»Elsker du mig?«
Hvis vi ønsker at vise vores kærlighed til Gud, bør vi forstå, hvordan han genkender vores kærlighed.
I lignelsen om den fortabte søn havde den ældre bror til at begynde med svært ved at fejre sin yngre brors hjemkomst efter en tid fyldt med dårlige valg, hvor han »ødslede sin formue bort i et udsvævende liv«. Den ældre brors stolthed og selvretfærdighed afholdt ham fra at favne glæden ved sin brors omvendelse og hjemkomst. Vi kan også komme til at forbigå muligheder for, gennem vores ord og handlinger, at lade vores kære mærke vores inderlige kærlighed til dem.
Der er mange slående eksempler i skrifterne på inderlig kærlighed, der deles og modtages: Naomi og Ruth, Ammon og kong Lamoni, den fortabte søn og hans far, Frelseren og hans disciple.
Når kærlighed gives frit og modtages oprigtigt, indtræffer en dydig cyklus i form af tiltagende kærlighed mellem både giveren og modtageren.
Guds kærlighed er fuldkommen, uendelig, vedvarende, og »yderst sød«. Den fylder sjælen med »overordentlig stor glæde«. Alligevel kan vi til tider have svært ved at genkende Guds kærlighed i vores tilværelse. Men vor fuldkomment kærlige himmelske Fader ønsker så inderligt, at vi oplever hans kærlighed, at han »taler til [os på måder], … så [vi] forstår«. Han vil udtrykke sin kærlighed til os på måder, vi hver især kan genkende. Måske oplever vi Guds kærlighed til os, når vi betragter naturens skønhed, modtager svar på bønner, får tanker, der kommer til vores sind, når vi har mest brug for det, eller oplever øjeblikke af ren og skær lykke. Den største tilkendegivelse af vor himmelske Faders kærlighed til os, der giver genklang både i vores sind og hjerte, var, da han lod sin elskede Søn ofre sig som det forsonende offer.
Ligesom den fortabte søns ældre bror er vores fokus ofte rettet mod os selv. Vi er så opslugte af at søge bevis for Guds kærlighed til os, og vi bliver frustrerede, når vi ikke får øje på den. Men det smukke paradoks er, at jo mere vi fokuserer på at vise vores kærlighed til Gud, jo lettere bliver det for os at genkende hans kærlighed til os. Måske er dette grunden til, at Frelseren svarede på spørgsmålet: »Hvad er det største bud i loven?« med denne enkle men vigtige opfordring: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.«
Indimellem er den måde, hvorpå vi viser vores kærlighed til dem, vi har allerkærest, ikke nødvendigvis den måde, de genkender kærlighed på. Dette kan være frustrerende for både giveren og modtageren. Det kan være gavnligt at spørge dem, vi elsker, hvordan de genkender den kærlighed, der vises dem. På samme måde bør vi, hvis vi ønsker at vise vores kærlighed til Gud, forstå, hvordan han genkender vores kærlighed. Heldigvis har han i skrifterne klart og tydeligt opstillet flere måder, vi kan vise vores kærlighed til ham på.
Elsker du mig mere end de andre?
I den lærerige udveksling mellem Peter og den opstandne Herre ved bredden af Genesaret Sø lærer vi om måder, hvormed vi kan vise vores kærlighed til Herren.
»Jesus [sagde] til Simon Peter: ›Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?‹ Han svarede: ›Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.‹«
Nøglespørgsmålet i denne forespørgsel fra Herren er »Elsker du mig mere end de andre?« Vi viser vores kærlighed til Herren, når vi sætter ham over »de andre«, og »de andre« kan være enhver person, aktivitet eller hvad som helst, der erstatter ham som den vigtigste indflydelse i vores liv.
Der vil aldrig være nok timer i døgnet, ugen, måneden eller året til at gøre alt det, vi har ønske om eller har behov for at gøre. En del af jordelivets prøve er at bruge den dyrebare ressource, som tid er, på det, der har størst betydning for vores evige velfærd, og at give slip på de ting, der er mindre vigtige.
Præsident Russell M. Nelson sagde: »Spørgsmålet til os alle … er det samme … Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans befalinger og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner? Er I villige til at lade jeres vilje blive opslugt af hans?« Vi viser vores hengivenhed som disciple og vores kærlighed til Gud, når vi gør ham til vores højeste prioritet.
Vogt mine lam
Det næste vers i udvekslingen mellem Peter og Frelseren lærer os om endnu en måde, Gud genkender vores udtryk for kærlighed: »Igen for anden gang sagde [Herren] til ham: ›Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?‹ Han svarede: ›Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.‹ Jesus sagde til ham: ›Vær hyrde for mine får!‹«
Vi viser vores kærlighed til vor himmelske Fader, når vi tjener, lytter til, elsker, opløfter eller yder omsorg for hans børn. Denne tjeneste kan være så enkel som virkelig at se andre uden fordømmelse. I Lære og Pagter afsnit 76 får vi et glimt af den karakter, som de, der vil arve celestial herlighed, besidder: »De ser, som de bliver set, og kender, som de er kendt.« De ser andre, som Gud ser dem, og han ser dem, som de kan blive, med et storslået guddommeligt potentiale.
