A Kot el Ngarbab el Rolel a Desobel Okiu ersel Tngakireng e ra Jesus Kristo
Sel dobult el mora Jesus Kristo, ngkel Osobelel a beluulechad, e Ngii a olsobel er kid e ra yolt e ra klengar e lokiu ersel Tngakireng er Ngii.
Sel kot el ngarbab el rolel a desobel okiu ersel Tngakireng e ra Jesus Kristo ra ikal longarem el de chelbangel er tial klengar. President Russell M. Nelson a mikngerchelak elmo olterkokl ra Templo ra Casper Wyoming er tial mlo merek el rak. Ng mle mengasireng, mengitikaik, e dolchesuar ra reng. Ng mlo bleketakl el kmo a ikel ngerechelel a templo a olsobel e ra rengelekel a Dios e lokiu e ra Tngakireng e ra Osobel.
A ikel stake el ngara mauori ra Casper Wyoming Temple District a uldimukl ra telkib e ra rael ra ochaiuel chutem el lurael er ngii tirkel mileboteb el chad e ra Uriul-klebesei el Santo ra delongelel a 1847 me a 1868. Mak mengetmokl el kirel a mo olterkokl ersel templo, e ak liluut el menguiu a bebil ra reksi ersel rael er bita ra Platte River el kmeed ra Casper e melmolem el mora Salt Lake City. Tial rael a bla loeak ngii a re dart el telael el chad. Sel kmal moktek el lomeketakl er ngii sel te betok e ra 60,000 el mileboteb el chad e ra Uriul-klebesei el Santo el luleak er ngii el rael.
Ng omesind er tirkal mileboteb a mlei el ngara kareta longurs a uos, ngdi 3,000 el chelchad a milobech el ngara teruich el chelchad ra kareta. Ea Eiai ra ikal chelchad ra kareta a mlo sebechir el rolii tial rael el kmal mle ungil eldi mle kesai a re mlad. A ikel chelchad ra kareta e ra Willie ma Martin ra 1856 me te mlo chelbangel ra ringel.
Ak milsuub e ra reksi ra ikel chelchad e ra ikal kareta ra Willie ma Martin ersel taem ra lomuchel el mekngit a eanged. Ak kmal mlo ungil medengei a ikel longarem el blol chebangel sera bol iuul ra Sweetwater River, Martin’s Cove, Rocky Ridge, ma Rock Creek Hollow.
Between Storms, mla er a Albin Veselka
Ng direkak siseb e ra elsel aTemplo ra Casper ruchei ra le moterkokl. Sera ak siseb ra siseball, ak di mle mereched lomes elmo ra meral sunga ra kareta el ngklel a Between Storms. Tial sunga a bleketakl el moktek er ngii a diak el louchais ra ikel kereor el dilubech. Me tia ra kumes er ngii, e ak melbedebek,“Tial sunga a merang; a ikel betok el kareta ra re mileboteb a dimlak el lolchesuar a kereor.” Ng kora di ngara uldesuek el kmo tiang a kma di ua klengar ra bekl el sils. Bebil ra taem e kede ngara delongelel a yolt me a delongelel a chetau me a dichel a sils.
Heaven’s Portal, mla er a Jim Wilcox
Sel kuk isengekl el mora meral sunga el bereked ra tara kboub, el ngklel a Heaven’s Portal , e ak mo melchesuar el kmo tial klebokel el sunga el lomekedong er ngii el “Devil’s Gate,” ra meiusech e mechelins el Sweetwater River lomauch el soiseb er ngii, a otebedii sel klebekelel a blebelel a Rubak, ngdiak el dil ikel longarem ra re mileboteb el mlo obengelii ersel mle ktekudel el temel a kelkolt.
Ea kukor e merael bedul luchei, ra rebai ra klebokel el tebel, e mesang a klebokel el sunga ra Osobel. Tiang a mle mereched el lokisii a kulechesuar el mesisiich el reng e ra omereng el saul. Ngar tial beluulechad el kmal klebokel, ng dirrek el meklou a ongarem. Sel dobult el mora Jesus Kristo, ngkel Osobelel a beluulechad, Ngii a olsobel er kid e ra yolt e ra klengar e lokiu ersel Tngakireng er Ngii el loltirakl e ra uldesuel a Demad.
