Velsignelser set i bakspejlet – Sådan var blindtarmsbetændelse min families mirakel

For nogle år siden sprang min fars blindtarm, hvilket var en inderlig barmhjertighed.

De fleste mennesker vil ikke sige, at det er et mirakel at få blindtarmsbetændelse og en akut operation, men det var det for min far.

Da lægen fjernede min fars blindtarm, fandt han kræft i den.

Heldigvis fandt lægerne efter nogle prøver, at kræften ikke havde spredt sig. Da hans blindtarm var fjernet, var han kræftfri.

Da vi havde haft tid til at bearbejde situationen, følte min familie sig taknemlig for, at min fars blindtarm var sprunget.

Kræften i hans blindtarm var skjult, og uden den akutte operation ville den sandsynligvis ikke være blevet bemærket, før det var for sent.

Nogle mennesker vil måske betragte min fars historie som et heldigt tilfælde, men min familie og jeg ved, at det var et mirakel fra Gud.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det, der kan synes som en tilfældighed, bliver der rent faktisk ført tilsyn med af en kærlig Fader i himlen, der kan tælle antallet af hår på hvert et hoved.«

Vi lægger måske ikke mærke til, at Gud er involveret i vores liv, før vi reflekterer over tidligere oplevelser. Da vi stod i situationen, syntes min familie ikke, at blindtarmsbetændelse var en velsignelse. Vi indså ikke vigtigheden af min fars akutte operation, før lægen fandt kræft.

Det er et almindeligt mønster ikke at forstå Guds hensigter til at begynde med. Nefi fulgte Guds befaling om at skrive to ensartede optegnelser uden at vide hvorfor (se 1 Ne 9:2-6). Mormon medtog senere begge Nefis optegnelser uden at vide hvorfor (se Morm 1:6-7).

Mere end et tusind år efter, at Nefi og Mormon skrev og samlede deres optegnelser på metalplader, gik 116 sider af Joseph Smiths oversættelse af disse optegnelser tabt. Heldigvis var Joseph Smith stadig i stand til at medtage en optegnelse om Nefis folk i Mormons Bog, fordi to fordums profeter havde fulgt Guds befalinger uden at vide hvorfor.

Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, begyndte at skrive dagbog for at hjælpe sig selv til at anerkende Herrens hånd i sit liv. Hver aften ville han spørge sig selv: »Har jeg set Guds hånd række ud til os eller vores børn eller vores familie i dag?« Da han gjorde det, mindede Helligånden ham om de gange, Gud havde velsignet ham i løbet af dagen.

Hvilken mild barmhjertighed er gået ubemærket hen i jeres liv? Hvordan kan det at reflektere over fortiden hjælpe jer til at »bevare i erindringen Guds storhed« (Mosi 4:11)? Når jeg har taget mig tid til at se tilbage og søge efter Guds hånd i mit liv, har jeg fået et vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader ser meget mere, end vi gør, og har en fuldkommen plan for hver enkelt af os (se 2 Ne 2:24).