Klou el Ongdibel
Meklou el Sengk er a Dios: Tngakireng er a Jesus Kristo, Okiis er a Kodall, Oltel
April 2025 el klou el ongdibel


13:57

Meklou el Sengk er a Dios: Tngakireng er a Jesus Kristo, Okiis er a Kodall, Oltel

Kede mesa Baskua er a budech er a Jesus Kristo, merael el mo, e okiu— aikel diak a ulebengelel el klemerang me a deureng, dmeu el reng el diak a ulebengelel.

Telal rak er a mla memong, e sel klas er kemam sel tutau er a ebangkelio a mesuub el mo medengei a bades el ngara Biblia. Ngak a mle soak a di mekekedeb el bades. Tiang a uldimukl er a Johanes 11:35—el ngii a kot el kedeb el bades er a chedaol llechukl, el di teblong el tekoi—“Jesus a lilangel.”

Denguu er chelechang, a Jesus a lilangel er a klengiterreng me a duerreng a ouchais el kirel a ongasireng el klemerang: a chedaol Ngelekel a Dios a mlei er tial klengar e milsuub el di ua chad meng okiu a tech eng mekeral bol blechoel lobengked e lomekngeltengat er kid.

Sel delangel el ngara klengiterreng ma lechub eng deurreng, a Jesus Kristo a kmal lungil medengei. Ngii a sebechel obengked e ra ikel taem el meral dousbech a ikel meklou e chedaol el sengk: Tngakireng er a Jesus Kristo, Okiis er a Kodall, oltel.

Ng lemangel a Jesus.

A Maria me a Martha a lilangel kirel a ochederir er a Lasarus, el mla mad. A Jesus a lilangel, eleng ulmelchesuar a mesisiich el klechubechub el mo er tirkal chad. Ngii a ulkisii a Lasarus meng lmuut el mo chad.

A Jesus a mlo er a Jerusalem er sel kesus er a Passover[Diak Omkukel Blauang]. Ng lilangel, el dimlak el sebechel mengudel er a Rechedal el ua dechuu el malek el mengudel er a rengelekel. Chelechal taem ea Tngakireng er Ngii a meskid a urunguled el kirel a klengiterreng er kid el mo er a ikel ulekum mlo uangerang el tekoi.

A Rubak el ousers a lilangel sera loker er a re mesiungel, el uldimukl er kid el rodam me a rodos loldingel el kmo, Ngera sebechek el lmuut el meruul el kirel tial sersek?”

Maria mekngit a rengul dechor er a debull. A Jesus a mekokil loker, “Ngera me ke lmangel?” Ngii a medengei “a langel a lta ng mor ngii el tal kesus, e ngdi tutau e ng mor ngii a deurreng.” Okiis er a Kodall a mo omekllomes er a rokui.

A ikel chutem el ngara chelsel a Babier er a Mormon, e tirkel mle mui a klaumerang er tir a milkiis el mo er Ngii, ea Jesus a mlo mui er a deurreng. Ngii a lilangel.

“E ngiltiterir a remekekerei el ngalek, loudertang er tir, e meltelat er tir,e melluluuch el mo er a Chedam el kirir.

“Ea bocha lemerek, eng liluut el lemangel.”

Tiang a Baskua el ngara Jesus Kristo. E Ngii a onger a urungulel a rengud me a keril a klechad. Ngii a smuld a iuechel a medad, eng di ngdiak likel iuechel a medad er a deurreng.

Sel lorael a iuechel a medad, ea le bebil er a taem e kede aiamar, e merur. Eng di sel dodengei el kmo a Jesus Kristo a medengelii a ringel er a klengar me a deurreng a sebechel meskid a klisiich el engelakl er ikel dodengei sel bo dechau a ringel me a ungil teletael.

Ngara Dims er a Merikel, e a chedam a lemangel. Ngkel diul a rengul, el kekerei ngelekel redil, a mla mad. “Ak mo odars a ngidil ngerang me bol sebechek el lmuut el mesang” e lemangel sera kumechull er ngii. Ak lemangel el dirrek.

