»Søg åbenbaring fra Gud«, Liahona, feb. 2025.
Kom og følg mig
Søg åbenbaring fra Gud
Lære og Pagter indeholder vigtige lærdomme om åbenbaring.
Fotografi af den hellige lund: Ted Lee Gibbons
Hvor skal jeg søge efter et nyt job? Hvordan kan jeg få bedre kontakt med min familie? Hvad er Guds plan for mig?
Måske har I haft spørgsmål som disse om jeres liv, jeres relationer eller jeres tro. Helligånden kan vejlede jer, når I har spørgsmål som disse. Skriftsteder i Lære og Pagter og profeternes lærdomme kan lære jer at modtage åbenbaring om jeres presserende spørgsmål.
Åbenbaring er tilgængelig for alle, der beder derom.
Åbenbaring modtages på forskellige måder.
-
»Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte« (L&P 8:2).
-
»Gud bruger flere forskellige mønstre til at give tilkendegivelser til sine sønner og døtre, såsom tanker i sindet og følelser i hjertet, drømme, syner, samtaler med himmelske budbringere og inspiration.« – Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum
Åbenbaring kan kræve forberedelse.
-
»Du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt« (L&P 9:8).
-
»Vores åndelige forberedelse styrkes meget, når vi regelmæssigt studerer skrifterne og evangeliets sandheder og i vores sind gransker over den vejledning, vi søger.« – Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum
Åbenbaring kan komme i form af fred.
-
»Læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte … Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen?« (L&P 6:22-23).
-
»Ånden vil hviske fred til jeres sjæl. Han vil skubbe jer fremad i tro. Og han vil bringe erindringen tilbage om de tidspunkter, hvor I følte lyset og kærligheden fra Jesus Kristus.« – Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Åbenbaring kan bringe glæde.
-
»Jeg vil give dig af min Ånd, som skal oplyse dit sind, og som skal fylde din sjæl med glæde« (L&P 11:13).
-
»Den glæde, der fylder vores sjæl, kommer med et evigt perspektiv, der står i modsætning til vores dagligdag. Den glæde kommer som fred midt i sorg og savn.« – Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum