»Ældste Edward B. Rowe«, Liahona, maj 2025.
Ældste Edward B. Rowe
Generalautoritet og halvfjerdser
Ældste Edward B. Rowe har, i sin karriere som advokat for international ret og sammen med sin familie, boet i dele af verden, hvor de sandsynligvis var de eneste medlemmer af Kirken. De afholdt godkendte kirkemøder som familie i deres hjem flere år inden, at læseplanen Kom og følg mig blev introduceret. Deres tilbedelse var centreret om hjemmet – komplet med søndagstøj og opgaver med at holde taler.
Ældste Rowe husker, at han indså, at »den eneste undervisning, som vore børn ville modtage om Jesu Kristi evangelium, ville være fra os.«
Disse oplevelser forenede deres familie og gjorde Jesu Kristi evangelium enkelt, da de hjalp deres børn til at få et forhold til Frelseren. »Det var hellige, særlige tider,« siger han.
Edward Butler Rowe blev født i Provo i Utah den 23. april 1967 som søn af Fred A. Rowe og Sherrel Rowe. Han blev gift med Brooke Francis i templet i Salt Lake City den 3. januar 1989. De har fem børn, og de boede i Pleasant Grove i Utah, da han blev kaldet.
Ældste Rowe tog en bachelorgrad i filosofi fra Brigham Young University, en kandidatgrad i offentlig politik og en doktorgrad i jura fra University of Chicago. Han har praktiseret international ret som partner i forskellige advokatfirmaer i Washington, D.C. og rundt om i verden. Siden 2019 har han arbejdet som administrerende direktør for Stirling Foundation.
Da han blev kaldet, tjente han som områdehalvfjerdser. Han er tidligere præsident for Adriaterhavet Nord-missionen (2011-2014), biskop, Unge Mænds præsident i staven, ældsternes kvorumspræsident, missionsleder og fuldtidsmissionær i Fort Lauderdale-missionen i Florida.