Vid, hvem I virkelig er
Uanset hvor vi befinder os på disciplens sti, ændres vores liv fundamentalt, hvis vi får bedre forståelse af, hvem vi virkelig er.
For en del år siden havde vores datter en tankevækkende oplevelse på sin mission. Med hendes godkendelse vil jeg læse et uddrag af det, hun skrev til os den uge:
»I går bad et tilbagevendende medlem os om at komme forbi så snart som muligt. Da vi kom, fandt vi hende siddende på gulvet i ukontrolleret gråd. Med tårerne løbende ned ad sine kinder fortalte hun, at hun havde mistet sit job, var ved at blive smidt ud af sin lejlighed og dermed igen blive hjemløs.«
Vores datter fortsatte: »Jeg begyndte febrilsk at søge i mine skrifter i et forsøg på at finde noget – hvad som helst – der kunne hjælpe hende. Mens jeg ledte efter det perfekte vers, tænkte jeg: Hvad er det, jeg gør? Det er ikke det, Kristus ville gøre. Det her er ikke et problem, som jeg kan løse, men det her er bogstavelig talt en Guds datter, som har brug for min hjælp. Så jeg lukkede mine skrifter, knælede ned ved siden af hende og holdt om hende, mens vi græd sammen, indtil hun var klar til at rejse sig og håndtere denne udfordring.«
Da denne kvinde var blevet trøstet, brugte vores datter skrifterne til at forsøge at give hende forståelse for, at hun virkelig havde guddommelig værdi, og til at undervise hende om en af de mest fundamentale sandheder om vores eksistens – at vi er højt elskede sønner og døtre af Gud, en Gud, som har fuldkommen barmhjertighed med os, når vi lider, og som er parat til at hjælpe os, når vi rejser os igen.
Det er indsigtsfuldt, at den første lærdom, som vores missionærer underviser om, er, at Gud er vores kærlige himmelske Fader. Enhver efterfølgende sandhed bygger på den fundamentale forståelse af, hvem vi virkelig er.
Søster Susan H. Porter, Primarys hovedpræsident, har sagt: »Når I ved og forstår, hvor fuldstændigt I er elsket som et barn af Gud, forandrer det alt. Det ændrer, hvordan I har det med jer selv, når I begår fejl. Det ændrer, hvordan I har det, når der sker svære ting. Det ændrer jeres syn på Guds bud. Det ændrer jeres syn på andre, og jeres evne til at gøre en forskel.«
Denne forandring bliver illustreret, når vi læser om den oplevelse, Moses havde, da han talte med Gud ansigt til ansigt. Under den samtale belærte Gud gentagne gange Moses om hans guddommelige arv, idet han sagde: »Moses … du er min søn.« Gud forklarede, at Moses var skabt i den Enbårnes billede. Moses lærte tydeligt at forstå, hvem han var, at han havde et værk at udføre, og at han havde en kærlig himmelsk Fader.
Efter denne oplevelse kom modstanderen og fristede ham og kaldte ham straks: »Moses, menneskesøn.« Dette er et almindeligt og farligt redskab i modstanderens arsenal. Mens vor himmelske Fader konsekvent og kærligt minder os om, at vi er hans børn, vil modstanderen altid forsøge at kalde os ved vores svagheder. Men Moses havde allerede lært, at han var mere end en »menneskesøn«. Han erklærede til Satan: »Hvem er du? For se, jeg er søn af Gud.« Når vi tilsvarende konfronteres med jordelivets udfordringer, eller når vi føler, at nogen forsøger at fremhæve vores svagheder, må vi stå fast i kundskaben om, hvem vi virkelig er. Vi må søge bekræftelse vertikalt, ikke horisontalt. Og når vi gør det, kan vi også frimodigt proklamere: »Jeg er Guds barn.«
Ved et verdensomspændende møde for unge voksne sagde vores elskede præsident Russell M. Nelson: »Hvem er I så? Først og fremmest er I Guds barn, pagtens barn og en Jesu Kristi discipel. Når I tager imod disse sandheder, vil vor himmelske Fader hjælpe jer til at nå jeres ultimative mål om at leve for evigt i hans hellige nærhed.«
Det er ikke tilfældigt, at Gud i det sandsynligvis oftest gentagne skriftsted minder os om vores forhold til ham. Af alle de navne, han kunne identificeres ved i nadverbønnen, har han bedt om at blive kaldt »Gud, du evige Fader«.
Når vi virkelig lærer, hvem vi er, vil vi tro mere på, at vor kærlige himmelske Fader har lagt en plan for os om at vende tilbage for at bo hos ham igen. Ældste Patrick Kearon har sagt: »Vor Faders smukke plan, ja hans ›fantastiske‹ plan, er beregnet til at føre jer hjem, ikke at holde jer ude … Gud søger jer uophørligt.« Tænk over det et øjeblik – vor almægtige, kærlige Fader »søger jer uophørligt«.
Uanset hvor vi befinder os på disciplens sti, ændres vores liv fundamentalt, hvis vi får bedre forståelse af, hvem vi virkelig er. Må jeg foreslå to måder, hvorpå vi kan uddybe denne forståelse.
