Guds profeter
At lytte til og adlyde profetens røst er altafgørende for at gribe fat i alt godt indtil det andet komme.
Kære unge mennesker, sikke et smukt konferencemøde, vi er vidne til! Vi har allerede hørt fra tre levende Jesu Kristi apostle. Sikke en vidunderlig velsignelse! Og vi kommer til at høre fra endnu en, ældste Henry B. Eyring. Den åndelige fest fortsætter!
Da jeg talte sidste år, lærte vi, hvordan vi kan gå denne verden i møde gennem Davids oplevelse med Goliat. Kan I huske de fem sten? I dag deler jeg en historie fra det Gamle Testamente, jeg læste, da jeg var på jeres alder, og som fik mig til at ønske at være ligesom hovedpersonen i den. Bibelen nævner ikke hendes navn, så lad os kalde hende kvinden fra Shunem, for det er navnet på hendes landsby.
En dag var profeten Elisa på vej gennem Shunem, og vi læser, at der »boede en velstående kvinde, og hun indbød ham til at spise. Hver gang han kom forbi … tog han ind hos hende for at spise.« Jeg forestiller mig, at profeten Elisa var virkelig glad for at blive inviteret til at spise hjemme hos hende! Han havde allerede været forbi adskillige gange, da kvinden en dag sagde til sin mand: »Jeg ved [nu], at han … er en hellig gudsmand.
Kvinden sagde: »Jeg ved [nu]« [i den engelske bibel]. Det synes som om, at hun inviterede Elisa hjem til sig uden at vide, at han var profet, og modtog sit vidnesbyrd gennem Helligånden ved at lytte opmærksomt til det, Elisa sagde og underviste om. (Husk, at man ikke havde billeder på denne tid! Så det var svært at genkende profeten alene ud fra hans ansigt.)
Men historien slutter ikke her. En dag sagde denne kvinde til sin mand: »Lad os indrette et lille værelse … og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe op til ham. Så kan han være der, hver gang han kommer hos os.«
Denne trofaste kvinde var villig til at indrette et værelse i sit hjem, således at profeten, når han var i byen, kunne have et sted at overnatte!
Denne oplevelse kan lære os en vigtig lektie i dag.
Herren vidnede for kvinden fra Shunem om, at Elisa var en Herrens profet, og hun handlede på dette ved at åbne sit hjem op for at modtage ham.
På samme måde kan vi modtage et personligt vidnesbyrd om Guds profeter i dag og åbne vores hjerte og sind – vores hus – for det budskab, vor himmelske Fader har til os i disse de sidste dage.
Kære unge mennesker, jeg opfordrer jer til at spørge jer selv: Har jeg et personligt vidnesbyrd om Guds levende profeter?
Lad os tage det fra begyndelsen.
Hvad er en profet? En profet er en mand, som Gud har kaldet til at tale for sig. Der er profeter på jorden i dag, nøjagtigt som i fordums tid.
Profeter er seere og åbenbarere. Det betyder, at de kan se det, andre ikke kan se, og at de kan profetere om fremtidige begivenheder. De kan også forberede os på katastrofer. Profeter modtager befalinger og åbenbaringer fra Herren. Den niende trosartikel taler om fortsat åbenbaring i de sidste dage. Den lyder således: »Vi tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.«
Ældste Gary E. Stevenson har sagt: »Herren fortsætter med at åbenbare sine befalinger og sin vilje for sine profeter i dag, fordi han ønsker at føre os til lykke i dette liv og til celestial herlighed i det næste liv.«
Profeter forkynder også evangeliet og er inspirerede lærere og budbringere fra Gud til alle mennesker på jorden.
Hvert medlem af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum er en profet, seer og åbenbarer. Fordi de tjener som et råd under Herrens ledelse, har de myndighed til at kundgøre og fortolke læresætninger og fastlægge retningslinjer for hans kirke. De beder omhyggeligt og drøfter sager indgående, fordi beslutninger i disse kvorummer skal træffes ved enstemmighed. På denne måde forsikrer Herren os om, at hans vilje vil ske.