De nguu er ngak, sel siseball a mle kot el lungil leng meledaes e ra mora ikel delmerab e ra chedaol lureor ra templo el techeled elmo ngmai a chedaol lureor ra diak a ulebengelel klengar, kutmokl a chedaol telbiil, e mo mui el ngmai e mo omelchesiu a ikel klengeltengat ersel Tngakireng e ra Osobel. Sel luldesuel a Demad el kirel a deurreng a ultuil ersel tngakireng ra Osobel el lolsobel.
A ikel lulmelchesiu a re mileboteb a meskid a re Uriul-klebesei el Santo a ikel klebechel el reksi ra siukang me a klisichel a cheldechederir mesel reng e ra chimol cheldebechel. Ea dertal chad, ersel lomerael a mlo betok el rak el longetmokl er tir ra uriul er sera le modik e ra Missouri ma Nauvoo. Ea re bebil, eng ngulemuchel e ra uriul ra President Brigham Young e ra losubed el kirel a uldasu ra kareta, el moktek er ngii a rulii meng beot er a omerael. A ikal loldubech el kareta a liluut a mle beot a cheral ra bebil ma kerebou.
A misionari el ngara England, el Millen Atwood, a melekoi el kmo sera losubed el kirel sel luldasu e ra kareta, “ngdi ngii mal tilaut a ngau ra bebul a medirt el chudel, ea rengrir tirkel mengebuul el re Santo a riredekekl ra deurreng e dmeu a rengrir.” Betok a “miluluuch e olsengerengel ra bekl el sils, ma le klebesei, me bolsebechir el nguu sel techall me bol lobengterir a rodam ma rodos er tir el ngara [ikel] rois.”
Ngoumesind e ra ikel kareta ra re Santo a lulchesuar a rengelel ngdi ngulechib a lmuut el meklou el telemall. Ngdi a teblong e ra chelchad e ra kareta, sel chelchad e ra Willie mesel chelchad e ra Martin, a iremii a klengerengel, miltemall e ra kelkolt, e betok a re mlad.
Ngoumesind ra re mla ersel lomerael a ulemekall el mlara Liverpool, England, sera Ongeim el buil ra 1856 el mlara teblol diall. Te mlo ersel basio el ngarngii a ikal kareta el ngara Iowa City sera Ongelolem el buil ma Ongeuid el buil. Meng mle metacherbesul, ngdi ikal erul chelchad a tilobed el merael mora Salt Lake Valley el kuk kmal mlo meoud e ra temel a yanged.
A President Brigham Young a mlo kot el medengei ra mle meringel el blekeradel el siliseb er ngii a ikal lerul chelchad er sera Ongeteruich el buil 4, 1856. A bol kukuk eng mlo dechor ra mederir a re Santo ra Salt Lake City e dilul kmo, “Te betok el rodam ma rodos er kid a ngara ked el ngara kareta, … e kirir el mengai el me er tiang; ng kired el lodurokl a ngeseu elmo er tir … ruchei ra le siseb a kelkolt.”
Ngulengit e ra re bisob mel lodars a okolem el tim er a mule, teruich ma erung ma lechub el betok el kareta, me a teruich ma erul ton (10,886 kg) el merikengko e mechisii, “Morael e mngititerir el mei tirkel chad er chelechang el ngara ked.”
A idisir rokui er tirkal melboteb el mla ersel chelchad e ra kareta ra Willie ma Martin a mle bekord el 1,100. A re mle ngara 200 er tirkal kesiokel el Santo a mlad ersel lomerael. A le dimlak sel mlo olsobel er tir, e te liluut el betok a ngilemd.
Sel yolt e ra kelkolt a ulemuchel e ra kmeed e lerul sandei ra uriul er tirkel kot el mlo lolsobel ra ltobed e ra Salt Lake City. A ikel isir tirkel chedal a ikel chelchad e ra Willie ma Martin ouchais e ra ikel etiteuokel el longarem ra uriul ra bol merek a yolt. A ikal cheldecheduch a dirrek el lochotii sel klou el deurreng sel sekum ea re ngara siik a duum.
