Jesu Kristi familiecentrerede evangelium

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lære er centreret om familien. Templet er altafgørende i vores læresætning om familien. De ordinancer, der modtages der, gør os i stand til at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed som evige familier.

Ved aprilkonferencen 2025 havde præsident Russell M. Nelson bekendtgjort opførelsen af 200 nye templer. Han elskede at bekendtgøre nye templer ved afslutningen af hver generalkonference, og vi frydede os alle med ham. Med det store antal templer, der lige nu er i de helt tidlige stadier af planlægning og konstruktion, er det passende, at vi nedsætter tempoet på bekendtgørelsen af nye templer. Derfor vil vi, med godkendelse fra De Tolv Apostles Kvorum, ikke bekendtgøre nye templer ved denne konference. Vi vil nu gå videre med at sørge for templets ordinancer til medlemmer af Kirken rundt om i verden, deriblandt når og hvor der vil blive bekendtgjort nye templer.

Den del af min tale, jeg lige har holdt, blev skrevet efter vores elskede præsident Russell M. Nelson gik bort. Det, der nu følger, blev skrevet og godkendt uger forinden, men det afspejler stadig mine lærdomme, som inspireret af Herren.

Familieproklamationen, der blev bekendtgjort for 30 år siden, lyder, at »familien er indstiftet af Gud« og »er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«. I den erklæres det også, »at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende«. Og: »Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun må anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.« Den daværende ældste Russell M. Nelson sagde til en forsamling på Brigham Young Universitet, at familien er »afgørende i Guds plan … Faktisk er et af planens formål at ophøje familien.«

Jesu Kristi Kirke omtales nogle gange som en familiecentreret kirke. Det er den også! Vores forhold til Gud og formålet med vores jordiske liv forklares med udgangspunkt i familien. Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan til gavn for hans åndelige børn. Vi kan med rette sige, at evangeliets plan først blev forelagt os i et råd af en evig familie, at den gennemføres gennem vores jordiske familier, og at dens tilsigtede mål er at ophøje Guds børn i evige familier.

På trods af den doktrinære kontekst er der modstand. I USA lider vi under en svækkelse af ægteskabet og fødselstallet. I næsten hundrede år er andelen af husstande med gifte par faldet, og det samme er fødselstallet. Antallet af ægteskaber og fødsler for vores kirkemedlemmer er langt mere positive, men de er også faldet betydeligt. Det er afgørende, at sidste dages hellige ikke mister deres forståelse for formålet med ægteskabet og værdien af børn. Det er den fremtid, vi stræber efter. »Ophøjelse er et familieanliggende,« har præsident Nelson lært os. »Kun gennem Jesu Kristi evangeliums frelsende ordinancer kan familier blive ophøjet.«

Det nationale fald i antallet af ægteskaber og fødsler kan forstås af historiske årsager, men sidste dages helliges værdier og skikke bør forbedre – ikke følge – disse tendenser.

For 80 år siden boede jeg som dreng på mine bedsteforældres gård i omgivelser, hvor næsten alt, hvad der skete i løbet af dagen, skete under familiens ledelse. Der var intet fjernsyn eller anden elektronik til at distrahere fra familiens aktiviteter. I modsætning hertil oplever kun få medlemmer i dagens bysamfund vedvarende familiecentrerede aktiviteter. Byliv og moderne transport, organiseret underholdning og højhastighedskommunikation har gjort det let for unge at behandle deres hjem som pensionater, hvor de sover og lejlighedsvis spiser, men hvor der er langt mindre forældreledelse af deres aktiviteter.

Forældres indflydelse er også blevet udvandet af den måde, hvorpå de fleste nuværende medlemmer af Kirken tjener til livets ophold. Før i tiden var en af de faktorer, der havde stor indflydelse på at forene familier, oplevelsen af at kæmpe sammen i jagten på et fælles mål – såsom at tæmme vildmarken eller tjene til livets ophold. Familien var en organiseret og ledet enhed for økonomisk produktion. I dag er de fleste familier enheder med økonomisk forbrug, hvilket ikke kræver en høj grad af familieorganisation og samarbejde.

Selvom forældres indflydelse mindskes, har sidste dages hellige stadig et gudgivet ansvar for at lære deres børn at forberede sig på vores families skæbne i evigheden (se L&P 68:25). Mange af os er nødt til at gøre dette, når ikke alle vores familier er traditionelle. Skilsmisse, død og separation er realiteter. Det oplevede jeg i den familie, jeg voksede op i.

Min far døde, da jeg var syv år gammel, så min yngre bror og søster og jeg blev opdraget af en mor, der var enke. I en af de sværeste situationer fortsatte hun ufortrødent. Hun var alene og knust, men med Herrens hjælp vejledte hendes stærke undervisning i den genoprettede kirkes lære os. Hun bad om himmelsk hjælp til at opdrage sine børn, og hun blev velsignet! Vi voksede op i et lykkeligt hjem, hvor vores afdøde far altid var nærværende. Hun lærte os, at vi havde en far, og hun havde en mand, og at vi altid ville være en familie på grund af deres tempelægteskab. Vores far var kun midlertidigt væk, fordi Herren havde kaldet ham til et andet værk.

