De gode nyheders opskrift

Hvis I nogensinde har besøgt min hjemstat Louisiana, er I sikkert bekendt med mange af vores velsmagende retter – gumbo, jambalaya, étouffée og så videre.

Fra tid til anden føler jeg mig modig nok til at lave en af disse velsmagende opskrifter. Det udokumenterede sidste trin, efter at have blandet alle ingredienserne og fulgt de detaljerede instruktioner, er at udføre den endelige smagstest og se, om der mangler noget. På det tidspunkt hører jeg de kreolske madlavningslegender hviske i mine ører: »Tilsæt mere Tony’s.« Tony’s er et kreolsk krydderi lavet i Opelousas i Louisiana, min hjemby. Det bruges ofte som den »hemmelige ingrediens« for at kompensere for de ufuldkommenheder, der er lavet, mens man fulgte opskriften.

Min hustru Michelle og jeg havde den ære at tjene som missionsledere i Louisiana. Vi havde en tradition, hvor vi lærte missionærerne at lave hendes særlige jambalayaopskrift på deres sidste aften i missionshjemmet, inden de vendte hjem til deres familie. Udover deres vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium forlod vores missionærer missionen med en påskønnelse af opskrifter.

For nogle måneder siden kiggede jeg rundt i Kirkens mediebibliotek og fandt et link til en samling af korte videoer med titlen: Restoration Conversations with President Russell M. Nelson [Samtaler om gengivelsen med præsident Russell M. Nelson]. Titlen på en af de korte videoer på listen fangede min opmærksomhed og fik mig til at smile. Den hedder: »Scriptures Are God’s Recipes for Happy Living« [Skrifterne er Guds opskrifter på et lykkeligt liv]. Jeg klikkede straks på den to minutter lange video og så præsident Nelson undervise en gruppe primarybørn i et enkelt og stærkt budskab om, hvordan man kan være lykkelig. Han sagde: »Hvis I laver en kage, følger I anvisningerne, ikke? Og I får et godt resultat hver gang, ikke?«

Han fortsatte og talte om snart at blive 95 år: »Folk siger: ›Hvad spiser du? Hvad er din hemmelighed?‹« Han svarede: »Hemmeligheden kaldes skrifterne. I kan læse dem og prøve dem.«

Så der har vi det. Den enkle hemmelighed bag en lykkelig levevis er blot at følge Guds opskrift, som den er beskrevet i skrifterne. Jeg kalder det »De gode nyheders opskrift«.

Hvad gør man, hvis noget går galt, når man følger opskriften? Så findes den »hemmelige ingrediens« indlejret i de gode nyheders opskrift for at sikre, at I altid får et godt resultat i sidste ende. Svaret er altid Jesus Kristus.

Jeg tror, at vi alle har øjeblikke, hvor vi føler, at vores ingredienser ikke er gode nok, eller vi kæmper med at følge vejledningen, eller måske gør vi noget i forkert rækkefølge, eller der sker noget, der er uden for vores kontrol, og så videre.

Hvad er løsningen? Det er ganske enkelt at tilføje mere af det, der inviterer Jesus Kristus ind i jeres liv.

Så hvordan kan det se ud at tilføje mere Jesus Kristus til jeres liv?

Mens jeg tjente som missionspræsident, havde jeg fornøjelsen af personligt at mødes med hver af vores unge missionærer hver sjette uge. Under vores møder på tomandshånd var det normalt for missionærerne at søge vejledning om, hvordan de kunne forbedre effektiviteten af deres kammeratskaber.

Ved en lejlighed kom en missionær ind til sit personlige interview og satte sig ned. Jeg kunne se på hans kropssprog, at noget lå ham meget på sinde. Jeg spurgte: »Ældste, hvad vil du gerne tale om i dag?« Han gik i gang med at beskrive nogle af de udfordringer, han havde med sin kammerat, og hvordan det påvirkede deres evne til at missionere. Med tårer i øjnene så han på mig og spurgte: »Præsident, hvad skal jeg gøre?«

I det øjeblik vidste jeg ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle svare. Efter et kort øjeblik spurgte jeg ham, om det var i orden, at vi knælede ned sammen i bøn for at få vejledning fra Ånden. Han indvilligede, og vi knælede ned sammen og bad om inspiration.

