Klou el Ongdibel
A Kot el Ngarbab el Rolel a Desobel Okiu ersel Tngakireng e ra Jesus Kristo
April 2025 el klou el ongdibel


14:16

A Kot el Ngarbab el Rolel a Desobel Okiu ersel Tngakireng e ra Jesus Kristo

Sel dobult el mora Jesus Kristo, ngkel Osobelel a beluulechad, e Ngii a olsobel er kid e ra yolt e ra klengar e lokiu ersel Tngakireng er Ngii.

Sel kot el ngarbab el rolel a desobel okiu ersel Tngakireng e ra Jesus Kristo ra ikal longarem el de chelbangel er tial klengar. President Russell M. Nelson a mikngerchelak elmo olterkokl ra Templo ra Casper Wyoming er tial mlo merek el rak. Ng mle mengasireng, mengitikaik, e dolchesuar ra reng. Ng mlo bleketakl el kmo a ikel ngerechelel a templo a olsobel e ra rengelekel a Dios e lokiu e ra Tngakireng e ra Osobel.

A ikel stake el ngara mauori ra Casper Wyoming Temple District a uldimukl ra telkib e ra rael ra ochaiuel chutem el lurael er ngii tirkel mileboteb el chad e ra Uriul-klebesei el Santo ra delongelel a 1847 me a 1868. Mak mengetmokl el kirel a mo olterkokl ersel templo, e ak liluut el menguiu a bebil ra reksi ersel rael er bita ra Platte River el kmeed ra Casper e melmolem el mora Salt Lake City. Tial rael a bla loeak ngii a re dart el telael el chad. Sel kmal moktek el lomeketakl er ngii sel te betok e ra 60,000 el mileboteb el chad e ra Uriul-klebesei el Santo el luleak er ngii el rael.

Ng omesind er tirkal mileboteb a mlei el ngara kareta longurs a uos, ngdi 3,000 el chelchad a milobech el ngara teruich el chelchad ra kareta. Ea Eiai ra ikal chelchad ra kareta a mlo sebechir el rolii tial rael el kmal mle ungil eldi mle kesai a re mlad. A ikel chelchad ra kareta e ra Willie ma Martin ra 1856 me te mlo chelbangel ra ringel.

Ak milsuub e ra reksi ra ikel chelchad e ra ikal kareta ra Willie ma Martin ersel taem ra lomuchel el mekngit a eanged. Ak kmal mlo ungil medengei a ikel longarem el blol chebangel sera bol iuul ra Sweetwater River, Martin’s Cove, Rocky Ridge, ma Rock Creek Hollow.

Milebotel lousbech a kareta el ngara snow.

Between Storms, mla er a Albin Veselka

Ng direkak siseb e ra elsel aTemplo ra Casper ruchei ra le moterkokl. Sera ak siseb ra siseball, ak di mle mereched lomes elmo ra meral sunga ra kareta el ngklel a Between Storms. Tial sunga a bleketakl el moktek er ngii a diak el louchais ra ikel kereor el dilubech. Me tia ra kumes er ngii, e ak melbedebek,“Tial sunga a merang; a ikel betok el kareta ra re mileboteb a dimlak el lolchesuar a kereor.” Ng kora di ngara uldesuek el kmo tiang a kma di ua klengar ra bekl el sils. Bebil ra taem e kede ngara delongelel a yolt me a delongelel a chetau me a dichel a sils.

Sweetwater River.

Heaven’s Portal, mla er a Jim Wilcox

Sel kuk isengekl el mora meral sunga el bereked ra tara kboub, el ngklel a Heaven’s Portal , e ak mo melchesuar el kmo tial klebokel el sunga el lomekedong er ngii el “Devil’s Gate,” ra meiusech e mechelins el Sweetwater River lomauch el soiseb er ngii, a otebedii sel klebekelel a blebelel a Rubak, ngdiak el dil ikel longarem ra re mileboteb el mlo obengelii ersel mle ktekudel el temel a kelkolt.

Ea kukor e merael bedul luchei, ra rebai ra klebokel el tebel, e mesang a klebokel el sunga ra Osobel. Tiang a mle mereched el lokisii a kulechesuar el mesisiich el reng e ra omereng el saul. Ngar tial beluulechad el kmal klebokel, ng dirrek el meklou a ongarem. Sel dobult el mora Jesus Kristo, ngkel Osobelel a beluulechad, Ngii a olsobel er kid e ra yolt e ra klengar e lokiu ersel Tngakireng er Ngii el loltirakl e ra uldesuel a Demad.