Jeg ved, at mange andre familier ikke er så lykkelige, men enhver enlig mor kan undervise om vor himmelske Faders kærlighed og de lovede velsignelser ved et tempelægteskab. Det kan I også! Vor himmelske Faders plan sikrer alle denne mulighed. Vi er alle taknemmelige for tempelægteskabet og for de fremtidige velsignelser ved at blive beseglet som en evig familie. Ligesom min mor elsker vi at citere Lehis løfte til sin søn Jakob om, at Gud »vil hellige dine trængsler til gavn for dig« (2 Ne 2:2). Det gælder for alle sidste dages hellige familier, uanset om de er komplette eller i øjeblikket ufuldstændige. Vi er en familiekirke.

Vores lære og vores tro på evige familier styrker os og knytter os sammen. Jeg vil aldrig glemme løftet fra min morfar Harris, da vi børn boede på hans gård nær Payson i Utah. Han overbragte mig den tragiske nyhed om, at min far var død i det fjerne Denver i Colorado. Jeg løb ind i soveværelset og knælede ved siden af sengen og græd fortvivlet. Morfar fulgte efter mig, knælede ned ved siden af mig og sagde: »Jeg vil være din far.« Dette kærlige løfte er et stærkt eksempel på, hvad bedsteforældre kan gøre for at udfylde tomrum, når familier mister eller mangler et medlem.

Forældre, både enlige eller gifte – og andre såsom bedsteforældre, der varetager denne rolle for børn – er de ypperste undervisere. Deres mest effektive undervisning sker ved at være et godt eksempel. Familiekredsen er det ideelle sted at demonstrere og lære evige værdier, såsom vigtigheden af ægteskab og børn, livets formål og den sande kilde til glæde. Det er også det bedste sted at lære andre vigtige lektier i livet, såsom venlighed, tilgivelse, selvkontrol og værdien af uddannelse og ærligt arbejde.

Selvfølgelig har mange kirkemedlemmer kære familiemedlemmer, der ikke favner evangeliets værdier og forventninger. Sådanne medlemmer har brug for vores kærlighed og tålmodighed. I vores omgang med hinanden bør vi huske, at den fuldkommenhed, vi søger, ikke er begrænset til jordelivets stressende omstændigheder. Lærdommen i Lære og Pagter 138:57-59 forsikrer os om, at omvendelse og åndelig udvikling kan fortsætte i åndeverdenen efter jordelivet. Endnu vigtigere er det, at når familier forenes for at styrke hinanden, må vi alle huske, at de synder og uundgåelige mangler, vi alle oplever i jordelivet, kan tilgives gennem omvendelse, takket være Jesu Kristi herlige og frelsende forsoning.

Vor Frelser, Jesus Kristus, er vores ultimative forbillede. Vi vil blive velsignet, hvis vi former vores liv efter hans lærdomme og selvopofrelse. At følge Kristus og give os selv i tjeneste for hinanden er det bedste middel mod den egoisme og individualisme, der nu synes at være så udbredt.

Forældre har også en pligt til at lære deres børn praktisk viden ud over evangeliske principper. Familier bliver tættere knyttet, når de gør meningsfulde ting sammen. En familiehave opbygger familieforhold. Lykkelige familieoplevelser styrker familiebånd. Teltture, sportsaktiviteter og andre fritidsaktiviteter er særligt værdifulde for at styrke familiebåndene. Familier bør organisere familiesammenkomster for at mindes forfædre, hvilket fører til templet.

Forældre bør lære deres børn de grundlæggende færdigheder i livet, herunder at arbejde i haven og i hjemmet. At lære sprog er en nyttig forberedelse til missionering og det moderne liv. Lærere i disse fag kan være forældre eller bedsteforældre eller medlemmer af den udvidede familie. Familier trives, når de lærer sammen som gruppe og rådfører sig med hinanden om alle spørgsmål, der vedrører familien og dens medlemmer.

Nogle vil måske sige: »Men vi har ikke tid til noget af det.« For at finde tid til at gøre det, der virkelig er værdifuldt, vil mange forældre opdage, at de kan tænde for deres familie, hvis de alle slukker for deres teknologi. Og forældre, husk, hvad disse børn virkelig vil have til aftensmad, er tid sammen med jer.

Store velsignelser kommer til familier, hvis de beder sammen, knæler om aftenen og om morgenen for at takke for velsignelser og bede om fælles anliggender. Familier bliver også velsignet, når de tilbeder sammen ved Kirkens møder og i andre åndelige sammenhænge. Familiebånd styrkes også gennem familiehistorier, skabelse af familietraditioner og deling af hellige oplevelser. Præsident Spencer W. Kimball mindede os om, at »inspirerende historier fra vort eget såvel som fra vore forfædres liv er godt undervisningsmateriale«. De er ofte de bedste inspirationskilder for os og vores efterkommere.

Jeg vidner om Herren Jesus Kristus, som er Guds, vor evige Faders, enbårne Søn. Han opfordrer os til at følge den pagtssti, der fører til en himmelsk familiesammenkomst. Præstedømmets beseglingsmagt, der styres af de nøgler, der blev gengivet i templet i Kirtland, forener familier for evigt. (Se Lære og Pagter 110:13-16). De udøves i øjeblikket i et stigende antal af Herrens templer over hele verden. Dette er virkeligt. Lad os være en del af det. Det beder jeg om, i Jesu Kristi navn. Amen.