Lige for øjnene af os

Brødre og søstre, jeg er taknemmelig for at være sammen med jer. Vi elsker jer, takker for jer, og vi føler os styrkede af jeres bønner.

Præsident Russell M. Nelson sagde ved vores seneste konference: »Ser I, hvad der sker lige for øjnene af os? Jeg beder til, at vi ikke vil gå glip af storheden i dette øjeblik! Herren fremskynder i sandhed sit værk.«

Gud fremskynder sit værk. Ordet »fremskynder« er betydningsfuldt. Det indebærer, at man sætter fart i noget, accelererer, at noget haster. Fremskyndelsen sker i Kirkens vækst og i Kristi plan. Og vi er alle en del af den.

I april 1834, i Kirtland i Ohio, samlede profeten Joseph Smith alle, der bar præstedømmet, i en lille skole, der blot var ca. 18 kvadratmeter stor. Vi kunne sætte dusinvis af sådanne små skoler ind i dette konferencecenter, og der ville stadig være plads til overs. Joseph Smith sagde: »Det er kun en lille håndfuld præstedømmebærere, I ser her i aften, men denne kirke kommer til at opfylde Nord- og Sydamerika – den kommer til at opfylde hele verden.«

Den profeti bliver opfyldt »lige for øjnene af os«. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vokser i antallet af medlemmer, familier, missioner, missionærer, kirkebygninger og templer, og hvad angår tilmeldinger til seminar, institut og universiteter verden over.

Vi er taknemmelige for at være på jorden i en tid, hvor Kirken vokser både i antal og indflydelse, men endnu vigtigere i hjertet og livet hos dens medlemmer. Vi er kendt som Jesu Kristi disciple. Vi kan dele vores vidnesbyrd om ham, hans vej og hans pagtssti. Vi er hans folk, og han er vor Frelser.

Jeg fryder mig over det, som præsident Nelson kalder »storheden i dette øjeblik«, og udtrykker dyb taknemmelighed til Herren for hans værk. Jeg opfordrer os til at ranke ryggen som hans disciple, som øjenvidner til opfyldelsen af både gammel og nutidig profeti.

Der er skeptikere, som råber: »›Se her‹ … ›Se der‹«, akkurat som de gjorde på Joseph Smiths tid. Dog er de, og vil fortsat kun være, fodnoter i dette ædle værk. Husk Joseph Smiths ord: »Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase … men Guds sandhed vil gå fremad frimodigt, ædelt og uafhængig[t], indtil den har gennemtrængt hvert kontinent, besøgt hvert himmelstrøg, fejet hen over hvert land og lydt i hvert eneste øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt.«

I forbindelse med mine opgaver i år har jeg fra første række set, hvordan Herren fremskynder sit værk. Kirken bygger templer i et hidtil uset tempo, hvilket giver flere medlemmer mulighed for at tilbede i Herrens hus. For det andet fører missionering et rekordstort antal ind i den gode Hyrdes, Jesu Kristi, fold. Og for det tredje, når Kirkens uddannelsessystem i dens mange konfigurationer ud til endnu flere end før af dem, »der søge[r] denne Jesus«.

I dag har Kirken 367 templer, der befinder sig i forskellige stadier, hvad angår udformning, konstruktion og drift. Og med hvilket formål? Svaret på det står på hvert tempel: »Helliget Herren.« Templet baner vejen for vor himmelske Faders højeste velsignelser til hver eneste af os. Brødre og søstre, vi fremskynder vores helligelse, når vi lever tempelværdigt, når vi tjener i Herrens hus, og når vi indgår pagter med Gud for os selv og på vegne af vores forfædre på den anden side af sløret.

Præsident Nelson har sagt: »Modstanderens angreb vokser med stadig større hastighed, intensitet og variation. Vores behov for at komme regelmæssigt i templet har aldrig været større. Jeg beder jer indtrængende om bønsomt at se på, hvordan I bruger jeres tid.« I Herrens hus kan vi føle hans hellige nærhed og overjordiske fred.

Sidste år havde jeg privilegiet af at præsidere over indvielsen af templet i Mendoza i Argentina. I mit budskab refererede jeg til ældste Melvin J. Ballards profeti om, at Herrens værk for en stund ville vokse langsomt i Sydamerika, »ligesom en eg vokser langsomt frem af et agern. Det skyder ikke op på en dag«, men tusinder ville tilslutte sig Kirken, og de sydamerikanske lande »ville blive en stor del af Kirken«. Jeg så den profeti gå i opfyldelse lige for øjnene af mig.

Mendoza, engang et lille agern, er nu blevet en mægtig eg. Den samme vækst ser man mange andre steder på tværs af kontinenter og øer i havet.

Vi ser, hvordan Herren fremskynder sit værk i missioner. I 2024 tjente 80.000 missionærer i 450 missioner. 36 af dem er nye missioner. Sidste år førte missionering flere end 308.000 nye medlemmer ind i Kirken. Og bagom tallene fører indsamlingens ånd sjæle til Jesus Kristus og hans evangelium.