Elder Gong el ngara omengedaol er a Templo er a Puebla Mexico.

Ngar sel oterkeklel a Puebla Mexico Templo, ea odos a merael a chiuosech er a medal er a deurreng. A osengel a mui er a klaumerang me a ringel. Ngii a dilung, “Todos mis hijos estan aqui en el templo hoy”—“A rokui el rengelekek a ngara chelsel a templo er a chelechal sils.” Telcheroll el mo kldibel er a chelsel a blil a Rubak a uchul a deurreng me a omereng el saul.

Sel mekngit el klaumekemad er a beluu, ea retelungalek me a retonari a riruul a kmal mekngit el mora ta ma tang. A langel a mekekokil meledaes el mo ungil besul. A ngerel a ulemritel, ea redil er a kekerel beluu a millekoi, “Tonari, uchei er ak bora debull, eng soak obomodengei el kmo ngarke obo betik er a re dibus el chedal a telungalek er kau.”

A klebokel el redil mo bechil a ungil sechal a merenged er a chelsel a blil a Rubak. Ngii a okeuid a rekil, ma ngkal sechal dirrek. Ng klebokel el mochu bechiil, eng mle klikiid el mengiil er tial sils. Ng kora merur e melmesim er a doress er ngii el mong e mei. Aki lilangel loba deurreng. Yaksok er a Dios a mla mekedmokl. A Telbilel a meskid a klengeltengat.

Sera loldingel er a melakl el dil, ea ngeasek el Boyd K. Packer a silubii a klechubechub el suobel. Uriul el ngii el redil ma bechil a mle kautitekangel, e ngkal odos a dilii a tekoi el kmal mle diak lungil. A di mle kiul mo rengii el aksident a milkodir a bechil er sel sils. “Ng okeim el rak,” ngkal melakl el dil a lemangel, “E ak kiei el ngara klengiterreng e ouchel a renguk el kmo sel ulebongel el tekingek el mo er ngii el rirengesii el tuobed er a ngerek a mle diak lungil tekoi.”

Baskua el Okisell a Kodellel a Jesus Kristo a ngosukid el remuul a rengud, e mo ta rengud, e sumechokl a deleuill er kid, er tial klengar me a tirkel mla mad. A Jesus a sebechel omekungil a klengiterreng; Ngii a uchul meng ngarngii a klausubes. Ngii a sebechel sobecheklid me a rebebil er a tekoi el kid ma lechub e tir a mla dmung ma lechub e te mla remuul el ngii a bai mo mengelbus er kid.

Baskua el Okisell a Kodellel a Jesus Kristo a mechikid meke de omelchesuar er sel kengei er a Dios. Tial beluulechad a melekoi er kid el kmo kede kmal kemanget, kmal kekedeb, kmal meteu, kmal ibutek—diak de mellomes, ungil a medad, a lechub mungil er a chedaol tekoi. Ng okiu a chedaol omengodech er a Jesus Kristo, eng sebeched el choridid ra melemall el uldasu el kmo ng kired el di ungil er a rokui el tekoi.

Ma ikel domelchesiu sel temel a Baskua, e kede mengitakl, “Kodall a mla mo mechitechut; a chad a mimokl. A Kristo mla mo mesisiich.” A Okisel a Kodellel a Kristo a ngubetid er a kodall, er a klechitechut eleng cheluodel a uchul me a bedenged el diak el cherrungel. A Tngakireng er a Jesus Kristo a dirrek el sumecheklid er a chedaol tekoi. Ngii a mlo merserasech a bek el belsibs er a bedengel, a iuechel a medal a mle rasech, el lilangel kirir a rechad mel ngosukid el mo cheroid er a klengit ma klechacheroid. Ngii a mo oldak er kid, el cherrungel e klikiid, lobengterir a rebebil me a Dios. Ea chelsel a rokui el ungil tekoi, a Jesus Kristo a sebechel mo betok a oltel—el diak dil kirel a ikel kid a mle uai ngii ng dirrek el kirel a ikel kid a sebeched el mo uai ngii.

