gange, fordi vi konsekvent har gjort ting så længe, at de er blevet til traditioner, tillader disse traditioner eller aktiviteter at styre vores bestræbelser på at opbygge tro på Jesus Kristus. Det virker som om, at vi gør disse ting, fordi vi har gjort dem i mange år, uden at overveje deres indvirkning på vores pagtsmæssige forbindelse med Frelseren.

I vores verden fokuserer vi ofte på det, vi gør, og på vedvarende at gennemføre opgaver og nå mål. I en åndelig sfære har vi mulighed for at gå længere end til blot at gøre ting eller opnå mål ved at forstå, hvorfor vi gør dem. Hvis vi forstår og forbinder årsagen bag vores handlinger med vores kærlighed til Frelseren og vor himmelske Fader, vil vi ved at udnytte disse muligheder kunne forstå, at selvom det er godt at gøre retfærdige ting, såsom kirkeaktiviteter eller traditioner – og gøre dem på den rette måde – vil vi blive velsignet med forståelse for meningen bag, når vi forbinder dem med vores »drivkraft«. Det kommer ikke bare til at handle om at gøre gode ting eller at gøre dem rigtigt; vi kommer også til at forstå dem rigtigt.

Når I for eksempel sætter et mål om at studere skrifterne, bede oprigtige bønner eller forberede en aktivitet for jeres familie eller menighed, er det egentlige mål så blot at udføre disse opgaver? Eller er disse handlinger de midler eller redskaber, I har til rådighed, for at opnå det sande mål? Er formålet kun at afholde en aktivitet, fordi vi har gjort det i mange år, og derefter krydse den af som fuldført? Eller er disse igen midler, som vi bruger til at lære om, at føle og at forbinde os med Frelseren?

Misforstå mig ikke, der er intet i vejen med at have aktiviteter og traditioner eller sætte mål og arbejde hårdt for at nå dem. Men jeg indbyder jer til at åbne jeres hjerte og sind for muligheden for og velsignelsen ved at forstå, hvorfor vi gør disse ting, og hvordan vi udøver vores tro.

Et fremragende eksempel på traditioner med Kristus i centrum er den opfordring, som præsident Dallin H. Oaks gav os alle på vegne af Det Første Præsidentskab. Præsident Oaks sagde: »Når vi går ind i dette nye år, lad os da forberede os på en påskefejring af Jesu Kristi sonoffer. Uanset hvad andre tror eller gør, bør vi fejre vor levende Frelsers opstandelse ved at studere hans lærdomme og hjælpe med at skabe påsketraditioner i vores samfund som helhed og især i vores egne familier.« Som I kan se, er det ikke blot en opfordring til at have traditioner. Det er også en opfordring til at bruge disse traditioner som et middel til at lære mere om Frelseren og erindre hans opstandelse.

Jo mere vi kan forbinde årsagen med vores kærlighed til Frelseren, desto mere vil vi være i stand til at modtage det, vi har brug for eller søger. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Uanset hvilket spørgsmål eller problem I har, findes svaret altid i Jesu Kristi liv og lærdomme.« Derefter kom han med denne opfordring: »Lær mere om hans forsoning, hans kærlighed, hans nåde, hans lære og hans genoprettede evangelium med helbredelse og fremgang. Vend jer til ham! Følg ham!«

Overvej dette i jeres hjerte og sind: Tror I, at hensigten med præsident Nelsons opfordring var, at vi udarbejder en tjekliste, hvor vi blot samler mere viden og fuldfører opgaver, så vi kan sætte flueben ved hans opfordring på vores huskeliste? Eller indbyder han os til at overveje aspekterne af disse evige sandheder og principper som en mulighed for at forstå »drivkraften« og forbinde Frelserens pagtsmæssige kærlighed til os med vores livslange rejse som hans disciple?

Lad mig illustrere det princip, jeg forsøger at formidle. En mulighed, som måske er ekstrem, kunne være at læse alle budskaberne fra generalkonferencen på én gang, og når jeg har fuldført det, vil jeg sætte flueben på min huskeliste, uden at gøre noget andet med det, jeg har læst. Jeg er klar over, at dette er et ekstremt tilfælde, men det er ikke urealistisk. Mange af os er formentlig et sted mellem dette og det ideelle.

Opfordringen går ud på at studere og grunde over budskaberne fra generalkonferencen og bruge dem til at afgøre og forstå, hvad vi hver især kan gøre for at forbedre os.

Når vi tager imod indbydelsen og forstår, hvad der ligger bag den, vil vi få flere muligheder for at komme Frelseren nærmere. Vi begynder at forstå, at fordi jeg elsker Frelseren, vil jeg gerne lære mere om ham ved at studere de levende profeters ord. Og fordi jeg elsker mine medmennesker, vil jeg fortælle andre om profeternes, seernes og åbenbarernes lærdomme, og jeg vil begynde med mine kære.

I begge eksempler handler I retskaffent. I det ene eksempel ser det ud til, at målet er at bruge de midler, som vor himmelske Fader og Frelseren har givet os, nemlig de budskaber, der blev givet under generalkonferencen. Det andet eksempel favner den dybe velsignelse ved at få indsigt i de underliggende årsager, der åbner en vej til at forstå evig sandhed og de velsignelser, der er lovet alle, der gør vor Frelsers, Jesu Kristi, lære og liv til fokuspunktet i deres liv.

Kære brødre og søstre, jeg håber, I kan mærke og se vigtigheden af at forbinde vores handlinger med vores kærlighed til Frelseren. I en globaliseret verden vil mange røster prøve at påvirke jer og om muligt få jer til at tro, at nogle grundlæggende sandheder i Jesu Kristi gengivne evangelium er unødvendige. Disse røster begynder med den altafgørende sandhed om behovet for en genoprettelse i disse de sidste dage, herunder nødvendigheden af at have Guds rige på jorden, repræsenteret ved den genoprettede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

I vil måske høre argumenter for, at et personligt forhold til eller en forståelse af Frelseren er tilstrækkeligt, og at religion eller den genoprettede kirke er unødvendig eller uden betydning. Jeg indbyder jer til at være langsomme til at overveje eller endda immune over for at blive påvirket af disse vildledende idéer og i stedet være hurtigere til at huske, hvad Frelseren har sagt og lært os siden oldtiden – begyndende med vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed til os og at forbinde vores kærlighed til dem som årsagen til at følge dem.

Gud Faderen og hans Søn kom og talte med Joseph Smith for at genoprette Jesu Kristi Kirke og for at indlede tidernes fyldes uddeling, hans rige på jorden. Derfor er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige det middel, som vor himmelske Fader har oprettet for at give adgang til pagter, der gør det muligt for os at vende hjem. Af den årsag har vi brug for mere end blot et personligt forhold til vor himmelske Fader og hans Søn; vi har brug for helt afgørende præstedømmeordinancer, hvorigennem vi indgår pagter med dem. Dette giver os en pagtsforbindelse med Gud Faderen og Sønnen og adgang til deres pagtskærlighed, hvilket gør det muligt for os at opnå det højeste herlighedsrige, som er forberedt til alle dem, der er tro og trofaste mod deres pagter.

Af hele min sjæls kraft vidner jeg om, at vor Frelser, Jesus Kristus, vitterligt lever, og om hans guddommelighed. Han elsker jer. Han ved, hvad der udfolder sig i jeres liv. Hans arme er vidt åbne, og han indbyder jer: »Kom til mig … og jeg vil give jer hvile.«

Jeg elsker Frelseren, og min kærlighed til ham er min »drivkraft«. I Jesu Kristi navn. Amen.