Efter bønnen fortsatte vi med at knæle et kort stykke tid og satte os så på vores stole over for hinanden. Jeg spurgte, om vi kunne læse et skriftsted sammen. Da vi åbnede vores skrifter, stoppede jeg op og sagde til ham: »Ældste, når vi læser dette skriftsted, så stil dig selv følgende spørgsmål: Hvis jeg efterlever disse egenskaber, vil det så forbedre mit kammeratskab og vores missionering?«

Så slog vi op på Moroni 7:45 og læste højt: »Og næstekærligheden er langmodig og er venlig og misunder ikke og er ikke opblæst, søger ikke sit eget, bliver ikke let ophidset, tænker ikke ondt og fryder sig ikke ved ugudelighed, men fryder sig ved sandheden, tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.«

Ældsten så på mig med tårer i øjnene og sagde: »Ja, præsident, men det er svært at gøre.« Det gav jeg ham ret i og mindede ham om, at han er Guds søn med guddommeligt potentiale til at gøre det sammen med Herren.

Derefter talte vi kort om lignelsen om hældningen, som ældste Clark G. Gilbert fra De Halvfjerds underviste om, som mindede os om, at vi skal begynde, hvor vi er, og sammen med Herren bevæge os fremad og opad i en positiv retning. Jeg kunne se, at han stadig følte sig lidt overvældet af de næste skridt, så jeg bad ham beskrive sin forståelse af skriftstedet: »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting«. Han gik i gang med at beskrive konceptet om, at ved at gøre små og enkle ting, kan store ting ske. Jeg bad ham bruge et øjeblik på at finde to små og enkle ting, han kunne gøre for at være venlig mod sin kammerat.

Efter et øjeblik delte han sine tanker. Så bad jeg ham om at bruge et øjeblik på at finde to små og enkle ting, han kunne gøre for at være tålmodig med sin kammerat. Han delte næsten straks sine to tanker. Det var tydeligt, at han allerede havde tænkt over dette inden vores møde. Jeg opfordrede ham til at bringe disse få ting til Gud i bøn og bede om bekræftelse, vejledning og inspiration til, hvordan han kunne udføre sin plan med oprigtig hensigt. Det gik han med til. Da vi var færdige, bad jeg ham om at give en kort opdatering i sit ugentlige brev.

Som de næste par uger gik, kunne jeg se i hans ugentlige breve, at tingene blev bedre. Ikke alene kunne jeg se den forbedring i hans ugentlige breve, jeg kunne også se den i hans kammerats ugentlige breve. Under vores næste fysiske interview så jeg en forskel, så markant som nat og dag, i hans ansigtsudtryk og ånd. Jeg spurgte ham: »Ældste, er det sandt, at ›næstekærligheden aldrig hører op?‹« Han svarede med et stort smil: »Ja, og ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting.«

Når I følger de gode nyheders opskrift på et lykkeligt liv, så husk, hvad præsident Nelson har belært: »Uanset hvilket spørgsmål eller problem I har, findes svaret altid i Jesu Kristi liv og lærdomme. Lær mere om hans forsoning, hans kærlighed, hans nåde, hans lære og hans gengivne evangelium med helbredelse og udvikling. Vend jer til ham! Følg ham!«

Når I har brug for at »høre ham« og vide, hvordan I inviterer Jesus Kristus ind i jeres liv, kan I overveje at følge de trin, præsident Nelson lærte os om personlig åbenbaring:

»Find et roligt sted, hvor I regelmæssigt kan gå hen. Ydmyg jer for Gud. Udøs jeres hjerte for vor himmelske Fader. Vend jer til ham for at finde svar og trøst.

Bed i Jesu Kristi navn om jeres bekymringer, jeres frygt, jeres svagheder – ja, selve jeres hjertes længsler. Og lyt så! Nedskriv de tanker, som kommer til jer. Nedskriv jeres følelser, og følg op med de handlinger, I bliver tilskyndet til at gøre. Når I gentager den proces dag efter dag, måned efter måned, år efter år, vil I ›udvikle [jer] i åbenbaringens princip.‹«

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Han har »gjort alt, hvad vi behøver, for at kunne vende tilbage til vor himmelske Fader.« I Jesu Kristi navn. Amen.