De nguu er ngak, sel siseball a mle kot el lungil leng meledaes e ra mora ikel delmerab e ra chedaol lureor ra templo el techeled elmo ngmai a chedaol lureor ra diak a ulebengelel klengar, kutmokl a chedaol telbiil, e mo mui el ngmai e mo omelchesiu a ikel klengeltengat ersel Tngakireng e ra Osobel. Sel luldesuel a Demad el kirel a deurreng a ultuil ersel tngakireng ra Osobel el lolsobel.

A ikel lulmelchesiu a re mileboteb a meskid a re Uriul-klebesei el Santo a ikel klebechel el reksi ra siukang me a klisichel a cheldechederir mesel reng e ra chimol cheldebechel. Ea dertal chad, ersel lomerael a mlo betok el rak el longetmokl er tir ra uriul er sera le modik e ra Missouri ma Nauvoo. Ea re bebil, eng ngulemuchel e ra uriul ra President Brigham Young e ra losubed el kirel a uldasu ra kareta, el moktek er ngii a rulii meng beot er a omerael. A ikal loldubech el kareta a liluut a mle beot a cheral ra bebil ma kerebou.

A misionari el ngara England, el Millen Atwood, a melekoi el kmo sera losubed el kirel sel luldasu e ra kareta, “ngdi ngii mal tilaut a ngau ra bebul a medirt el chudel, ea rengrir tirkel mengebuul el re Santo a riredekekl ra deurreng e dmeu a rengrir.” Betok a “miluluuch e olsengerengel ra bekl el sils, ma le klebesei, me bolsebechir el nguu sel techall me bol lobengterir a rodam ma rodos er tir el ngara [ikel] rois.”

Ngoumesind e ra ikel kareta ra re Santo a lulchesuar a rengelel ngdi ngulechib a lmuut el meklou el telemall. Ngdi a teblong e ra chelchad e ra kareta, sel chelchad e ra Willie mesel chelchad e ra Martin, a iremii a klengerengel, miltemall e ra kelkolt, e betok a re mlad.

Ngoumesind ra re mla ersel lomerael a ulemekall el mlara Liverpool, England, sera Ongeim el buil ra 1856 el mlara teblol diall. Te mlo ersel basio el ngarngii a ikal kareta el ngara Iowa City sera Ongelolem el buil ma Ongeuid el buil. Meng mle metacherbesul, ngdi ikal erul chelchad a tilobed el merael mora Salt Lake Valley el kuk kmal mlo meoud e ra temel a yanged.

A President Brigham Young a mlo kot el medengei ra mle meringel el blekeradel el siliseb er ngii a ikal lerul chelchad er sera Ongeteruich el buil 4, 1856. A bol kukuk eng mlo dechor ra mederir a re Santo ra Salt Lake City e dilul kmo, “Te betok el rodam ma rodos er kid a ngara ked el ngara kareta, … e kirir el mengai el me er tiang; ng kired el lodurokl a ngeseu elmo er tir … ruchei ra le siseb a kelkolt.”

Ngulengit e ra re bisob mel lodars a okolem el tim er a mule, teruich ma erung ma lechub el betok el kareta, me a teruich ma erul ton (10,886 kg) el merikengko e mechisii, “Morael e mngititerir el mei tirkel chad er chelechang el ngara ked.”

A idisir rokui er tirkal melboteb el mla ersel chelchad e ra kareta ra Willie ma Martin a mle bekord el 1,100. A re mle ngara 200 er tirkal kesiokel el Santo a mlad ersel lomerael. A le dimlak sel mlo olsobel er tir, e te liluut el betok a ngilemd.

Sel yolt e ra kelkolt a ulemuchel e ra kmeed e lerul sandei ra uriul er tirkel kot el mlo lolsobel ra ltobed e ra Salt Lake City. A ikel isir tirkel chedal a ikel chelchad e ra Willie ma Martin ouchais e ra ikel etiteuokel el longarem ra uriul ra bol merek a yolt. A ikal cheldecheduch a dirrek el lochotii sel klou el deurreng sel sekum ea re ngara siik a duum.

Ngmesaod ersel ra le mermang, a Mary Hurren a dilul kmo: “Iuosech ra mederir a mereberebt ra otengir a rsechal, ea rengalek a meloik el ngara deurreng. Sera bol sebechir tirkal chad el loreked a rengrir, e te bekl el chad a mlo outubaruach e ra snow e ululdanges loureng a sulel a Dios.”

