Smykket med dyden mådehold

Da præsident Russell M. Nelson i maj 2021 tilså renoveringen af templet i Salt Lake City, forundredes han over pionerernes indsats. Med begrænsede ressourcer og urokkelig tro byggede de denne hellige bygning, som har stået sin prøve. Han observerede imidlertid også virkningerne af den erosion, som over tid havde forårsaget sprækker mellem grundstenene i templets oprindelige fundament og ustabilitet i murværket – klare tegn på behovet for en strukturel forstærkning.

Vores elskede profet lærte os så, at ligesom det var nødvendigt at iværksætte store tiltag for at styrke templets fundament, så det kan modstå naturens kræfter, så er vi også nødt til at træffe ekstraordinære foranstaltninger – måske tiltag, vi aldrig før har taget – for at styrke vores eget åndelige fundament i Jesus Kristus. I sin mindeværdige tale stillede han os to dybsindige spørgsmål til personlig overvejelse: »Hvor sikker er jeres grundvold? Og hvilke forstærkninger af jeres vidnesbyrd og forståelse af evangeliet er der brug for?«

Jesu Kristi evangelium giver os guddommeligt inspirerede og effektive midler til at forhindre den åndelige erosion i vores sjæl; det styrker vores fundament kraftigt og hjælper os til at undgå sprækker i vores tro og ustabilitet i både vores vidnesbyrd og vores forståelse af evangeliets hellige sandheder. Et særligt relevant princip for at opnå dette formål findes i afsnit 12 i Lære og Pagter, en åbenbaring, der blev givet gennem profeten Joseph Smith til Joseph Knight. Han var en retfærdig mand, der oprigtigt søgte at forstå Herrens vilje, ikke blot angående ydre forandringer, men for at stå urokkeligt fast som discipel – »fast som himlens søjler.« Herren erklærede:

»Se, jeg taler til dig og ligeledes til alle dem, der har ønske om at fremme og grundfæste dette værk;

og ingen kan hjælpe til i dette værk, medmindre han er ydmyg og fuld af kærlighed og har tro, håb og næstekærlighed og er mådeholden i alt, hvad end der bliver betroet ham at tage sig af.«

Frelserens vejledning, som er nedskrevet i denne hellige åbenbaring, minder os om, at mådehold er en nødvendig forstærkning for at være fast funderet i Jesus Kristus. Det er en af de uundværlige dyder, ikke kun for dem, der er blevet kaldet til at tjene, men også for alle, der har indgået hellige pagter med Herren og accepteret at følge ham trofast. Mådehold harmonerer med og styrker andre kristuslignende egenskaber, der nævnes i denne åbenbaring: Ydmyghed, tro, håb, næstekærlighed og den rene kærlighed, der strømmer fra ham. Desuden er kultivering af mådehold en meningsfuld måde at beskytte vores sjæl på mod den subtile, men konstante åndelige erosion, som verdslige påvirkninger forårsager, og som kan svække vores fundament i Jesus Kristus.

Blandt de egenskaber, der pryder Kristi sande disciple, skiller mådehold sig ud som en afspejling af Frelseren selv. Det er en dyrebar Åndens frugt, tilgængelig for alle, der åbner sig for guddommelig indflydelse. Det er den dyd, der bringer harmoni til hjertet og former ønsker og følelser med visdom og ro. I skrifterne præsenteres mådehold som en afgørende del af vores fremgang på vores åndelige rejse; den fører os mod tålmodighed, gudsfrygt og barmhjertighed, mens den forædler vores følelser, vores ord og vores handlinger.

Kristi disciple, som stræber efter at udvikle denne kristuslignende egenskab, bliver stadigt mere ydmyge og fulde af kærlighed. En rolig styrke opstår i dem, og de bliver bedre i stand til at styre vrede, nære tålmodighed og behandle andre med tolerance, respekt og værdighed, selv når modgangens vinde blæser voldsomt. De stræber efter ikke at handle impulsivt, men vælger at handle med åndelig visdom vejledt af sagtmodighed og Helligåndens blide indflydelse. På den måde bliver de mindre sårbare over for åndelig erosion, fordi de, som apostlen Paulus belærte om, ved, at de formår alt gennem Kristus, der giver dem kraft, selv når de møder prøver, der kan ryste deres vidnesbyrd om ham.

I sit brev til Titus kom Paulus med nogle hellige råd angående kvalifikationerne hos dem, der ønsker at repræsentere Frelseren og gøre hans vilje med tro og hengivenhed. Han sagde, at de skulle være gæstfrie, besindige, retfærdige og fromme – egenskaber, der tydeligt afspejler mådehold og dens virkning.

Dog advarede Paulus dem om, at de ikke skulle være »egenrådig[e], opfarende … [eller] voldsom[me]«. Sådanne karaktertræk er i modstrid med Frelserens sind og hindrer sand åndelig udvikling. I skriftmæssig sammenhæng er en person, der ikke er »egenrådig«, en der nægter at handle med arrogance og hovmod; en, som »ikke [er] opfarende«, en der undgår den naturlige trang til at blive utålmodig og irriteret; og en der ikke er »voldsom« henviser til en der afviser stridbar, aggressiv og hård opførsel verbalt, fysisk og følelsesmæssigt. Når vi stræber efter at ændre vores adfærd med tro og ydmyghed, kan vi blive fast forankret på hans nådes solide klippe og blive rene og polerede redskaber i hans hellige hænder.

