»Jeg vil helbrede dem«, Liahona, feb. 2025.
»Jeg vil helbrede dem«
Frelserens helbredende tjenestegerning var et guddommeligt præludium og er et løfte om den varige fysiske og følelsesmæssige helbredelse, der vil komme til os alle i opstandelsen.
Jeg husker stadig tydeligt nogle af de lange flyveture, jeg foretog i mit professionelle liv som flykaptajn.
På en af dem lettede jeg fra Tyskland kl. 11.00 og landede i Californien kl. 13 samme dag. Når man sammenligner de lokale afrejse- og ankomsttidspunkter, kan det virke som om, at en flyvetur over Atlanterhavet og det nordamerikanske kontinent kun tog to timer. Den Boeing 747 var hurtig, men ikke så hurtig! I virkeligheden tog det os omkring 11 timer, alt afhængigt af vinden, at rejse de 9.000 km.
Fordi vi fløj vestpå, gik solen aldrig ned under vores flyvetur. Vi nød dagslyset hele vejen fra Tyskland til Californien.
Rejsen tilbage til Tyskland var dog en helt anden sag. Selv når vi lettede tidligt på eftermiddagen, så kom solnedgangen, når vi fløj østpå, hurtigere, end den normalt ville, og før vi vidste af det, var det blevet nat.
Under disse lange flyture blev min sjæl ofte fyldt med forundring, når jeg reflekterede over denne jords skønhed og den orden, der er i Guds skaberværk. Selv mens jeg fløj i fuldstændig mørke om natten, vidste jeg med sikkerhed, at solen ville stå op igen, at det klare lys ville vende tilbage og bringe varme og liv til en ny dag, inden vores rejse var forbi. Omstændighederne ved mine flyrejser fik det til at virke som om, at solen gik langsommere eller hurtigere ned, men jeg vidste, at solen forblev konstant, standhaftigt og pålideligt på himlen.
Jeg har det på samme måde med Gud. Fordi jeg har en dybt grundfæstet vished om Guds visdom og formål med hele skabelsen, kan jeg føle et glædeligt håb og en varig fred, når jeg tænker på vores jordiske tilværelse. Vi er Guds børn. Han elsker os. Han kender vores omstændigheder. Han er parat til at hjælpe. Disse sandheder ændrer sig ikke, selv når andre ting omkring os virker ustabile og uforudsigelige.
Vi oplever alle stunder med mørke, sorg og usikkerhed, der truer vores fred. Hvor er jeg taknemmelig for den pålidelige og sande kilde til sandhed og lys (se L&P 88:6-11). Jesus Kristus er verdens lys og liv. På grund af ham og hans sonoffer har vi håb for fremtiden, adgang til guddommeligt lys til at oplyse de mørke dage på vores rejse og løftet om ultimativ sejr over synd og død.
»Han elsker verden«
Jesus Kristus var det eneste fuldkomne menneske, der nogensinde har levet på jorden. På grund af sit fuldkomne liv havde han ingen gæld til retfærdigheden. Af kærlighed til os gav han sit liv for os både individuelt og kollektivt for alle Guds børn for at åbne døren til udødelighed og evigt liv.
På trods af det Satan ønsker, at vi skal tro, er ingen af os uden for Frelserens evne til at redde os. Ingen af os er udelukket fra tilgivelsens nåde. Ingen af os er for langt væk til at blive »omsluttet af hans kærligheds arme« (2 Ne 1:15).
Denne, den største af alle gaver, kommer af den muliggørende og forløsende kraft i Jesu Kristi forsoning. På grund af Frelserens lidelse i Getsemane og på Golgata ved han, hvordan han kan frelse os fra og hjælpe os i alle vores skrøbeligheder (se Alma 7:12).
»Han gør ikke noget, uden at det er til gavn for verden; for han elsker verden, så han endog nedlægger sit eget liv, så han kan drage alle mennesker til sig« (2 Ne 26:24).
Jesus Kristus er vores styrke!
Han rækker ud.
Han genopretter.
Han redder.
»Da Frelseren [fuldførte sit sonoffer] for hele menneskeheden, åbnede han en dør, ad hvilken de, der følger ham, får adgang til hans helende, styrkende og forløsende kraft,« har præsident Russell M. Nelson sagt.
Den kraft er der altid ligesom solen. Den vakler aldrig. Valget om at følge i Frelserens fodspor er ligesom at træde ud af skyggerne og ud i sollyset, hvor vi kan modtage velsignelserne ved Guds lys, varme og kærlighed. Jeg ved, at vi en dag vil se tilbage og blive fyldt med taknemmelighed over, at vi traf den evigt vigtige beslutning om at stole på Jesus Kristus og hans guddommelige kærlighed til at opløfte og styrke os.
»Vend tilbage til mig«
Mormons Bog fortæller om et folk, der tilbragte tre dage i det mest fortættede mørke efter Frelserens korsfæstelse. Det fysiske mørke omkring dem kan symbolisere det åndelige mørke, som vi alle oplever på grund af synd. Så hørte folket Kristi røst invitere dem ud af mørket og ind i hans lys:
»Vil I nu ikke vende tilbage til mig og angre jeres synder og blive omvendt, så jeg kan helbrede jer?« (3 Ne 9:13).
