Ydmyge sjæle knæler ved alteret
Når vi indgår og ærer vores pagter, binder vi os til Frelseren og får derved større adgang til hans barmhjertighed, beskyttelse, helliggørelse, helbredelse og hvile.
Tak, kære kor, for jeres vidnesbyrd gennem den nye salme.
Den nye nadversalme »Bread of Life, Living Water« mætter min sjæl. En linje i salmen lyder: »Nu træder jeg frem for alteret, tilbyder ham mit sønderknuste hjerte.«
Min forståelse af disse ord blev dybere, kort tid efter vores familie forlod Newbury Park i Californien for at tjene i Ogden-missionen i Utah i 2015. Jeg modtog en invitation til at besøge flyvestationen Hill nær Layton i Utah. Jeg havde aldrig været på en militærbase, ej heller havde jeg mødt en feltpræst eller nogen af de mænd og kvinder, der arbejder for at sørge for sikkerhed og beskyttelse for deres land.
Feltpræsten Harp inspirerede og opløftede mig, ligesom tusindvis af andre frivillige og professionelle feltpræster, der tjener i vores fængsler, hospitaler og militære anlæg rundt om i verden. Vores sidste stop på basen var kapellet. Jeg spurgte feltpræsten, om han holdt gudstjenester for alle mennesker, der ønskede at grunde, bede, meditere og tilbede. Han gik hen til den forreste væg i kapellet, og han trak et kors frem fra bag gardinerne. Han sagde, at han brugte korset til protestantiske og katolske gudstjenester. Jeg spurgte, hvad han brugte til vores jødiske brødre og søstre, og han gik over på den anden side af væggen, og han tog en Davidsstjerne frem.
Så spurgte jeg: »Hvad gør du til sidste dages helliges gudstjenester?« Han pakkede disse symboler væk og pegede på det store træalter midt i kapellet. Han sagde, at medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige forbereder og velsigner brødet og vandet på alteret. Jeg spurgte, om det store, tilsyneladende fastgjorte alter blev fjernet før gudstjenesterne for vores jødiske, muslimske, katolske eller protestantiske brødre og søstre. Han sagde, at alteret forbliver på sin plads, fordi flere af disse trosretninger også bruger alteret på en eller anden vis.
Abraham byggede et alter, bandt Isak og var rede til at ofre sin eneste søn, men hans hånd blev holdt tilbage, og han erklærede, som Herren har erklæret: »Her er jeg«! Hvor mange gange har den store Jeg Er eller en af hans profeter meldt sig frivilligt med: »Her er jeg«?
Under Frelserens bjergprædiken opfordrede han os til at forlige os med vores brødre og søstre, før vi nærmer os alteret. Paulus lærte os, at vi bliver »helliggjort« ved alteret gennem Jesu Kristi forsoning.
Profeten Lehi »forlod sit hus … og sine kostbarheder … Han byggede [så] et alter … og bragte … et offer og gav tak til Herren.«
Bibelen og Mormons Bog lærer os at tilbede Guds Søn ved altre. Hvorfor?
Vores første forældre, Adam og Eva, byggede og tilbad ved altre. Efter de var blevet kastet ud af Edens have og havde tilbedt i »mange dage«, kom en engel på besøg og stillede et dybt spørgsmål, der kunne stilles til os alle: »Hvorfor bringer du [ofre] til Herren?«
Adam svarede: »Det ved jeg ikke.«
Englens svar på Adams ydmyge indrømmelse er forbløffende: »Dette er et sindbillede på Faderens Enbårnes offer … Derfor skal du gøre alt, hvad du gør, i Sønnens navn, og du skal omvende dig og påkalde Gud i Sønnens navn for evigt.«
Nadverbordet og templets alter symboliserer Jesu Kristi offer og hans uendelige forsoning.
