En del af Kristus, en del af mig

Da Jesus engang helbredte en blind mand, »spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: ›Gå hen og vask dig i Siloadammen!‹ … Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.«

Denne gestus har altid fanget min opmærksomhed. Andre gange var hans ord eller den utrolige berøring af hans beskyttende hånd nok til, at de trofaste blev helbredt. Men ved denne lejlighed lavede han mudder af jord og sit eget spyt, så salvede han denne ydmyge og trofaste blinde mands øjne med denne helbredende balsam, som, efter at han havde vasket sine øjne, kunne se for første gang i sit hidtil mørke liv.

Vi kan lære noget af denne barmhjertige begivenhed. Hans del (spyttet) og vores del (jorden) udgør tilsammen helbredende mudder, som hjælper andre med at få en åndelig vision af deres liv, som vil ændre dem til det bedre. Sammen med Herren er vi en del af det mudder, som gør hans børn i stand til at se, som Herren ser dem.

I beretningen spurgte Jesus: »Tror du på menneskesønnen?« Dette nye menneske med nye muligheder i livet svarede »›Jeg tror, Herre.‹ Og han tilbad ham.«

Vi ved det ikke, men det er meget sandsynligt, at denne mands liv blev fuldstændigt forandret, da han fik sit fysiske syn og sit åndelige syn, og at han viede sit liv til at følge Herren Jesus Kristus ved at tjene sine medmennesker.

Det er karakteristisk for Jesu Kristi ydmyge disciple, at de ikke holder de velsignelser, de har modtaget, for sig selv, men at de deler dem med alle dem, der er villige til at lytte og modtage dem. De er mennesker, som stræber efter at gøre godt og at dele Frelserens kærlighed, som de modtager fra deres Mesters hænder.

På en regnvejrsdag var min elskede hustru, Elisa, vores lille datter Beatriz og jeg i vores bil og skulle til at køre ind på motorvejen, da vi så en lille og skrøbelig ældre kvinde, som gik ved vejkanten. Den kraftige regn havde gennemblødt hendes tynde tøj. Vi havde for meget fart på til at kunne stoppe, men vi så blot på hinanden og vendte bilen, så snart vi kunne. Da vi kom tilbage til kvinden, standsede vi bilen, og min søde hustru løb ud for at hjælpe den stakkels kvinde, mens jeg ringede efter politiet. Vi gav hende en plads i vores bil, fik hende tørret og pakkede et varmt tæppe omkring hende Vi lovede hende at beskytte og passe på hende. Vi blev sammen med hende indtil politiet ankom, og efter nogle spørgsmål tog betjentene hende i deres varetægt. De gav udtryk for deres påskønnelse for det, vi havde gjort for denne gode kvinde, som gik med et og så trist ud på et farligt sted.

Da vi fortsatte vores tur, var vi Herren taknemmelige for, at vi fik lov til at være hans hænder og dele den omsorg og venlighed med denne ensomme kvinde, som han skænker os dagligt.

Når vi gør vores del, gør Herren sin del. Han forædler os og løfter os til ufattelige åndelige højder. Når vi indgår hellige pagter med vor himmelske Fader, binder han os på en særlig måde for at give os adgang til kraften i Jesu Kristi forsoning. »Vor Fader ønsker et dybere forhold til at alle sine sønner og døtre, men det er vores valg. Når vi vælger at komme ham nærmere gennem et pagtsforhold, tillader det ham at komme os nærmere og velsigne os endnu mere.«

Det er min bøn og opfordring, at vi vil være den jord, han brugte til at helbrede. Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vores sjæls store Helbreder. Må vores del altid være forenet med hans, så vi må blive et med ham og »være som ham«.

I Jesu Kristi navn. Amen.