»I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 9:20).
Vil I »omvende jer og vende tilbage til mig med hjertets faste forsæt« (3 Ne 10:6).
Frelseren giver os de samme opfordringer i dag, når vi er faret vild i mørket. Ligesom hver solopgang markerer begyndelsen på en ny dag, modtager vi, hver gang vi omvender os, en strålende ny begyndelse.
Det betyder ikke, at det er let. Omvendelse betyder forandring, og forandring sker ikke hurtigt. Selvom omvendelse er glædelig, omfatter det »bedrøvelse efter Guds vilje« (2 Kor 7:10). Det kræver, at vi indrømmer og bekender vores fejl og beder om tilgivelse fra Gud og fra dem, vi har gjort fortræd. Mest af alt kræver det, at vi søger »Herren den Almægtiges Ånd«, så vi kan opleve »en mægtig forandring i … vort hjerte, så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2).
Den slags forandring er en lang rejse, men så snart I tager det første skridt, begynder »dagen for jeres frelse«, og »den store forløsningsplan [bliver straks] sat i værk for jer« (Alma 34:31).
Gennem vores oprigtige omvendelse lover Gud at tilgive os og ikke længere huske vores synder. Når vi har svært ved at glemme vores synder, så lad os stræbe efter at stole på Herrens løfte om at tilgive og lære at tilgive andre og os selv.
»Vores ånd bliver skadet, når vi begår fejl og begår synder,« sagde præsident Boyd K. Packer (1924-2015). »Men i modsætning til vores fysiske legeme har vi på grund af Jesu Kristi forsoning ikke nogen ar, når omvendelsesprocessen er færdig.«
Helbredelse af den blinde mand, af Carl Bloch
»Bring dem herhen«
Frelseren er Helbredelsens Mester. En af de smukkeste demonstrationer af hans helbredende kraft findes i Mormons Bog i beretningen om hans personlige tjenestegerning i det fordums Amerika:
»Har I nogen blandt jer, som er syge?« spurgte han. »Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed …
Og det skete, at da han således havde talt, kom hele mængden, alle som én, frem med deres syge og deres plagede og deres lamme og med deres blinde og med deres stumme og med alle dem, der på en eller anden måde var plaget; og han helbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham« (3 Ne 17:7-9).
Hver gang Frelseren helbredte nogen, der »på en eller anden måde var plaget«, både før og efter sin opstandelse, var det et vidnesbyrd om hans ultimative kraft til at helbrede vores sjæl. Hver eneste mirakuløse helbredelse var blot et præludium og løfte om den varige fysiske og følelsesmæssige helbredelse, som vil komme til os alle i opstandelsen, som »er Herrens endegyldige helbredelse«.
Det er sandt, at vores bønner om helbredelse i dette liv ikke altid besvares på den måde, vi håber på, men de ignoreres aldrig. Tiden til helbredelse vil komme, ligesom nattens mørke altid viger – på det rette tidspunkt – for den herlige solopgang.
Som præsident Nelson har vidnet om: »Vores tro er aldrig upåskønnet. Jeg ved, at en alvidende himmelsk Faders perspektiv er meget større end vores. Mens vi kender vores jordiske problemer og smerter, kender han vores udødelige fremgang og potentiale. Hvis vi beder om at kende hans vilje og overgiver os til den med tålmodighed og mod, så kan himmelsk helbredelse ske på hans måde og i hans tid.«
For nylig inkluderede min hustru Harriet og jeg i vores bønner et særligt håb og bønfaldelse på vegne af nogle af dem, vi elsker. Vi bad om, at deres læger måtte få en særlig evne til at helbrede deres sygdomme. Vi blev tilskyndet til at tilføje, at selv om en umiddelbar kur eller bedring måske ikke ville finde sted, så kunne Frelserens helbredende kraft give dem trøst og fred. Den helbredende virkning af Frelserens forløsende kraft kan have en endnu større indflydelse på vores følelsesmæssige, åndelige og endda fysiske helbred end nogen jordisk behandling, vi kan få. Jesus Kristus er Helbrederen i dette liv og i evigheden.
Mine brødre og søstre, kære venner, jeg vidner om, at vor Frelsers barmhjertighed er tilstrækkelig til at hele jeres sår, rense jer for synd, styrke jer til kommende prøvelser og velsigne jer med håb, visdom og hans fred. Hans kraft er der altid – konstant og pålidelig – selv når vi for en tid føler os langt væk fra hans kærlighed, lys og varme.
Jeg beder til, at vi aldrig må miste vores ærefrygt og dybfølte taknemmelighed for alt det, Jesus Kristus har gjort for os. I skal vide, at I er elsket fuldkomment, og husk, hvad I er blevet lovet for evigt.
»Måtte Gud da tilstede jer, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn«, Jesus Kristus (Alma 33:23).