»Kom nær til mig«

Mine kære brødre og søstre, det glæder mig at være sammen med jer ved denne generalkonference i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Dette er hans kirke. Vi er samlet i hans navn i bygninger og i hjem over hele verden.

Vi påtager os hans navn, når vi, igennem pagter, træder ind i hans rige. Han er den opstandne og herliggjorte Guds Søn. Vi er almindelige dødelige, der er underlagt synd og død. Alligevel opfordrer Frelseren os, i sin kærlighed til os hver især, til at komme ham nærmere.

Her er hans opfordring til os: »Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer; søg mig flittigt, så skal I finde mig; bed, så skal I få; bank på, så skal der blive lukket op for jer.«

Der er tidspunkter, hvor vi føler os tæt på Frelseren Jesus Kristus. Og alligevel føler vi nogle gange under vores jordiske prøvelser en vis afstand til ham og kan ønske en vished om, at han ved, hvad der er i vores hjerte, og at han elsker os individuelt.

Frelserens indbydelse omfatter en anvisning på, hvordan man kan føle den vished. Kom ham nær ved altid at erindre ham. Søg ham flittigt gennem skriftstudium. Bed gennem inderlig bøn vor himmelske Fader om, at I kan føle jer tættere på hans elskede Søn.

Der er en enkel måde at betragte det på. Det er, hvad I ville gøre, hvis I for en tid var adskilt fra kære venner. I ville finde en måde at kommunikere med dem på, I ville værdsætte enhver besked, I modtog fra dem, og I ville gøre alt, hvad I kunne for at hjælpe dem.

Jo mere det skete, jo længere det varede, desto stærkere ville kærlighedens bånd blive, og I ville føle, at I kom hinanden endnu nærmere. Hvis der gik lang tid uden den dyrebare kommunikation og muligheden for at hjælpe hinanden, ville båndene blive svagere.

Jesus elsker hver enkelt af os. Han giver mulighed for, at vi kan komme ham nærmere. Som når det gælder en kærlig ven, vil I gøre det på nogenlunde samme måde, nemlig ved at kommunikere gennem bøn til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn, lytte efter skattet vejledning og med glæde tjene andre for Frelseren. Snart vil I føle velsignelsen ved at komme ham nærmere.

I min ungdom oplevede jeg glæden ved, at jeg kom Frelseren nærmere – og at han kom mig nærmere – ved enkle handlinger i lydighed mod befalingerne. Da jeg var ung, blev nadveren omdelt ved et aftenmøde. Jeg kan stadig huske en bestemt aften for mere end 75 år siden, hvor det var mørkt og koldt udenfor. Jeg husker en følelse af lys og varme, da jeg indså, at jeg havde holdt befalingen om at samles med de hellige for at tage del i nadveren og indgå pagt med vor himmelske Fader om altid at erindre hans Søn og holde hans befalinger.

Ved slutningen af mødet den aften sang vi salmen »O bliv hos mig i denne nat« med de mindeværdige ord: »O, Frelser, bliv i nat hos mig.«

Disse ord gav mig en overvældende følelse af Ånden, selv som dreng. Jeg følte Frelserens kærlighed og nærhed den aften gennem Helligåndens trøst.

Flere år senere ønskede jeg igen den samme følelse af Frelserens kærlighed og den nærhed, jeg havde følt til Herren under det nadvermøde i min ungdom. Så jeg holdt en anden enkel befaling: Jeg studerede i skrifterne.

I Lukasevangeliet læste jeg om den tredje dag efter Frelserens korsfæstelse og begravelse, hvor trofaste tjenere i kærlighed til ham var kommet for at salve hans legeme. Da de ankom, så de, at stenen var blevet rullet væk fra graven, og de så, at hans legeme ikke var der.

Der stod to engle, som spurgte, hvorfor de var bange:

»Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?

Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa,

og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.«

Den aften ved skumringen gik to disciple fra Jerusalem på en vej til Emmaus, og den opstandne Herre viste sig for dem og gik med dem.

Lukasevangeliet giver os mulighed for at vandre sammen med dem den aften:

»Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.

Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.