A klengar me a llemesel a Jesus a ouchais er a beltkil a rengul a Dios el mo er a rokui el Rengelekel. E le Dios el Demad a betik a rengul er a rokui el Ngelekel er a bek el ukeroul me a beluu, e kede mesa beltkil a Rengul el siotai el mo metik a budech me a deurreng er Ngii er a chelsel a betok el uldelid el teletael me a siukang. Ngidil basio, ngidil ngerang, me kid kede reua techang el chad, e kede oba osisiu el chedaol olengcheled el osisiu el rengelekel ngkel Ulmeob. Oba osisiu el reng, a roltirakl er a Islam, Judaism, me a Keristiano a kaiuedoid a dikesel a klechelid er a Chedam ra Abraham me a telbiil lokiu a omeruul er a chuodel el Egypt.

A Chedam el Abraham a mlo er a Egypt e mlo mukngeltengat.

A Joseph, el mloterau el mo sibai er a Egypt, a mle medengelii sel berusel a Pharaoh el kirel a euid el rak el ungil lokiuelel a euid el rak el ngarngii a bosech. A Joseph a mle osebelii a telungalek er ngii me a rechedal. A Joseph a lilangel sera bo lodengelii a moktek er a Dios, el rokui el tekoi a mo dmak loureor el kirel a klungiaol el mo er tirkel meruul a telbilir.

A Moses, a mlukeroul er a blil a Pharaoh er a Egypt, a ngiluu e a uriul eng ngulutii a kiis el kirel omengideb er a rengelekel a Dios.

Joseph, Maria, me a Jesus a chemiis el mora Egypt.

Oltaut a ulaoch, a Joseph, Maria, me a tolechoi el ngalek el Kristo a ulsiik omrotel er a Egypt. Ngara Cairo, a blak a rengul chedal a Muslim a melekoi: “A Quran olsisechakl el kmo a Joseph, Maria, me a tolechoi el Jesus a miltik er a basio el bol selbechakl er ngii er a chelsel a beluak. Ngara beluak, a Jesus sera le kekerei eng milengang a kelam, e ngiluu a kot el Blekeklel, e dillii a kot el Tekingel. Ngar tial beluak, ea ki oumerang el kerrekar a mlo er iou el mo msang a rodech el mo er Ngii me a telungalek er Ngii. Ngii el mla er tial beluak a ulmekngeltengat er a rechad me a chetemam.”

A Uldesuel a Dios el kirel a kldung ma mimokl el melilt a ngosukid el mo smuub a ikel teletael el bo dechau. A bebil er a kot lungil suobel er a klengar a morngii mla er a ikel tekoi el ngii a bai dimlak el soad el melilt. Oba beltikerreng, a Jesus Kristo a mle riou e mlo er bab er a rokui el tekoi. Ng ungil a rengul el kirel a chedaol klisiched el kirel a doruul me a ungil ues, meruul a ungil e diak mongerchir a ngkedem, klaumerang el mo ouchel e ousubes. E Ngii a lemangel loba klengiterreng el kirel klou el ringel dobang, mekngit el teletael, diak el mellemalt el tekoi—el morngii eleng sel tilbir a chad—el ua babeluades me a Dios er a babeluades a mo er tir.

Bek el temel a Baskua a olchotii a blechebechel a ikal chedaol omeruul el meliuekl er a tngakireng, okiis er a kodall, me a oltel lokiu a Jesus Kristo. Aikal chedaol me a olechotel a omeruul a diak el dil kiul dubech ma lechub eng kuk di mle chung. Palm Sandei, Chedaol Sandei, me a Baskua a outkeu er a Tngakireng ra Kristo me a Okiis er a Kodall. Chelechal sils, ea bek el April 6 e kede mo mengull er a okedecherur me a teketekel a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo. A Olutel a uchul e kede mo kldibel sel kot el Sandei er a bek el April el ngara klou el ongdibel.

