Historier fra skriften
Jesus forkynder bjergprædikenen – Hjælper os til at blive mere som vor himmelske Fader


Matthæus 5-7

Jesus forkynder bjergprædikenen

Hjælper os til at blive mere som vor himmelske Fader

Jesus underviser nær Galilæasøen.

Jesus og hans disciple gik hen til et bjerg nær Galilæasøen. Der lærte Jesus dem, hvordan vi kan være lykkelige og blive mere som vor himmelske Fader.

Matthæus 5:1-2

Jesus underviser om, hvordan man stifter fred med andre.

Jesus lærte os, at mennesker bliver velsignede og glade, når de er ydmyge, rene af hjertet og prøver at gøre det rette. Mennesker, der tilgiver andre, kan blive tilgivet. Mennesker, som stifter fred, skal kaldes Guds børn.

Matthæus 5:3-9

Vi bør være som et lys for verden.

Jesus sagde, at hans disciple er et lys for verden – som en by på et bjerg, som alle kan se. Vi bør ikke gemme vores lys.

Matthæus 5:14

Vores gode gerninger kan være som et lys for andre.

Når vi følger Jesus, er vi som et lys, der lyser op for alle i rummet. Vores gode gerninger kan hjælpe folk til at tro på vor himmelske Fader.

Matthæus 5:15-16

Jesus lærer os, at vi skal elske alle.

Jesus sagde, at vi bør elske alle – selv dem, som ikke elsker os. Vi bør bede for dem. Jesus lærte os, at vi bør prøve at blive som vor himmelske Fader. Han lærte os, at når vi hjælper andre, behøver vi ikke fortælle alle, hvad vi gjorde. Gud ser de gode ting, vi gør, og han vil velsigne os.

Matthæus 5:38-48; Matthæus 6: 1-4

Vi bør bede fra hjertet.

Når vi beder, bør vi ikke bekymre os om, hvad andre mennesker tænker om os. Vi bør ikke sige de samme ord hver gang, hvis vi egentlig ikke mener dem. Vi bør tale fra hjertet. Vor himmelske Fader hører vores bønner og ved, hvad vi har brug for. Selv når ingen andre kan høre os, så vil han.

Matthæus 6:5-8

Vi bør behandle andre, som vi ønsker selv at blive behandlet.

Jesus lærte os, at vi ikke bør tro, at vi er bedre end andre mennesker. Vi bør huske, at vi alle har udfordringer. I stedet for at dømme andre bør vi tænke over, hvordan vi selv kan blive bedre. Vi bør behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.

Matthæus 7:1-5, 12

Jesus underviser om et hus bygget på en klippe.

Jesus fortalte derefter en historie om en tåbelig mand, der byggede sit hus på sand, og en klog mand, der byggede sit hus på en klippegrund. Da der kom et skybrud, faldt huset på sandet sammen, og huset på klippen blev stående. Jesus sagde, at hvis vi hører hans lærdomme og følger dem, er vi ligesom den vise mand.

Matthæus 7:24-28