Efeserne 2:19-20, 4:11-14
Enheden i troen
Jesus Kristus leder sin kirke gennem apostle og profeter
Jesu apostle forkyndte hans evangelium i mange lande. Folk, som tog imod evangeliet, blev døbt. Apostlen Paulus ønskede, at alle skulle føle sig velkomne i Frelserens kirke, selvom de kom fra forskellige steder.
Matthæus 28:19-20; Efeserne 2:19
Paulus skrev et brev til de hellige i Efesos. Han fortalte, at da Jesus døde for os, var det som om, at han rev en mur ned, der adskilte Guds børn. Uanset hvor de kom fra, var de ikke fremmede længere. De kunne modtage evangeliet og blive en del af »Guds husstand«, som én stor familie!
Efeserne 2:11-19
Paulus skrev, at kirken er som en stærk bygning. Bygninger har brug for et solidt fundament. Den vigtigste sten i fundamentet er hovedhjørnestenen. Alle de andre sten placeres i forhold til hjørnestenen. Jesus Kristus er hovedhjørnestenen i sin kirke.
Efeserne 2:20
Resten af kirkens fundament, eller grundvold, er profeterne og apostlene, som bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus. Herren indbyder os alle til at være med til at opbygge sin kirke – ved at undervise, yde omsorg, ved at fortælle andre om evangeliet og på mange andre måder.
Efeserne 2:20; 4:11-12
Paulus sagde, at der er brug for kirken til at hjælpe alle mennesker til at lære Jesus Kristus at kende. Jesu Kristi Kirke findes på jorden i dag med et fast fundament i form af Jesus Kristus og hans profeter og apostle. Gennem hans kirke kan vi vokse i »enheden i troen« og blive mere som Jesus.
Efeserne 2:21-22; 4:13