Jesu Kristi forsonende kærlighed

Hvis I har begået alvorlige synder og befinder jer i processen med omvendelse eller har ønsket om at omvende jer helt og føle tilgivelsens ubeskrivelige glæde, så vid, at dette mirakel venter jer. Frelseren kalder uophørligt: »Kom til mig.«

Når I styrker jeres tro på vor Frelser, Jesus Kristus, vil det blæse nyt liv i jeres sjæls længsel efter at kende ham, tro på ham og overgive jeres hjerte til ham. Enosh spurgte om sin egen tilgivelse: »Herre, hvordan er det sket?« Herren svarede: »På grund af din tro på Kristus, som du aldrig før har hørt eller set.«

Og Moroni tilføjede: »Hvis I fornægter jer selv al gudløshed og elsker Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer.«

At vende sig bort fra synd, vende sig til Gud og at styrke sin tro på Jesus Kristus er en smuk begyndelse. Ydmygt at underkaste sin vilje Guds vilje omfatter at erkende alvorlige synder over for jeres biskop eller grenspræsident, men jeres fulde tilgivelse kommer fra Frelseren. Tilgivelse er en guddommelig gave, der tilbydes gennem Jesu Kristi nåde.

Et ønske om virkelig at vende tilbage til Gud ledsages af beslutningen om at være fuldstændig ærlig over for vor himmelske Fader, over for jer selv, over for dem, der er blevet skadet, og over for jeres præstedømmeleder. Jeres himmelske Fader fryder sig over jeres beslutning om at komme til ham med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. At have en angerfuld ånd betyder, at man ydmygt lægger sig i Guds hænder; at have et sønderknust hjerte leder til det, apostlen Paulus beskrev som »bedrøvelse efter Guds vilje,« en dyb længsel i sjælen efter at vende tilbage til ham uanset prisen.

Jeres længsel fører til, at I ønsker at reparere det, I har ødelagt. Men når I indser, at der er noget, som I ikke kan gøre godt igen, beder I inderligt om, at Herren gennem sin nåde vil hjælpe med at hele dem, der er blevet såret som følge af jeres handlinger.

Følgerne af alvorlig synd mod andre er ofte smerteligt vanskelige at overvinde. Følger I Mosijas sønners eksempel, som »med iver bestræbte sig på at gøre alle de skader gode igen, som de havde forvoldt«? Tal med dem, I respekterer, om det, I måske ikke ser.

Mens jeg forberedte denne tale, modtog jeg uventet en e-mail fra en person, der var i færd med at omvende sig og ønskede at vende tilbage til Kirken. Hans tidligere hustru led stadig under tabet »af [deres] evige ægteskab, [vanskeligheder med børnene], tabet af økonomisk sikkerhed … ikke [at være] helt i stand til at følge med udgifterne, [og] dybt kvælende følelser af at være blevet forrådt«.

Han fortalte mig, hvordan hans præstedømmeleder »følte sig tilskyndet til [at bede ham om] bønsomt at overveje, hvad [mere han kunne gøre for sin tidligere hustru og deres børn]«. Med tilladelse deler jeg en del af hans e-mail.

»[I begyndelsen] mente jeg, at [de penge], jeg gav afkald på i skilsmissebevillingen, var meget rigelige, men min grenspræsident opfordrede mig til at faste og bede om det.

I starten havde jeg det svært med tanken om at skulle gøre yderligere bod. Da mine synder ikke var økonomiske, spekulerede jeg på, hvad en ›generøs restitution‹ virkelig betød … [men] jeg indså snart, at det ikke kun handlede om penge.

Mine præstedømmeledere mødtes med [min tidligere hustru] og mine børn og indså, at de stadig var i krise og ikke var helede …

Mit nye mål var at gå fremad med tro … Jeg udtrykte ganske enkelt mit ønske om at hjælpe uden betingelser … Jeg besluttede mig for at [sende min tidligere hustru et bestemt beløb] af hver månedsløn, hvilket var en betydelig del af min nettoløn. Umiddelbart før jeg skulle til at foretage den første betaling, fik jeg en tilskyndelse [fra Herren i mit sind] om, at jeg skulle betale [det dobbelte beløb].

Jeg har lært, at det at gøre bod ikke kun handler om penge. Det handler om ydmygt at vie mit liv til Herren … Pengene skal hjælpe med at erstatte det, jeg tog fra min familie på grund af mine dårlige valg. Det handler om at indgå og holde løfter uden at forvente noget til gengæld og hjælpe hende til ikke at bekymre sig om regninger, så hun kan søge Ånden.«

Jeres indsats for at genoprette det, I har knust, har måske intet med penge at gøre, men når I ydmygt rådfører jer med Herren, finder I måske ud af, at der er mere, I kan gøre.

Når I søger Herrens tilgivelse, så vær tålmodige, mens I venter på hans fulde godkendelse. Overvej dette skriftsted:

»De ydmygede sig … i ydmyghedens dyb; og … anråbte indtrængende Gud; ja, hele dagen lang … [Men] nu var Herren sen til at høre deres råb på grund af deres syndighed.«

»Alligevel hørte Herren deres råb og begyndte … at lette deres byrder; … [og de] begyndte [gradvist] at have fremgang.«

Vær tålmodige, mens Herren gradvist giver jer sin velsignelse og godkendelse.

I Herrens tid vil I føle hans røst fortælle jer: »Du … skal [ikke] lade dette forurolige dig mere.« Når I fortsætter med at vende jer til Frelseren, vil jeres himmelske Fader en dag »borttage skylden fra [jeres] hjerte ved sin Søns fortjeneste«.

