Kraften i at betjene den enkelte

Brødre og søstre, tak for jeres trofaste hengivenhed i at komme til Jesus Kristus i disse udfordrende tider. I er vidunderlige; I er smukke; I er hver især et Guds barn. Det er min bøn, at vi vil erkende Helligåndens indflydelse, så vi kan blive og hjælpe hinanden med at blive virkelig hengivne Jesu Kristi disciple og mærke hans glæde, når vi tilbeder i Herrens hus.

Præsident Russell M. Nelson har erklæret: »Nu er tiden inde til, at I og jeg forbereder os på vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi, andet komme. Nu er tiden inde til, at vi gør vores følgeskab som disciple til vores højeste prioritet. Hvordan kan vi gøre dette i en verden fuld af svimlende distraktioner?«

Han gav selv svaret: »Regelmæssig tilbedelse i templet vil hjælpe os. I Herrens hus har vi fokus på Jesus Kristus … Vi lærer ham at kende … Alle, der oprigtigt søger Jesus Kristus, vil finde ham i templet.«

Så hvordan bliver vi og hjælper hinanden med at blive hengivne Jesu Kristi disciple? Vi betjener den enkelte. At betjene på Frelserens måde involverer barmhjertighed, venlighed, tålmodighed og kærlighed uden at dømme. Når vi betjener den enkelte, inviterer vi den enkelte til at komme til Kristus og til at tilbede i Herrens hus for at modtage af hans forløsende kraft. Vi hjælper med andre ord hinanden til at blive hengivne disciple, når vi betjener den enkelte på måder, der fører til Herrens hus.

Af Jesus Kristus lærer vi om kraften i at betjene den enkelte med kærlighed og uden at dømme. I husker den samaritanske kvinde ved brønden. Denne kvinde har måske følt sig uvigtig, alene, modløs og uset. Hun kan have følt, at hun ikke hørte til. Hun havde haft fem ægtemænd i løbet af sit liv, og manden, som hun nu boede med, var ikke hendes ægtemand. Andre har måske dømt hende uretfærdigt uden at kende omstændighederne i hendes liv. Det kan være en af årsagerne til, at hun kom alene til brønden på den varmeste tid på dagen. Og alligevel erklærede Jesus Kristus til hende som en af de første, at han var Messias. For ham var denne kvinde Guds datter.

Jesus Kristus fortalte kvinden, at gennem ham kan man modtage evigt liv ved at drikke af det levende vand. Han erklærede: »Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal … blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«

Den samaritanske kvinde mærkede Frelserens kærlighed og modtog et vidnesbyrd gennem Ånden om, at han var Messias. Efter dette vidnesbyrd vendte hun tilbage til byen og opfordrede andre til at komme og se, og mange troede på, at Jesus »i sandhed [var] verdens frelser«. Med kærlighed betjente Kristus den enkelte, og som resultat deraf blev andre hans hengivne disciple.

Fra Kristi apostle, Peter og Johannes, lærer vi om kraften i at betjene den enkelte med barmhjertighed. I husker sikkert manden, der var lam fra fødslen og dagligt lå ved tempelporten og bad om almisser. Denne mand har måske følt sig uvigtig, alene, modløs og uset. Han har måske følt, at han ikke hørte til.

»Men Peter sagde: ›Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!‹«

Peter greb mandens højre hånd og rejste ham op, og manden blev helbredt. Umiddelbart efter miraklet gik manden ind på tempelpladsen sammen med Peter og Johannes, og »han gik rundt og sprang og priste Gud«. Peter og Johannes betjente den enkelte på måder, der førte til Herrens hus, og denne mand blev Kristi hengivne discipel.

Mine venner, der har været øjeblikke i mit liv, hvor jeg også har følt mig uvigtig, alene, modløs og uset. Jeg har følt, at jeg ikke hørte til. Jeg blev døbt og bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, da jeg var 19 år gammel. Et år efter tog jeg imod kaldet til at tjene som fuldtidsmissionær, men der var meget, jeg endnu ikke havde lært om Kirkens historie.

Tidligt på min mission erfarede jeg, at der var en periode, hvor personer af sort afrikansk afstamning ikke fik lov til at nyde alle velsignelserne ved at tilbede i Herrens hus. Da jeg første gang hørte om dette, oplevede jeg vrede, forvirring, tvivl og frygt. Disse følelser var så intense, at jeg for en tid mistede min evne til at føle Helligånden.

