Lad jer forlige med Gud

Når jeg studerer skrifterne, dukker der ord op, som virkelig taler til mig, hovedsageligt fordi de har fået en særlig betydning gennem de erfaringer, jeg har gjort mig i livet. Jeg har arbejdet som revisor med speciale i økonomisk efterforskning hele min karriere. Med denne baggrund har ordet forlige fanget min opmærksomhed, når jeg læser skrifterne. Mit job var at »forlige« eller afstemme rapporterede beløb med regnskaber ved at anvende mine færdigheder inden for regnskab, revision og efterforskning. Med andre ord var mit mål at afstemme regnskabsrapporter med de underliggende regnskabsdokumenter for at sikre nøjagtighed og gyldighed. Jeg gjorde en ihærdig indsats for at løse uoverensstemmelser, og det var almindeligt, at der blev brugt meget tid på at løse selv meget små uoverensstemmelser.

Apostlen Paulus opfordrede korinterne til at lade sig »forlige med Gud«. At forlige sig med Gud betyder at blive bragt tilbage i åndelig harmoni med Gud eller at genoprette et forhold til Gud, der er blevet anstrengt eller ødelagt på grund af vores synder eller handlinger. Kort sagt betyder det at forlige sig med Gud at bringe vores vilje og handlinger i overensstemmelse med Guds vilje, eller, som præsident Russell M. Nelson sagde, at lade Gud råde i vores liv.

Som der står i skrifterne, er vi »frie til selv at handle – til at vælge vejen til evigtvarende død eller vejen til evigt liv«. Men hvis vi ikke er flittige, kan denne frihed til selv at handle føre til, at vi ikke længere er i harmoni med Guds vilje.

Profeten Jakob lærte os, at når vi ikke er i harmoni eller er i uoverensstemmelse med Gud, er den eneste måde, vi kan opnå åndelig balance på, at blive »forligt med [Gud] ved Kristi … forsoning«. Vi må indse, at muligheden for at forliges afhænger af barmhjertighed, hvilket betyder, at det er Jesu Kristi nådefulde forsoning, der gør det muligt.

Når I tænker over jeres liv, så tænk på et tidspunkt, hvor I har følt jer langt væk fra vor himmelske Fader, fordi I havde fjernet jer fra ham. Måske blev I mindre flittige i jeres bønner til ham eller i at holde hans bud. Ligesom vi vælger at fjerne os fra Gud, må vi vælge at tage initiativ til at forlige os med ham. Frelseren lagde vægt på vores ansvar, da han sagde: »Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer; søg mig flittigt, så skal I finde mig; bed, så skal I få; bank på, så skal der blive lukket op for jer.«

Hvordan hjælper Frelseren os til at genoprette og forlige os med ham i dette vigtige forhold? For mig styrkes min rejse mod at forliges med Gud, når jeg følger præsident Nelsons vejledning og omvender mig dagligt. Årsagen til dette er, at når vi forliges, genoprettes et brudt forhold mellem Gud og mennesker, idet syndens barriere bliver fjernet.

En af de store beretninger om at forliges, vi læser om i skrifterne, er den om Enosh. Noget i hans liv var ikke i harmoni med Gud. Han blev et forbillede på, hvordan man kan stole på Jesu Kristi forsoning for at forliges med Gud. Han beskrev sit ønske om at omvende sig, sin ydmyghed, sit fokus og sin beslutsomhed. Hans bekræftelse af, at han var blevet forligt med Gud, kom, da en røst kom til ham og sagde: »Enosh, dine synder er dig tilgivet, og du skal blive velsignet.« Enosh erkendte den dybe virkning, som omvendelse og muligheden for at forliges med Gud havde på ham, da han sagde: »Og jeg, Enosh, vidste, at Gud ikke kunne lyve; derfor blev min skyld fejet bort.«

Når vi forliges, bringer det ikke kun lettelse fra skyldfølelse, men også fred i os selv og med andre. Det helbreder relationer, blødgør hjerter og styrker vores discipelskab, hvilket giver os større selvtillid over for Gud. Noget, der giver mig stort håb og tillid, er en anden frugt af at forliges, som Enosh beskrev, da han sagde: »Og efter at jeg, Enosh, havde hørt disse ord, begyndte min tro på Herren at blive urokkelig.«

Da jeg var dreng, havde min morfar en stor kirsebærplantage. Jeg havde mulighed for at arbejde i plantagen, mest om sommeren under kirsebærhøsten. Som meget lille dreng fandt jeg ud af, at omfanget af min medvirken var at få udleveret en spand og blive sendt op i et træ for at plukke kirsebær.

Måden at høste kirsebær ændrede sig markant, da min morfar købte en maskine, der hedder en kirsebærryster. Denne maskine griber fat om træets stamme og ryster det, så kirsebærrene falder ned på net, der bruges til at opsamle kirsebærrene. Jeg lagde mærke til, at når maskinen begyndte at ryste træet, faldt næsten alle kirsebær ned fra træet inden for få sekunder. Jeg lagde også mærke til, at uanset om træet blev rystet i 10 sekunder eller et helt minut, var der nogle kirsebær, der ikke faldt ned. De var virkelig urokkelige.

Det er muligt at ryste kirsebær ned fra et træ på grund af frigivelsen af ætylen. Dette hormon får cellelaget mellem kirsebærrets stilk og træet til at svækkes. Derfor løsner stilken på et modent kirsebær sig lettere fra træet på grund af den svækkede forbindelse.

I skrifterne lærer vi, at Isajs stub er en metafor for Messias, Jesus Kristus, som ifølge profetien skulle komme fra Isajs slægt, kong Davids far. Ligesom ætylen svækker forbindelsen til en moden kirsebærstilk, kan ulydighed, tvivl og frygt svække vores forbindelse til Isajs stub, eller Jesus Kristus, så vi let kan rystes og adskilles fra ham. Uanset hvor trofaste vi er, må vi værne os mod en svækkelse af vores forbindelse til Jesus Kristus.

I Lære og Pagter gives selv de trofaste en advarsel: »Men der er en mulighed for, at mennesket kan falde fra nåden og fjerne sig fra den levende Gud.« Herren fortsætter: »Ja, … lad endog dem, der er helliggjorte, også tage sig i agt.« For at undgå at vi falder, giver Herren dette råd: »Lad derfor kirken tage sig i agt og altid bede, så de ikke falder i fristelse.«

Man kunne sammenligne det at være let at ryste ned med det, som skrifterne beskriver som at være moden til undergang med snarlige følger af ens handlinger. Udtrykket kan også bruges bredere til at beskrive en tilstand af forfald, fordærv eller nedgang, som gør noget sårbart over for sammenbrud og ødelæggelse.

Men hvad repræsenterer denne modenhed? Betyder det, at vi kan nå et punkt, hvor det ikke er muligt at ændre sig? Nej, jeg tror, det betyder, at vi kan nå et punkt, hvor vi ikke er villige til at ændre os. Modgiften mod at blive moden til undergang er at gøre de ting, der styrker vores forbindelse til Jesus Kristus. Som nævnt førte omvendelse Enosh til et punkt, hvor han havde en urokkelig tro. Der er styrke i omvendelse – regelmæssig, hurtig og hyppig omvendelse. Som præsident Nelson lærte os: »Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse.«

Ud over at prædike omvendelse lærte profeten Jakob os, at det at være opmærksom på Guds hånd i vores liv, at søge og modtage åbenbaring og at lytte til Gud, når han taler, alt sammen hjælper os med ikke at blive rystet ned. Jakob sagde også: »[Vi] gransker … profeterne, og vi har mange åbenbaringer og profetiens ånd; og da vi har alle disse vidnesbyrd, får vi et håb, og vor tro bliver urokkelig.« Når vi lytter til og handler efter profeternes og apostlenes ord og opfordringer, kan det fylde os med håb, tillid og styrke, hvilket resulterer i, at vores tro bliver urokkelig.

Jeg har lært, at et ønske om at blive forligt med Gud må ledsages af et ønske om at omvende sig. Omvendelse og oplevelsen af velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning fører til urokkelig tro. Urokkelig tro fører til et ønske om altid at være forligt med Gud. Dette er et cirkulært eller gentagent mønster.

Brødre og søstre, jeg opfordrer jer til at forliges med Gud gennem Jesu Kristi forsoning. Jeg vidner om, at det at indgå og holde pagter styrker vores forbindelse til Frelseren, hvorved vi undgår at blive modne til undergang. Jeg vidner om, at når vi forliges med Gud gennem Jesu Kristi forsoning, fører det til urokkelig tro.

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader elsker jer og mig, og han sendte sin elskede Søn, Jesus Kristus, for at være vor Frelser, Forløser og den store Forligsmand. Jeg vidner om Jesus Kristus og gør det i Jesu Kristi navn. Amen.