Historier fra skriften
Jesus er den gode hyrde – »Mine får hører min røst, og jeg kender dem«


Johannes 10:1-18

Jesus er den gode hyrde

»Mine får hører min røst, og jeg kender dem«

Jesus taler til folket i Jerusalem.

Jesus fortalte folket i Jerusalem, at han er som en god hyrde. Hans disciple, eller tilhængere, er som hans får. Den gode hyrde elsker sine får. Han kender navnet på hver enkelt.

Johannes 10:3, 14; se også Helaman 15:13

Hyrden kalder på sine får.

Fårene kender den gode hyrdes røst. Når han kalder på dem, lytter og adlyder de.

Johannes 10:4, 27

Hyrden leder sine får.

Den gode hyrde tager sig af sine får. Han leder dem til grønne græsgange, ligesom Jesus Kristus leder os til evigt liv.

Johannes 10:9-10, 28

En ansat forlader fårene og løber væk fra fare.

Når en anden bliver ansat til at passe fårene, følger de ham ikke, fordi de ikke kender hans røst. Når faren kommer, løber den ansatte væk. Han bekymrer sig ikke om fårene på samme måde som den gode hyrde.

Johannes 10:5, 12-13

Hyrden beskytter sine får.

Den gode hyrde løber ikke væk, når der er fare på færde. Han bliver for at beskytte sine får. Han er endda villig til at give sit liv for dem, ligesom Jesus Kristus gav sit liv for os, så vi kan få evigt liv.

Johannes 10:11, 17-18

Jesus forklarer, at han vil besøge sine andre får i Amerika.

Jesus fortalte folket i Jerusalem, at han også havde andre får, som boede andre steder. Jesus sagde, at han også ville besøge dem, og at de skulle høre hans lærdomme. Mormons Bog fortæller om Jesus, der besøgte nogle af sine andre får i Amerika.

Johannes 10:16; 3 Nefi 15:11-24