Heldigvis havde jeg en vidunderlig missionærkammerat, Kevin Vick, som betjente mig med kærlighed, tålmodighed og venlighed. Når han hver aften så mine følelser af tvivl og usikkerhed, sagde han blot til den yngre ældste Johnson: »Jeg elsker dig.« Efter cirka to uger tillod jeg mig selv at føle Kevins kærlighed. Jeg fik mod til at bede til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn. Mens jeg bad, blev jeg tilskyndet til at læse afsnit 6 i Lære og Pagter, vers 21-23, som lyder:

»Se, jeg er Jesus Kristus, Guds Søn … Jeg er lyset, som skinner i mørket …

Læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte, for at du kunne få sandheden om dette at vide.

Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen? Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?«

Mens jeg læste, erindrede jeg. Jeg erindrede den dag, hvor jeg havde fastet og bedt for at vide, om Mormons Bog var Guds ord, og at Joseph Smith var gengivelsens profet. Jeg erindrede pagter, som jeg indgik i Herrens hus, der forbandt mig med Jesus Kristus på en meget personlig og indgående måde. Jeg mærkede Frelserens kærlighed, hans nåde og hans forsikring om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er hans rige på jorden og er nødvendig for at forberede os til hans andet komme. Fordi jeg erindrede dette, kunne jeg igen føle Helligånden og forstå mere fuldt ud, at Jesus er Kristus, og at jeg er hans discipel.

Nogle gange vil vi have ubesvarede spørgsmål og følelser af at være ubetydelige, modløse, alene og usynlige. Men, mine venner, vi må fortsætte med tro på Jesus Kristus og huske hans ord:

»Jeres hjerte må ikke forfærdes!«

»I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden«.

Jeg er et vidne om denne kendsgerning og om Frelserens lovede velsignelse.

Så hvad kan vi gøre for at sikre, at vores betjening af den enkelte på Frelserens måde er mest effektiv? Efterlevelse af Kristi lære vil hjælpe os. »At leve efter Kristi lære kan,« som præsident Nelson beskrev, »skabe den mest kraftfulde, dydige cyklus, der skaber åndeligt momentum i vores liv.

Når vi stræber efter at leve efter Jesu Kristi højere love … [løfter] Frelseren … os op over denne faldne verdens tiltrækningskraft ved at velsigne os med større næstekærlighed, ydmyghed, gavmildhed, venlighed, selvdisciplin, fred og hvile.«

»[Dette åndelige] momentum, der skabes ved at efterleve Kristi lære,« forklarer ældste Dale G. Renlund, »er ikke alene kraften bag transformationen af vores guddommelige natur til vores evige skæbne, men motiverer os også til at hjælpe andre på passende vis.« Ældste Renlund minder os om, at »Frelserens [opgave] er at helbrede [at gøre os hele]. Vores [opgave] er at elske – at elske og drage omsorg, således at andre bliver draget mod Jesus Kristus.«

Vores evne til at efterleve Kristi lære vil blive forstørret ved dagligt at studere Mormons Bog og ugentligt tage nadveren. Præsident Nelson har erklæret, at Mormons Bog »forkynder Kristi lære … [og] giver den fyldigste og [tydeligste] forståelse af Jesu Kristi forsoning, man kan finde noget sted«. Jeg elsker denne bog. Og bønsom deltagelse i nadveren hver uge vil øge vores forståelse af Jesu Kristi forsoning og give åndelig fornyelse, trøst og guddommelig kraft i vores liv. Husk, at »guddommelighedens kraft [tilkendegives] i [præstedømmets] ordinancer«, og denne kraft, der kommer fra Jesus Kristus, styrker vores ønske og vores evne til at betjene den enkelte.

Mit studium af Mormons Bog og deltagelse i nadveren mindsker følelsen af modløshed, styrker min beslutsomhed om at tjene andre på Frelserens måde og hjælper mig med at gøre mit følgeskab som discipel til min højeste prioritet.

Mine venner, jeg lover, at når vi efterlever Kristi lære og betjener den enkelte på måder, der fører til Herrens hus, vil vi trænge os fremad med tro på Jesus Kristus, selv blandt ubesvarede spørgsmål og følelser af at være uvigtig, alene, modløs og uset. Vi vil invitere den enkelte til at komme til Jesus Kristus og til at tilbede i Herrens hus for at modtage af hans forløsende kraft og kærlighed. I Herrens hus vil vi »mærke [Frelserens] barmhjertighed. [Vi] vil finde svar på de spørgsmål, der plager [os] mest. [Og vi] vil bedre forstå glæden ved hans evangelium.« I Jesu Kristi navn. Amen.