Gå hen og gør ligeså

Omkring år 91 f.Kr. præsenterede Ammon, en missionær i Mormons Bog, sig for kong Lamoni med ordene: »Jeg ønsker at bo blandt dette folk i nogen tid … [og] jeg vil være din tjener.« På grund af Ammens tjeneste for kongen fik han lejlighed til at »tale frimodigt og … fortælle [kong Lamoni], ved hvilken magt« han havde udført sin tjeneste. Til gengæld lovede kongen, at »hvad end [Ammon ønskede] … [ville kongen] skænke [ham]«. Ammons eneste ønske var, at kongen ville lytte til budskabet om Jesu Kristi evangelium. Ammons tjeneste resulterede i, at »tusinder af sjæle [blev bragt] til omvendelse«.

I vores tid fortsætter tjeneste med at føre andre til evangeliet. Søster Bevan tjente som undervisningsmissionær, da hun begyndte at få helbredsproblemer, som krævede, at hun vendte hjem for at blive behandlet. I stedet for at blive afløst, kunne hun fortsætte med at tjene som tjenestemissionær fra sit hjem.

Da hun besøgte en park, blev Søster Bevan og en veninde tilskyndet til at tale med en mor med fire små børn, men de tøvede, og familien kørte væk. Den næste dag vendte de tilbage til parken og bad om, at denne familie ville være der. Mirakuløst nok sad moderen på nøjagtig samme sted som dagen før. Denne gang henvendte søster Bevan og hendes veninde sig til moderen, lærte hende at kende og fandt ud af, at hun havde desperat brug for hjælp. De hjalp hende og opfordrede hende derefter til at lære om evangeliet.

Takket være denne tjeneste og opfordring blev moderen og hendes ældste barn døbt, og et år senere blev det næstældste barn døbt. De er stadig aktive medlemmer i dag. Søster Bevan vidste, at denne oplevelse var guddommeligt inspireret, og den »beviste for [hende], at [hun] var præcis der, hvor Gud havde brug for [hende]«.

Når vi tjener andre, er vi, ligesom Ammon og søster Bevan, »gode eksempel for dem«, og de ønsker at kende årsagen til »det håb, [vi] har«.

Jesus opfordrer os: »Gå du hen og gør ligeså.«

Præsident Russell M. Nelson opfordrede »alle værdige unge mænd, der er i stand dertil, [til] at forberede sig til og tage på mission« og alle unge søstre, der er i stand til det, til at »bed[e] om at vide, om Herren ønsker, at [hun] tager på mission«. Han lovede, at »jeres beslutning om at tjene på en mission, om det er en forkyndende mission eller en tjenestemission, vil velsigne jer og mange andre«. Tjenestemissioner ændrede definitionen af ordene i stand til. Nu kan alle værdige unge mænd og kvinder, der ønsker at tjene på en fuldtidsmission for Herren, gøre det, med meget få undtagelser.

Ældste Holgado er et eksempel på, at man kan tjene uanset personlige omstændigheder. Han blev født med en sjælden genetisk lidelse, som udelukkede ham fra at tjene på en undervisende mission. Ældste Holgado blev kaldet som tjenestemissionær og meldte sig frivilligt til biskoppens forrådshus, hvor han hjalp andre med at få den hjælp, de havde brug for. Han fyldte op på hylder, pakkede grøntsager i poser og pressede papkasser.

Da ældste Holgado talte til nadvermødet efter sin mission, fortalte han, at »Gud har brug for tjenestemissionærer. Han har brug for mennesker, der elsker og tjener andre. Disse mennesker fylder toiletpapir på hylderne, pakker broccoli i poser, bygger møbler og er gode mod andre mennesker.«

Man behøver ikke at have en tjenesteopgave eller bære et navneskilt for at gøre godt. Hver eneste handling, vi gør i tjeneste, anerkendes af Frelseren. Vi er alle i stand til at hjælpe andre med at komme til Kristus ved at tjene med kærlig venlighed. Vi kan allesammen drage omsorg i Kristi navn gennem Helligåndens kraft og leve som eksempler på tro på Jesus Kristus. Tjeneste giver os mulighed for at fremstå som levende ofre, der er Gud til behag.