Ng mlo cheuekl a erul sils, esel chelchad e ra Willie a mlo merael ersel kot el mle etiteuokel el rael, merael moimuul ra Rocky Ridge, el ngara mekelkolt el yolt. Ngkel mlara rullel omerael a dimlak el bora basio eng mocha eim el klok e ra tutau. Teruich ma tedei el chad a mlad e mildakl e ra chutem.

Sera Ongeteruich ma tal buil ra Ongeuid el sils, sel chelchad e ra Willie a olkedang e ra Salt Lake Valley, ngdi sel tutau ea re tedei el chad a mlad. Ngerul sils luriul, esel chelchad e ra Willie a mocha soiseb e ra Salt Lake, mete ulutkeu er tir ea re Santo a uletkeu er tir el mora blirir.

Seikid el losisiu el sils, esel chelchad e ra Martin a direke edei el dart ma lluich me eim el mail (523 km) ersel rael, el melemolem el cheuarem ra kelkolt e olengesongs a kelir. Kesai el sils ruchei, e te mlo imuul e ra Sweetwater River el mora basio lomekedong er ngii er chelechang el Martin’s Cove, mel sebecherir elmo selbechakl ra ikel meringel el kelkolt ma yolt. A tara chad e diluu el kmo, “Ng mle kot el mekngit el lomelobech ra omeuachel er tial lomerael.” A bebil ra re mlo olsobel—el ua ngkel demal a demak el rubak, el David Patten Kimball, eldi mle teruich ma euid a rekil, me a re bebil ra resechelil ra “George W. Grant, Allen Huntington, Stephen Taylor, ma Ira Nebeker—a chiloit a klou taem el ngara mekelkolt el ralm,” el mesisiich el lolengeseu er tial chelchad mel iuul ra Sweetwater.

Me tial tekoi a milult a uldesuir a re betok el chad, e ngak a liluut elmo medengelterir tirkel mlol sobel, e ak mlo melchesaur el kmo tir el rokui a ultirakl e ra profet e mle uchul mete silobel tirkel Santo el mle chelmekl. Rokui el mlolsobel el chetengakl, me tirkel melboteb el chad.

Mesuub a cheldechedecherir, ak mereng a saul e ra ikel mekerker me a diak a ulebengelel losengel e melemolem el deliongel e ra delongelir a re mileboteb. A John ma Maria Linford ma tedei el ngelekir el sechal a mle chedal sel chelchad e ra Willie. A John a mlad el telal sikang ruchei e ra le bong tirkel mlo olsobel. Ng diluu ra Maria el kmong ng kmal lungil a rengul el kmo te rirekir tial lomerael. “Ngak a diak ngar el mo mesa Salt Lake”, meng melekoi, “engdi ngmo kau ma rengalk, e diak kuuchel e ra renguk ra rokui el tekoi el bla de siseb er ngii alsekum ma rengeleked a sebecherir el mo meklou e omekeroul ra telungalk er tir ra Zion.”

A President James E. Faust ulechais er a ungil kedeb el cheldechedal tiang: “Meng dechal a rengrir tikal mileboteb lousbech a kareta, e kede subii a kmal klou el klemerang. A rokui el chad a kirir el mokiu ra ngeuil a ngau, ma ikel diak a ultutelel me a belkul ra elsel a klengar er kid a toker elmo diak el ua komii e kutmeklii a klaumerang er kid meng mengeldoich, telketek, e mesisiich. Ng kora ngarngii a mui el lolkael ra ongarem, klengitelreng, e oumesind a rengelel a rengrir a re bekl el chad, luldimukl er tirkel kmal blak a rengrir el meruul a melmalt me bol mekedung. Eng di tiang sel telkib ersel mengikiid er kid me bo dodengelii a Dios.”

Ngarsel Tngakireng er Ngii el lomeob e ra diak a ulebengelel me a Okisel ra Kodall, a Osobel a tireklii sel “bembatel ra kodall, meng mlo mesisiich e ra kodall” el mora re bekl el chad. Me tirkel mla ouchel a rengrir ra kengterir, Ngii a mla “emol a kengterir me a delengerngerir, el mla ngubteterir, e mla sobechii sel soal a kerekeriil.”