Oltel a dirrek el mlor ngii ra mla mokiis el Jesus Kristo, Moses, Elias, me a Elijah a ulutii a kiis er a priesthood me a ngerachel er tial direke mloterekokl el Kirtland Templo el mle Baskua el Sandei, er a 1836. Ngar tial sils el mlo oluut er a Ikelesia er a Jesus Kristo eng mlei a ngerachel el mla er a Dios me a klengeltengat el mo mengideb er a Rengelekel, e mengedmokl er a Rengelekel el lmuut el mo er Ngii, e mo merenged er a re telungalek el mo cherechar. Oltel mlo er ngii er sel sils a ultutii sel lulaoch el dilubech er sel temel a Baskua me a temel a Diak Omkukel Blauang.

Elder Gong el ngara Templo er a Kirtland.

Uldimukl er a Kirtland Templo, e ngak a dirrek el mlo oldingel a bebil er a chedaol basio el ngara Ohio el Profet Joseph me a rebebil a milsang a ues el kirel a Dios el Demad me a Ngelekel, Jesus Kristo. A Profet Joseph a milesa a babeluades el kmo ua ngerang a teletelel. Ngara babeluades, Chedam er a Babeluades, lokiu a Jesus Kristo, a mo “olsobel er a rokui el blebelel a imal” el ngara rengedel a klebkall. A diak luldimukl er tiang a tirkel chad el melemolem el “diak loumerang er a Ngelekel sera Chedam a lochotii el mo er tir.”

Sera Urerel er a beluluulechad lomuchel, a Jesus a ulechotii a urerel el mo omekngeltengat er a dersta er kid el mo tirkel kongei el mo mesiou—er a bek el taem, bek el beluu, me a bek el omeruul. Uriul er a lolsengerenger el okeua el klebesei, a Jesus a mlo er a blil omesuub e milenguiu, “A Reng er a Rubak a ngar ngak, ele ng mla ngiltak el mo ouchais er a ungil chais el mor a re mechebuul; ng ulderchak el mo omekungil a re ngara klengiterreng, e ouchais el kmo a re rrengodel a mengubet, ma re meiko a mo omes, ma lomcheracheb er tir a mo mimokl.”

Mechebuul, ngara klengiterreng, rrengodel, meiko, doall—a ikang a melutk el kirel a dersta er kid.

A hong er a Isaia a ouchais er sel yaksok el mlara Mesaia er a oureng, mengubet, menglou a reng : “Mesterir tirkel mengeiung er a Sion, … a deurreng ma blekebek el mad el dikea le klou el klengiterreng, ng chelitakl er odanges el diak el klengiterreng.”

Me a leuaisei, kede lemangel el kmo, “Ak mo outkeu er a Rubak, ng mo dmeu a renguk er a Dios er ngak; leng mla milak er sel bail er a mo suobel, ng mla milak er sel bilel a llemalt.”

Bek el temel a Baskua, e kede ngar ungil klebesei, el olechotel, a meklou el sengk lokiu a Jesus Kristo: Tngakireng er ngii; Okisel a Kodellel (me a yaksok) el kirel a okisel a kodelled; Oltel a Ikelesia er Ngii er a uriul klebesei loba kiis er a priesthood me a ngerachel el mo omekngeltengat er a rokui el rengelekel a Dios. Kede ngara deurreng el mo suobel e mo ngara llemalt. Kede oldiu el kmo “Odangs le bo er a Dios me a Ngelekel!”

“Beltkil a rengul a Dios a uchul, e nguldureklii a di ta el Ngelekel, me a tirke el rokui el mo oumera er ngii a diak el bol riid e bai mo nguu a diak a ulebengelel klengar.”

Me a dersta er kid bol betik er a Tngakireng er a Jesus Kristo, okiis er a kodall, me a oltel—budech, e mo er ngii, e kirel ngarngii—el ngii sel meral deurreng, ungil reng el mo cherechar, e ngak a meluluuch el oba chedaol ngklel a, Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Alma 7:11–12 Dirrek el bo modengelii sel yaksok el telbiil el ngara chedaol ruoll er a sakrament: Kede nguu e obang a ngklel a Jesus Kristo, “blechoel melatk er ngii e oltirakl a llechul … ; me [kid] bo de blechoel loba Chedaol Reng er ngii lobeng [ked]” (Doctrine and Covenants 20:77

  2. Mesa Johanes 11:33–35, 39–44.

  3. Mesa Lukas 19:41–44; dirrek mesa Mateus 23:37; Lukas 13:34.

  4. Jacob 5:41.

  5. Johanes 20:15.

  6. Psalm 30:5

  7. 3 Nephi 17:21–22.