Jesus opfordrer os: »Gå du hen og gør ligeså.«

En ung missionær, der blev forflyttet fra en undervisningsopgave til en tjenesteopgave, kæmpede med nogle personlige udfordringer, der gjorde, at han havde brug for Kristi helbredende kraft. Hengiven tjeneste bragte den kraft ind i hans liv. Han sagde: »Da jeg havde det svært, kunne jeg mærke, at Kristus løftede mig. Der er noget særligt ved at se ham velsigne mennesker gennem et fødevareuddelingssted, i templet og gennem hans evangelium.«

Denne ældste begyndte at føle en dybere glæde, og hans nyfundne entusiasme velsignede ham og hele hans familie. Ånden kom mere rigeligt ind i deres hjem, de gik mere regelmæssigt i templet sammen, og Kristus blev et større fokus i deres familie. Denne missionær tror på, at Kristus reddede hans liv og velsignede hans familie gennem tjeneste.

Præsident Nelson sagde: »Villighed til at tjene og styrke andre viser, om man er klar til at blive helbredt« ved Frelserens forsonende kraft.

Jesus opfordrer os: »Gå du hen og gør ligeså.«

Når I eller et familiemedlem bliver velsignet med et kald som tjenestemissionær, er det et øjeblik, der skal fejres. Jeres familie vil nu have en indsat repræsentant for Herren Jesus Kristus boende i jeres hjem. Det vil ændre jer alle til det bedre. Der bør ikke være nogen skuffelse over et hvilket som helst kald til at tjene. Vi synger: »Jeg går, hvor du sender mig hen« og »Jeg vil røgte det kald, du mig gav.« Her er en mulighed for at vise, at vi virkelig mener, hvad vi siger!

Til alle jer, der tjener, og især til de over 4.000 unge tjenestemissionærer: Vi elsker jer! Hvis undervisende missionærer er Herrens mund, så er tjenestemissionærer Herrens hænder, og I er ikke andenklasses-missionærer. Hver og en af jer er afgørende for Israels indsamling. Præsident Nelson sagde, at »hver gang vi gør noget, der hjælper nogle … til at … indgå [og holde deres] pagter med Gud, bidrager vi til Israels indsamling«.

I, tjenestemissionærer, indsamler Israel hver dag på så mange måder, og jeres tjeneste ændrer liv. Ofte ved I ikke, hvem der nyder godt af jeres tjeneste, men Gud ved det. Husk altid, at når I tjener »en af disse mine mindste … [tjener] I [ham]«. Vi hører jeres stemmer, når I arbejder som frivillige i Kirkens callcentre, vi ser jeres smil, når I hjælper i lokalsamfundets organisationer, og vi mærker jeres lys, når I tjener i templer. I giver de sultne mad, klæder de nøgne og giver de tørstige noget at drikke.

Vi må alle gå hen og gøre ligeså.

Tjeneste har kraften til at åbne hjerter for evangeliet og giver os alle mulighed for at give hele vores sjæl til Kristus. Den forandrer vores hjerte, så vi bliver mere som ham, og i den proces løfter vi andre. Præsident Nelson spurgte engang: »Kan enkeltpersoner … gøre en forskel i en verden, som er smittet med åndelig forfald?« Hans svar var: »Ja! … ›Herrens pagtsfolk, … [som er] udrustet … med Guds kraft i stor herlighed‹ … kan opløfte hele menneskeheden.« Gennem tjeneste forandrer vi hjerter – og verden.

Kristus »færdedes overalt og gjorde vel«. Han drog omsorg for de syge, gav de blinde synet og besøgte de undertrykte. Han lavede mad, hjalp til ved bryllupsfester og gav tusinder af sultne mennesker mad. Når vi tjener den enkelte i Kristi navn, bliver vi mere og mere hellige og værdige til at modtage evigt liv. Jesus Kristus lever. Han er min Frelser og jeres. Han er vor Forløser. Han er vores store forbillede i at drage omsorg. Jeg opfordrer os alle til at gå hen og gøre ligeså I Jesu Kristi navn. Amen.