Når vi indgår og ærer vores pagter, modtager vi ordinancerne i form af nadveren i kirken og begavelsen og beseglingen i templet, binder vi os til Frelseren og får derved større adgang til hans barmhjertighed, beskyttelse, helliggørelse, helbredelse og hvile.
Barmhjertighed og beskyttelse gennem pagter
Som 15-årig spurgte jeg min far, om jeg måtte springe nadvermødet over – bare én søndag i januar på grund af en særlig amerikansk fodboldkamp. Han sagde, jeg var gammel nok til selv at træffe det valg, og bad mig om at overveje et enkelt råd. Han sagde: »Hvis du vælger at gå glip af nadveren én gang, er det meget lettere at vælge at udeblive fra den igen.«
Hvis Frelseren er det store forbindelsesled, så er modstanderen den, der skiller os. Han, Satan frister os til at lægge afstand mellem os og vores indviede steder for tilbedelse og Jesu Kristi beskyttelse. Når vi tilbeder Frelseren, modtager vi »kraft til at gå imod den naturlige verdslige strøm«. Når vi tilbringer tid i fællesskab med ham, har vi et løfte om at blive »udfriet fra Satan«. »Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, sin … styrkende kraft.« Hvor jeg dog værdsætter oplevelsen af at være forbundet med Frelseren gennem pagter indgået ved hellige altre.
Opbygning af en forståelse af Frelserens evige forsoning linje på linje, forskrift på forskrift, tilvejebringer en åndelig barriere mod modstanderens list. Unge ældste Jaggi i Mexico, Zuster [søster] Jaggi i Belgien og andre missionærer over hele verden er meget mere tilbøjelige til at se deres venner gøre krav på velsignelserne ved dåb og modtagelse af Helligåndsgaven, hvis deres venner deltager i nadvermødet inden for den første uge efter deres kontakt.
Der er større sandsynlighed for, at en ung voksen i Tonga eller Samoa bliver beseglet i Herrens hus, hvis de har forberedt sig til og modtaget deres begavelse kort tid efter, at de er færdige med skolen. I begavelsen opfordres medlemmer til at efterleve, adlyde og holde fem love, som indgyder deres liv kraft og beskyttelse. Når vi indgår pagter med Herren, dannes der et gensidigt forhold. Vi viser ham vores loyalitet og kærlighed. Vores styrke og kraft vokser for hvert løfte, der afgives og holdes.
Refleksion og helliggørelse
Når vi ydmygt og symbolsk knæler ved Herrens altre, er det en mulighed for refleksion med henblik på, om vi er »tilbageholdende med hensyn til [vores] hjertes stolthed … [og ydmyger os] for Gud«. Inden jeg gik ud med mine venner som ung, sagde min mor ofte: »Husk på, hvem du er, og giv besked, når du kommer hjem.« Nogle nætter fik jeg ikke givet besked, fordi jeg kom for sent hjem. Jeg fortryder, at jeg gik glip af de vigtige stunder med mor.
I dag ser jeg frem til at tale og være forbundet med vor himmelske Fader. I mit daglige mønster af personlig tilbedelse knæler jeg i bøn ved siden af min seng eller samlet med min familie, og jeg forestiller mig, at jeg knæler ved altrene og reflekterer over og gransker mit liv. Jeg tænker på nadveren, ja, hele stykker brød, brudt og revet i stykker for os, hvor hvert er et symbol på vor Frelsers sønderbrudte legeme. Jeg kommer i tanke om præsident Dallin H. Oaks’ belæring om, at »hvert stykke brød er unikt, ligesom de mennesker, der nyder det, er unikke«. Når jeg knæler i bøn, tænker jeg på, hvordan jeg kan give Gud min vilje.