For det første – bøn
Da Frelseren begyndte sin tjenestegerning på jorden, blev han ledt ud i ørkenen »for at være sammen med Gud«. Måske bør vi ændre vores tankegang fra blot at sige vores bønner til at afse tilstrækkelig tid til virkelig at samtale med og »være sammen med Gud« hver dag.
Jeg har erfaret, at kvaliteten af mine bønner forbedres, når jeg bruger nogle minutter på at forberede mig på at tale med min Fader. Skrifterne viser os, at det er et mønster, der virker. Uanset om det var Joseph Smith, Nefi, Helamans søn eller Enosh, så havde de alle en form for overvejelse og refleksion forud for deres kommunikation med Gud, som vi læser om. Enosh sagde, at hans sjæl hungrede, mens hans fars ord sank dybt ned i hans hjerte. Hvert af disse eksempler lærer os om behovet for åndeligt at forberede os til vores daglige tid »sammen med Gud.«
Frelseren gav nefitterne denne instruks: »Når du beder, så gå ind i dit kammer, og når du har lukket din dør, så bed til din Fader.«
Uanset om det er et kammer eller et soveværelse, er princippet at finde et sted, hvor I kan være alene for at bede, for at gøre det muligt for jeres sjæl at finde ro og for at føle tilskyndelserne fra den »stille, sagte røst«. Vi kan forberede os ved at overveje det, vi er taknemmelige for, og de spørgsmål eller bekymringer, som vi gerne vil bringe til vor Fader. Vi bør stræbe efter ikke at have en fastlagt bøn, men at tale med vor Fader, og om muligt sige det højt.
Jeg forstår godt, at vi midt i livets kaos, når vi kæmper med småbørn eller løber mellem møder, måske ikke har den luksus at have et stille kammer eller tankefuld forberedelse – men disse stille, hurtige og presserende bønner kan være meget mere meningsfulde, når vi har gjort en indsats for at »være sammen med Gud« tidligere på dagen.
Der er måske nogle, som ikke har bedt i lang tid, eller andre, som ikke har følt, at deres bønner bliver hørt. Jeg lover jer, at jeres himmelske Fader kender jer, elsker jer og ønsker at høre fra jer. Han vil gerne kommunikere med jer. Han ønsker, at I erindrer, hvem I er.
Ældste Jeffrey R. Holland har for nylig udtalt: »Uanset hvor meget I beder, så bed mere. Uanset hvor inderligt I beder, så bed mere inderligt.«
Ud over at øge frekvensen og inderligheden af vores bønner, vil dagligt studium af Mormons Bog og tilbedelse i templet forberede vores sind til åbenbaring. Når vi stræber efter at forbedre vores kommunikation med vor himmelske Fader, vil han velsigne os med en dybere følelse af, at vi er hans børn.
For det andet – få en viden om, at Jesus er Kristus
Den største tilkendegivelse af vor himmelske Faders kærlighed til os som hans børn er den kendsgerning, at han sendte sin Søn, vores personlige Frelser, for at hjælpe os med at komme hjem. Derfor er vi nødt til at lære ham at kende.
For mange år siden, mens jeg tjente som stavspræsident, indsendte jeg en anbefaling af en bror til at tjene som tempeltjener. Jeg forklarede først, hvor vidunderlig han ville være som tempeltjener, hvorpå jeg ved et uheld tastede på »anbefaler ikke«, hvilket indsendte anbefalingen. Jeg forsøgte uden held at trække beskeden tilbage, hvorpå jeg ringede til tempelpræsidenten og sagde: »Jeg har begået en forfærdelig fejl.« Uden tøven sagde denne gode tempelpræsident: »Præsident Eyre, der er intet, du har gjort, som ikke kan blive tilgivet og i sidste ende rettet.« Hvilken storslået sandhed. Jesus Kristus er virkelig »mægtig til at frelse«.
I 2019 kom der en væsentlig ændring i spørgsmålene til en tempelanbefaling. Tidligere lød et spørgsmål på, om man havde et vidnesbyrd om Jesu Kristi rolle som Frelser og Forløser. Nu lyder det, om du har et vidnesbyrd om Jesu Kristi rolle som din Frelser og Forløser. Jesu Kristi forsoning virker ikke kun for andre; den virker for jer og for mig. Han er min Frelser. Han er jeres Frelser. Personligt. Kun gennem ham kan I og jeg vende tilbage og være hos vor Fader.
Så, brødre og søstre, lad os søge ham. Lad os studere hans guddommelige forhold til Faderen og til os hver især. Lad os opleve sangen om den forløsende kærlighed, der kommer til os personligt gennem vor Forløser, når vi omvender os. Når vi lærer ham at kende, »der er mægtig til at frelse«, vil vi erkende, at vi som Guds børn er hans glæde – hans vigtigste fokus – og vi er hver især virkelig værd at frelse.
Jeg vidner om, at vi har en kærlig himmelsk Fader. Når vi erfarer denne evige sandhed gennem inderlig bøn, personlig åbenbaring og ved at komme til Jesus Kristus, kan vi nu og altid frimodigt erklære, at »jeg er Guds kære barn«. I Jesu Kristi navn. Amen.