Med de af jer, der er blevet så uretfærdigt såret af en andens alvorlige synder, længes jeg efter at dele Frelserens kærlighed og medfølelse, hans trøst og fred.

Den tristhed, I har følt, hjertesorgen, tabet, den kvælende følelse af svigt, livsomvæltningen fra det, I forestillede jer – jeg giver jer min absolutte forsikring om, at Frelseren kender og elsker jer. Ræk ud til ham. Han er jeres trøst og styrke; han vil sende sine engle for at styrke jer. Hvornår vil jeres smerte være væk, jeres sorg dæmpet, de uønskede minder glemt? Jeg ved det ikke. Men dette ved jeg: Han har magten til at give jeres lidelses aske skønhed.

Vores elskede brødre og søstre i Grand Blanc, Michigan, med deres ukuelige tro på Jesus Kristus, med deres mod og uselviskhed, har modtaget og vil i de kommende uger og måneder modtage rigeligt af Frelserens uforlignelige kærlighed og barmhjertighed.

Når I fortsætter med at sætte jeres lid til ham, vil jeres mørke skyer og angstfulde gråd om natten blive forvandlet til strømmende tårer af glæde og fred i morgendagens lys. »Jeres sorg skal blive vendt til glæde. … Og jeres glæde tager ingen fra jer.« Det øjeblik vil komme. Jeg vidner om, at det vil komme.

Jesu Kristi forsonende kærlighed findes i de vanskeligste situationer, men vi har alle konstant brug for vor Frelsers forsonende nåde. Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Vor Frelser er på grund af sin forsoning i jordelivet i stand til at trøste, helbrede og styrke alle mænd og kvinder overalt, men jeg tror, at han kun gør det for dem, som søger ham og beder om hans hjælp. Apostlen Jakob sagde: ›Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer‹ (Jak 4:10). Vi kvalificerer os til den velsignelse, når vi tror på ham og beder om hans hjælp.«

Jeg har fået tilladelse fra min kære ven og emeritus-generalautoritet-halvfjerdser, ældste Robert E. Wells, der nu er 97 år gammel, til at fortælle om en oplevelse, han havde for nu mere end 60 år siden.

Mens han boede i Paraguay i 1960 og var ansat som international bankmand, var Robert Wells, dengang 32 år gammel, og hans kone, Meryl, hver især piloter i to forskellige fly, der fløj hjem fra Uruguay til Paraguay. Da Robert og Meryl stødte ind i tykke skyer, mistede de øjen- og radiokontakt med hinanden. Robert landede hurtigt, hvorefter han fandt ud af, at hans hustrus fly var styrtet ned. Hverken hans hustru eller de to venner, der fløj med hende, havde overlevet. Hans børn, der var hjemme i Asunción, var syv, fem og to år gamle.

Ældste Wells fortalte om sin sorg:

»Ord vil for evigt være utilstrækkelige til at udtrykke den smerte, der svulmede op i mig, fortærede mine følelser og bedøvede mine sanser. Store tårer af sorg holdt ganske enkelt ikke op med at flyde. For at gøre tingene værre, oplevede jeg en enorm følelse af skyld, mens mit sind forsøgte at håndtere den frygtelige erkendelse af min hustrus bortgang, fordi jeg følte, at jeg var ansvarlig for styrtet.«

Robert bebrejdede sig selv for ikke at have fået flyet inspiceret mere grundigt og for ikke at give sin hustru bedre instruktioner i instrumentflyvning. Han følte, at han var skyldig i forsømmelse.

Robert sagde:

»Mit sind gik blev mørkt og fortumlet … Jeg eksisterede blot – [for børnenes skyld,] intet andet.«

»Jeg … mistede mit ønske om at fortsætte.«

Med tiden blev Robert velsignet med en dybt åndelig oplevelse. Han fortalte:

»En aften, omkring et år senere, mens jeg lå på knæ i bøn, skete der et mirakel. Mens jeg bad og tryglede vor himmelske Fader, følte jeg det, som om Frelseren kom hen ved min side, og jeg hørte en røst sige disse ord til min sjæl og mine ører: ›Robert, mit sonoffer betalte for dine synder og dine fejl. Din hustru tilgiver dig. Dine venner tilgiver dig. Jeg vil løfte din byrde …

Fra det øjeblik blev byrden af skyld [og fortvivlelse] på forbløffende vis løftet fra mig. Jeg var blevet reddet! Jeg forstod straks den altomfattende kraft i Frelserens forsoning og … at den gjaldt direkte for mig … Jeg … oplevede et lys og en glæde, som jeg aldrig før havde oplevet. Jeg havde fået en ufortjent gave – Herrens nådegave … Jeg fortjente den ikke – jeg havde ikke gjort noget, der gjorde mig fortjent til den, men han gav mig den alligevel.«

Brødre og søstre, må vi hver især blive »helliggjort i Kristus ved Guds nåde ved udgydelsen af Kristi blod … [blive] hellig, uden plet.«

Jeg vidner om vor Frelsers og Forløsers kærlighed, barmhjertighed og nåde. Han lever. Vi er hans; vi er pagtens børn. Når vi tror på ham, følger ham og stoler på ham, vil han løfte os fra vores sorger og synder. Dernæst vil vi, efter dette jordiske liv, bo sammen med ham i vores Faders hus for evigt og altid. I Jesu Kristi navn. Amen.