»Deraf kan alle vide, at I er mine disciple«
Vores kærlighed til Gud og hans børn er et stærkt vidnesbyrd for verden om, at dette virkelig er Frelserens kirke.
For mange år siden rejste søster Uchtdorf og jeg gennem det sydlige Tyskland. Det var lige før påske, og vi inviterede en god ven, der ikke var medlem af Kirken, til at tage med os til vores søndagsmøder. Vi elskede denne kære ven, så det var ganske normalt og naturligt at fortælle hende, hvad vi følte for Frelseren og hans kirke og at invitere hende til at komme og se! Hun tog imod invitationen og deltog sammen med os ved møderne i en nærliggende gren.
Hvis I nogensinde har taget en ven med i kirke for første gang, kan I sikkert relatere til, hvordan jeg havde det den søndag morgen. Jeg ønskede, at alt skulle gå fejlfrit. Vores ven var en højtuddannet, åndelig person. Jeg håbede inderligt, at møderne i denne gren ville gøre et godt indtryk på hende og repræsentere Kirken godt.
Grenen mødtes i nogle lejede lokaler på første sal ovenover en købmandsforretning. For at komme derop var vi nødt til at benytte en trappe på bagsiden af bygningen og gå igennem de stærke lugte fra de varer, der blev opbevaret der.
Da nadvermødet begyndte, tænkte jeg på min ven, der oplevede det her for første gang, og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til ting, der fik mig til at krumme tæer. For eksempel lød sangen ikke ligefrem som The Tabernacle Choir. Urolige, støjende børn kunne høres under nadveren. Talerne gjorde deres bedste, men de var ikke så dygtige til at tale foran en forsamling. Jeg sad uroligt under mødet og håbede på, at søndagsskolen måske ville blive bedre.
Det gjorde den ikke.
Hele formiddagen bekymrede jeg mig om, hvad vores ven mon tænkte om den kirke, vi havde taget hende med til.
Da vi bagefter kørte hjem, vendte jeg mig om for at tale med vores ven. Jeg ville gerne forklare, at dette blot var en enkelt lille gren, og at den egentlig ikke repræsenterede hele Kirken. Men før jeg kunne nå at sige et ord, begyndte hun at tale.
»Det var smukt,« sagde hun.
Jeg var målløs.
Hun fortsatte: »Jeg er så imponeret over, hvordan folk behandler hinanden i jeres kirke. Det ser ud til, at de allesammen kommer fra forskellige baggrunde, og alligevel er det tydeligt, at de virkelig elsker hinanden. Det er sådan, jeg forestiller mig, at Kristus ønskede, at hans kirke skulle være.«
Tja, jeg omvendte mig hurtigt fra min fordømmende holdning. Jeg havde ønsket, at møderne skulle være perfekte for at gøre indtryk på min ven. Men det, som medlemmerne af denne gren havde opnået, var en fuldkommen dybfølt ånd af kærlighed, venlighed, tålmodighed og medfølelse.
For at tro også må tage til på jorden
Mine kære brødre og søstre, mine kære venner; jeg elsker Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det er Frelserens sande og levende kirke, og den forkynder fylden af Jesu Kristi gengivne evangelium. Hans præstedømmekraft og -myndighed findes her. Jesus Kristus leder denne kirke personligt gennem tjenere, som han har kaldet og bemyndiget og gennem en levende profet, ja præsident Russell M. Nelson. Frelseren har givet de sidste dages hellige en unik opgave, nemlig at indsamle Guds børn og forberede verden på Frelserens andet komme. Jeg bærer vidnesbyrd om, at alt dette er sandt.
Men det er vigtigt at huske, at når de fleste mennesker oplever Jesu Kristi Kirke for første gang, så tænker de ikke på præstedømmemyndighed, ordinancer eller Israels indsamling. Det, de frem for alt nok vil lægge mærke til, er, hvordan de har det, når de er sammen med os, og hvordan vi behandler hinanden.
»Elsk hinanden,« sagde Jesus. »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple.« En persons første vidnesbyrd om Jesus Kristus kommer meget ofte, når han eller hun føler kærlighed blandt Jesu Kristi disciple.
Frelseren erklærede, at han genoprettede sin kirke, så »at tro … kan tage til i verden«. Derfor ønsker Frelseren, at folk, der kommer til vores kirkemøder, tager derfra med en stærkere tro på ham! Den kærlighed, vores venner føler blandt os, vil bringe dem tættere på Jesus Kristus! Det er vores enkle mål, hver gang vi samles.
Enhver, der søger større tro på Kristus eller en tættere forbindelse til vor himmelske Fader, bør føle sig godt hjemme i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det kan være lige så normalt og naturligt at invitere dem med til vores møder som at invitere dem ind i vores hjem.
Idealet og virkeligheden
Jeg ved godt, at det er idealet, jeg beskriver her. Og i dette jordiske liv får vi sjældent lov til at opleve idealet. Og »indtil den fuldkomne dag« vil der altid være en kløft mellem idealet og virkeligheden. Hvad bør vi så gøre, når det ikke føles som den fuldkomne dag at være i Kirken? Når vores menighed, af en eller anden grund, endnu ikke nærer fuldkommen tro eller kærlighed? Eller når det føles, som om vi ikke passer ind?
En ting, vi ikke bør gøre, er at opgive idealet!
Mormons Bogs titelblad indeholder denne vigtige advarsel: »Hvis der findes fejl«, står der, »da er de menneskers fejl; fordøm derfor ikke det, der hører Gud til.«
Kan en bog – eller en kirke eller en person – have »fejl« og stadigvæk være Guds værk?