Ngmesaod ersel ra le mermang, a Mary Hurren a dilul kmo: “Iuosech ra mederir a mereberebt ra otengir a rsechal, ea rengalek a meloik el ngara deurreng. Sera bol sebechir tirkal chad el loreked a rengrir, e te bekl el chad a mlo outubaruach e ra snow e ululdanges loureng a sulel a Dios.”
Ng mlo cheuekl a erul sils, esel chelchad e ra Willie a mlo merael ersel kot el mle etiteuokel el rael, merael moimuul ra Rocky Ridge, el ngara mekelkolt el yolt. Ngkel mlara rullel omerael a dimlak el bora basio eng mocha eim el klok e ra tutau. Teruich ma tedei el chad a mlad e mildakl e ra chutem.
Sera Ongeteruich ma tal buil ra Ongeuid el sils, sel chelchad e ra Willie a olkedang e ra Salt Lake Valley, ngdi sel tutau ea re tedei el chad a mlad. Ngerul sils luriul, esel chelchad e ra Willie a mocha soiseb e ra Salt Lake, mete ulutkeu er tir ea re Santo a uletkeu er tir el mora blirir.
Seikid el losisiu el sils, esel chelchad e ra Martin a direke edei el dart ma lluich me eim el mail (523 km) ersel rael, el melemolem el cheuarem ra kelkolt e olengesongs a kelir. Kesai el sils ruchei, e te mlo imuul e ra Sweetwater River el mora basio lomekedong er ngii er chelechang el Martin’s Cove, mel sebecherir elmo selbechakl ra ikel meringel el kelkolt ma yolt. A tara chad e diluu el kmo, “Ng mle kot el mekngit el lomelobech ra omeuachel er tial lomerael.” A bebil ra re mlo olsobel—el ua ngkel demal a demak el rubak, el David Patten Kimball, eldi mle teruich ma euid a rekil, me a re bebil ra resechelil ra “George W. Grant, Allen Huntington, Stephen Taylor, ma Ira Nebeker—a chiloit a klou taem el ngara mekelkolt el ralm,” el mesisiich el lolengeseu er tial chelchad mel iuul ra Sweetwater.
Me tial tekoi a milult a uldesuir a re betok el chad, e ngak a liluut elmo medengelterir tirkel mlol sobel, e ak mlo melchesaur el kmo tir el rokui a ultirakl e ra profet e mle uchul mete silobel tirkel Santo el mle chelmekl. Rokui el mlolsobel el chetengakl, me tirkel melboteb el chad.
Mesuub a cheldechedecherir, ak mereng a saul e ra ikel mekerker me a diak a ulebengelel losengel e melemolem el deliongel e ra delongelir a re mileboteb. A John ma Maria Linford ma tedei el ngelekir el sechal a mle chedal sel chelchad e ra Willie. A John a mlad el telal sikang ruchei e ra le bong tirkel mlo olsobel. Ng diluu ra Maria el kmong ng kmal lungil a rengul el kmo te rirekir tial lomerael. “Ngak a diak ngar el mo mesa Salt Lake”, meng melekoi, “engdi ngmo kau ma rengalk, e diak kuuchel e ra renguk ra rokui el tekoi el bla de siseb er ngii alsekum ma rengeleked a sebecherir el mo meklou e omekeroul ra telungalk er tir ra Zion.”
A President James E. Faust ulechais er a ungil kedeb el cheldechedal tiang: “Meng dechal a rengrir tikal mileboteb lousbech a kareta, e kede subii a kmal klou el klemerang. A rokui el chad a kirir el mokiu ra ngeuil a ngau, ma ikel diak a ultutelel me a belkul ra elsel a klengar er kid a toker elmo diak el ua komii e kutmeklii a klaumerang er kid meng mengeldoich, telketek, e mesisiich. Ng kora ngarngii a mui el lolkael ra ongarem, klengitelreng, e oumesind a rengelel a rengrir a re bekl el chad, luldimukl er tirkel kmal blak a rengrir el meruul a melmalt me bol mekedung. Eng di tiang sel telkib ersel mengikiid er kid me bo dodengelii a Dios.”