  8. Mesa Psalm 107:9; Jeremia 33:3.

  9. Mesa Isaia 25:8.

  10. Mesa Alma 26:12.

  11. Mesa Boyd K. Packer, “The Saints Securely Dwell,” Ensign, Jan. 1973, 89–90.

  12. “He Is Risen!,” Chelitakl no. 199, a ouchais a ikel ungil tekoi el 2 Nephi 9:10Jesus Kristo“ a mla kudmeklii a rolel eng mo sebechel el chemiis er a chimal ngika el kengaol mengelngalk; choi, ngii el mengelngalk, e kodall e beluu er a ringel, … kodellel a bedenged, e dirrek el kodellel a delbenged.”

  13. Mesa Genesis 37–47. Joseph loba demal, el Jacob, me a telungalek er ngii el mo er a Egypt a olechotel sel klechubechub er a ngalek me a chedam el mlo kasues er a uriul er a kemanget el taem el kacheroid. Ng dirrek el mlo uchul ea telungalek er a Jacob me a telbiil el telcheroll, el uldimukl er a Lehi me a telungalek er ngii, a blo longereomel er tir. (Mesa 1 Nephi 5:14–15; 6:2.)

  14. Mesa Genesis 45:1–8.

  15. Mesa Romans 8:28; Doctrine and Covenants 90:24; 98:3.

  16. Mesa Doctrine and Covenants 110:11; dirrek mesa Markus 9:2–10; Lukas 9:28–36.

  17. Mesa Mateus 2:13–15.

  18. Mesa Doctrine and Covenants 88:6; 122:8.

  19. Mesa Moses 7:28.

  20. Kede mesaod er sel temel a Baskua el spring, el medengei el kmo a Baskua sebechel morngii er a chelsel a Ongedei el buil a lechub Ongeua el buil e sel temel a spring el ngara northern hemisphere a blechoel mo er ngii er a chelsel a Ongedei el buil a lechub Ongeua el buil. Ngdiak el iior er a bleketakl el temel a Baskua, a temel a Baskua a omeklatk er kid er aikel meklou el sengk er a Dios lokiu a Jesus Kristo.

  21. Mesa Doctrine and Covenants 21:3; 115:4.

  22. A chedaol el anniversaries el blechoel dubech er a temel a Baskua a lebebil eng kaisisiu a temel. Uai tial okesiu, Baskua me a klou el ongdibel a mo er ngii er a chelsel a osisiu el Sandei er a 2006 me a 2029. Palm Sandei me a klou el ongdibel a mo er ngii er a chelsel a osisiu el Sandei er a 2031 me a 2034. Temel a Diak Omkukel Blauang a mo er ngii kmeed er sel temel a Baskua me a klou el ongdibel er a 2026 me a 2029. Ngdiak el iior a lechub a temel aikal anniversaries a diak losisiu, engdi kede medengei el kmo sel kaisisiu er tir a diak el kuk di mlo ngeltengat el mo uaisei; ng chedaol e ngarngii a olechotel.

  23. Mesa Doctrine and Covenants 110

  24. Doctrine and Covenants 76:43; dirrek mesa bades 42.

  25. President Dallin H. Oaks a olsisechakl: “A moktek er tial mla moluut el Ikelesia a mo mengedmokl er a rengelekel a Dios el kirel a mo suobel er a rengedel a celestial, e sel tokubets er ngii, a nguu a kot el ngarbab el klengeltengat er a chelsel a kot el ngarbab el renged” (“Kingdoms of Glory,” Liahona, Nov. 2023, 27).

  26. Mesa Doctrine and Covenants 76:43

  27. Lukas 4:18; dirrek mesa Isaia 61:1.

  28. Isaia 61:3

  29. Isaia 61:10.

  30. Doctrine and Covenants 109:79

  31. Johanes 3:16