Profeter vidner om Kristus – hans eksistens, hans tjenestegerning og hans guddommelighed.
Lad os læse nogle vidnesbyrd fra profeter i Mormons Bog.
Abinadi erklærede:
»Gud selv skal komme ned blandt menneskenes børn og skal forløse sit folk.
Og fordi han bor i kødet, skal han kaldes Guds Søn.«
Lamanitten Samuel vidnede også om, at Jesus Kristus er »Guds Søn, himlens og jordens Fader, skaberen af alt fra begyndelsen«.
Og profeten Moroni sagde: »Jeg har set Jesus, og … han har talt med mig ansigt til ansigt.«
Da Kristus besøgte nefitterne, var en af de første ting, han gjorde, at kalde tolv apostle. Og han sagde til folket: »Velsignede er I, hvis I giver agt på ordene fra disse tolv, som jeg har udvalgt.«
Lad mig sige et par ord til forældre eller andre familiemedlemmer, der opdrager børn. Herren selv underviste Adam og Eva i sandhederne i frelsesplanen. Og han sagde: »Derfor giver jeg dig en befaling om frit at lære dine børn dette.«
Hvad betyder det frit at lære dem dette? Det betyder at lære evangeliets sandheder, at have et personligt vidnesbyrd om dem og at dele denne viden med vores børn. Det fremelsker både formelle og uformelle undervisningssituationer. Det betyder at leve i harmoni med denne kundskab og dette vidnesbyrd.
Mormons Bog beskriver de 2.060 unge krigere som »mænd af sandhed og alvor, for de var blevet formanet til at holde Guds befalinger og vandre retsindigt for ham«. Disse unge mænd adlød Helaman trofast, som på dette tidspunkt både var deres militære leder og deres profet, og de anerkendte, at deres mødre havde fyldt deres hjerte med sandhed og tro.
Kære forældre, i denne verden, hvor der er mange stemmer og til tider meget mørke, har Gud selv befalet os at opdrage vores børn i lys og sandhed. Han har betroet os ansvaret for at undervise vores børn i evangeliets frelsende sandheder. Hvis vi ikke formår at gøre dette, gør verden det ikke.
Kære unge venner, jeg har en opfordring til jer: I de kommende dage opfordrer jeg jer til at knæle ned, åbne jeres hjerte og bede vor himmelske Fader i tro om at bekræfte for jer, at hans udvalgte profet og apostle er hans talerør på jorden i dag.
Kvinden fra Shunem lærte os, at vi kan modtage dette vidnesbyrd gennem Helligånden. Jeg lover jer, at når vi ved, at de er Guds salvede, vil vores liv blive nemmere på trods af vores vedvarende udfordringer, når vi adlyder deres røst med tillid, tro og håb. At lytte til og adlyde profetens røst er altafgørende for at gribe fat i alt godt indtil vor Frelsers andet komme.
Verdens ugudelighed tager til, men Jesu Kristi Kirke og hans rige er stærkere end nogensinde. Zion ifører sig sin festdragt, og Kristi trone rokkes ikke. Herren forventer, at vi er stærke i vores vidnesbyrd, fulde af tro, og at vi omvender os dagligt. Vor Frelser, Jesus Kristus, regner med enhver af os i forhold til at føre hans værk videre.
Engang sagde profeten Joseph Smith: »Brødre, skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag?« Men eftersom mit budskab hovedsageligt er til jer unge, vil jeg gerne anvende betegnelsen unge mennesker i stedet for brødre. Er I klar?
»[Unge mennesker], skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod, [unge mennesker,] og videre, videre frem til sejr! Lad jeres hjerte fryde sig og være overordentlig glad.«
Jeg er taknemmelig for levende profeters vejledning og hellige indsats. Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om, at de er kaldet af Gud til at videreføre, grundfæste og lede hans rige på jorden i dag. Og det vil altid være sådan. Det vil altid være Herren, der udvælger sine tjenere. I Jesu Kristi navn. Amen.