Jeg tænker på apostlene Brigham Young og Heber C. Kimball, der i 1839 drog ud for at missionere på de Britiske Øer. De var syge, og de efterlod sig syge og fattige familier. Ikke desto mindre kravlede de to op på en vogn, og mens deres kære stadig kunne se dem, sagde Heber: »Lad os rejse os og give dem en opmuntring.« Så de to kæmpede sig på benene og råbte: »Hurra, hurra for Israel.«

Jeg så den samme begejstring for Herrens værk i Lima i Peru, hvor jeg mødtes med missionærer fra missionærskolen og missioner i Lima. Sikke et syn! Jeg så det fremskyndede værk med egne øjne. Lige nu er der syv missioner alene i selve byen Lima.

Ved slutningen af vores møde havde missionærerne en særlig overraskelse til mig. De rejste sig og råbte: »Hurra for Israel.« Jeg vil aldrig glemme det øjeblik; jeg ville ønske, at I kunne have været der. Lige for øjnene af mig var der missionærer, der havde forsaget »det, der er af denne verden«, for at tjene Herren og være med til at fremskynde hans komme.

Vi ser, at Herren fremskynder uddannelsesmuligheder for vores medlemmer, ja tilmed for dem, der ikke er af vores tro, rundt om i verden. En af de ting, der kendetegner os som kirke, er vores fokus på uddannelse. Herren befalede i genoprettelsens første tid, at vi skulle »stræb[e] efter at lære, ja, ved studium og også ved tro«. Det sker i dag, og det fortjener et højlydt »hurra«.

For øjeblikket er over 800.000 studerende tilmeldt seminar og institut, hvilket er det højeste antal tilmeldte i Kirkens historie. Vores unge samles på forskellig vis, lige fra tidligt om morgenen til midt på dagen til klasser om aftenen, online og via hjemmestudium. De udgør en mægtig og retskaffen bataljon, der styrker hinanden, mens de lærer om Jesus Kristus, følger og vidner om ham som Guds Søn.

I efteråret talte jeg ved et foredrag i en arena fyldt med seminar- og institutelever og deres forældre ved University of Utah. Deres tilstedeværelse sagde meget om deres stærke ønske om at følge Jesus Kristus. Mit budskab til de elever var klart: Giv Herren lige så meget tid. Jeg rådede dem til at afbalancere deres studier med sand, højere læring, ja selve studiet af »den levende Guds Søn«.

I dag beder jeg alle om at gøre det samme: Hvad end der står på jeres liste over gøremål, så giv Herren lige så meget tid – ikke blot den tid, der er i overskud – i form af personligt studium af skriften, familiestudium af Kom og følg mig, bøn, kirkekaldelser, omsorg, deltagelse i nadveren, tempeltjeneste og granskning af det, der hører Gud til. Vor Herre og Frelser har sagt: »Lær af mig … så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Tag ham på ordet. Og giv ham lige så meget tid.

Præsident Nelson har sagt: »Jeg beder jer indtrængende om at lade Gud råde i jeres liv. Giv ham en fair del af jeres tid. Når I gør det, så læg mærke til, hvad der sker med jeres positive åndelige momentum.«

Vi ser dette momentum bygge sig op i seminar, institut og Kirkens universiteter. I de omgivelser er Herren en prioritet. Det bør han også være i vores liv.

Et andet område, der viser rækkevidden af Kirkens uddannelsessystem, er BYU-Pathway Worldwide. Verden over har tilmeldingerne rundet tæt på 75.000 og vokser stadig hurtigt. De fleste er medlemmer, og mere end en tredjedel befinder sig i Afrika. Pathway handler om adgang til uddannelse. At fuldføre et kursus giver adgang til beskæftigelse, og adgang til beskæftigelse giver et bedre liv for familier og flere muligheder for at tjene Herren.

Under et møde, jeg havde med stavsledere i Uganda, fandt jeg ud af, at hele stavspræsidentskabet var tilmeldt BYU-Pathway. Jo bedre forberedt vi er både timeligt og åndeligt, desto bedre kan vi afværge modstanderens listige angreb. Husk Peters ord: »Djævelen går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.«

Jeg anerkender, at midt i alle evangeliets gode tidender er der nogle, der kæmper, som har udfordringer med deres tro, som tvivler og har spørgsmål, der tilsyneladende ikke er svar på. Brødre og søstre, Jesus Kristus er svaret. Begynd med ham. Se efter hans hånd i jeres liv. Lyt til ham. »Lad ikke jeres hjerte forfærdes,« sagde han i sine sidste timer til sine disciple inden Getsemane, inden han bar sit kors gennem Jerusalems gader, inden Golgata, hvor han fuldbragte sit sonoffer – som han alene, som Guds Enbårne Søn, kunne.

Vid, at han forstår jer. Han påtog sig alle vores synder, fejltagelser, tragedier og rigtigt dårlige dage, så vi en dag igen kan bo med vor himmelske Fader i al evighed. Han har sagt: »Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke.« Tro på Jesus Kristus kan »løfte dig op« og læge den sårede sjæl. Stol på ham, så I fremskynder at blive »omsluttet af hans kærligheds arme«.

Jeg understreger igen vor levende profets ord: »Ser I, hvad der sker lige for øjnene af os? Jeg beder til, at vi ikke vil gå glip af storheden i dette øjeblik! Herren fremskynder i sandhed sit værk.« Må vi som disciple i vor tid råbe »hurra for Israel«, mens vi baner vejen for, at vor Herre og Frelser vil vende tilbage. I Jesu Kristi navn. Amen.