Vidnesbyrdets evige gave

Han er alvidende og almægtig. Gennem Kristi lys og Helligåndens betjening er hans indflydelse overalt. Det ligger i hans natur at velsigne os.

Han ser vores fortid, nutid og evige skæbne. Intet kan skjules for ham.

Præsident Russell M. Nelsons opfordring til at »tænke celestialt« opmuntrer os til at efterligne vor himmelske Faders vision og væsen.

På grund af vor himmelske Faders guddommelige egenskaber giver han os alle gode gaver, hver især med sit evige perspektiv og sin vision for øje.

Det er også ansvaret for at træffe gode valg.

Jesus Kristus betalte den ultimative pris for det privilegium med sit dyrebare blod.

Nogle gange tror vi måske, at handlefrihed betyder at gøre, hvad vi vil. Men det faktum, at prisen blev betalt, betyder, at handlefrihed er en hellig gave.

Vi er personer, der handler, og handlende mennesker er ansvarlige for noget. I dette tilfælde er vi ansvarlige for de valg, vi træffer ud fra den kundskab, vi har, og de gaver, vi har fået. Vi kan ikke træffe et valg uden at være ansvarlige for konsekvenserne.

Hvorfor har vi handlefrihed?

For at vælge godt.

For at vælge Kristus.

For at vælge evigt liv – igen og igen.

Et vidnesbyrd fra Helligånden er større end synssansen. Han er det suveræne vidne om Faderen og Sønnen. Præsident Russell M. Nelson sagde: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«

Brødre og søstre, det er derfor, vi hver især har brug for Helligåndens kraft i dag.

Et vidnesbyrd gennem Helligånden kan komme på mange måder. Ligesom en elpære, der tændes i et mørkt rum, kan det komme dramatisk og pludseligt. Det kan komme som solopgangen, gradvist og over tid. Det kan komme som lysstråler, periodiske glimt af ren intelligens. Uanset hvordan, så kommer det gennem Helligånden.

Jeg voksede op på smukke Jamaica; det var sjovt og vidunderligt. Men da jeg startede i gymnasiet, var der nogle klassekammerater og venner, der ikke kunne forstå min beslutning om at være medlem af Jesu Kristi Kirke. »Hvordan kunne du tilslutte dig den kirke?« spurgte de. »Hvordan kan du tro på den historie?« – med henvisning til det første syn. »Hvordan kan du læse den bog?« – med henvisning til Mormons Bog. »Tror du virkelig på alt det?« Og »Hvorfor spilder du dit liv væk?«

Det var smertefuldt, især når det kom fra mennesker, jeg holdt af.

Men hvad de ikke vidste var, at jeg havde en oplevelse med Helligånden. Da mit hjerte blev fyldt af det vidnesbyrd, blev mit sind lyst og let, og »Herrens veje blev åbenbaret for mig ret«.

Måske er I blevet stillet nogle af disse spørgsmål. Måske bliver I selv nu bombarderet, som jeg blev.

Helligåndens gave og vidnesbyrd er tilgængelige for alle.

Jamaica er for mig, som Palmyra var for Joseph Smith. Det er min hellige lund. Jeg kender ikke det præcise sted, hvor Joseph knælede ned for at bede i den hellige lund, men jeg ved præcis, hvor jeg var, da min hellige lund blev til virkelighed. Det skete på Four Grove Road i Mandeville i Jamaica, på mit badeværelse kl. 6 om morgenen, på en onsdag, tre år efter min dåb. Denne hellige oplevelse fandt sted, fordi en inspireret søstermissionær, to uger tidligere, havde opfordret mig til at læse Mormons Bog. Søster Audrey Krauss deltager i denne konference i dag sammen med sin familie, og jeg elsker hende for evigt.

Den oplevelse ændrede mig.

Brødre og søstre, et vidnesbyrd gives ikke med henblik på midlertidig anvendelse. Det er meningen, at denne gave fra vor himmelske Fader skal vare evigt, fordi giveren er evig. Et vidnesbyrd bør ikke have en udløbsdato. Det bør ikke svækkes eller mindskes, fordi noget i mit liv har ændret sig, eller noget i verden har ændret sig. Det bør blive stærkere, fordi mit personlige vidnesbyrd, ligesom tjenerens talenter i lignelsen om talenterne, er en gave, der skal mangedobles – ikke begraves.

Når jeg har set tilbage på de svære dage med prøvelser og forfølgelse, som jeg gik igennem som barn, har det hjulpet mig til at nå hertil, hvor jeg nu selv ved det. Jeg ikke blot tror, håber eller stoler på det, selvom disse udgør betydelige dele af troen på vejen mod et sikkert vidnesbyrd. Jeg roser jer for at finde jeres egen vej ved at stille spørgsmål, studere, bede, faste og grunde. Bliv ved med det. Det er enhver anstrengelse værd at følge vejen til vidnesbyrd. Hvem eller hvad vil I tillade at tage det fra jer? »Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?«

Alle Guds sønner og døtre kan selv opnå en dybere, fastere og mere sikker kundskab. Ligesom Joseph Smith, som tilkendegav sit vidnesbyrd på trods af modgang, kan vi modigt sige: »Jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det, ej heller vovede jeg at gøre det.«

Mine kære brødre og søstre, lad vidnesbyrdets spæde kim arbejde i jer, indtil det vokser til en evigtvarende herlig, sikker kundskab.

