Smil på læben og taknemmelige hjerter
Storheden hos de hellige i Afrika bliver særligt tydelig, når de står over for livets prøvelser og kravene fra en voksende kirke.
For lidt over et år siden blev jeg afløst fra min kaldelse i De Halvfjerds’ Præsidium, en ændring der blev annonceret her på generalkonferencen. Da mit navn blev nævnt lige efter de generalautoriteter, der fik emeritusstatus, antog mange, at min tid som generalautoritet også var ved vejs ende. Efter konferencen modtog jeg adskillige beskeder, der udtrykte taknemmelighed samt gode ønsker for den næste fase af mit liv. Nogle tilbød endda at købe mit hus i North Salt Lake. Det var rart at se, at jeg ville blive savnet, og betryggende at vide, at vi ikke vil få problemer med at sælge huset, når min tjeneste er slut. Men der er jeg ikke nået til endnu.
Min nye kaldelse førte Monica og mig til det smukke Afrika, hvor Kirken blomstrer. Det har været en velsignelse at tjene blandt de trofaste hellige i området Afrika Syd og være vidne til Herrens kærlighed til dem. Det er inspirerende at se flergenerationsfamilier fra alle baggrunde, herunder mange succesfulde og veluddannede kirkemedlemmer, der dedikerer deres tid og talenter til at tjene andre.
Samtidig, i lyset af områdets demografi, slutter mange mennesker med beskedne midler sig til Kirken og forvandler deres liv gennem velsignelserne ved trofast tiendebetaling og de uddannelsesmuligheder, Kirken tilbyder. Programmer som Få succes i skolen, EnglishConnect, BYU-Pathway Worldwide og den selvsupplerende uddannelsesfond velsigner mange liv, især blandt den opvoksende generation.
Præsident James E. Faust sagde engang: »Det er blevet sagt, at denne kirke ikke nødvendigvis tiltrækker store personligheder, men oftere gør almindelige mennesker store.«
Storheden hos de hellige i Afrika bliver særligt tydelig, når de står over for livets prøvelser og kravene fra en voksende kirke. De møder dem altid med en positiv indstilling. De personificerer præsident Russell M. Nelsons velkendte undervisning:
»Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.
Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.«
De finder glæde trods deres udfordringer. De har lært, at vores forhold til Frelseren gør det muligt for os at møde vanskeligheder med et smil på læben og et taknemmeligt hjerte.
Lad mig dele nogle af mine oplevelser med disse trofaste hellige, der illustrerer dette princip, begyndende med Mozambique.
Mozambique
For et par måneder siden præsiderede jeg over en stavskonference for en ét år gammel stav, der allerede havde 10 enheder. Mere end 2.000 mennesker fyldte den lille kirkesal og tre telte, der var sat op udenfor. Stavspræsidenten er 31 år gammel, hans hustru er 26, og de har to små børn. Han leder denne voksende og udfordrende stav uden at klage – kun med et smil på læben og et taknemmeligt hjerte.
I et interview med patriarken fik jeg at vide, at hans kone var alvorligt syg, og det var udfordrende at sørge for hendes pleje. Efter at have drøftet sagen med stavspræsidenten gav vi hende en præstedømmevelsignelse. Jeg spurgte patriarken, hvor mange patriarkalske velsignelser han typisk giver.
»Otte til ti,« sagde han.
Jeg spurgte: »Om måneden?«
Han svarede: »Om ugen!« Jeg rådede ham til, at det ikke var klogt at give så mange hver weekend.
»Ældste Godoy,« sagde han, »de kommer hver uge, også nye medlemmer og mange unge.« Igen ingen klager – kun et smil på læben og et taknemmeligt hjerte.
Efter lørdagens aftenmøde til stavskonferencen bemærkede jeg på vej til hotellet, at folk købte mad langs vejen sent om aftenen. Jeg spurgte min chauffør, hvorfor de gjorde det, når det var så mørkt i stedet for om dagen. Han svarede, at de arbejdede om dagen for at have penge til at gøre det senere.
»Åh, de arbejdede i dag for at kunne spise i morgen,« sagde jeg.