Mit svar er et rungende ja!
Så selvom vi måler os efter Herrens høje standarder, så lad os også være tålmodige med hinanden. Vi er alle under udvikling, og vi støtter os alle til Frelseren i ethvert fremskridt, vi gør. Det er sandt for os som enkeltpersoner, og det er sandt for Guds rige på jorden.
Herren indbyder os ikke blot til at slutte os til sit rige, men også til at være ivrigt engageret i opbyggelsen af det. Gud forestiller sig et folk, der er »af ét hjerte og ét sind«. Og for at være af ét hjerte må vi stræbe efter at have rene hjerter, og det kræver en mægtig forandring i hjertet.
Men det betyder ikke, at jeg skal ændre mit hjerte, så det bliver ligesom jeres. Det betyder heller ikke, at I skal ændre jeres hjerte, så det bliver ligesom mit. Det betyder, at vi alle forandrer vores hjerte, så det er i samklang med Frelserens.
Hvis vi ikke er nået dertil endnu, så husk: Med Herrens hjælp er intet umuligt.
Passer vi ind?
Og hvis I nogensinde føler, at I ikke helt passer ind, så vid, at I ikke er alene. Har vi ikke alle været i situationer, hvor vi følte os som den fremmede i lokalet? Jeg har oplevet dette mere end én gang. Da jeg var 11 år gammel, blev min familie tvunget til at forlade vores hjem og flytte til et ukendt område. Alt var anderledes i forhold til det, jeg var vant til. Og min accent gjorde det tydeligt for de andre børn, at jeg var anderledes, end dem de var vant til. På et tidspunkt, hvor jeg desperat havde brug for venskab og at høre til, følte jeg mig ensom og fejlplaceret.
Her på jorden har de fleste af de forskelle, vi lægger mærke til – de forskelle, som nogle af os bruger til at kategorisere hinanden – at gøre med jordiske ting som udseende, nationalitet, sprog, tøj, skikke osv. Men Gud ser ikke, som mennesker gør. Mennesker ser på det ydre, men Herren ser på hjertet.
Fra hans perspektiv er der én kategori, der er vigtigere end alle andre: Guds barn. Og den passer vi allesammen perfekt ind i.
Det er naturligt at ønske at være sammen med mennesker, der ser ud, taler, handler og tænker som os. Det er også i orden.
Men i Frelserens kirke indsamler vi alle Guds børn, som er villige til at blive indsamlet, og som søger sandheden. Det er ikke vores fysiske fremtoning, vores politiske holdninger, vores kultur eller vores etnicitet, der fører os sammen. Det er ikke vores fælles baggrund, der forener os. Det er vores fælles mål, vores kærlighed til Gud og kærlighed til vores næste, vores forpligtelse over for Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Vi er »ét i Kristus«.
Den samhørighed, vi søger, er ikke at få alle til at stå på samme sted; men den er at få alle til at se i samme retning – mod Jesus Kristus. Vi er ét, ikke på grund af hvor vi har været, men hvor vi stræber efter at komme hen, ikke på grund af hvem vi er, men hvem vi forsøger at blive.
Det er det, Kristi sande kirke handler om.
Ét legeme
Hvis I elsker Gud, hvis I ønsker at lære ham bedre at kende ved at følge hans Søn, så hører I til her. Hvis I oprigtigt stræber efter at holde Frelserens befalinger – selvom I endnu ikke er fuldkomne til det – så passer I perfekt ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Og hvad nu, hvis I adskiller jer fra folk omkring jer? Det gør jer ikke uegnede – det gør jer til en nødvendig del af Kristi legeme. Der er brug for alle i Kristi legeme. Ørerne opfatter ting, som øjnene aldrig vil kunne. Fødderne gør ting, som det ikke ville være effektivt at gøre med hænderne.
Det betyder ikke, at jeres opgave er at ændre alle til at være som jer selv. Men det betyder, at I har noget vigtigt at bidrage med – og at I har noget vigtigt at lære!
Én røst
Ved hvert møde ved generalkonferencen bliver vi velsignet med inspirerende musik fra talentfulde kor. Når I lytter, lægger I måske mærke til, at ikke alle sangerne synger de samme toner. Nogle gange synger én del af koret melodien, andre gange er det en anden del af koret. Men de bidrager alle til den smukke lyd, og de er fuldstændig forenet. Hvert medlem af koret har det samme centrale mål: At prise Gud og løfte vores hjerte mod ham. Hver enkelt må have sit sind og hjerte rettet mod det samme guddommelige formål. Og når det sker, bliver de virkelig til én stemme.
Hvis I endnu ikke er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, indbyder vi jer til at slutte jer til os, mens vi glæder os i Frelserens »sang om den forløsende kærlighed«. Vi har brug for jer. Vi elsker jer. Kirken vil blive bedre med jeres indsats for at tjene Herren og hans børn.
Hvis I allerede gennem dåb og ved at indgå pagter med Gud har vist jeres ønske om at »komme ind i Guds fold og at blive kaldt hans folk«, så tak for, at I er en del af dette store og guddommelige værk, og for at være med til at gøre Jesu Kristi Kirke til det, som Frelseren ønsker, den skal være.
Som jeg lærte af min ven i Tyskland, så er vores kærlighed til Gud og hans børn et stærkt vidnesbyrd til verden om, at dette virkelig er Frelserens kirke.
Må Gud velsigne os til tålmodigt, men ihærdigt at stræbe efter at leve op til de idealer, som vor Frelser, Forløser og Mester har sat for os – så alle kan vide, at vi er hans disciple. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.