Du ved, hvad du skal gøre

Illustration: Katy Dockrill

En morgen, kort tid efter jeg var blevet kaldet som hjælpeforeningspræsident, blev jeg ringet op af moren i en familie i vores menighed. Hun fortalte, at hun havde mistet sit arbejde, om sine helbredsproblemer og om andre udfordringer. Det stod klart, at familien havde brugt de sidste af deres ressourcer. Mens jeg lyttede, bad jeg stille om, at Helligånden ville vejlede og lede mine ord og handlinger.

Jeg forsikrede denne søster om, at jeg ville kontakte vores biskop og vende tilbage til hende senere samme dag. Jeg følte et behov for at hjælpe denne familie, især børnene i hjemmet. Men efter flere telefonopkald opdagede jeg, at hele biskoprådet og ældsternes kvorumspræsidentskab var udenbys. Da jeg var ny i min kaldelse, var jeg usikker på, hvad jeg skulle gøre.

Efter jeg havde knælet ned i bøn og bedt om hjælp, besluttede jeg mig for at købe ind til familien og afklare tingene med biskoppen, når han kom tilbage. Jeg besluttede mig også for at donere nogle nødvendige ting. Mens jeg gjorde mig klar til at køre af sted i min bil, fik jeg et klart og utvetydigt indtryk: »Vent!« Jeg fulgte tilskyndelsen og steg ud af min bil. En time senere bankede det på min hoveddør.

Udenfor stod der en enke fra vores menighed. Hun rakte mig to store poser med mad og sagde: »Søster Smith, jeg ved, at du ved, hvad du skal gøre med disse poser.« Så skyndte hun sig ned ad verandaens trin og hen til sin bil.

Jeg blev overvældet af taknemmelighed og ømhed fra Ånden. Herren havde besvaret mine bønner. Jeg kom til at tænke på Nefi, der blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad han skulle gøre (se 1 Ne 4:6).

Når vi beder og følger små, stille tilskyndelser, har vi denne forsikring fra Herren: »Det skal blive givet jer i samme stund, ja, i samme øjeblik, hvad I skal sige« (L&P 100:6) – og nogle gange hvad vi skal gøre. Herren kendte denne families presserende og umiddelbare behov, før jeg gjorde det. Jeg blev velsignet med at være vidne til Herrens milde barmhjertighed, da denne enke ydede et offer, der brødfødte en familie i nødens stund.

Jeg er taknemmelig for en himmelsk Fader, der sørger for os, når vi har brug for det, idet vi kommer ham nærmere.