»Taget op på et overordentlig højt bjerg«

Matthew McBride

Kirkens historiske afdeling

Ligesom profeterne, der så storslåede syn om evighederne, kan vi i begavelsen se Frelserens rolle i frelsesplanen og lære, hvordan vi bør forberede os på den dag, hvor vi bogstavelig talt vil indtræde i hans og hans Faders nærhed.

Som genoprettelsens profet blev Joseph Smith velsignet ved at være vidne til bemærkelsesværdige syn om evighederne. Han så Frelseren mere end én gang og så et syn om det »som var, og som er, og som kommer«.

Joseph var ikke den eneste profet, der fik sådanne syner. Skrifterne indeholder adskillige beretninger om trofaste mennesker, der så et syn om evighederne. Abraham så evighederne, deriblandt det førjordiske råd i himlen og jordens skabelse (se Abr 3; 4). Moses blev »taget op på et overordentlig højt bjerg« og blev belært »om denne jord« (Moses 1:1, 36), deriblandt skabelsen, Adam og Evas fald og Jesu Kristi frelsende mission. Enok, Nefi og Johannes Åbenbarer fik lignende syn, hvorigennem de fik et profetisk perspektiv (se Moses 7; 1 Ne 11-15; Åb 1).

Har I nogensinde læst disse beretninger og ønsket, at I kunne få en lignende oplevelse? Hvordan ville det være at se storheden i Faderens plan med jeres øjne og høre hans røst med jeres ører?

Begavelsen gav de hellige et udsyn til evighederne

I Kirtland i Ohio i USA forsøgte Joseph at forberede andre af de tidlige hellige på det privilegium selv at få et glimt af evighederne, ligesom de fordums profeter. Da de hellige byggede templet i Kirtland, lovede Herren, at »alle de rene af hjertet«, som trådte ind i det første af de sidste dages templer, skulle »se Gud« (L&P 97:16).

Joseph opfordrede de hellige til at forberede sig fysisk og åndeligt på at modtage denne velsignelse. De fastede, bad og studerede evangeliet, vaskede sig og klædte sig i rent tøj. Fra januar 1836 og kulminerende med indvielsen af templet samt en højtidelig forsamling to måneder senere trådte mange hellige i Kirtland ind i Herrens hus og fik det lovede glimt af evigheden. »Frelseren viste sig for nogle,« skrev Joseph i sin dagbog, »mens engle betjente andre.« Som et ekko af Herrens løfte om, at han ville begave de hellige med kraft i sit hus, omtalte Joseph Smith disse oplevelser som en »virkelig begavelse«.

Tiden omkring indvielsen af templet i Kirtland var bemærkelsesværdig, en hellig tid, et af de største mirakler i Kirkens tidlige historie. Og gennem besøg af himmelske budbringere i det tempel gav Herren profeten Joseph Smith de nødvendige nøgler til at udføre fremtidig tempeltjeneste (se L&P 110).

Nogle få år senere i Nauvoo i Illinois i USA var Kirken vokset. Tusinder af nyomvendte, der ikke havde oplevet den »begavelse med kraft« i Kirtland, strømmede til fra Kirkens missioner i England og hele USA.

Da de hellige samledes i Nauvoo, inspirerede Herren Joseph Smith til at bruge dramaturgisk genopførelse som en del af begavelsen for at give et storslået indtryk af Herrens plan. Denne genopførelse af skabelsen, faldet og i sidste ende tilbagevenden til Guds nærhed gennem Jesu Kristi frelsende mission, var selve kernen i den begavelsesceremoni, der blev udført og gentaget i templerne. Den gjorde det muligt for de hellige at deltage på både egne og på deres forfædres vegne. Selvom indholdet af ordinancen adskilte sig fra de visionære oplevelser, som Abraham og Moses fortalte om, var det centrale i ordinancen det samme.

Begavelsen placerede deltagerne i en kosmisk fortælling. I stedet for blot at læse om et profetisk syn blev de hellige undervist om evighederne gennem det, de så og hørte. De blev medvirkende i historien, idet de indgik pagter, der ville hjælpe dem til at vende tilbage til Guds nærhed. Det var som om, de var Nefi på bjerget eller Joseph Smith i Kirtland. Og den samme Ånd, der underviste profeterne, kunne undervise dem, når de deltog i begavelsesceremonien.

Fotografi af templet i Nauvoo i Illinois, af Shane Michael Bezzant

Begavelsen satte deres daglige bekymringer i perspektiv

Deltagelse i begavelsen i templet i Nauvoo hjalp med at sætte de helliges daglige bekymringer og svære prøvelser i perspektiv. Den forvissede dem om Frelserens kærlighed og mindede dem om den glorværdige fremtid, der venter dem, der indgår og holder pagter. Sarah P. Rich reflekterede over de helliges tvungne afrejse fra Nauvoo og deres lange rejse til et nyt hjem i Utah og sagde: »Havde det ikke været for den tro og viden, der blev skænket os i det tempel ved Herrens Ånds indflydelse og hjælp, ville vores rejse have været som at tage et spring ud i mørket.«

Præsident Russell M. Nelson bekræftede Sarahs observation, da han underviste om, at begavelsens instruktioner og pagter »løfter os op over de begrænsninger, som vores egen kraft og indsigt udgør«.

»Hvert eneste tempel er et lærdommens hus,« har præsident Nelson sagt. »Der bliver vi undervist i Herrens veje. Hans veje er anderledes end andres.« Med reference til, hvordan åndelig forberedelse, såsom studium af skriften, kan forbedre vores oplevelse i templet, tilføjede præsident Nelson: »Sådan en gennemgang af den fordums skrift bliver endnu mere oplysende, efter man er blevet bekendt med tempelbegavelsen.«

Med tiden har de metoder, der bruges til at præsentere frelsesplanens storslåede sandheder i templerne, ændret sig fra kirkemedlemmer, der spiller rollerne, til præsentationer i form af film, der er blevet oversat til mange sprog. Uagtet præsentationsmåden er millioner af sidste dages hellige i løbet af de seneste 180 år blevet velsignet af det udvidede evige udsyn, de oplever, når de går op på bjerget ved at træde ind i Herrens hus.