Når jeg tænker over behovet for at udvikle dyden mådehold, bliver jeg mindet om ordene fra Hanna, profeten Samuels mor – en kvinde med en bemærkelsesværdig tro, der selv efter store prøvelser fremførte en sang om taknemlighed til Herren. Hun sagde: »Hold op med jeres store ord, fræk tale må ikke udgå af jeres mund, for Herren er en Gud, der ved alt, af ham prøves hver en gerning.« Hendes sang er mere end en bøn – den er en opfordring til hende selv om at handle med ydmyghed, selvkontrol og mådehold. Hanna minder os om, at sand åndelig styrke ikke udtrykkes i impulsive reaktioner eller hovmodige ord, men i selvbeherskede, eftertænksomme holdninger, som er i overensstemmelse med Herrens visdom.

Generelt hylder verden adfærd, der er affødt af aggressivitet, arrogance, utålmodighed og ødselhed, og retfærdiggør ofte sådanne holdninger med presset fra dagligdagen og ønsket om at blive bekræftet og være populær. Når vi vender blikket bort fra dyden selvbeherskelse og ignorerer Helligåndens blide og modererende indflydelse i vores måde at handle og tale på, går vi let i fjendens fælde. Denne fører os uundgåeligt til at ytre ord og indtage holdninger, som vi vil fortryde dybt, uanset om det er i vores sociale, familiemæssige eller endda kirkelige forhold. Jesu Kristi evangelium opfordrer os til at udøve denne dyd, især når vi er udfordrede, for det er netop i disse tilfælde, at den enkeltes sande karakter viser sig. Som Martin Luther King jun. engang sagde: »Den ultimative målestok for et menneske er ikke, hvor han står i stunder, der er behagelige og bekvemmelige, men hvor han står i tider med udfordringer og kontroverser.«

Som pagtsfolk er vi kaldet til at leve med vores hjerte solidt rodfæstet i de hellige løfter, vi har givet Herren, og omhyggeligt følge det mønster, han fastlagde gennem sit fuldkomne eksempel. Og til gengæld lovede han: »Sandelig, sandelig siger jeg til jer, at dette er min lære, og den, der bygger på den, bygger på min klippe, og helvedes porte skal ikke få magt over dem.«

Frelserens tjenestegerning på jorden var kendetegnet ved dyderne mådehold og selvbeherskelse i alle aspekter af hans karakter. Gennem sit fuldkomne eksempel lærte han os: »Vær tålmodig i trængsler, hån ikke dem, der håner.« Da han belærte om, at vi ikke bør give efter for vrede på grund af skænderier og stridigheder, erklærede han: »I skal omvende jer og blive som et lille barn.« Han sagde også, at alle, der ønsker at komme til ham med hjertets faste forsæt, må blive forligt med dem, de er vrede på, eller med dem, der har noget imod dem. Med en mådeholden indstilling og et medfølende hjerte forsikrede han os om, at når vi behandles med hårdhed, uvenlighed, manglende respekt eller ligegyldighed, vil hans venlighed ikke vige fra os, og hans fredspagt skal ikke fjernes fra vores liv.

For nogle få år siden havde min hustru og jeg det hellige privilegium at mødes med nogle trofaste medlemmer af Kirken i Mexico City. Mange af dem havde, enten personligt eller gennem deres kære, udholdt ubeskrivelige prøvelser, herunder kidnapninger, mord og andre hjerteskærende tragedier.

Da vi så på disse helliges ansigter, så vi ikke vrede, fortørnelse eller et ønske om hævn. I stedet så vi en stille ydmyghed. Selvom deres ansigtsudtryk var præget af sorg, udstrålede de en oprigtig længsel efter helbredelse og trøst. Selv om deres hjerte var sønderknust af lidelse, trængte disse hellige sig frem med tro på Jesus Kristus og valgte ikke at lade deres trængsler blive til sprækker i deres tro eller ustabilitet i deres vidnesbyrd om evangeliet.

Ved afslutningen af dette hellige møde hilste vi på hver enkelt af dem. Hvert håndtryk og hver omfavnelse blev et stille vidnesbyrd om, at vi med Herrens hjælp kan vælge at møde livets frustrationer og udfordringer med mådehold og selvbeherskelse. Deres stille og beskedne eksempel tjente som en kærlig opfordring til at vandre på Frelserens sti med mådehold i alt. For os føltes det, som om vi var i engles nærvær.

Jesus Kristus, den største af alle, led for vores skyld, indtil han blødte fra hver en pore. Dog tillod han aldrig vrede at flamme op i sit hjerte. Ej heller undslap aggressive, fornærmende eller blasfemiske ord hans læber; selv ikke midt i sådan lidelse. Med fuldkommen mådehold, selvbeherskelse og uovertruffen sagtmodighed tænkte han ikke på sig selv, men på hvert af Guds børn – i fortiden, nutiden og fremtiden. Apostlen Peter vidnede om Kristi ophøjede indstilling, da han erklærede: »Han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.« Selv midt i sin største smerte udviste Frelseren fuldkommen og guddommelig selvbeherskelse. Han udtalte: »Dog, æret være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn.«

Mine elskede brødre og søstre, jeg sender en inderlig opfordring til os alle om at pryde vores sind og hjerte med den kristuslignende dyd mådehold. Lad os gøre dette som et helligt svar på det profetiske kald fra vores kære præsident Russell M. Nelson. Når vi med tro og flid stræber efter at væve mådehold ind i vores handlinger og ord, vidner jeg om, at vi vil styrke og forankre vores liv mere sikkert på vor Forløsers sikre grundvold.

Jeg bærer højtideligt mit vidnesbyrd om, at den konstante stræben efter mådehold renser vores sjæl og helliggør vores hjerte over for Frelseren. Den drager os blidt nærmere til ham og forbereder os, med håb og fred, til den herlige dag, hvor vi skal møde ham ved hans andet komme. Jeg siger disse hellige ord i vor Frelsers, Jesu Kristi, navn. Amen.