Men han rettede mig: »Nej, de arbejdede i løbet af dagen for at kunne spise her til aften.« Jeg havde håbet, at vores medlemmer måske var i en bedre situation, men han bekræftede, at mange stod over for lignende udfordringer i den del af landet. Næste morgen, under vores søndagsmøde og med ny bevidsthed om deres omstændigheder, blev jeg endnu mere rørt over deres smil på læben og taknemmelige hjerter.
Zambia
På vej til et søndagsmøde så stavspræsidenten og jeg et par gå langs vejen med en baby og to små børn. Vi standsede for at tilbyde dem et lift. De blev overraskede og glade. Da jeg spurgte, hvor langt de skulle gå til kirken, svarede faderen, at det kunne tage 45 minutter til en time, afhængigt af børnenes tempo. De tog denne tur frem og tilbage hver søndag uden at klage – der var bare smil på læben og taknemmelige hjerter.
Malawi
En søndag før en stavskonference besøgte jeg to menigheder, der brugte offentlige skoler som forsamlingshuse. Jeg var rystet over de ydmyge og beskedne forhold i bygningerne, som manglede selv de mest basale faciliteter. Da jeg mødte et par medlemmer der, var jeg klar til at undskylde for de utilstrækkelige forhold i deres forsamlingshus, men de var glade for at have et sted i nærheden, hvor de kunne samles, så de undgik den sædvanlige lange gåtur. Igen var der ingen klager – kun smil på læben og taknemmelige hjerter.
Zimbabwe
Efter en lørdag med lederskabsoplæring tog stavspræsidenten mig med til søndagsmøderne, der blev afholdt i et lejet hus. Der var 240 mennesker til stede. Derefter præsenterede biskoppen 10 nye medlemmer, der var blevet døbt i løbet af ugen. Menigheden var fordelt i to små rum, og nogle medlemmer sad endda uden for bygningen og fulgte mødet gennem vinduer og døre. Igen var der ingen klager – kun smil på læben og taknemmelige hjerter.
Lesotho
Jeg besøgte dette smukke lille land, også kendt som »bjergkongeriget«, for at se et kirkedistrikt, der forberedte sig på at blive en stav. Efter en lørdag fyldt med møder deltog jeg i søndagsmøderne i en af deres grene i et lejet hus. Nadvermødelokalet var overfyldt, og folk stod uden for døren for at deltage. Jeg sagde til grenspræsidenten, at han havde brug for et større hus. Til min overraskelse fortalte han mig, at dette kun var halvdelen af hans medlemmer. Den anden halvdel ville deltage i et andet nadvermøde efter den anden time. Igen var der ingen klager – kun smil på læben og taknemmelige hjerter.
Jeg vendte senere tilbage til Lesotho på grund af en dødelig trafikulykke, der involverede flere af vores unge, som ældste D. Todd Christofferson allerede har nævnt tidligere. Da jeg besøgte familierne og lederne, forventede jeg en nedtrykt stemning. I stedet mødte jeg stærke og modstandsdygtige hellige, der håndterede situationen på en opløftende og inspirerende måde.
Mpho Aniciah Nku på 14 år, et overlevende offer for ulykken på dette billede, illustrerede det godt med sine egne ord: »Stol på Jesus og se altid hen til ham, for gennem ham finder du fred, og han vil hjælpe dig i helingsprocessen.«
Dette er blot nogle få eksempler, hvor vi ser deres positive indstilling, fordi de centrerer deres liv om Jesu Kristi evangelium. De ved, hvor de kan finde hjælp og håb.
Frelserens helende kraft
Hvorfor kan Frelseren hjælpe dem og os i alle livets omstændigheder? Svaret findes i skrifterne:
»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art …
Og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed … så han … kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.«
Som ældste David A. Bednar har sagt, findes der ingen fysisk smerte, lidelse eller svaghed, vi oplever, som Frelseren ikke kender. »I et øjebliks svaghed kan vi måske sige: ›Ingen ved, hvordan det er. Ingen forstår det …‹ Der er måske intet menneske, som forstår os. Men Guds Søn ved og forstår det fuldt ud.« Og hvorfor? Fordi »Han følte og bar vores byrder, inden vi selv gjorde det.«
Jeg vil afslutte med mit vidnesbyrd om Kristi ord, som de står i Matthæus 11:
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let.«
Ligesom de hellige i Afrika ved jeg, at dette løfte er sandt. Det er sandt der, og det er sandt overalt. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi navn. Amen.