A lak Tngakireng, e ngdiak el sebeched eldi kid e osebelid e ra klengit ma kodall. Meng uaisei el klengit a sebechel klou a deruchelel e ra klengar er kid, a cherareu e ra klengar a elisois e lokiu ra telemeled, mekngit el luldasu, olibesongel lomeruul ra re bebil, me a betok el tekoi el diak el sebeched el oderedel.

Preach My Gospel olisechakl: “Me sel dultuil er a Jesus Kristo me a Tngakireng er Ngii, e Ngii a sebechel ngosukid el lotekangel ikel longarem, secher, me a ringel. Ng sebeched el mo mui er a deureng, budech, me a ulserechakl el reng. A ikel rokui el metacher besul er a klengar a sebechel mo ungil besul lokiu a Tngakireng er a Jesus Kristo.”

Chelechang el temel a Baskua, e kede omes el bedul a Osobel me a sel Tngakireng er Ngii. Tial Tngakireng a meskid a urunguled ma llomes e ra taem el kora kmal milkolk e omeksaul a rengrir a re betok el chad. A President Gordon B. Hinckley a milketeklii, “Sel bo lungil tultelii a reksi el rokir, … [eng] diak a ngodech … el ua sel klebokel, e meral tokubets, el uai tial klou el chedaol lomeruul.”

Bo kuchais a keldei el tekoi el kumdasu eng kmal lomtutk el kirel chelechal taem.

Kot, lak ke bom mesaul a rengum el kirel sel lorechudel el kirem el meruul er ngii el losobel ra rebebil ra telmelel a bedengir ea tokubets ongarem e ra reng.

Ongerung, lungil a rengum el nguu sel Tngakireng e ra Osobel. Kired el bekl el chad el melasem el lolecholt e ra deurreng molmuut e ra dechelbangel a ongarem ra klengar. A moktek a kired elmo ungil klekar loba ungil teletael er a chelsel a rokui el tekoi. Ak mla mesa tiang e ra bechik, ra Mary, el meruul er ngii ra klengar er ngii. Ak blechoel lungil a renguk er ngii, ersel teletelel sel lolisiich molmuut ersel kim chelbangel a mondelngam e ra ikal telal rak.

Sel longedei el ngeseu el kudersii a mo imakl a temiu elmo blechoel ngara rengmiu el lomtab e ra Tngakireng e ra Osobel. Ng betok a rolel a doruul er tiang e ra elsel a teleteled a dongull a tekoi ra kle keristiano. Engdi, sel ngara miting ra sakrament e melai e ra sakrament a kot el klou a ultutelel.

Esel dirrek el klou a belkul a blechoel ngara templo sel sebechel. A templo a meskid sel melemolem el medengelii a Tngakireng e ra Osobel e ngerang mesisiich er ngii. E, dirrek el lmuut el klou a belkul, sel de ngara templo a meskid sel techall ra reng elmo olsobel er tirkel mla mad el chedad me tirkel bladek e ra ngaramong.

A President Russell M. Nelson, ersel mlo merek el longdibel er kid, a milketeklii tial losisechakl e mlo dochelii, “Klengeltengat ra [Templo] … a ngosuterir a rechad elmo olngeseu ra rechad el kirel sel Longerung el Lomrolel a Rubak!”

Ngdiak el kired el lobes a ikel blol lolenget e okesiu er tirkel luleak kuchei el telecheroll, ngdi dechat, e mereng a saul, me a omengull a kirel delalem e ra Osobelel a beluulechad mesel milenget el tngakireng er Ngii. A kuchais el kmo sel kiis e ra uldesuel a Demad e ra deurreng a sel Tngakireng el mlei lulekiu ra Osebeled e ra, Jesus Kristo. Ngii a ngar e omekrael er a Ikelesia er Ngii. A Tngakireng e ra Jesus Kristo ea kot el ngarbab lolsobel er kid e ra ikel longarem er tial klengar. Loba ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Sel Templo ra Casper Wyoming a mlo mechedaol ra November 24, 2024.

  2. Ak mlo medengelii sel chelchad e ra Willie ma Martin mesel kereor el blol chebengelii ra ak direke kekerei. A demal a demak el rubak, David Patten Kimball, a mle chedal sel tim el mlara Salt Lake Valley el President Brigham Young a uldurokl er tir elmo olsobel er tirkal re Santo. (Mesa Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, vol. 2, No Unhallowed Hand, 1846–1893 [2020], 237.)

  3. Albin Veselka, Between Storms, original painting el ngara Casper Wyoming Temple (mesa “Casper Wyoming Temple Open House Commences,” Newsroom, Aug. 26, 2024, newsroom.ChurchofJesusChrist.org).