Hvis I er døbt og bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men stadig kæmper med »Jeg er ikke sikker på, om jeg ved det«, husk da dette løfte i nadverbønnen: »Så de altid må have hans Ånd hos sig.« På grund af dette løfte kan vi alle følge vejen til vidnesbyrd og sikker kundskab.

Her er en storslået sandhed: Uanset hvordan et vidnesbyrd bliver givet – om det kommer langsomt som en solopgang eller kommer i et storslået syn – kræver det stadig et valg om at modtage denne dyrebare gave.

Når vi siger: »Jeg vælger at tro«, bliver det lettere at modtage et vidnesbyrd fra Gud. Hvis vi oplever, at vores vidnesbyrd svækkes, så husk, at det er de valg, vi træffer, der mindsker vidnesbyrdets kraft. Men vidnesbyrdet er ikke gået nogen vegne. Vi må bare vælge at genoprette forbindelsen til det.

At vælge at tro er en klog og kraftfuld måde at bruge vores handlefrihed på.

Jeg kan ikke se en bedre måde, hvorpå jeg kan bruge min handlefrihed, end til at forsvare mit vidnesbyrd.

Præsident Nelson sagde: »Jeg bønfalder jer om at tage vare på jeres vidnesbyrd. Arbejd for det. Tag ejerskab for det. Pas på det. Plej det, så det vil vokse. Nær det med sandhed.«

For mig lyder ordene tage vare på, arbejde, passe på, eje, pleje og nære som en handlende person, der får overdraget ansvaret for noget værdifuldt og vigtigt.

I Kirkens første tid følte Parley P. Pratt sig misfornøjet med profeten Joseph Smith og valgte at kritisere ham og Kirken. Da John Taylor, som Parley havde undervist i evangeliet, kom til byen, tog Parley ham til side og advarede ham mod at følge Joseph. John Taylor sagde til Parley:

»Inden du forlod Canada, bar du et stærkt vidnesbyrd om, at Joseph Smith er Guds profet … og du sagde, at du vidste dette gennem åbenbaring og Helligåndsgaven …

Jeg har nu det samme vidnesbyrd, som du dengang glædede dig over. Hvis dette værk var sandt for seks måneder siden, er det også sandt i dag. Hvis Joseph Smith var en profet dengang, er han også en profet nu.«

Jeg vidner om, at Joseph Smith var Guds profet, og at den profetiske autoritet, han modtog, fortsætter i dag. Jesus Kristus leder dette værk.

Jeg opfordrer jer til at tænke på jeres vej til et sikkert vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium. Tag styring over jeres vidnesbyrd; brug jeres handlefrihed klogt, og anerkend giveren og alle hans storslåede egenskaber. Jeg bærer vidnesbyrd om, at kraften er i jer. Ingen kan vælge for jer. Ingen kan tage denne gave væk. I kan vælge at tro.

Jeg lover jer, at når I gør dette, vil jeres vidnesbyrd blive en »kilde af levende vand, der vælder op til evigtvarende liv«. Det vil være et anker og en motivationsfaktor, og det vil opretholde jer gennem svære tider. Det vil gøre jer i stand til at udvikle åndelige gaver. Det vil hjælpe jer i jeres personlige tjeneste og omsorg for andre. Det vil være et våben mod Satan og jeres modstandere. Jeres vidnesbyrd vil blive en glæde, når I ser det gentaget i jeres børn, børnebørn og oldebørn og i dem, I elsker og tjener. Det vil være kraftfuldt, når I deler det og bruger det til at vidne.

Hvis I ved det, ved I det. Jeg ved, at jeg ved det. Vi har brug for flere sikre vidner om Jesus Kristus og hans evangelium. Opnå det! Søg det! Det haster! Dette er den sidste uddeling – tidernes fyldes uddeling.

Jesus Kristus har tilkendegivet denne sandhed: »Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«

Brødre og søstre, det har aldrig været meningen, at et vidnesbyrd om Jesus Kristus skulle være en midlertidig gave. Der er ikke noget ved det, der er midlertidigt – ikke giveren, ikke selve gaven, ikke bringeren af gaven, ikke hvem gaven handler om. Må jeres vidnesbyrd beskrives på denne samme måde. Selvom »himmel og jord skal forgå«, vil jeres vidnesbyrd og vished om Jesu Kristi evangelium aldrig forgå. Tiden er inde til at gribe fat i denne dyrebare gave. I Jesu Kristi navn. Amen.