Han spurgte dem: ›Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?‹ De standsede og så bedrøvede ud,

og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: ›Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?‹«

De fortalte ham, at de var sørgmodige over, at Jesus var død, eftersom de havde sat deres lid til, at han skulle være Israels Forløser.

Der må have været ømhed i den opstandne Herres stemme, da han talte til disse to sorgfulde og sørgende disciple.

Da jeg fortsatte med at læse, kom disse ord og varmede mit hjerte, ligesom jeg havde følt, da jeg var en ung dreng:

»De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre.

Men de holdt ham tilbage og sagde: ›Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.‹ Så gik han med ind for at blive hos dem.«

Frelseren tog den aften imod invitationen til at gå ind i sine disciples hus. Han sad til bords sammen med dem. Han tog brød, velsignede det, brød det og gav det til dem. Deres øjne åbnedes, og de genkendte ham. Derpå forsvandt han for deres åsyn.

Lukas beskrev disse vidunderlige disciples følelser for os: »De sagde til hinanden: ›Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?‹«

De to disciple skyndte sig derefter tilbage til Jerusalem for at fortælle de elleve apostle, hvad der var sket. Da de fortalte om deres oplevelse, viste Frelseren sig igen.

Han stod midt iblandt dem og sagde »til dem: ›Fred være med jer!‹« Han gennemgik derefter profetierne om sin mission, som var at sone for alle sin Faders børns synder og at bryde dødens bånd.

»Og han sagde til dem: ›Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem,

og I skal være vidner om alt dette.‹«

Ligesom hans elskede disciple har hver eneste af os, som er vor himmelske Faders børn, som har valgt at træde gennem dåbens port, indgået pagt om at være et vidne om Frelseren og tage sig af dem i nød hele vores jordiske liv. Denne forpligtelse blev gjort tydelig for os af den store profet Alma i Mormons Bog for århundreder siden ved Mormons vande:

»Eftersom I … nærer ønske om at komme ind i Guds fold og at blive kaldt hans folk og er villige til at bære hinandens byrder, så de bliver lette;

ja, og er villige til at sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder … ja, indtil døden, så I kan blive forløst af Gud … så I må få evigt liv.«

Når I er trofaste mod disse løfter, vil I opdage, at Herren holder sit løfte om at være ét med jer i jeres tjeneste og lette jeres byrder. I vil lære Frelseren at kende, og med tiden vil I blive som ham og blive »fuldkommengjort i ham«. Når I hjælper andre for Frelseren, vil I opdage, at I kommer ham nærmere.

Mange af jer har nære og kære, der er kommet væk fra den vej, der leder til evigt liv. I spekulerer over, om I kan gøre mere for at bringe dem tilbage. I kan stole på, at Herren kommer dem nærmere, når I tjener ham i tro.

I husker måske Herrens løfte til Joseph Smith og Sidney Rigdon, da de var ude i hans ærinde og væk fra deres familie: »Mine venner Sidney og Joseph: Jeres familier har det godt; de er i mine hænder, og jeg vil gøre med dem, som det synes mig bedst; for i mig er al magt.«

Når I forbinder sårene hos de nødlidende, vil Herrens kraft støtte jer. Hans arme vil tillige med jeres være udstrakte for at bistå og velsigne vor himmelske Faders børn.

Alle Jesu Kristi tjenere i pagten vil modtage hans vejledning af Ånden, når de velsigner og tjener andre på hans vegne. Og da vil de mærke Frelserens kærlighed og finde glæde ved at komme ham nærmere.

Jeg er et vidne om Herrens opstandelse, lige så sikkert som havde jeg været der med de to disciple i huset på vejen til Emmaus. Jeg ved, at han lever.

Dette er hans sande Kirke – Jesu Kristi Kirke. Vi vil på dommens dag stå foran Frelseren, ansigt til ansigt. Det vil blive en tid med stor glæde for dem, der i dette liv er kommet ham nærmere i hans tjeneste og med spænding kan se frem til at høre hans ord: »Godt, du gode og tro tjener.«

Jeg bærer vidnesbyrd om det som vidne om den opstandne Frelser og om vor Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.