Ngarsel Tngakireng er Ngii el lomeob e ra diak a ulebengelel me a Okisel ra Kodall, a Osobel a tireklii sel “bembatel ra kodall, meng mlo mesisiich e ra kodall” el mora re bekl el chad. Me tirkel mla ouchel a rengrir ra kengterir, Ngii a mla “emol a kengterir me a delengerngerir, el mla ngubteterir, e mla sobechii sel soal a kerekeriil.”
A lak Tngakireng, e ngdiak el sebeched eldi kid e osebelid e ra klengit ma kodall. Meng uaisei el klengit a sebechel klou a deruchelel e ra klengar er kid, a cherareu e ra klengar a elisois e lokiu ra telemeled, mekngit el luldasu, olibesongel lomeruul ra re bebil, me a betok el tekoi el diak el sebeched el oderedel.
Preach My Gospel olisechakl: “Me sel dultuil er a Jesus Kristo me a Tngakireng er Ngii, e Ngii a sebechel ngosukid el lotekangel ikel longarem, secher, me a ringel. Ng sebeched el mo mui er a deureng, budech, me a ulserechakl el reng. A ikel rokui el metacher besul er a klengar a sebechel mo ungil besul lokiu a Tngakireng er a Jesus Kristo.”
Chelechang el temel a Baskua, e kede omes el bedul a Osobel me a sel Tngakireng er Ngii. Tial Tngakireng a meskid a urunguled ma llomes e ra taem el kora kmal milkolk e omeksaul a rengrir a re betok el chad. A President Gordon B. Hinckley a milketeklii, “Sel bo lungil tultelii a reksi el rokir, … [eng] diak a ngodech … el ua sel klebokel, e meral tokubets, el uai tial klou el chedaol lomeruul.”
Bo kuchais a keldei el tekoi el kumdasu eng kmal lomtutk el kirel chelechal taem.
Kot, lak ke bom mesaul a rengum el kirel sel lorechudel el kirem el meruul er ngii el losobel ra rebebil ra telmelel a bedengir ea tokubets ongarem e ra reng.
Ongerung, lungil a rengum el nguu sel Tngakireng e ra Osobel. Kired el bekl el chad el melasem el lolecholt e ra deurreng molmuut e ra dechelbangel a ongarem ra klengar. A moktek a kired elmo ungil klekar loba ungil teletael er a chelsel a rokui el tekoi. Ak mla mesa tiang e ra bechik, ra Mary, el meruul er ngii ra klengar er ngii. Ak blechoel lungil a renguk er ngii, ersel teletelel sel lolisiich molmuut ersel kim chelbangel a mondelngam e ra ikal telal rak.
Sel longedei el ngeseu el kudersii a mo imakl a temiu elmo blechoel ngara rengmiu el lomtab e ra Tngakireng e ra Osobel. Ng betok a rolel a doruul er tiang e ra elsel a teleteled a dongull a tekoi ra kle keristiano. Engdi, sel ngara miting ra sakrament e melai e ra sakrament a kot el klou a ultutelel.
Esel dirrek el klou a belkul a blechoel ngara templo sel sebechel. A templo a meskid sel melemolem el medengelii a Tngakireng e ra Osobel e ngerang mesisiich er ngii. E, dirrek el lmuut el klou a belkul, sel de ngara templo a meskid sel techall ra reng elmo olsobel er tirkel mla mad el chedad me tirkel bladek e ra ngaramong.
A President Russell M. Nelson, ersel mlo merek el longdibel er kid, a milketeklii tial losisechakl e mlo dochelii, “Klengeltengat ra [Templo] … a ngosuterir a rechad elmo olngeseu ra rechad el kirel sel Longerung el Lomrolel a Rubak!”
Ngdiak el kired el lobes a ikel blol lolenget e okesiu er tirkel luleak kuchei el telecheroll, ngdi dechat, e mereng a saul, me a omengull a kirel delalem e ra Osobelel a beluulechad mesel milenget el tngakireng er Ngii. A kuchais el kmo sel kiis e ra uldesuel a Demad e ra deurreng a sel Tngakireng el mlei lulekiu ra Osebeled e ra, Jesus Kristo. Ngii a ngar e omekrael er a Ikelesia er Ngii. A Tngakireng e ra Jesus Kristo ea kot el ngarbab lolsobel er kid e ra ikel longarem er tial klengar. Loba ngklel a Jesus Kristo, amen.