Ældste David A. Bednar har sagt, at »nadverordinancen er en hellig og gentagen invitation til oprigtig omvendelse og åndelig fornyelse. Selve den handling at deltage i nadveren giver ikke i sig selv forladelse for vores synder. Men hvis vi har forberedt os samvittighedsfuldt og deltager i denne hellige ordinance med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, så har vi løftet om, at vi altid vil have Herrens Ånd hos os. Og ved Helligåndens helliggørende kraft og dens konstante ledsagelse kan vi altid have forladelse for vores synder.«
Når Amy og jeg ser nærmere på vores livserfaringer, fejrer vi gaven ved Jesu Kristi fuldkomne kærlighed og offer. Vi ser også, hvordan helvedes vrede er blevet sluppet løs. Hvordan kan vi overvinde fordømmende blikke, angst, depression, kræft, diabetes, online mobning, spontane aborter, tabet af et barn, en bror og en far? Fordi Jesus drak af det bitre bæger, vredens bæger – for mig, min familie, for os alle!
Getsemane [Gethsemane], af Adam Abram, med tilladelse fra altusfineart.com © 2025
Det »bitre bæger«, han drak i Getsemane have, og hans »intensiverede« lidelse på korset på Golgata giver os mulighed for at lægge det hårde, ubehøvlede, voldelige, vrede og berusende på Herrens altre og altid blive »helliggjort ved modtagelsen af Helligånden«.
Søster Patricia Holland sagde: »Min dybeste bøn for jer og for mig i dag er, at vi vil give helt efter, lægge os på Guds alter af løfter og fred, uanset hvor vi er, og uanset hvad vi har gjort.«
Et helende og hvilefuldt sted
Når vi kommer til alteret, gør vi os ikke fortjent til en belønning; vi lærer om Giveren af gaven. I den læring og pagtsbinding kommer heling. Nefi sagde: »Han har fyldt mig med sin kærlighed, ja, som om mit kød skulle fortæres.« Og vor kærlige Frelser har opfordret os: »Vil I nu ikke vende tilbage til mig og angre jeres synder og blive omvendt, så jeg kan helbrede jer?«
Da vores to ældste døtre, Mackenzie og Emma, var små, var en af deres yndlingshistorier Narnia-fortællingerne: Løven, heksen og garderobeskabet. Vi blev alle forelsket i løven, Aslan. En af vores mest mindeværdige aftener, hvor vi læste bogen, var, da den store løve gav sit liv for Edmund. Mindeværdig, fordi forældre og døtre fældede tårer, da løvens liv blev taget på stenbordet af heksen. Mindeværdig, fordi håbet varede ved på trods af tragedien, indtil det spektakulære skete. Hvin af glæde genlød i det lille soveværelse, da Aslan opstod og sagde: »Hvis heksen kendte den sande betydning af at ofre … ville hun have vidst, at hvis et villigt offer, som ikke har begået forræderi, dør i en forræders sted, revner Stenbordet og selve Døden bliver besejret.«
Jesus Kristus helbreder alle sår. Jesus Kristus gør det muligt at leve igen.
I sin tale ved generalkonferencen i oktober 2022 beskrev præsident Russell M. Nelson en rundtur for en gruppe ved et åbent-hus-arrangement i templet. En ung dreng var med. Præsident Nelson sagde:
»Da gruppen gik ind i et begavelsesværelse, pegede drengen på alteret, hvor folk knæler for at indgå pagter med Gud, og sagde: ›Åh, det er dejligt. Her er et sted, hvor folk kan hvile sig på deres tempelrejse‹ …
Han havde sandsynligvis ingen idé om den direkte forbindelse mellem at indgå en pagt med Gud i templet og Frelserens fantastiske løfte:
»›Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig … så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let‹ [Matt 11:28-30; fremhævelse tilføjet].«
»Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved«, alligevel inviterede han sine disciple, jer og mig, til nadverbordet for at hvile sig sammen med ham der. Når »ydmyge sjæle knæler ved alteret«, er der fred i overflod. Vor Frelser står med udstrakte arme; hans bord er dækket. Kom og tilbed Guds Søn ved hans hellige altre. I Jesu Kristi navn. Amen.