Efter jeg var vendt hjem fra min mission, overtog jeg den plænepleje-virksomhed, mine brødre og jeg havde startet som teenagere. Jeg havde også travlt med mine universitetsstudier. I en forårsuge med konstant regnvejr og med mine afsluttende eksaminer lige om hjørnet, følte jeg mig overvældet og bagud med havearbejdet.
Halvvejs gennem ugen klarede det op, og jeg planlagde at få styr på havearbejdet, så snart undervisningen var forbi. Men da jeg nåede hjem, var min bil og mit udstyr væk. Nysgerrigt tog jeg rundt til de planlagte haver, der hver især var blevet ordnet på smukkeste vis. I den sidste have på skemaet så jeg min yngre bror gå bag græsslåmaskinen. Han så mig, smilede og vinkede. Overvældet af taknemmelighed omfavnede jeg og takkede ham. Hans meningsfulde tjeneste styrkede virkelig min kærlighed og loyalitet over for ham. At tjene hinanden er en umiskendelig måde, hvorpå vi kan vise vores kærlighed til Gud og hans elskede Søn.
Anerkend hans hånd i alt
Vi viser også vores kærlighed til Herren ved at have et taknemmeligt hjerte. Herren sagde: »Og i intet forsynder mennesket sig imod Gud … [bortset fra] dem, der ikke anerkender hans hånd i alt.« Vi viser vores kærlighed til Gud ved at anerkende ham som kilden til alt godt i vores tilværelse.
Da vi lige havde startet en virksomhed, bad min forretningspartner og jeg inderligt før vigtige møder og bad om vor himmelske Faders hjælp. Gang på gang besvarede Gud vores bønner, og vores møder gik godt. Efter et af møderne påpegede min forretningspartner, at vi havde været hurtige til at bede om hjælp men langsomme til at takke for den. Fra da af gjorde vi det til en vane at bede inderlige bønner, hvor vi udtrykte taknemmelighed og anerkendte Herrens hånd i vores succeser. Vi viser vores kærlighed til Gud gennem en »taknemmelig indstilling«.
Elsker I mig, så hold mine bud
En anden måde, hvorpå vi kan vise vores kærlighed til vor himmelske Fader og hans elskede Søn, er ved at vælge at adlyde dem. Frelseren sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud.« Denne form for lydighed er hverken blind eller påtvungen, men et oprigtigt og villigt udtryk for kærlighed. Vor himmelske Fader ønsker, at vi ønsker at være lydige. Søster Tamara W. Runia kaldte dette »kærlig lydighed«. Hun sagde: »Selvom vi ikke mestrer fuldkommen lydighed lige nu, så prøver vi med kærlig lydighed nu og vælger at blive her, igen og igen, fordi vi elsker ham.«
Vor himmelske Fader gav os handlefrihed for at inspirere os til at ønske at vælge ham. Hans gerning og herlighed er ikke kun at tilvejebringe evigt liv for os, men omfatter også et håb om, at vores største ønske er at vende tilbage til ham. Men han vil aldrig tvinge os til at adlyde. I salmen »Glem ej, at hver og en har ret« synger vi:
Som missionsledere blev min hustru, Christina, og jeg inspireret af så mange missionærer, der valgte at være lydige, ikke kun fordi det var en missionærstandard, men fordi de ønskede at vise deres kærlighed til Herren ved ydmygt at vælge at repræsentere ham.
Ældste Dale G. Renlund har sagt: »Vor himmelske Faders mål som forælder er ikke at få sine børn til at gøre det rette; det er at få sine børn til at vælge det rette og i sidste ende blive som ham. Hvis han kun ønskede, at vi var lydige, ville han bruge umiddelbar belønning og straf for at påvirke vores opførsel.« Vi viser vores kærlighed til Gud, når vi vælger at adlyde og følge ham.
Vor himmelske Fader og vor Frelser genkender vores udtryk for kærlighed til dem, når vi sætter dem først i vores liv, tjener hinanden, taknemmeligt anerkender enhver velsignelse fra dem og vælger at adlyde og følge dem.
Jeg vidner om, at vi hver især virkelig er Guds barn, og at han elsker os fuldkomment. Jeg vidner om, at han længes efter, at vi oplever hans kærlighed på måder, vi genkender og forstår. Og det smukke paradoks er, at vi vil opleve hans kærlighed til os på en endnu dybere måde, når vi viser vores kærlighed til ham. I Jesu Kristi navn. Amen.