2025
Hvad er min rolle i høsten?
Februar 2025


»Hvad er min rolle i høsten?«, Liahona, feb. 2025.

Kom og følg mig

Lære og Pagter 4; 6; 11; 12; 14

Hvad er min rolle i høsten?

»Se, marken er allerede hvid til høst« (L&P 6:3; 11:3; 12:3; 14:3).

folk, der arbejder på en mark

Sving din segl [Thrust in Your Sickle], af Greg Newbold

I adskillige forskellige åbenbaringer i 1829 gav Herren gentagne gange befaling om at deltage i en høst (se L&P 4; 6; 11; 12; 14). Eftersom nogle af versene gentages i hver åbenbaring, kan vi antage, at Herren har et vigtigt budskab, som han ønsker, at vi tager til os.

Et nærmere kig på symbolerne i disse skriftsteder kan hjælpe os til bedre at forstå deres betydning.

Marken er hvid

Når en kornmark ser hvid ud, er det et tegn på, at kornet er færdigt med at vokse og er klart til at blive samlet. Høsten kan repræsentere at bringe Guds børn ind i hans rige.

segl

En segl

En segl er et redskab til at høste afgrøder med. Seglen har et skarpt, buet blad, der gør det let for den person, der bruger den, at skære store bundter. Den var et enkelt redskab, som alle kunne bruge. Den kan repræsentere de redskaber, vi har til rådighed, såsom templet, skrifterne, vores talenter, vidnesbyrd og mere.

Sving jeres segl af al kraft

Ordet sving betyder her at fremstøde eller bevæge sig fremad. Det bærer billedet af en beslutsom indsats snarere end en overfladisk, let bevægelse. Det kræver tro, indsats, vedholdenhed og hengivenhed at hjælpe enkeltpersoner til at komme til Kristus.

en mand samler hvede

Høste

Når landmænd høster, tager de ud på deres marker og samler deres modne korn, grøntsager, urter eller frugt. I evangelisk forstand er vi med til at høste, hver gang vi engagerer os i aktiviteter, der bringer Guds børn ind i hans rige. Det kan omfatte at fortælle andre om evangeliet, udføre tempeltjeneste for vores forfædre og hjælpe de fattige og trængende.

Mens det er dag

Denne vending giver en følelse af, at det haster med at høste. De, der ønsker at samle deres afgrøder, må arbejde, mens afgrøderne eller kornet er klar, ellers mister de høsten. Herren har sagt: »Det er den ellevte time og den sidste gang, at jeg vil kalde arbejdere ud i min vingård« (L&P 33:3).

stakke af hvede

Samle eller gemme i et lager

Høsten er fuldendt, når alle de gode afgrøder er samlet. De bliver beskyttet og bevaret. Når vi hjælper mennesker med at indgå og holde pagter med Gud, vil de også altid blive beskyttet og bevaret. Herren har lovet: »Hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!« (L&P 18:15).

Selvom billedsproget om at samle går igen på tværs af disse afsnit, så gentages instruktionerne om, præcis hvor eller hvordan man høster, ikke. Nu er det tid til at høste, men selve omvendelsen er unik for den enkelte. Hvis I spekulerer på, hvad I kan gøre for at være med til at samle høsten, så overvej præsident Russell M. Nelsons ord: »Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«

Note

  1. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, Evangelisk Bibliotek.