  4. “Mo soiseb er a Iabed me a dichel a sils, Rubak, bom kiei lobengkek!” (“Abide with Me!,” Chelitakl, no. 166).

  5. Jim Wilcox, Heaven’s Portal, original painting el ngara Casper Wyoming Temple (mesa “Casper Wyoming Temple Open House Commences,” newsroom.ChurchofJesusChrist.org).

  6. Joseph Brickey, Risen Hope, giclée of original painting (mesa “Casper Wyoming Temple Open House Commences,” newsroom.ChurchofJesusChrist.org).

  7. Mesa William G. Hartley, “The Place of Mormon Handcart Companies in America’s Westward Migration Story,” The Annals of Iowa, vol. 65, nos. 2, 3 (Spring/Summer 2006), 107–9.

  8. Millen Atwood, “Account of His Mission,” Deseret News, Nov. 26, 1856, 300; llechukl er a Andrew D. Olsen me a Jolene S. Allphin, Follow Me to Zion: Stories from the Willie Handcart Pioneers (2013), xi.

  9. A kareta ra chelchad e ra Hodgetts ma Hunt a mirael el kmeed ra kareta e ra chelchad ra Martin e dirrel el lulesbech el mosobel.

  10. Ng omesind e ra chelchad e ra Willie a tilobed e ra Liverpool, England, el ngara diall Thornton on May 4, 1856. Ng omesind e ra chelchad e ra Martin a tilobed e ra Liverpool, England, el ngara diall Horizon on May 25, 1856.

  11. Mesa “Handcart Camp Dedicated in Iowa as Historic Site,” Church News , Aug. 9, 1980, 3, 5.

  12. Brigham Young, “Remarks,” Deseret News, Oct. 15, 1856, 252; punctuation modernized.

  13. Brigham Young, “Remarks,” 252.

  14. Mesa Olsen and Allphin, Follow Me to Zion, 217.

  15. Mary Hurren, ngara Olsen and Allphin, Follow Me to Zion, 131.

  16. Ngara July 23, 1994,, ea President Gordon B. Hinckley ulterkeklii sel Rock Creek Hollow Monument e mlo chotii a dmolech e lomenguul el mo er tirkel mekedung el re Santo el mlad ersel rael er bebul a Rocky Ridge (mesa Julie Dockstader Heaps, “Trail of Handcart Pioneers Sanctified by Sacrifice,” Church News, July 30, 1994, 8–9, 11). President Robert Scott Lorimer a dilak ngii ma President Hinckley ersel lomengedaol. Meng stake president e ra Riverton Wyoming Stake, ngii a mle klisichel sel lureor el melangch e oruret a ureor ra reksi me a okisel a reng el kiri tirkel siliseb e ra kereor.

  17. Mesa James G. Willie emigrating company journal, Nov. 7, 1856, Church History Library, Salt Lake City.

  18. John Jaques, “Some Reminiscences,” Salt Lake Daily Herald , Dec. 15, 1878, 1.

  19. Saints, 2:237. A demak el rubak el Crozier, el sechal el ngelekel a David Patten, a ulsisecheklak ra kmal meklou a belkul losisechakl. Ng milketeklii el kmo a David a ultirakl e ra profet, e kired el loltirakl e ra osisecheklel a profet er chelechal taem.

  20. John Linford, in Golden C. Linford, Linford Family Heritage (1995), 214; dirrek mesa Val Parrish, “President’s Message,” Pioneer, vol. 71, no. 3 (Fall 2024), 1.

  21. James E. Faust, in “Faith in Every Footstep: The Epic Pioneer Journey” (video presentation in general conference, Apr. 6, 1997), Ensign, May 1997, 63.

  22. Mosiah15:8.

  23. Mosiah15:9; dirrek el mesa Alma 34:16.

  24. Mesa Alma 22:12–15.

  25. Preach My Gospel: A Guide to Sharing the Gospel of Jesus Christ2023), 56.

  26. Gordon B. Hinckley, “The Wondrous and True Story of Christmas,” Liahona, Dec. 2000, 4.

  27. President Thomas S. Monson a ulsisechakl e kiei lolab aikel osisecheklel a olsobel (mesa Teachings of Presidents of the Church: Thomas S. Monson [2020], 67–76).

  28. Russell M. Nelson, “The Lord Jesus Christ Will Come AgainLiahonaNov. 2024, 121.